Johannes graviditet
Del 2 – Jordemoderkontrol, part 2

“Jens. Tag bukser og underbukser helt af,” sagde jeg. Omgående tog han dem af. “Kom herover. Jeg vil se din pik!” sagde Johanne med et sideblik til mig, der håbede på min accept, som jeg gav med et lille nik. Han rejste sig og gik til Johanne. En lille berøring fra Johanne fik den til at vokse eksplosivt. Jasmin turde næsten ikke kigge. “Gør den helt stiv!” kommanderede Johanne. “Tag bukserne af og trusserne på igen og træd ud på gulvet og stå så med hænderne i nakken,” sagde Johanne til Jasmin, som forvirret efterkom ordren. “Når du om lidt får udløsning, skal du sørge for, at det hele havner nede i Jasmins trusser. Vi skal lige begynde med at lade Jasmin mærke, hvis pige hun grundlæggende er,” forklarede Johanne til Jens, som stod og gned sin pik. Han nikkede og trådte lidt efter hen til Jasmin, trak hendes trusser en lille smule ned, stak pikhovedet ind og tømte sig. Så trak han trussen op igen. Der gik et skær af væmmelse over Jasmins ansigt, men hun sagde ikke en lyd. “Der er nok en forventning om, at du siger pænt tak, når du får lov til at mærke, smage eller tage imod en mands sæd,” oplyste Johanne nøgternt. “Tak,” sagde hun usikkert. “Hele sætninger! Tak for hvad?” sagde jeg. “Tak fordi … fordi jeg får lov at mærke Jens’ sperm,” fik hun kæmpet ud af sin mund. “Var det så svært?” spurgte Johanne smilende. Jasmin nikkede. “Vil du hente dit undertøj, Jasmin?” beordrede jeg. Da hun forlod sin position, ville hun tage bukser og trusser af, men et grynt stoppede hende. “Trusserne tager du først af i morgen tidlig,” oplyste jeg. “Tak fordi jeg må mærke hans sperm så længe,” sagde Jasmin. Der var et anstrøg af humor, af ironi, i stemmen, der måske ikke var passende, men som kunne være med til at gøre samværet med hende sjovt. Så gik hun og hentede sin undertøjsskuffe. Johanne bad Jens om at hente sit undertøj også. Lidt efter stod en skuffe og en klodskasse på bordet foran Johanne og mig. Hurtigt fik vi fundet 5 par relativt kedelige trusser op af Jasmins skuffe. “Til arbejdet,” oplyste Johanne. Jasmin nikkede. “På arbejde, ikke på vej, til og fra arbejde,” konkretiserede Johanne. “Ok,” sagde Jasmin, lidt betænkeligt. “Dyrker du sport?” ville jeg vide. Det gjorde Jasmin, der spillede volleyball et par gange om ugen. “Volleyball går uden,” konstaterede Johanne ganske nøgternt, og man kunne se, at Jasmin måtte synke en klump, før hun endelig nikkede uden større begejstring. Med en elegant bevægelse tog Johanne resten af trusserne op af skuffen. Klodskassen med Jens’ underbukser gennemgik en lignende proces, med den ene forskel, at Johanne lagde en god bunke af Jasmins mest frække, men nu nytteløse trusser, ned i kassen med en tydelig ordre om, at når han ikke var arbejde, skulle han bære en af disse trusser som undertøj. Jens rømmede sig genert, men nikkede så til sin skæbne. Der var en kort stilhed, som jeg brød med spørgsmålet: “Var det uklart?”

Jens rystede på hovedet, men der gik lidt længere, før det gik op for ham, at han jo havde fået en ordre. Da det omsider gik op for ham, greb han febrilsk i kassen og trak et par røde trusser op, der selvfølgelig ikke kunne skjule hans manddom, der var tydeligt rørt over denne ydmygelse. De passede heller ikke ligefrem til hans skjorte. Men Jasmin smilede til ham, og det var han tydeligt glad for.

Da Jasmin gik i køkkenet for at lave mad, fik vi Jens for os selv. “Hvordan synes du, Jasmin er mest sexet? Eller endnu bedre: Hvordan kunne du tænke dig at se Jasmin?” spurgte jeg ham. Spørgsmålet overrumplede ham, mærkeligt nok. “Øh…” svarede han, men efter kort betænkningstid sagde han: “Hun … hun har stramme læderbukser på – altså ikke lederhosen, selv om det kunne have sin helt egen charme;” han fnisede lidt ved tanken, før han fortsatte: “Sådan noget sort, skinnende læder. Hendes sko har høje hæle. Hun har en simpel hvid skjorte på. Men den er bundet på maven. Og så har hun solbriller i panden af en eller anden grund,” forklarede Jens. Jeg nikkede: “Har hun sådan et outfit?” Jens rystede på hovedet. Jasmin havde ikke læderbukser. “Ved hun godt det her?” spurgte jeg. Jens rystede skamfuld på hovedet. Men det er jo før sket, at par ikke er gode til at kommunikere deres seksuelle ønsker. “Nu åbner hun de stramme læderbukser,” begyndte jeg at tegne situationen, “hvad ser du?” “En glat revne,” mumlede Jens, “og det har hun ikke; men hun ved, jeg kunne tænke mig det.” “Hvorfor har hun det ikke?” spurgte Johanne.

“Strengt taget ved jeg det ikke. Men vi er bare ikke gode at snakke om den slags,” indrømmede Jens. 

Lidt efter sad vi og spiste en hurtig, hjemmekomponeret pastaret. Der var lidt forsigtig smalltalk. Ingen vidste rigtigt, hvordan det skulle gå videre. “Er det sådan, at vi skal … æh … have nogen … opgaver,” spurgte Jasmin pludselig og uden grund. Hun kunne næsten ikke sidde stille på stolen af nervøsitet og forventning.. “Hvis du ikke kan vente at mærke det, kan vi gøre noget ved det,” kommenterede Johanne, ” Tag din bluse af!” Jasmin trak omgående sin tværstribede bluse over hovedet. “Og BH’en,” tilføjede Johanne, der ligeså snart Jasmin sad topløs, tog et solidt greb om begge Jasmins åbenlyst stive vorter og trykkede til. Et lydløst, forskrækket skrig stod malet i Jasmins ansigt. Jasmin var lidt rystet bagefter. Hun strøg sig forskende over de ømme vorter. Alligevel sagde jeg henkastet: “Sådan kan din nye plads føles. Husk nu at sige tak!” “T…tak,” fik hun frembragt. “Og stil dig så hos Jens og lad ham mærke, om du er våd,” fortsatte jeg. “Men tror du selv, du er?” Jasmin rødmede og nikkede, mens hun rejste sig og gik om til Jens plads. Forsigtigt trak hun sin trusse til side og lod Jens komme til at stikke en finger op i hende. Jasmin sukkede hørbart, da den trængte op i hende. “Hun er våd,” konstaterede Jens med antydningen af et smil. I et enkelt øjeblik prøvede Jasmins hænder instinktivt at lystre sin generthed og dække sig. Hun opdagede dog selv fadæsen og lod dem synke igen. Johanne smilede forstående til Jasmin, som kvitterede med et taknemmeligt, lillebitte smil.

“Bare giv hende et par lækre stød mere med et par fingre,” bad Johanne Jens om. Han var ikke sen til at efterkomme det. Det var tydeligt, at Jasmin midt i pinligheden og ydmygelsen nød det; lige indtil Johanne stoppede ham. Jasmins suk skiftede karakter; det blev skuffet, frustreret. Men da hendes blik med den tydelige, iboende bøn om at fortsætte nydelsen og ydmygelsen, ikke fik det ønskede svar, satte hun sig artigt på sin plads igen, og vi fortsatte spisningen.

Efter maden lod vi Jens smide skjorten og efterlod oprydningen i køkkenet til ham alene, kun iført en rød blonde-g-streng. Jasmin tog vi med i stuen. Her skulle hun svare på spørgsmål som: “Hvordan kan du bedst lide at se Jens?” og “I hvilke situationer synes du, han er mest sexet?” og endelig: “Hvornår har du sidst fortalt ham det?” Ved det sidste spørgsmål var Jasmin næsten ved at græde; tydeligvis følte hun sig som en fiasko. Johanne holdt om hende. “Mørkt jakkesæt” var ét af svarene. Et andet var, at hun nok var bedre til at sige fra end til.

“Nu går du og henter det tøj, som du synes, han er sexet i, bringer det ud til ham, fortæller ham, hvor sexet du synes, han er i det, og beder ham tage det på. Du kan fortælle ham, at han må for os, hvis han vil,” forklarede jeg.  

Det virkede, som om hun bar på en stor byrde, da hun forlod os for at hente tøj. Jeg tror ikke, tøjet tyngede hende, men tanken om at bringe sin lyst i tale. Til alt held smilede hun lettet, da hun lidt senere kom tomhændet ud af køkkenet. Hun satte sig. “Tilfreds?” spurgte jeg. “Forvirret;” svarede hun. “Og tændt. Det er spændende.” Lidt efter trådte Jens ud af køkkenet. Mørkt jakkesæt; slips; elegant. Han tiltrak Jasmins blikke. Han satte sig hos os. “Nå, men hvis I er indstillet på, at dette eksperiment ikke stopper, når Johanne og jeg om lidt går ud af døren, og er indstillet på at være lydige, både sammen og hver især, vil jeg godt begynde at give nogle retningslinjer. De nikkede begge. “Ok, hvilken dag har I normalt mest tid sammen?” “Det må være torsdage,” svarede en spændt Jasmin. “I skal altid huske: Det er jer, der er kærester, og sådan skal det gerne blive ved. Så I skal selvfølgelig blive ved med at kærtegne og kysse og holde af og om hinanden. Men ingen kærtegn på bryster, balder, køn og lår! Torsdage skal I, SKAL, være nøgne sammen i to timer. I den periode må I også røre hinanden dé steder. I må komme, hvis I vil; men der må ikke være nogen indtrængen. Altså alt foregår udenpå. Det er det eneste sex, som I ikke behøver få lov til. Har I brug for mere eller andet eller på andre tidspunkter, må I spørge om lov; måske er I heldige,” forklarede jeg. “I har altså total kontrol,” sukkede Jens lidt. “Kontrol?” spurgte jeg. “Nej, ikke umiddelbart. Vi giver ordrer og forventer, at de følges. Og at I hver især meddeler, hvis I ikke gør.” Jasmin nikkede. “Jens, du får den ekstra opgave at se, om du kan skaffe Jasmin en voksbehandling…” nåede jeg at sige, før Jasmin afbrød mig med et forfærdet “Overalt?” Hun greb sig i det og holdt hænderne for munden. “Undskyld,” fik hun fremstammet. Jeg løftede et øjenbryn, og det fik Jasmin til at se lidt mere forskrækket ud. “Du vil gerne straffes?” spurgte Johanne. “Nej,” svarede Jasmin lidt nølende, “det var slet ikke derfor. Men jeg er fascineret af situationen at skulle finde mig i det.” Hendes øjne fortalte, at det var en stor indrømmelse. Jeg nikkede blot. “Netop dér skal voksbehandlingen være. Dine ben barberer du jo selv.” “Og du får også en ekstraopgave,” sagde Johanne til Jasmin: “Det er Jens, der vælger dit tøj. Og du makker bare ret!” Johanne lød meget kategorisk, og Jasmin bed sig tvivlende på læben, før hun nikkede. “Jasmin,” fortsatte jeg. Hun så op og lyttede. “Fremover har du håret i en stram fletning. Ingen hår i dit pæne ansigt!” Jasmin kiggede en kende tvært, mens Jens begyndte at grine. “Hvad sagde jeg?” spurgte han grinende. Hun rakte en provokerende tunge mod Jens. “Og apropos den der tunge,” sagde jeg, “sutter du pik, tøs?” “Hvis du vil,” svarede hun med lille stemme. “Kan du lide det, tøs?” fortsatte jeg. Hun rystede på hovedet. Det virkede, som var hun flov. “Gør det alligevel, og lad det blive godt!” instruerede jeg, mens jeg åbnede bukserne og fandt mit lem frem. Uden et ord knælede Jasmin mellem mine ben. På et senere tidspunkt måtte jeg lære hende noget høflighed, tænkte jeg, lige før Jasmins tunge, prøvende og famlende, rørte min pik. “Du kan vel slikke en pige,” sagde Johanne henvendt til Jens. Hun lod sit blik møde mit for at se, om det var i orden. Jeg nikkede. Jens havde ikke Jasmins tøven og kastede sig ufortrødent over opgaven, og Johanne så ganske hurtigt ganske tilfreds ud. Det gjorde jeg nok ikke, og for at sige det mildt anede Jasmin ikke, hvad hun gjorde. Det var ikke sjovt. “Det her kommer du til at øve!” sagde jeg. “Og nu bytter I!” I et øjeblik var det, som om Jens stivnede, men han fattede sig hurtigt, sagde “ja” og indtog sin plads ved mit lem, mens Jasmin rykkede over til Johanne. Heldigvis kendte Jasmin mere til kvindekønnet, hvilket trods alt var betryggende, jobbet taget i betragtning; og Jens vidste, omend lidt modstræbende, hvordan et lem fungerer. For første gang tømte jeg mig i en mand. En underlig tanke. Johanne så det med et glimt i øjet. Jasmin virkede snarere overvældet af det hele. “Tak fordi jeg må smage din sæd,” sagde Jens efter han havde sunket.

Han lærte hurtigt.

Johanne og jeg var lidt øre i hovederne, da vi lidt senere forlod Jasmin og Jens. Der skulle vist lægges planer. 

Fortsættes HER