Johannes graviditet
Del 3 – Jordemoder med kant

Resumé:
Stig og Johanne danner par. De leger med dominans. Børn var noget der kunne komme ud i fremtiden – men – sådan skulle det ikke gå. Johanne fortæller Stig at hun er gravid. Stig er overrasket men ikke negativ over for denne kommende status som far. Men hvordan får man det til at passe ind med erotisk dominans? I første afsnit læste man, hvordan han begyndte med anal udnyttelse. Siden fandt de ud af at selv en jordemoder har interesse for dominans, men kan hun leve op til kravene…

Det var Johanne, der fik mig til at købe den. “Please please please!” havde hun tigget på sit ungdommelige nydanske, da det havde vist sig, at Jasmin, hendes jordemoder, og Jens, Jasmins mand, i en tid ville prøve at være vores lydige sexlegetøj. Og tilsyneladende affødte det et ønske hos Johanne om mere sexlegetøj. Og sådan blev påspændingsdildoen købt. Man kan sige, at jeg nok burde have straffet Johanne for plageri. Men reelt var jeg heller ikke selv uinteresseret. Og desuden stillede spørgsmålet sig altid: Hvordan straffer man en gravid? Hvordan straffe moren uden at straffe barnet? Mine handlemuligheder føltes lidt begrænsede.

Nå; men det, jeg vil fortælle nu, begyndte med en indskydelse.  Jeg tænkte, om det ikke kunne være sjovt at overraske Jasmin til hendes volleyballkamp denne lørdag formiddag. Et par internetopslag senere var vi på vej til Hvissingehallen for at se Glostrup IC mod Hvidovre VK. Kampen var lige gået i gang, da Johanne og jeg kom i hallen. Det er ikke, fordi volleyball er synderligt spændende, men spillerne i deres ganske stramme shorts kan være ganske tiltalende at se på. Shortsene er så stramme, at da Johanne hviskede “Der er kant, ikke?”, vidste jeg, at hun mente, hun kunne spotte en trussekant under Jasmins shorts. Dette var i sig selv forstemmende, da det var en af de udtrykkeligt udtalte regler, hun dermed havde brudt. Jasmin opdagede os, da hun var på vej til omklædningen med sine holdkammerater. Hun kom kort hen til os. Hun havde det rødlige skær, som nogle får af fysisk aktivitet. “Hej. Jeg skal lige klæde om,” sagde hun og var allerede på vej videre, da jeg afbrød hende: “Et øjeblik!” Hun stivnede et øjeblik, og snart efter stod hun sammen med os i en øde stump gang i hallen. “Og?” sagde jeg bare. Hun vidste udmærket, hvad jeg mente. Hun kiggede på sine skosnuder, da hun svarede: “Jeg … jeg kunne ikke få mig til det,” fremstammede hun. Og efter en kort pause fortsatte hun: “Det er ikke kun, fordi jeg … er bange for, hvad de andre siger. Det er også … det er holdets spillertøj, ikke mit. Det er lidt kikset at bruge uden trusser… måske endda være våd og løbe ud.” Forsigtigt kiggede hun op. “Det har du ikke først gennemtænkt, da du kom her i hallen vel?” Johanne lød skarp. “Du har garanteret gennemtænkt det 1000 gange.” Jasmin snøftede og nikkede. “Og du har ikke tænkt at vende dit problem med os?” spurgte jeg. “Hvad hvis I sagde nej?” svarede Jasmin lavmælt. “Hvad hvis du skal møde dit volleyhold med røde striber over det hele næste gang?” spurgte jeg. “Eller hvis du først må tage buttpluggen ud i omklædningen?” spurgte Johanne. Jasmin gyste. “Eller hvad, hvis vi synes, at du i den grad har skuffet os og ikke vist os nogen tillid, at det kan være lige meget?” satte jeg trumf på. “Men… men… ” stammede Jasmin, “må jeg ikke nok få en chance til?” “Har du et forslag til, hvordan du kan vise os, at du mener det?” spurgte jeg. “Ikke lige nu,” mumlede Jasmin. Jeg kunne se, at det kværnede i hendes hoved.

Sådan lod vi hende stå. Hun så pludselig meget alene ud.

Senere på eftermiddagen kom en Ford Ka trillende i vores indkørsel. Pink. Det var Jens, der steg ud. Bilens farve efterlod meget lidt tvivl om, hvem der egentlig bestemte hjemme hos dem. Han ringede på, og jeg åbnede. Da jeg åbnede, sendte han et lille nik til bilen, og ud af passagerdøren trådte Jasmin, barfodet. Et par hurtige, trippende skridt efter stod hun også foran døren. Det eneste, hun havde på, var en hvid herreundertrøje, der lige dækkede det værste. “Må jeg godt få en chance til?” spurgte hun spagfærdigt. Så vendte hun sig om, trak en smule op i undertrøjen og afslørede, at hendes røv var temmelig rød. “Tag det der af!” sagde jeg. Først da Jasmin var helt nøgen, fik hun lov til at komme ind. Så fortalte Jens, hvordan Jasmin var kommet hjem, næsten grædende, fordi hun havde ødelagt det, og om, at hun skulle vise, at hun mente det, hvis de, Jens og hende selv, skulle tages til nåde igen. “Du er en idiot!” havde Jens sagt, ikke uberørt af, at Jasmin lige havde ødelagt det for ham også. Jasmin havde blot nikket med et lille snøft. “Er du overhovedet sikker på, du mener det? Eller har du bare lyst til at blive tjattet lidt til, når det ellers passer dig?” havde Jens fortsat. “Jamen… jeg … tror, jeg mener det,” havde Jasmin svaret. “Og hvordan vil du overbevise Stig og Johanne om det?” Jasmin havde ikke kunnet svare på Stigs spørgsmål. “Klæd dig af!” Kom herhen! Læg dig over mit skød!” Jasmin havde efterkommet Jens ordrer, men da de første to slag havde fundet deres mål, og det var gået op for Jasmin, at det her ikke var for sjov, havde hun udbrudt: “Hvad gør du?” “Bringer dig i en tilstand, hvor du og jeg kan være bekendt at bede Stig og Johanne om noget,” havde Jens svaret. Så havde Jasmin holdt kaje – ud over at vånde sig over slagene. Da Jens blev færdig, havde han givet Jasmin en af sine undertrøjer. Da det gik op for Jasmin, at hun skulle ud af lejligheden og hen til bilen kun iført undertrøje, ville hun til at protestere. Men med ordene: “Vil du have en tur til?” havde Jens taget hende i armen og trukket hende af sted. Og hun var da også surmulende fulgt med. Og nu stod hun hos os. Nøgen. Med rød røv. Meget meget lille. Og afventede vores svar, om vi ville give hende en chance til. Og sådan skulle hun stå lidt endnu. Jens og Johanne fulgte med mig til vores sofaarrangement. “Hvordan føltes det så?” spurgte jeg. “Jeg ved snart ikke…” svarede Jens nølende. “Nu er du jo en, der slår sin kone,” tilføjede jeg. “Du får det til at lyde så grimt,” sukkede Jens. “Sådan virkede det ikke… men jeg kan ikke rigtigt se, hvor forskellen mellem slå og slå egentlig er,” ræsonnerede han. “Er forskellen måske, at du har en fornemmelse af, at hun et eller andet sted ville det?” spurgte Johanne. Tænksomt nikkede Jens. “Måske ligger det hele i stopordet…” tænkte han højt. “Men kunne du lide det?” ville jeg vide. “Det føltes rigtigt, da det skete, men det var ikke ‘fedt’ som sådan. Et vredt øjeblik er vel heller ikke værd at bygge noget på.” Jens tyggede tydeligvis på begivenhederne. “Jeg …” begyndte Jasmin fra stuens anden ende. “Du holder mund, mens de voksne taler, tøs!” sagde Johanne skarpt. “Du kan til gengæld sørge for lidt underholdning imens. Kom herover og leg lidt med din tøsefisse, imens vi snakker,” tilføjede jeg. Jasmin nåede lige at sige m’et i ‘men’ før hun klogelig kom på bedre tanker og kom. Jens og Johanne og jeg talte videre, mens Jasmin først famlende og modstræbende, men siden mere entusiastisk begyndte at bearbejde sit køn. Men samtidig var der også malet desperation (eller skam?) i hendes ansigt over, at vi tilsyneladende ikke ænsede det. Hun var ved at blive stakåndet, da Johanne med et sagde “Stop!” Jasmins hånd strøg hen over det følsomme køn et par gange, før hun nølende fjernede den.”Du er vist vant til at få din vilje, hvad?” spurgte jeg Jasmin. “Nej!” svarede hun prompte, men efter et øjebliks betænkning fortsatte hun: ” Jo, ved nærmere eftertanke … så er der noget om det.” “Bilen er pink,” begyndte Johanne opremsningen. Jasmin nikkede. “Alt nipset i jeres lejlighed?” spurgte jeg. “Også mig, der ville det,” indrømmede hun. “Trusserne til volleyballkampen?” fortsatte Johanne forhøret. “Det kan jeg heller ikke løbe fra,” måtte Jasmin tilstå. “Hånden, der ikke straks stoppede, da der blev sagt stop?” spurgte jeg. “Var også min,” sukkede hun. “Jeg kan se, du har sat håret, som Stig ville det,” konstaterede Johanne formildende. “Det har jeg også haft, undtagen når jeg sov,” forklarede Jasmin. “Du har ikke fået den voksbehandling, jeg ønskede,” konstaterede jeg. Her brød Jens ind og påtog sig ansvaret; han havde ikke kunnet få en tid før næste uge, hvis han også skulle have en chance for at være med. Og dette ville han gerne overvære.

“Men alligevel,” sammenfattede jeg, “lægger din opførsel op til, at spørgsmålet, som Jens har stillet, bliver stillet igen:

Er du overhovedet sikker på, du mener det? Eller har du bare lyst til at blive tjattet lidt til, når det ellers passer dig?” “Jeg … jeg er delt. Der er så meget, der stritter imod, som ikke vil give afkald, som ikke vil … ydmyges. Og der er meget, der vil netop det. Vil ydmyges. Vil tages. Vil få at vide, hvor skabet skal stå. Vil slippe tøjlerne.” Jasmin tav. “Vil du eller vil du ikke?” spurgte jeg. “Jeg… jeg vil,” svarede hun med påtaget fast stemme. “Så vil du i den kommende tid opleve intenst, at det ikke er din vilje, der styrer noget som helst. Du vil givetvis synes, det bliver hårdt,” forklarede jeg. “Ok,” nikkede Jasmin. Hun var sat lidt på plads. “Ét: På mandag, så snart du får tid, kører du og køber følgende,” indledte jeg opremsningen: “4 manchetter til håndled og ankler, glidecreme og en ordentlig vibrator; ikke en ynkelig, batteridrevet borgerfrue-ting, men en, der skal sættes i stikkontakten og har power. Og jeg sagde ‘vibrator’ og ikke ‘dildo’! Er du i tvivl, så lad dig vejlede,” pointerede jeg. Jasmin sank. “Ok,” sagde hun så. Jeg fortsatte: “To: Slut med teenageagtige enstavelsessvar. Høflig kommunikation med Jens, os og andre!” “Ok,” svarede Jasmin lidt fraværende, men greb sig i fadæsen og fortsatte straks: “Jeg vil lægge mig i selen, Stig.” Jeg nikkede. “Hvornår står I normalt op om morgenen?” “Lidt i 7, men ofte gasser jeg lidt længere,” oplyste Jasmin. “Så bliver dette nummer tre,” oplyste jeg. “Du tager manchetterne på, når du går i seng, Jasmin. Hører du efter. Jens?” Jens nikkede. “Hver morgen klokken 6 fikserer Jens dine arme og ben til sengens hjørner. Så sætter han et stopur og i nøjagtig en halv time bearbejder han dit skridt med fingre, tunge og vibrator. Han må også fingerkneppe dig. Kommer du, så kommer du, men Jens stopper ikke, før den halve time er gået. Herefter forbliver du bundet i et kvarter. I den tid slikker du Jens i det omfang han gider. Og du synker! Er det forstået?” “Ja, det er forstået. Jeg … jeg ved ikke, hvad jeg skal sige,” konstaterede Jasmin. Der var antydningen af et smil i hendes øjne. “Er opgaven forstået, Jens?” fortsatte jeg. “Ja. Og jeg tror, jeg ser frem til det,” oplyste Jens. “Må jeg godt stille et spørgsmål?” indskød Jasmin. Da jeg nikkede, stillede hun sit spørgsmål: “Må jeg godt få at vide, hvad du får ud af det?” “Det er en pirrende tanke. Måske kommer den også til at gå ud over Johanne,” forklarede jeg. “Sikkert,” indskød Johanne. “Desuden håber jeg, jeg får en mindre vrangvillig Jasmin, der er bedre til at kende sin plads. For det har indtil nu ikke kun været sjovt med dig,” fortsatte jeg forklaringen. “Point taken,” svarede Jasmin stilfærdigt. “Godt,” svarede jeg. “Hen i hjørnet. Hænderne i nakken og vent, til du får besked om andet!”

Jasmin stillede sig i skammekrogen.

“Klæd dig af,” sagde jeg til Jens. I dag, viste det sig, havde Jens valgt en pikant, sort g-streng af blonde. “Er det nu?” spurgte Johanne entusiastisk. Jeg nikkede. “Tag den lille plug med.” Johanne havde forladt stuen øjeblikket efter, og jeg fik kommanderet Jens på alle 4. Johanne kom smilende tilbage med plug, påspændigsdildo og glidecreme. Hun smed kjolen og fik sat påspændingsdildoen på uden problemer. “Har du smugtrænet?” spurgte jeg. Johanne gik i stå midt i en bevægelse, rødmede let og nikkede. “Det ser vi på senere,” siger jeg. “Tak,” hviskede hun og trådte om bag Jens. “Og tak for legetøjet!” Jens, der nok havde regnet ud, hvad der skulle ske, fandt sig stilfærdig og ikke uvillig i sin skæbne. En smurt finger og siden to, fik Jens til at stønne. Da fingrene blev erstattet af pluggen, så han noget sammenbidt ud, men et par gange ind og ud gjorde, at han tilsyneladende vænnede sig til det. Den velsmurte påspændingsdildo, som kom bagefter, forskrækkede ham lidt, men voldte ikke vanskeligheder. Utrolig langsomt og stilfærdigt lavede Johanne nogle glidende bevægelser, som tydeligvis gav Jens nogle fornemmelser, han ikke vidste, han havde. Så holdt Johanne inde. “Kom her, tøs!” kommanderede hun. Jasmin reagerede omgående. “Læg dig under ham, så du kan sutte hans tøsepik, mens jeg knepper ham bagfra!” Hurtigt kom Jasmin ind under ham fra siden. Hendes skød var vendt mod mig og fristede. Igen begyndte Johanne sine langsomme bevægelser. Nydelsen stod skrevet i Jens’ ansigt. Jeg smed omsider bukserne og hentede glidecremen. “Dette bliver et virvar af kroppe, som kun lykkes i pornofilm,” tænkte jeg, da jeg trådte hen til Jasmin. Jeg skubbede hendes ben helt op på maven, så hun lå helt åben for mig. “Hold dem dér!” Lydigt tog hun ved sine ben. Jeg lagde en velsmurt finger på hendes stjerne. Der kom et kvalt klynk fra hendes mund, der var optaget af Jens’ jern. Men da der ikke kom protester eller flere mishagslyde, fortsatte jeg mit forehavende, der mundede ud i, at min smurte pik trængte dybt i hendes stramme hul. En lækker fornemmelse. Langsomt forcerede Johanne hastigheden. Om det var det eller Jasmins pikslikning, der gjorde det, skal jeg lade være usagt, men Jens begyndte at sige brummelyde, der i al tydelighed vidnede om hans ophidsede tilstand. Også Jasmin klynkede snart lidt. “Må … jeg … kommer om lidt,” fik Jens fremstammet. Tydeligvis klar over, at det var for sent at spørge. “Ud over hendes ansigt!” befalede Johanne. Hurtigt trak Jens sig ud af Jasmins mund og sprøjtede sin ladning over Jasmin, mens Johanne fortsatte sin behandling. Og vi må konstatere, at han forholdsvis hurtigt fik rejsning igen. Også jeg fik udløsning, som blev sprøjtet ud over Jasmins mave. “Tak fordi jeg må mærke jeres sæd,” huskede Jasmin at sige. Hun skulle nok lære det. Da Johanne havde trukket sig ud af Jens, og Jens havde rejst sig, lå Jasmin tilbage på gulvet, “tilsølet” i sperm. Hun rejste sig op og noterede sig min hovedrysten til hendes uudtalte spørgsmål, om hun måtte vaske sig. “Du slikker lige gulvet rent for fejlafleveringer, Jens,” forkyndte Johanne, “og bagefter er det tid at sige farvel.” Kort tid efter tog Jens sine blondetrusser på, bukser og skjorte. Jasmin rakte ud efter den undertrøje, hun var kommet i, men Johanne tog fat om hendes håndled. “Du skal ingen steder,” sagde Johanne. “Men…” sagde Jasmin, men slog i det samme øjnene ned. “Undskyld,” hviskede hun.

Hun fulgte Jens til døren og vendte så tilbage, sperm over det hele, og lignede et spørgsmålstegn.

Fortsættes HER