Flere Herrer, del 3
(Juleshopping del 26)
Har du ikke læst tidligere afsnit (behøves dog ikke) kan de findes HER

Titlen ”Jule..” indikerer kun at historien begyndte i en december måned for år tilbage, hvor man efterfølgende har fulgt hovedpersonerne i små serier eller individuelle afsnit. Dette afsnit kan læses uden du har læst de øvrige, men det giver naturligvis mere mening hvis du har læst dem. De seneste afsnit har handlet om en ferie hvor hun blev domineret og han var hendes Herre, men alting udvikler sig…

Resumé:
SM, bondage, dominans er ting der for Helle er blevet en ting af deres erotiske samliv. Som noget nyt er hendes mand John begyndt at tage mænd, kendte som ukendte med i deres leg, hvilket titlen antyder. Men Helle nyder at provokere, så ved hun at der falder straf (som hun trods alt nyder). Men mon ikke hun er kommet til at gå lidt over stregen i afsnit 2 i sine provokationer så John har fundet en passende men uventet straf til hende…

—  

Vi kørte ad små veje og holdt så ved en flot indkørsel med en sortmalet smedejernsport. John ringede op. Andersen: Hallo, er det dig, John? John: Ja, Susanne lovede, at I ville give kaffe. Andersen: Ja, det vil vi gerne, er porten ved at åbne? John: Ja, det virker. Andersen afbrød, og vi kørte ind igennem et stykke skov og kom til en stor lysning, hvor huset lå, med udsigt ud over Vejle Fjord. Nu forstod jeg, hvorfor Susanne var faldet for stedet, da de så det første gang. Andersen stod i døren og tog imod. Andersen: Dejligt, at I kom forbi. De sidste håndværkere blev færdige for 2 uger siden, så nu er alt, som vi gerne vil have det. Det var lidt noget gammelt bras, du lokkede os ud i! Andersen smilte, da han sagde det. Men nu findes det ikke bedre, vi er helt vilde med at være her. John: Jeg kan godt se, at I har brugt en del penge på det, men sikken et resultat, jeg kan godt forstå, at du var pavestolt, da du fortalte, om det I har lavet. Vi gik ind i huset. Efter en lille entre var vi inde i en pæn stor stue med et vinduesparti i hele gavlen, lige ud til haven og vandet. Fantastisk udsigt. Der var dækket kaffebord, og Susanne kom os i møde. Susanne: Velkommen, lige til kaffen, sæt jer ned og nyd det, så får I en rundvisning bagefter.

Jeg havde frygtet, at Susanne og Andersen ville se underligt på mig, eller måske begynde at spørge ind til vores møde i vinters, hvor jeg fik pelsen. (Læs

HER) Det jeg oplevede var helt anderledes afslappet, dejligt. Vi talte om løst og fast, Andersen fortalte om mange af de detaljer, de havde arbejdet med i huset, og Susanne spurgte lidt til min shopping-tur i Århus, let smalltalk, som vi faldt godt ind i. Da kaffe og bagværk var indtaget, besluttede Andersen, nu var det tid til den store rundvisning i huset. Vi startede i stueplan, hvor Susanne  stolt viste køkken og gæsterum frem, især gæsterummet var hun stolt af, da det desuden var blevet til et syrum, hvor hun kunne sidde og arbejde med forskellige kreationer, som i nogle tilfælde senere blev syet i pels. Huset var bygget som et stort hovedhus, med 2 udbygninger, en på hver side. Det var lidt som i gamle kirker, med et korsskib. Så gik vi op på 1. sal, her var indretningen den samme, ude ved trappen var der en stor repos med toilet og bad. Så kom man ind i en stue, også med et stort vinduesparti ud til vandet. Og her var sidebygningen over køkkenet indrettet som soveværelse. Og den modsatte side, over gæsterummet var indrettet som Andersens ”Herre-rum”. Vi stod længe og nød udsigten mod vandet, og Susanne fortalte om det kæmpe arbejde, det havde været at rydde den gamle have, som var hel tilgroet, og få anlagt en kæmpe plæne, med enkelte træer. Andersen fortalte om de flotte bjælker, der var kommet frem, da de rev det gamle loft ned og fik isoleret og opsat nyt loft, der gik op i kip. Så viste Andersen mig ind i Herrerummet, der var noget jeg skulle se. Andersen: Kom søde Helle, her har jeg et flot billede af dig, som jeg er meget stolt af. Jeg blev først flov, da jeg så det. Det var et af de billeder, Andersen tog af mig med den korte pels-vest på. Man kan tydelig se, at jeg ikke har andet på. Da jeg så nærmere på det, blev jeg også stolt, for det var mere erotisk end frækt. Andersen havde ikke kun talent for at få en model til at give alt, hun har i sig, men også evnen til at vælge et stærkt motiv. Jeg bemærkede også, at jeg ikke var den eneste pige der var billeder af.

Andersen: Tja Helle, nogle mænd har dyrehoveder hængende i deres ”huler” og praler af, hvor mange hjorte de har skudt, jeg har billeder af de flotte piger, jeg har ”skudt”. 

Da jeg havde studeret de forskellige piger, fulgtes vi atter ud i det store rum. Nu så vi hen mod indgangen til rummet, og der hang en stor smedejernslampe med stearinlys. Ophængt i kæder. John: Jeg kan se, at I har fundet en flot placering af jeres smedejernslampe. Det er flot, som den hænger. Andersen: Ja ikke. Vi har fået lavet en elektrisk kædehejs, som i hver side af loftet har fat i den kraftige bjælke lampen hænger i. Så kan vi let sænke lampen ned og skifte stearinlys, og tænde og slukke dem. Og for at beskytte gulvet, har vi fået monteret en stor rund stålplade under. Vi stod lidt og beundrede den imponerende lampe, og først nu lagde jeg mærke til den blanke stålplade, der var skruet på, lige under lampen. Susanne: Og så har arrangementet også en anden funktion! Vi kan sænke lampen ned på en lille rullevogn og køre den til side. Og så kan Andersen hænge mig op i bjælken, når jeg ikke opfører mig, som han kræver. Jeg så hurtig rundt på de andre! Hvad skete der lige nu? Susanne: Når man står der, er det let at give en slave en velfortjent omgang med pisken. John stod lige bag mig, han greb om mine arme, holdt dem fast. Andersen og Susanne fulgte min reaktion koncentreret. John: Det er ikke kun for at få kaffe, vi er kørt herud tøz. Du har ikke opført dig korrekt, og det har en pris. Jeg har aftalt med Andersen, at han skal vise dig, hvad det kan medføre at være ulydig, imens jeg nyder din afstraffelse. Jeg giver Andersen ret til at udnytte og straffe dig, som han har lyst til. Og du er nu, på enhver måde til rådighed for alle, der kommer i dette hus! Med mindre du lige nu bruger dit stopord. Jeg var i chok. De tog fuldstændig fusen på mig. Jeg var fanget i en fælde. John: Du siger intet, altså er det en aftale. Andersen: Her i huset er det ikke accepteret, at slavetøzer er ulydige. De skal i enhver henseende adlyde deres Herres ordrer, ellers bliver de straffet, Og det er det, der nu skal ske. Susanne fører dig ud på badeværelset, hvor du bliver klar. Der er manchetter, som du skal tage på. Så fører Susanne dig herind, og du vil blive fastgjort til bjælken, lampen hænger i. Herefter skal du ikke bekymre dig om, hvad der skal ske, det sker uanset om du ønsker det eller ej. John slap grebet i mine arme. Andersen og John gik ud af rummet og ned ad trappen. Jeg var som forstenet. Susanne: Kom Helle, jeg skal have dig gjort klar til straf. Vi gik ud på badeværelset. Susanne: Tag dit tøj af. Og så skal du tømme dig, så godt du kan, og vaske dig grundigt. Hvis du gerne vil have et bad, er det også OK, men det vil jeg ikke anbefale. Susanne lagde vaskeklude og håndklæder frem, samt 4 manchetter. De var ikke nye. Susanne: Det er et sæt af vore ekstra manchetter, dem vi bruger, når vores gæster ikke adlyder, og som du kan mærke, er de godt brugt! Bliv bare herude på badeværelset, indtil jeg henter dig. Jeg skal have lidt gjort klart i stuen.

Susanne forlod mig, Hvad var det der skete? 

Jeg klarede, hvad jeg skulle, vaskede mig og tog manchetterne på. Nu stod jeg nøgen i et fremmed hus og ventede på at blive ført ind i stuen, hængt op og straffet. Det nærmede sig vanvid. Susanne åbnede nu døren og gav tegn til, at jeg skulle følge med. Da vi kom ind i stuen, var lyset mere dæmpet. Hun havde trukket de hvide gardiner for gavlvinduet, så rummet lå i et diffust lys, lampen stod henne ved forhænget. Bjælken lampen før hang i, hang lidt over hovedhøjde, og der var en karabinhage i hver side. Jeg stod nu lige under bjælken med ansigtet mod vinduet. Susanne trak et stykke reb med et øje i hver ende igennem min højre manchet og hægtede begge øjer i karabinhagen i bjælken. Og derefter det samme i venstre manchet. Susanne gik ind i herreværelset og kom tilbage med 2 kraftige gummikiler, med 2 sugekopper under hver, af den slags glarmestre bruger til at løfte tunge ruder med. Hun lagde en på hver side af mig og vippede de små greb ned mod gulvet, så de sugede sig fast. Så førte hun mine fødder ud, så jeg stod på det skrå gummi med godt spredte ben. Her bandt hun mine ankelmanchetter fast til håndtaget imellem sugekopperne. Nu var jeg fikseret. Jeg bemærkede hurtig at det var en god detalje, at jeg stod på noget der var skråt, så jeg ikke skulle vride i foden. Men samtidig var det et klart signal om, at de havde erfaring. Susanne smilte og sagde: Nu står du godt. Så vil jeg klæde om og finde den pisk, Andersen vil bruge, før jeg går ned og siger, at du er klar. Susanne gik ind i soveværelset. Jeg forsøgte at slappe af. Mine hænder var kun lidt over skulderhøjde, og rebene var langt fra stramme, så jeg kunne bevæge mig en del. Men mine fødder var fastspændt til underlaget, og jeg var åben i underlivet. Efter kort tid kom Susanne til syne i døren fra soveværelset. Wauw for et dress! Mørk blå festkjole i tung silke. Hun stillede sig foran mig, så jeg kunne betragte hende. Hun drejede sig, så jeg så kjolen fra alle sider. Klassisk snit, men sikken en virkning. Susanne: Jeg har selv syet denne kjole efter Andersens beskrivelse. Hele ryggen er fri, så han kan se min krop. Det er lukningen i nakken, der bærer hele kjolen. Så går der et bånd fra nakken ned imellem mine bryster og samles nederst på ryggen. På dette bånd er selve kjolestoffet syet. Det hænger frit ned til ankelhøjde. Der er en slidse fra bærestykket på begge sider, Dette giver Herrerne fri adgang til kroppen under stoffet. Desuden er der en slidse lige bag på, så jeg kan slå stoffet til side, når jeg skal sidde på en stol, eller en Herre kræver, at jeg ligger ind over en buk, og han vil tage mig bagfra. Helle: Det er en flot kjole! Men jeg er lidt rystet over det, du fortæller. Susanne: Sådan er det at være Andersens tøz, har du det bedre som Johns tøz? Helle: Det ved jeg ikke, er det godt, at der stilles urimelige krav til en, når man er tøz, så er I nok kommet længere end John og jeg. Men jeg føler mig godt udfordret med det, som John kræver. Susanne smilte og gik ind i Herreværelset og kom et øjeblik efter tilbage med en kraftig pisk. Susanne: Dette er en af Andersens yndlingspiske. 75 cm håndtag, 1,25 m snert af tung gummi. 1 cm i diameter ved håndtaget og ca. det halve i spidsen. Han har selv lavet den. Jeg betragtede pisken opmærksomt mens Susanne holdt den op foran mig. Susanne lod snerten danne et S, da hun lagde den på gulvet lige foran mig. Så så hun sig omkring i rummet, Kastede et sidste blik på mig, alt var åbenbart ok nu. Hun smilte og gik ud af rummet, mod trappen ned til Herrerne. Jeg var nu alene med pisken. Vi var kun os to i universet! Jeg havde i flere måneder fortalt John, at jeg havde lyst til at mærke en pisk på min krop, det var nu, det skulle ske! Og så står jeg her, helt uforberedt og rædselsslagen. Og det er en fremmed Herre der skal piske mig! Alt kortsluttede i mit hoved! Kunne jeg, ville jeg spæne ud af huset, men det kan jeg ikke! Nu knirker trappen, kommer Susanne op og siger at det bare var for sjov, og hun skal binde mig fri, jeg skal med min kære John hjem? Eller er det Andersen, ”Bødlen”, der skal straffe mig for mine ulydigheder, der kommer? Susanne kom først ind i rummet, stillede sig foran mig, ude ved siden af rummet. Lige efter hende kom John, og til sidst Andersen. Andersen viste John til rette i en af lænestolene ved bordet, der stod ved vinduet. John satte sig i den ene stol, og Andersen i den anden. Andersen: Tøz! Hent en cognac til os hver, det er så godt efter kaffen. Susanne nejede og forlod rummet, Andersen betragtede mig. Han så tilfreds ud. Andersen til John: Det er en flot tøz du har. Hun har en pæn krop, og flotte faste nødder! John: Jeg er også godt tilfreds. Nu kom Susanne med en bakke med 2 glas og cognac. Hun stillede bakken på bordet og skænkede op til Herrerne, og satte et glas foran dem hver. Andersen: Hent klokken inde på mit skrivebord! Susanne nejede og gik ind i herreværelset og kom med en lille messingklokke. Stillede den foran Andersen. Andersen: Så kan du gå nedenunder, jeg ringer, når vi skal bruge dig. Susanne forlod rummet, hun smilte til mig, da hun gik forbi i retning mod døren. Andersen: Og du siger, at din tøz er ved at være velopdragen? John: Ja, normalt adlyder hun mig, men i går og i dag har hun begået nogle fejl, det skal hun kureres imod! Andersen: Jeg ved, at en solid omgang med pisken, der ligger på gulvet foran hende, normalt har en god virkning på Susanne og de andre slavetøzer der kommer forbi her i huset. Så jeg formoder, at Helle også er mere lydig, når hun igen får mulighed for at vise det. Lige nu har hun jo kun mulighed for at opleve, hvad prisen for at udfordre hendes skæbne er. Herrerne nippede til deres cognac, imens de betragtede mig. Og talte sammen. Andersen: Er tøzen erfaren i at servicere andre herrer, eller er det kun dig, der har brugt hende indtil nu? John: I går udnyttede en anden Herre hendes mund, ellers er det kun mig, der har udnyttet hende. Andersen: Men du har udnyttet alle hendes huller? John: Ja, og i går aftes fyldte jeg hendes røv med en træpik og lod hende ligge med den natten over. Og hun har tidligere fået et ”kursus” i at tage en pik langt ned i halsen, hvilket hun er god til. Andersen: Det lyder lovende for hendes fremtid, at du efter så forholdsvis kort tid, har lært hende så meget. De talte om mig som et stykke brugskunst, blot til fornøjelse, men det er jo også, hvad jeg er. Andersen rejste sig og kom over til mig. Han betragtede mig koncentreret. Jeg tænkte: Så tag dog på mig. Grib mig i skridtet, som en sulten Herre vil gøre. Grib en ”Nød”, det jeg kalder ”mit bryst”, men som du hånligt omtalte som ”hendes nødder” Men Andersen var i særklasse, han trak tiden ud og nød min situation: Jeg havde intet valg, jeg måtte affinde mig med det der skete, han havde alle valg, og viste det ved at holde afstand og håne mig. Andersen gik over til bordet, tog et nip af cognag’en. Og efter et sidste blik mod mig, greb han klokken og ringede. Susanne kom kort efter ind i rummet. Andersen: Spænd tøzen op, så hun er klar til at blive pisket! Susanne gik over til en kontakt på væggen, trykkede, og kæderne begyndte at trække bjælken op mod loftet. Jeg forsøgte at trække imod, men det var formålsløst. Spillet var kraftigt, og min krop og arme blev rolig strakt ud. Da Susanne slap knappen, havde jeg ikke længere mulighed for at bevæge mig så meget, at jeg kunne afværge noget slag mod min krop. Ligegyldigt hvor pisken blev rettet mod, havde den uhindret adgang. Andersen: Giv mig pisken tøz! Susanne adlød prompte. Hun var også bare en tøz. Hun greb pisken og holdt den hen til sin Herre, Andersen. Han tog den. Andersen: John, er der noget du vil have Susanne til at gøre, før hun går ned. John: Ja, kom her over og sæt din ned på knæ! Susanne adlød. John nippede en gang af cognacen, imens han betragtede Susanne og mig. Herefter rejste han sig fra stolen og stillede sig tæt foran Susanne. John: Åben mine bukser, tag min pik og vis mig, at du kan tilfredsstille mig. Susanne adlød lydigt, og som jeg observerede, også erfarent. Her stod jeg, hans kæreste! Og så lod han en fremmed tøz tilfredsstile sig. Hvad tænkte han på? Hvad tænkte begge disse mænd på. Jeg var på ingen måde rationel, kun fyldt med følelser, der blev ramt dybt. Susanne tog Johns pik langt ned i halsen. Hun slikkede, kyssede, kærtegnede og sugede Johns liderlige pik i sig, og jeg fulgte hans ophidselse og tilfredsstillelse. Jeg havde ikke nogen chance for at stoppe, eller påvirke seancen. John pumpede sine safter ind i Susannes liderlige mund. Jeg fornemmede, at hun nød at ”tage ham” for øjnene af mig. Hun slugte trænet hans safter, og slikkede ham ren. Da hun var færdig trak hun sig lidt tilbage og så op på John. Susanne: Er Herren tilfredsstillet? John: Ja tøz! Luk efter dig! Susanne lempede nænsomt Johns pik ind og knappede hans bukser. John gav tegn til at Susanne kunne rejse sig, hun adlød. John: Gå hen til Helle og mærk, om hun er liderlig! Susanne gik målrettet hen foran mig, smilte til mig, og lod en hånd ligge mod min mave. Så førte hun målrettet hånden ned imellem mine ben, og to fingre ind i mig. Hun legede med min klit og mit G-punkt, og safterne krøb frem i mit underliv. Jeg var overtændt af det, der var sket til nu, og så krævede John, at en kvinde skulle tage mig i skridtet. Det var grænsebrydende og vildt. Susanne trak en saftig hånd til sig og viste John resultatet. John: Lad tøzen slikke hendes safter i sig. Susanne førte sin hånd ind i min mund, og jeg slikkede den ren. Jeg kendte smagen af mine safter, men havde aldrig forventet at skulle slikke dem af en fremmed kvinde. Da jeg havde slikket den ren, viste hun John hånden. John: Godt tøz, så vil jeg ikke kræve mere af dig nu. Andersen gav et diskret tegn til Susanne, hun forlod værelset. John satte sig tilbage i stolen og tog en slurk af cognacen.

Jeg fokuserede nu på Andersen. Han betragtede mig stadig med interesserede øjne. John sad rolig i stolen med cognacglasset i hånden. Han så koncentreret ud, som han betragtede mig.

Nu havde skæbnen indhentet mig, nu skulle jeg mærke en pisk! Andersen stod foran mig. Jeg så ned mod gulvet. SVIRP- slaget ramte mig bag om ryggen, fra venstre side, snerten svøbte sig om min højre hofte og svirpet fra spidsen ramte lige under navlen, på tværs af min mave. Jeg forsøgte at knække sammen, da min hjerne registrerede smerten. Men rebene holdt mig oppe. Jeg tror, jeg skreg, men ved det ikke. Et splitsekund efter ramte pisken fra min højre side, igen bag om ryggen. Her svøbte snerten sig om min venstre hofte, lidt højere oppe, og snerten lagde sig over min mave lige under mine bryster. Jeg vred mig, det rebene tillod, og nu hylede jeg. Jeg så forbi Andersen og fandt Johns øjne, han smilte! Jeg gispede. Andersen holdt en pause, inden han stillede sig lidt længere væk. Jeg havde nu kontrol over min krop og så ham i øjnene, han skulle ikke få mig ned med nakken, troede jeg! Pludselig trak han pisken imod mig og lod snerten vende i et svirp, så den ramte mit venstre bryst, lige på vorten. Virkningen var ufattelig. Inden jeg nåede at reagere på slaget, ramte et tilsvarende slag mit højre bryst, med en kraft, der fik hele brystet til at hoppe. Herfra opgav jeg at få styr på min situation. Andersen lod pisken gennemarbejde hele min krop. Han lavede et flot symmetrisk mønster af kraftige røde streger både foran og bag på. 2 – 8 slag, så en pause. Nogle gange op til 5 minutter, imens han nippede til cognacen! Så tilbage til mig med pisken og arbejde videre med fletværket. Sveden drev ned af mig, mine muskler værkede af spænding, og jeg kunne ikke se noget klart ud af øjnene, de var fyldt med tårer. Mit hår hang vildt ned over det hele og generede mit udsyn, og var inde i min mund, som var klistret. Efter en lang pause bemærkede jeg, at Andersen havde sat sig til rette i stolen havde lagt pisken og nød cognacen.

Efter et stykke tid gik herrerne og lod mig stå, udspilet og forhutlet.

—

Jeg bemærkede ikke, at Susanne kom. En hånd trak håret væk fra mine øjne og tørrede tårerne væk fra mine øjne. Susanne stod nu foran mig, hun smilte til mig. Susanne: Herrerne har givet mig besked på, at du nu kan blive løsnet og påklædt! Sikken en lettelse! Susanne sænkede bjælken. Så løsnede hun mine fødder. Og til sidst løsnede hun rebene i manchetterne om mine håndled. Nu var jeg fri. Susanne førte mig ud på badeværelset. Der betragtede jeg mig i spejlet, der fyldte hele den ene væg. Helle: Hvor ser jeg ud, og hvor det brænder! Susanne: Det spejl har set slavetøzer, der har fået flere pisk end dig! Andersen har pyntet dig flot. Det er et stort fletværk. Nu prøvede jeg at betragte min krop fra alle sider, og det var rigtigt. Hele min krop var inddelt i små ruder omkranset af kraftige røde striber fra den meget effektive pisk. Susanne: Det får du glæde af i de næste par dage, hele din krop vil brænde, men det har du sikkert fortjent. Helle: Måske? Jeg har tirret John, og jeg har tryglet ham om at mærke en pisk, så det er fortjent, men jeg havde ikke forestillet mig, at det skulle være så hårdt. Susanne: Så husker du det længere! Og så har du udlevet endnu en fantasi, du havde jo sagt til John, at du ønskede at blive fikseret og pisket hårdt, ikke sandt?

Nå, det havde han bemærket og fortalt dem, ja det var jo det, jeg flere gange havde givet udtryk for, altså jeg havde fået som fortjent.  

Jeg vaskede mig og skulle lige til at tage manchetterne af og mit tøj på, da Susanne stoppede mig. Hun trak mig med ind i soveværelset. Her lå der en rød kjole magen til den, hun havde på. Hun holdt den op over mig, Jeg bøjede lidt i knæene og stak mine arme op igennem kjolen. Så lod hun den glide ned over mig. Det lindrede at mærke den kolde silke mod min brændende krop. Jeg var lidt højere end Susanne, men ellers var vores kropsbygning nogenlunde ens. Kjolen svøbte sig flot om min krop. Susanne: Kom med ned, nu skal Herrerne se dig som den flotte slavetøz du er!

Jeg kastede et hurtigt blik ned af min krop. Flot kjole og slidte manchetter, jeg var en slavetøz, der havde fået vist sin plads.  

Da vi kom ned til Herrerne præsenterede jeg mig for dem begge, og de så tilfredse ud. Andersen: Susanne, tag Helle med ud i køkkenet og sæt hende ind i, hvad der skal laves til aftensmaden, og kom så tilbage! Susanne nejede og gik, jeg gjorde det samme. Vi gik ud i køkkenet, hvor Susanne var godt i gang med forberedelserne til aftensmaden, og der var forberedt til fire. Helle: Skal vi blive og spise med? Susanne: Ja, og jeg tror godt, du kan forberede dig på at overnatte også! Helle: Ok, Det bliver altså en lang og hård dag? Susanne: Ærlig talt, jeg ved det ikke. Jeg vidste, at Andersen og John havde aftalt, I skulle komme i dag, og du skulle mærke pisken. Jeg har også fået instruks om, at jeg skulle sørge for mad til os alle fire i aften, men jeg kender ikke deres planer. Susanne fortalte, hvad der skulle laves, og hvor længe før vi skulle spise, de forskellige ting skulle sættes over. Og så gik vi ind til Herrerne.

Susanne: Herrer, nu er Helle instrueret, hvad ønsker Herrerne, vi gør nu?  

Fortsættes HER