Helen Halgrimsons meriter Kapitel 14  – Femidomet(Kan læses uafhængigt af de andre kapitler, som du dog kan finde HER)

 Forleden faldt mit øje i en af gratisaviserne på denne overskrift:
 “Ulla Tørnæs køber Femidomer for 15 millioner kr.”
 Den udviklingsminister må virkelig have gang i den, når hendes mand er på grisestien i Rusland, var min første tanke. Men i teksten stod, at hun ikke ville bruge dem selv, men ‘Gi’ en hånd til Afrika’. Der stod også, at Femidomet er opfundet af en dansk læge, som er blevet millionær på idéen. Så der må jo rende en masse kvinder rundt i verden, som véd noget, jeg ikke véd. Bl.a. hvordan man bruger sådan et Femidom. Skal man selv proppe det ind? Mine fingre kan i hvert fald ikke nå så langt ind, som det åbenbart er nødvendigt. Jeg læste også, at Femidomet er 17 cm langt. Jeg har selv nydt adskillige negerpikke i årenes løb. Deres rejste vedhæng er sjældent mindre end hvides, men heller ikke så utroligt meget større. Jeg har aldrig spildt tid på at være fremme med målebåndet. Men når jeg læser historier om mænd, der præsenterer kvinden for 20-30 cm. ståpik, er det altså løgn. Eller skal jeg sætte det på mandens organ og lade ham indføre det som start på samlejet? Der var et foto i avisen af et udrullet Femidom. Det så ærligt talt ikke særligt lækkert ud. I forvejen bryder jeg mig ikke om præservativer i samlejer, men jeg kan jo godt se idéen i disse AIDS-befængte tider. Men var jeg mand, ville jeg vist miste lysten ved at se sådan en slaskegummifyr hænge ud af den fisse, han lige skulle trænge ind i.  Er der brugsanvisning med. Så er den måske skrevet på swahili-sprog? Nå, jeg styrtede ned på apoteket for at købe en håndfuld Femidomer til privat afprøvning med mine unge elskere, hvoraf mange har præsteret mig for virkelig gode, lange og tykke størrelser. Jeg bestemte mig for at bruge det med én, jeg kender godt. En, der i givet fald kan tage det som en spøg, hvis det virker helt åndssvagt. Dér sad jeg så foran Finn, min mand, og vi kom ærligt talt til at grine. Der er jo det problem, at jeg helt bevidst ikke gemmer mine unge elskeres adresser eller telefonnumre. Jeg er mest til one-time-stands. Men der er dog visse, hvis telefonnummer sidder i mit baghoved. – Jeg kunne ringe til Folmer, sagde jeg. – Ja, svarede Finn og fór ind i sin fotosamling. Han fandt en af serierne med Folmer og mig. – Jo, han er rimeligt godt udstyret, sagde Finn. Det behøvede jeg ikke noget album for at huske. Men var Folmers virkelig ikke mere end 17 centimeter? Jeg ringede og forklarede Folmer sagen. Folmer er altså ingen årsunge. Faktisk er han 35. Han var fyr og flamme. Han kom, så – og så sejlede vi ind i kanen. Finn var selvfølgelig i fotoposition. Jeg ville kun fotograferes, ikke filmes med lyd på. Jeg var sikker på, at dette ville blive en fiasko, og dét skulle Folmer ikke udsættes for. Vi kørte mit sædvanlige opgejlingsprogram igennem. Det var nu ikke nødvendigt at bruge mange minutter på det, for Folmer indrømmede, at han ikke havde fået fisse derhjemme i flere uger – og havde haft for travlt til at støve noget op i byen. Men nu blev Helens ditto altså serveret på et fad – ganske vist et gummifad. Men alligevel. – Prøv først, om du kan sætte det op, Folmer! sagde jeg. Han slikkede min fisse og fulgte sit instinkt. Men han kunne ikke få tingesten længere ind end sin langfinger. Så prøvede vi den anden mulighed: Vi satte dette slaskeværk ned over hans pik – og han lirkede den i mig. Jeg måtte ned med fingrene og sikre mig, at den yderste sikkerheds-gummiring ikke røg med ind. Det gjorde den ikke, og jeg noterede mig i baghovedet, at Folmers pik altså ikke var længere end 17 cm. Stopkransen ´holdt sig udenfor. Jeg kunne mærke den med mine fingre. – Er du i bund, Folmer? spurgte jeg. Det hævdede han, at han var. Og det føltes også sådan. – Så gå du bare til den, Folmer. Og det gjorde han. Folmer er en virkelig god bedækker. Inden ét minut havde jeg glemt alt om Femidomet. Jeg nød bare det hele. Han hamrede løs i mig, og da jeg mærkede efter med fingrene igen, var Femidomets sikkerhedskrans faktisk helt på plads. Den nærmest klæbede til mine skamlæber. Og sagt ærligt: Jeg kunne ikke mærke mindste forskel i forhold til almindeligt samleje. – Kan du mærke gummidimsen, Helen? spurgte han. For det kan jeg faktisk ikke. – Nej, det er bare dejligt, Folmer. Og så tog vi ellers fat. Folmer véd, at jeg elsker, når manden hiver i mine patvorter. Det gjorde han, så det gjorde en lille smule ondt i ‘niplerne’, når han slap og lod brysterne smutte tilbage i udgangsstillingen. Det er noget, der gør mig aldeles liderlig, så jeg havde ikke spor imod, at han på et tidspunkt lod sine læber overtage operation ‘Hive bryster udad’ og slippe dem igen. På det tidspunkt havde jeg glemt alt om Femidomet. Det gjorde bare så allerh… godt i hele min krop. Folmer hører til på sejrsskamlen, når det gælder kvindelig tilfredsstillelse. Han kan blive ved og ved. Orgasmerne rullede én efter én gennem min krop. Finn fotograferede – og på et tidspunkt sagde han; – Folmer, når du nærmer dig ‘øjeblikket’, så skal du lige holde pikken helt yderst, så jeg kan få et par nærbilleder! Folmer nikkede bare – og  fortsatte i et tempo, som ville kunne konkurrere med hanhundenes. Og jeg kom og kom. Der var vel gået en halv snes minutter, da Folmer sagde: – Så er tiden kommet til dine nærbilleder, Finn! Det havde jeg mærket et halvt minut i forvejen, men det var ikke noget, jeg skulle tage del i. Jeg bare nød det. Så trak Folmer pikken helt ud. På billederne kunne vi bagefter se, at Folmer faktisk havde haft sit lem helt uden for min stadig  gummiklædte nydelseskanal. Finn var hurtig, knipsede og sagde: “Fortsæt, Folmer!” Og det gjorde han. Den korte pause havde givet Folmer nye kræfter. Han kneppede løs igen – og jeg nød det. Pludselig kunne jeg mærke, at han voksede og voksede i mig… og så gik den på Folmer. Jamen, jeg siger jer: Jeg kunne overhovedet ikke mærke gummitingesten. Heller ikke, da Folmer fyrede fra hoften. Jeg mærkede nøjagtigt de kendte vellystkramper, både i Folmers stiverik og inde i mig selv. Mine indre skedevægge formelig malkede sæden ud af den velkomne indtrænger. Ååååårrrrrhhhh! hvor gjorde det godt i mig. Folmer lå og ventede i mig, til hans lem begyndte at slappes. Jeg nød at suge al kraft ud af ham – og mig. Så mærkede jeg, at Folmer ‘slappede af’. – Tag den forsigtigt ud nu, Folmer, sagde jeg. – Det har jeg allerede gjort, Helen. Og ganske rigtigt. Folmer krøb op mellem mine babser og smurte selv de sidste dråber ud i kavallérgangen. – Bliv liggende, Helen, sagde Finn. Og så tog han billeder af mine ædleste dele, hvor man – det så jeg bagefter på billederne – kun kunne se sikkerhedsringen på mine skamlæber. Og det drev allerede ud af mig. Med forsigtighed bøjede Folmer sig ned over min fisse og trak Femidomet ud. Han holdt det op mod lyset og konstaterede, at hele ladningen, minus de allersidste dråber, stadig var opbevaret i gummidimsen. – Det vil sige, sagde jeg,  at hvis du havde været en hel ung gut, så ville du kunne have fortsat med at give mig én gang til og én gang til. – Ja, og derfor synes jeg også, Helen, at du skal lade en af dine helt unge elskere få lov at prøve. En af dem, der kan holde stivheden. Det véd du godt, at jeg jo ikke kan. Det er jeg blevet for voksen til. Jeg nikkede og smilede og sagde pænt tak, fordi han ville stille op som forsøgskanin. – Hvis du mener, Folmer, at du kan igen om lidt, sagde Finn. Så vil jeg gerne ofre en stiv whisky på sagen. – Tak, som byder, svarede Folmer grinende. Er forsøget så slut – eller skal vi prøve en gang til om lidt? – Det kan vi godt, knægt, sagde jeg. Og så er jeg også villig til at ofre endnu et Femidom på forsøget. Vi nød whiskyen. Jeg suttede Folmers pik op igen, og denne gang skulle der ikke eksperimenteres. Da Folmer atter var kampklar, rullede vi bare endnu et slaskegummi på pikken. Jeg prøvede først at gøre det med munden, som man kan med almindelige præservativer. Men det gik ikke på grund af den store sugekop, der sidder yderst på pikspidsen og vist er beregnet til at suge sig fast på livmodermunden. Hvad véd jeg. Men vi fik den hurtigt sat på Folmers – og så fik jeg endnu en gang hele den tyrkiske musik. Lige idet Folmer fyrede fra hoften, trak han sin endnu stive pik ud af mig med et lydeligt  ‘svup’. Og denne gang fulgte Femidomet med, så spermen væltede ud i skamlæberne. Derfor denne advarsel, til dem, der kan igen og igen: Hold pikken inde i kvindens lystkanal, hvis du vil have mere end én udløsning i lysternes grotte. Men sig til den lægelige ‘Onkel Opfinder’, at han har lavet et genialt produkt. Man skal bare vide, at behandle tingesten med omtanke.

Det, en vis skibsreder kaldte ‘rettidig omhu’