2012

Julebukken, del 3 af Natteravn

Resumé:
Ida bor til leje hos Claus, som hun skal tiltale som Herre. Herren har haft besøg af en kvinde, og Ida sneg sig ned i kælderen for at se, hvad der foregik, og fik et rigtig SM/dominans/legerum at se, hvor kvinden underkastede sig Herren. Hun bliver opdaget og spørger den efterfølgende dag, hvad der skal til, for at hun kan komme i kælderen, og mon ikke vi får løsningen i dette kapitel…

Da hun kom ned næste morgen, lå der en lille pakke på hendes tallerken. Han sad og læste avis, og idet hun trådte ind, kiggede han op og bad hende tage plads. Hun kiggede nysgerrigt på pakken, men satte sig uden at røre den. – Godmorgen Ida, jeg håber, du har sovet godt. Har du truffet en beslutning? – Ja, Herre. Hun lagde tryk på Herre for ligesom at understrege betydningen. – Det har jeg. Og svaret er ja. Jeg er meget nervøs, men vil gerne inviteres med i kælderen. Han sendte hende et underfundigt smil, som fuldstændigt fjernede enhver tvivl, hun end måtte have haft. – Godt, så må du gerne åbne pakken. Han nikkede ned mod den fint indpakkede æske. Hun flåede papiret af, løftede låget og hældte en ring ud på bordet. Sølvringen var smukt udformet med en lille plade, som havde påtrykt en figur, og da hun så nærmere efter, kunne hun genkende noget, hun havde set før. En julebuk. – Du må først bære ringen, når du har haft den første oplevelse nede i legerummet, som jeg kalder det. Julebukken er et symbol på det fællesskab, som jeg deler med ikke så få kvinder efterhånden. Den første veninde, som besøgte mig som ”gæst”, boede her i ugen op til jul for en del år siden, og efterfølgende gav hun mig bukken, som du måske har set ude på trappen i gave, fordi hun kaldte mig sin liderlige julebuk. For øvrigt er du logerende nummer fem, som har et indgående kendskab til husets specielle hemmelighed. Han rejste sig, og signalerede dermed, at snakken var forbi.

– I aften møder du op i din nyligt indkøbte garderobe, og når vi har spist, informerer jeg frøken Mortensen om, at vi går i kælderen.

Idas dag forsvandt i en tåge, for hun kunne på ingen måde koncentrere sig om noget som helst, og hun gjorde sig tidligt klar med et bad, undertøj, sort kjole og stiletter. – De ser smuk ud, frøken Ida, komplementerede han hende, da hun satte sig til bords. Efter middagen ventede hun spændt på, hvad der skulle ske, og hun var usikker på, hvordan hun ville udfylde rollen som slavinde. Han kiggede på hende. – Er De klar frøken Ida? hviskede han. Hun nikkede og fik spagt svaret ja, hvorefter han tog hendes hånd og førte hende over mod kældertrappen. Kuldegysningen krøb op ad armene på hende, da hun igen stod på reposen, og hun følte, hun gik som i en trance. – Tag tøjet af, men behold stiletterne på. Hans kommanderende stemme fik hende tilbage til virkeligheden. Ida følte sig om muligt mere nøgen end nøgen, da han vurderende kørte blikket op og ned af hende. Instinktivt tog hun armene ind foran sig, men et hurtigt klask på den ene hånd fik hende til at tage armene væk igen. – Vend Dem om, og saml hænderne på ryggen. Hun gøs, da han fandt håndjernene frem og klikkede det kolde stål fast om hendes håndled. Atter med front mod ham lagde han sine varme hænder blidt omkring hendes bryster. Hun stønnede svagt mellem de let skilte læber, da han nulrede hendes brystvorter, som øjeblikkelig blev hårde. Han slap og begyndte at gå, og med hænderne lænket og kun iført stiletter fulgte hun efter ham ned i lokalet. På en hylde fandt han et halsbånd af læder, som han spændte rundt om hendes hals. Mens han klargjorde noget henne ved den store seng, gik hun rundt og kiggede på de mange forskellige remedier. – Finder De noget interessant? lød hans stemme pludselig bag hende. Han fulgte hendes blik, som hvilede på kosteskaftet med den sorte gummipik, som Iben havde haft fornøjelsen af dagen før. Med et lille smil så han på hende, og hun forstod, at han havde læst hendes tanker. Hun rødmede, og da han tog håndjernene af hende, begyndte hun at skælve let. Han tog en arm om hende og førte hende over til smedejernssengen, vendte hende og puffede hende ned på det kølige satinlagen. Hun gøs. Først bandt han venstre arm fast til den ene sengestolpe, og hun kunne mærke det ru reb kradse lidt. Hurtigt bandt han den højre fast, og med et greb om hendes hofter trak han hende nedad mod fodenden, så armene var helt udstrakte. Han satte sig ved siden af hende. – Er frøkenen klar til at tage skridtet helt ud? spurgte han. – Ja, Herre, var det eneste, hun kunne sige, som gav mening. Før hun vidste af det, var også benene bundet fast, så hun lå som et X. Hun kunne knapt røre sig, så stramt var hun spændt ud. Han lod hende ligge lidt, så hun kunne vende sig til fornemmelsen af at være fuldstændig hjælpeløs. Da han kom tilbage, havde han kosteskaftet med. Hun kunne se, at han havde smurt gummipikken ind i noget olie eller lignede, for den glinsede i lyset. Da han kørte den frem og tilbage i hendes revne, stønnede hun højlydt og håbede, at hun var våd nok. Langsom pressede han den ind, og fornemmelsen af at blive totalt spiddet fyldte hendes hjerne. Den var enorm. Han bandt skaftet fast, så pikken blev fastholdt dybt inde i hende. Pludselig var det som om alt eksploderede. Massageapparatet, som var klinet fast på hendes klit, begyndte at vibrere. Virkningen var øjeblikkelig, hun hev i rebene, prustede og stønnede, men hun lå urokkelig fast. Ida opfattede, at han trak sine shorts ned, og hun stirrede målløs på den store pik, som stod ret ud i luften. – Åhh, Herre, lad mig smage den, klynkede hun, da han satte sig over skrævs på hendes mave. Han pressede hendes bryster sammen om pikken og begyndte at kneppe dem. Det er SÅ frækt, tænkte hun sanseløs af liderlighed. Han kravlede længere op og mærkede hendes læber omslutte ham. Da han kom i hendes mund, gennemrystedes hun af den kraftigste orgasme, hun nogensinde havde oplevet. Hun følte sig helt slap, da han fjernede skaftet og løsnede hendes arme og ben. Mon det var det for i aften? tænkte hun, men han førte hende over til en stol, som stod i et hjørne. Det lignede en almindelig køkkenstol af træ, men der var lige den detalje, at der midt på sædet var monteret en sort gummipik a la den på kosteskaftet. – Sæt dig, kommanderede han, mens hun forfærdet så på den store tingest. Hun satte sig til rette og fik langsomt sænket sig ned over den. Da den gled i bund, og hendes baller ramte sædet, gispede hun. Han trak hendes hænder om bag stolen og bandt dem fast. Anklerne blev løftet og bundet fast til de bagerste stoleben, så hun ikke kunne støtte benene mod gulvet. Hendes egen vægt pressede pikken i bund i hende, så hele hendes bevidsthed samledes om hendes underliv. Han tog fat om kæben på hende, pressede den røde kugle på en ballgag ind i hendes mund og spændte den i nakken. – Jeg skal lige op og ordne noget, sagde han og gik hen mod trappen. Hun mumlede noget og sled i rebene med det eneste resultat, at pikken fyldte hendes tanker endnu mere. Han nåede op til døren og forvandt.

Hun måbede. Her sad hun, total hjælpeløs, og så gik han bare.

Der måtte være gået det meste af en time, før han atter kom ned til hende. – Troede frøkenen, at hun var glemt? grinede han og begyndte at løsne hende. Hun havde krampe i benene, da hun løftede sig fri med et svup. Stadig med gaggen i munden blev hun ført over til gabestokken, hvor hun blev spændt fast. Han gik om foran hende og så hende i øjnene. – Er du med endnu? hviskede han. Det lille ’du’ gav hende en fornemmelse af, at han lige nøjagtigt vidste, hvor langt han kunne gå her første gang. Hun slappede lidt af og nikkede. Hun mærkede hans hænder på sine bryster, og pludselig skar en smerte sig frem til hendes hjerne. Han havde sat klemmer på hendes brystvorter, og smerten sendte en prikkende varme ned til hendes skød. Pikken gled uhindret ind mellem skamlæberne, og han begyndte først overdrevet langsomt, så hurtigere og hurtigere at støde i bund. Hun klynkede bag gaggen og prøvede at støde imod ham, men hun stod urokkelig fast. Netop som hun mærkede endnu en orgasme rulle gennem sin krop, hev han klemmerne af de sensitive brystvorter. Hun hvinede, og smerten, da blodet løb tilbage til vorterne, fik det til at sortne for øjnene af hende. Selv var hun i tvivl om, hun havde været væk et øjeblik, for hun vendte tilbage til nuet, da han løsnede hende fra gabestokken. Han tog gaggen ud, lænkede atter hendes hænder på ryggen og låste en kort lænke fast i ringen på hendes halsbånd. De gik over mod sengen, hvor han fastgjorde lænken fra halsbåndet til sengen.

– Jeg skal lige op og hente noget, hviskede han i hendes øre.

Da han kom tilbage, lagde han pakken med ringen på sengen foran hende og låste håndjernene op. – Tillykke frøken Ida, smilede han. De er nu en del af julebukkens fællesskab og har dermed ret til at bære ringen. Vil De tage imod den? Han så på hende. Hun var ør i hovedet af alle de nye sanseindtryk, hun var øm overalt, og hun vidste, at hun kun havde prøvet en ganske lille del af det, hun sikkert ville komme til at opleve hernede i kælderen, men hun havde en vidunderlig fornemmelse i hele kroppen. – Ja, Herre, jeg vil med stolthed bære ringen, og jeg glæder mig til de kommende måneders oplevelser. Og, hun sendte ham et frækt smil, – jeg glæder mig til at møde Jeanette igen. Måske vi kan få nogle fælles oplevelser?

– Tja, hvem ved, sagde han.

Og her slutter Natteravns historie om julebukken, måske vi skal bede ham om en fortsættelse, hvis ja, prøv at skrive i hans gæstebog…   /Red.