Helen Halgrimsons meriter Kapitel 16 – Den Colombianske mirakeldoktor(Kan læses uafhængigt af de andre kapitler, som du dog kan finde HER)

I nat blev jeg gennemkneppet af min mand! Det samme i går og i går nat og i forgårs!  Og sådan har det været de sidste 16 dage og nætter! Med stribevis af orgasmer for mig og for ham. Mine trofaste læsere vil vide, hvor stor en omvæltning i vort liv, det er. Hvor stor en sensation det i virkeligheden er for os – og kan blive det for andre i samme situation som Finn og mig. Min 25 år ældre og i årtier impotente ægtemand har pludselig fået sin ungdoms rejsning tilbage. Jeg får nu ægtemandspik dag og nat, som det ikke er overgået mig i over 30 år!  Jeg har jo elsket ham i alle disse år, selv om han ikke kunne give mig det, jeg hele tiden trænger til: Ståpik! Det kan han  nu – og jeg nyder det!    Da Finn og jeg traf hinanden for mange, mange år siden og endnu kunne elske sammen på god, gammeldag  manér, var Finns rejsningsproblemer allerede begyndende. I de første år blev jeg kneppet af Finn – og det var dejligt. Han slikkede mig og jeg suttede ham, og så elskede vi som forelskede nu en gang gør det. Langsomt tiltog hans rejsningsproblemer, men vi fortsatte, selv om han til sidst næsten måtte ‘hælde den ned’. Indenfor et år var det totalt slut med overhovedet at få den på at stå – selv på halv stang. De sidste snart 30 år har evigt liderlige JEG været henvist til unge elskere, mens Finn – som selv fik idéen – til gengæld sagde, at han elskede at se andre kneppe sin 25 år yngre kone, mens han fotograferede, senere filmede, mine mere og mindre vilde samlejer. Finn har altså nu i så mange år været henvist til ’smuler fra de ivriges bord’. Han påstod, at det gav ham en slags åndelig udløsning. Tit har han med tunge og fingre kunnet give mig udløsning – men alle kvinder véd, at det ikke er nok i det lange løb. Jeg har slikket og sutter hams slatne ‘mand’. Noget han selv sagde, gav ham en slags tilfredsstillelse – og når til tider en af mine unge elskere fik lyst til at sutte Finns tissemand, hævdede Finn, at også det gav ham en vis ’åndelig orgasme’. At vi har holdt sammen alligevel skyldes vores uendelige kærlighed til hinanden – parret med Finns forståelse for og accept af, at jeg fik fremmed pik i metervis. Han betragtede det ikke som utroskab, når han blot måtte se på og evt. fotografere. Det har jeg nu fortalt spalte op og spalte ned om her på portalen..   For 15 år siden ville ingen have troet den følgende beretning, for da havde man intet andet at stille op end fup og fidus med værdiløse gummiringe om pikroden og alskens mirakelfup med balsamerede næsehornspulvere osv.. (Vi har prøvet det hele!). Så for 15-20 år siden hørte vi om et middel på vej, der kunne hjælpe. Noget med en injektionssprøjte med et eller andet medicinsk indhold, som skulle stikkes med kanyle ind i siderne af den slatne tissemand. Det var endnu ikke tilladt i Danmark, så vi købte et sæt i Frankrig. Det var bare totalt virkningsløst på Finn. Lysten manglede ikke, men evnen udeblev. Det kan heller ikke være særligt sexophidsende for en mand at få en kanyle stukket i ’petermand’ for at kunne kneppe. Efter en halv til en hel time kom dog en lille bitte smule rejsning. Men ikke nok til et samleje. Vi fik da gennemført nogle enkelte  hælde-i-knepninger på den måde. Generne var for Finn større end fornøjelsen – og så stoppede vi med det igen.    Så endelig skete der noget. Vi læste i en amerikansk avis, at en ny pille var på vej. Det var Viagra. Men Lægemiddelstyrelsen i Danmark skulle først bruge et par år til at godkende den (der har været nogle glade lægekoner som forsøgskaniner!!!). Det kunne vi ikke vente på, så vi rejste på ny  til Frankrig, hvor Finn kender en meget frisindet og forstående læge. Vi fyldte kufferten med Viagra og gik i gang hjemme i ægtesengen. Jo, det virkede da – lidt. Men det helt store blev det ikke til. Jeg måtte fortsætte med at støve ung fremmedpik.      Så for 3 uger siden sket den store vending: Finn fik brev fra sin franske læge, at han i byen Poiters syd for Paris havde truffet en yngre, colombiansk læge, som gennem længere tid havde eksperimenteret med nogle hidtil ukendte indianermedikamenter fra sit hjemland. Dét havde vist sig at være helt utroligt som rejsningsmiddel. En lille chips indopereret på baglåret, et tryk på chippen – og ‘Perikles’ stod stiv og strunk i over en halv time, til tider mere. Vi lynpakkede Mercedes’en og strøg til Frankrig. Den sædvanlige læge skrev en introduktionsskrivelse  til colombianeren, med strenge ordrer om at tilintetgøre introduktionen, så snart lægen – lad os kalde ham Gonzales – havde læst den. Vi strøg til den pågældende by og gik som aftalt til hans private bolig og ringede på. Midlet er nemlig strengt forbudt – også i Frankrig. Finn ringede på hos dr. g…… Intet at forklare. Han var adviseret af vor egen, franske læge. Vel var Finn med sine 85 år lige gammel nok, sagde dr. g. – men i betragtning af… osv. … ville han gøre en undtagelse. Finn sagde til ham:  – Dør jeg midt i knepningen, så har det været det hele værd! Blot jeg én eneste gang endnu kan kneppe min kone godt og grundigt, vil det være opfyldelsen af mit højeste ønske! Det lo de to mænd meget af. Efter et par dages undersøgelser, blodprøver og blodtryksmålinger kom Finn på operationsbordet under lokalbedøvelse.  Jeg sad ved Finns side under det hele. Det tog mindre end et kvarter. Doktor G. indopererede den lille chips i Finns baglår – helt nede lige over knæhasen, og dr. G. forklarede, at så såre Finn trykkede på den lille chips, ville pikken rejse sig som på kommando. – Gå forsigtigt hjem til jeres hotel og prøv det af. Men – og så lo han – pas på ikke at trykke bag knæet undervejs. Med mindre De vil gå ned ad gaden med et jern i bukserne, der kalder lystne blikke til sig fra alle unge piger og ældre koner, som straks kan se, hvad De er ude på! – Hvor længe holder den! spurgte  jeg. Hvor mange gange! – Det er lige det, mine eksperimenter endnu ikke har vist…. Men min første forsøgsmand – Deres mand er kun nr. 5 – fortalte mig i går, at han nu havde kneppet sin kone mere end 20 gange på 10 dage – og chippen virkede endnu. – Kan du holde til det, Helen, lo Finn. Jeg svarede – som sandt var – at jeg ville kunne holde til A-L-T. At jeg havde trængt til hans stive manddom i årtier. – Men kan du holde til det, Finn! Du er trods alt 85 år. Han grinede: – Ellers véd du, at du er universalarving, Helen. Og så skaf dig for helvede en ordentlig, yngre hjemmepik!     Vi skyndte os op på Hiltons suite, smed kludene – og mens vi stod i en kærlig og meget tæt omfavnelse,  trykkede Finn på chipstedet. VUPTI! havde jeg Finns jernstive pik lige op imellem mine skamlæber!     Vi kom hverken ned i baren, i spisesalen eller i salonerne de næste 2-3 dage. Vi ringede til roomservice efter mad og champagne og fejrede den vidunderlige begivenhed med så mange knepninger, at jeg på tredjedagen sagde til Finn: – Jeg KAN ikke mere, elskede. Jeg må have en pause. Jeg er hudløs i begge mine huller! Og jeg er tør i munden af al den sæd, du har glædet mig med.   Jeg har aldrig set Finn så glad – og jeg har aldrig selv følt mig mere lykkelig – og aldrig så tilfredsstillet. Detaljerne om, hvordan vi gjorde, har jeg ikke lyst til at udlevere til nogen. Finn var igen som en ung mand, der bare flåede i mine bryster, slikkede mig her og der, lod mig sutte sin manddom og slikkede mig til den store guldmedalje – for så fem minutter efter igen at være ’på såret’. Han huggede løs, lod mig ride sig som den vilde rytter, jeg kan være – hvorpå han for Gud-véd-hvilken-gang fyrede sine spermatozoer op i min liderlige skede, der malkede hver dråbe i sig af den rene bare fryd. – – – Jeg ved, at jeg i alle foregående kapitler har udpenslet mine samlejer med alskens unge fyre som en slags ekstra krydderi på min egen liderlighed. Men disse 14 dage sammen med min elskede mand er for smukke, for dejlige, for private til at dele med nogen. Lad de nydelser tilhøre privatlivets fred. Men hvor er jeg lykkelig! Måske får jeg senere hen lyst til fremmed pik igen. Så skal I få beretningerne. Men så længe jeg får Finn-pik i metervis, vil jeg droppe alle beretninger. Håber, I forstår mig. – – – Historien ender desværre ikke her: Efter 14 dage skulle vi komme tilbage til dr. G. og berette for ham vore erfaringer i alle detaljer. Da vi ringede på, kom fru G. frem i døren med alvorsmine. Hendes mand var blevet afhentet af politiet to dage tidligere, sigtet for kvaksalveri. Han havde nået at give hende besked om at fortælle os og hans andre forsøgspersoner dette. Var dette ikke sket, havde jeg gerne givet adressen videre til andre par i samme situation. Det kan jeg desværre ikke gøre nu.

Men Finns chips virker stadig – og da vi ikke véd, hvor længe, spilder vi ikke tiden med mænd udefra.