Ida og Kamilla, der er kærester, læser på Assens seminarium. Du kan læse de første episoder om dem I julekalenderen for 2010 på www.juleerotik.dk. Som bonushistorie på samme side kan du læse historien “Charter som eksamensgave”, som også sker nogle måneder før denne weekend.

———- 

En række triste hverdage
Faktisk blev stemningen mellem Ida og Kamilla ikke bedre i de næste par dage efter hjemkomsten. Hver især var de sure og vrede på sig selv og hinanden. Men ud over et “hej” på seminariet havde de ikke kontakt og talte ikke sammen. 

Ida blev mere og mere knuget over situationen, der også gik Kamilla på. Selv Kamillas udlejer, den gamle og rare fru Jakobsen bemærkede torsdag aften i køkkenet, at der måtte være noget i vejen, siden alt “blev så gråt”, når Kamilla kom. Kamilla var på nippet til at tude. Men pludselig ringede hendes telefon. Det var Ida. Kamillas hjerte lavede et hop af glæde. Ida spurgte, om det ikke var på tide, at de talte sammen, og om Kamilla ikke ville ud til Ida. Det ville Kamilla gerne. Hun ville komme med det samme. Fru Jakobsen, der jo havde hørt Kamillas del af samtalen og set Kamillas lettelse, tilbød straks at køre hende. Få minutter senere var Kamilla fremme ved Idas sommerhus. 
Indenfor faldt pigerne i hinandens arme, og da Ida havde fået lavet varm kakao med flødeskum, satte de sig ved køkkenbordet for at snakke. 

Kamilla prøvede at lægge ud, men blev afbrudt af Ida, der gerne ville sige noget først.  “Jeg har været for stædig. Undskyld.” Kamillas nik antydede, at det var accepteret, og Ida fortsatte: “det var simpelthen ukærligt af mig, ikke at give dig, hvad du har brug for til at være lykkelig, når jeg bare kan give dig det.” Ida tog en dyb indånding, før hun fortsatte: “så hvis du vil mig og vil os, så skal du acceptere din straf. Det bliver ikke prygl, for det gider jeg ikke. Men det bliver givetvis grænseoverskridende. Og jeg vil understrege, at det bliver straf, ikke sex, ikke ret meget i hvert fald”. Nu smilede Ida underfundigt. “Du skal bruge cirka halvanden time, fem gange når jeg bestemmer.” Kamilla smilede til Ida: “Tak, Ida.”
“Men” påpegede Ida, “der er nogle betingelser, som jeg vil remse op: – jeg gider ikke jammer og ‘please Ida, la’ vær’ – straffen kan ikke diskuteres – hvis jeg ikke er tilfreds med den måde, du bærer straffen, kan jeg uden diskussion pålægge dig en ny. – du skal være glatbarberet – bagefter skal vi ikke koge mere suppe på det gamle ben og endelig: 

– den øvrige tid skal vi for pokker være kærester igen.”  

Uden betænkningstid accepterede Kamilla. Men hun ville gerne vide, om hun kunne få at vide, hvad slags straf det var. Ida rystede på hovedet, men fortalte Kamilla, at første del af straffen skulle finde sted, næste dag, om fredagen, efter seminariet. Kamilla checkede sin kalender og indvilligede. Begge var de synligt lettede og glade, selv om Kamilla nu også var lidt spændt og ængstelig. 

Da de havde drukket deres kakao, trak Ida Kamilla ind i soveværelset, hvor pigerne nød hinandens kroppe intenst.

Da de havde sundet sig, blev Kamilla barberet. Ida og Kamilla fulgtes senere til rutebilen, hvor da sagde farvel med et kæmpeknus og en fræk pegefinger, der banede sig vej til fissen i Kamillas bukser, men forsvandt, da rutebilen kom. Kamilla sukkede og købte billet. 

Første straf – fredag

Fredag eftermiddag viste aprilvejret sig ikke fra sin bedste side. det var koldt, gråt og blæsende, og ind imellem kom der en regnbyge, da Kamilla cyklede ud til Ida. Pigerne hilste hinanden med et knus.  “Klar til at bede om din straf?” spurgte Ida. Kamilla nikkede med et nervøst smil; “Må jeg bede om min straf?” “Ja da, klæd dig af!” Ida bemærkede, at Kamilla virkelig havde gjort noget ud af sig: kort nederdel, en feminin knappet skjorte, rød blonde-bh, strømpeholder og strømper. Og selvfølgelig en jakke. At smide tøjet var ikke, hvad Kamilla havde håbet på efter den kolde cykeltur, men af røg det. Ida førte Kamilla gennem huset til badeværelset. Her fik Kamilla besked på at lægge sig på gulvet. Ida løftede op i sin nederdel og trak trusserne af. Hun satte sig på hug og hendes skød nærmede sig Kamillas ansigt. I forventning til, hvad der ville ske stak Kamilla tungen frem. Men pludselig sagde Ida “Husk at synke!”, og først da skyllen af tis ramte Kamillas mund, gik sandheden op for Kamilla, der trods sin væmmelse prøvede at gøre sit bedste, og nærmest var lettet, da Ida langsomt rejste sig og tømte hele blæren over Kamillas krop.  Da Ida var færdig fik Kamilla besked på at slikke Ida ren, hvad hun villigt gjorde. Da Ida havde rejst sig, greb hun sine trusser og sagde idet hun gik ud: “Bliv liggende sådan og lufttør!” Mens Kamilla lå alene, havde hun rig lejlighed til at tænke over dengang, hun i vrede lod den bagbundne Ida lufttørre, og at Ida senere havde slikket hende ren for at gøre hende god igen. Der gik et stykke tid, før Ida kom tilbage. “Du er ikke færdig. Tag det her på og kom!” Hun rakte Kamilla et stykke tøj, der viste sig at være en kort hvid jerseykjole og et par klipklappere.  Kamilla gjorde som ønsket og fulgte med. Hun blev lidt betænkelig, da de forlod huset og Ida låste. Vinden gik lige igennem stoffet og kulden krøb op. Kamilla så, at Ida havde et håndklæde med. “Hvad skal vi?” ville Kamilla vide.  “Du skal ud at bade. Og du skal gøre det værdigt, behersket og grundigt. Jeg vil ikke have sådan en stinketøs med hjem. Det vil sige: ikke løbe. Løber du, starter du forfra. Når du er i til midt på låret, lægger du dig helt i vandet og bliver lidt. Det samme gør du, når vandet når navlen og når brystvorterne, gør du det en gang til. Så kommer du langsomt op uden at skjule dig.” “Det mener du ikke!” væltede tankeløst ud af Kamillas mund.  Ida så strengt på Kamilla og sagde: “Fordi du sagde det, er hjemturen uden kjole og klipklappere. Du skal være meget artig, hvis du får lov til at hylde dig i håndklædet.” 

Skamfuld og rystet kiggede Kamilla i jorden og nikkede.  Om det var kulden eller den alligevel småliderlige forfærdelse ved denne del af straffen, der gjorde Kamillas brystvorter store og stive, mens de gik forbi de tre husrækker, der adskilte Idas sommerhus fra stranden, vil aldrig blive opklaret. 

På stranden var der ingen andre, da de ankom. Så Kamilla tog kjolen og klipklapperne af og bevægede sig langsomt ud i vandet. Det var bidende koldt og Kamilla klaprede næsten tænder. Alligevel kastede hun sig i, da vandet nåede hende til lårene. Også da vandet nåede navlen, lagde Kamilla sig i vandet. Det var lettere at smide resten af kroppen i, da vandet i forvejen nåede hendes bryster. 

Forfrossen stavrede hun tilbage gennem vandet. I mellemtiden var et ældre ægtepar og deres lille hund kommet på stranden. Især manden fulgte interesseret med i Kamillas opstigning. Han var så interesseret, at han gik i stå og tabte underkæben. Det indbragte ham et irriteret puf af sin kone, som gjorde, at han blev lidt bedre til at lade som om den unge smukke kvinde i vandet ikke interesserede ham. Et blik fra Ida fortalte Kamilla, at hun nok ikke skulle dække sig med hænderne. 

Da Kamilla endelig kom op, var parret allerede på vej væk. Ida rakte Kamilla håndklædet, og Kamilla skyndte sig at tørre sig. Det var heldigvis, for Kamilla, et stort håndklæde, og Ida gav hende lov til at vikle håndklædet om sig, mens de gik hjem. Det var ubehageligt at gå på grusvejene i sommerhuskvarteret uden fodtøj i april.

Da de kom ind ad døren sagde Ida: “Elskede; denne del af straffen er ovre. Skynd dig i seng!” Og mens Kamilla tænderklaprende styrede mod sengen, hentede Ida i en fart dynerne, som hun havde hængt på en stol foran den varme brændeovn. Hun kastede dem over den nøgne, frysende Kamilla. Der hastigt puttede sig i dem. Hun stønnede, da blodet begyndte at vende tilbage til fingre, tæer, brystvorter med mere, mens Ida i en fart smed tøjet. “Må jeg godt varme dig?” spurgte hun forsigtigt, ængstelig over at være gået over stregen. Kamilla nikkede træt og smilende, og sekunder efter lå de to kroppe tæt under de varme dyner. Da Kamilla havde fået varmen, bad hun Ida om at hente en saks. Ida ville vide, hvorfor, men fik kun svaret: “Fordi du er en hård kvinde og en dejlig kæreste.” Helt tilfreds med svaret var Ida ikke, men hun forlod alligevel den varme seng, for kort efter at vende tilbage med saksen. Ikke så snart Ida lå i sengen igen, forvandt Kamilla helt under dynen. Hun puslede i Idas skridt. Kort efter kunne Ida mærke, at seglets snor blev klippet over. Kamilla trak blidt og nænsomt i Idas ringe. Et ubestemmeligt sug gik fra Idas underliv til hendes hjerne, blot for at vende stærkere tilbage igen. Ida sukkede dybt, og det blev ikke bedre, da hun følte en varm og blid tunge på sin klit, og lidt efter også et par fingre i sin slibrige fisse. Kamilla arbejdede uendeligt langsomt, så det blev en pinefuld og lang, skøn proces, der endte med, at Ida kom, stilfærdigt og lækkert. Utrolig blødt fik Kamilla slikket de våde skamlæber rene, før hun dukkede op af dynen igen, og med et listigt smil fra det ene øre til det andet gav den overraskede Ida en gevaldig tungeslasker, der smagte af fisse.

De lå stille sammen et stykke tid. Det var Ida, der brød den fortrolige, intime tavshed: “Du Kamilla? Vil du gøre noget for mig?” “Sådan, som du stiller spørgsmålet, er det for farligt at svare på”, svarede hun smilende, “måske kunne du uddybe?” “Jeg kunne godt … tænke mig at se dig …”, Idas talestrøm var ikke så flydende, hun var pludselig blevet genert, “… se dig gøre det selv.” Mens Kamilla puttede under dynen kiggede hun overrasket på Ida, og svarede drillende: “Det plejer at være dig, der er den frimodige af os to. Hvad er det der “det”, du ikke tør sige?” Ida rystede på hovedet: “Onanere, det kunne jeg tænke mig at se. Sådan stille og rolig og uden dårlig samvittighed.” “Jeg synes det er lidt ydmygende,” brummede Kamilla, “det ved jeg ikke, om jeg lige har lyst til.” Kamilla trak dynen mere op.  “Det er jo ikke, fordi jeg ikke ved, hvad du mener,” svarede Ida eftertænksomt, “men hvorfor er det egentlig ydmygende? Jeg mener, jeg synes du er lækker; hvorfor er det ydmygende, at jeg har lyst til at se min lækre kæreste nyde sin lækre krop? Måske bliver jeg oven i købet klogere på den lækre krop og hvordan den skal røres.” “Du skulle blive sælger. Ok; hvis du kan fikse et behageligt leje lige foran brændeovnen, så lad gå.” I løbet af et øjeblik havde Ida arrangeret dyner, tæpper og puder. Kamilla lagde sig til rette, og Ida placerede sig på en lænestol ved siden af. Kamilla startede forsigtigt, næsten genert, for senere at give sig hen til sin lyst. Ida nød showet, og også hendes hænder blev aktive på bryster og køn. Efter et stykke tid kom de begge; Kamilla mere voldsomt end Ida. De smilede til hinanden. 

Lidt senere sad pigerne i køkkenet. Det var fredag. Da ingen af dem skulle mere før søndag, troede Kamilla, blev Kamilla i sommerhuset. 

Lørdag – den anden straf

Ida havde organiseret i smug. Da Ida lige var begyndt på seminariet, havde hun haft en lille affære med en af de ældre studerende, Karsten. De havde stadig kontakt i ny og næ, og i Idas univers var han placeret et eller andet sted mellem god bekendt og kammerat. Ida vidste, at hun kunne stole på Karsten, og at Karsten var til lidt avanceret sex. Hun havde stadig en levende erindring om, at hun en dag var blevet taget med et hammerskaft i et byggemarkedet med strenge ordrer: “Hold kæft og vær smuk!” Men ud over, at Karsten tydeligvis var godt inde i dansk litteratur, var han desværre også for godt inde i diverse piger, til at Ida i længden ville lægge krop til et forhold. Det var klart hans svage side; dem havde han ikke mange af.  Karsten var blevet lærer på en efterskole på Østfyn. Denne weekend skulle alle elever være hjemme, så Karsten kunne råde over skolens idrætshal med mere. Og han var indforstået med at hjælpe Ida, for Kamilla så, også i Karstens øjne temmelig godt ud, men måske lå overliggeren hos ham ikke særlig højt på det punkt.  Ida havde også lånt onkel Anders’ rugbrød. Pigerne spiste lidt aftensmad og satte sig siden i rugbrødet, og kørte af sted, uden at Kamilla anede hvorhen. Lidt uden for Assens rakte Ida Kamilla et tørklæde. Instinktivt vidste Kamilla, at hun skulle binde det for øjnene. Lidt efter fik Kamilla besked på at klæde sig af, fra livet og ned.  Kamilla gjorde som befalet. Hun tænkte, at det var heldigt, at hun sad højt i rugbrødet. “Jakken skal være åben. Jeg vil kunne se din fisse. Jeg skal nok sige til, når vi er i en risikozone, så du kan samle jakken og dække dig.” Kamilla åbnede jakken, spredte benene og sagde pænt tak.  “Du er fantastisk!” sagde Ida; Kamilla kunne desværre ikke se Idas smil. Efter nogen kørsel, og utallige sving, standsede bilen. Kamilla havde ingen anelse om, hvor hun var og afventede Idas instrukser, der kom kort efter: “Nu klæder du dig helt af, og så hjælper jeg dig ud.” Det var en overvindelse for Kamilla at efterkomme den ordre, herude i det ukendte; men hun gjorde det. Ida hjalp hende ud af bilen, over et stykke asfalt, kunne Kamilla mærke med sine bare fødder, og ind i en bygning. De gik igennem nogle gange og ind i et rum, som måtte være ret stort, kunne hun høre.  “Hej”, råbte Ida. Til hvem? “Hej og velkommen”, svarede en mandsstemme. Hvem var det? Var der kun én? Hvor var hun henne?” Med et ryk standsede Ida hende.  “Hej Kamilla, dit skår. Vi kommer til at have lidt sjov i aften.” Kamillas hørelse var i højeste alarmberedskab. Mandens stemme var ikke væmmelig. Det var heller ikke en gammel stemme, konstaterede hun. Og hun syntes også, at hun kunne høre en både venlig og humoristisk tone. Der var også noget bekendt ved stemmen, som hun dog ikke rigtigt kunne placere.  “Hvor er dine gode manerer Kamilla? Skal du slet ikke svare?”, spurgte Ida.  Idas stemme var fuld af undertrykt grin, konstaterede Kamilla. Hun slappede lidt af. Sådan ville Ida ikke lyde, hvis det var noget, som hun var utryg ved. “Jo, undskyld, jeg var bare lige et helt andet sted. Hej, hvem du så end er.” “Jeg kunne ellers tydeligt se, at du er lige her.” Mandestemmen var kommet tæt på. “Du kan tage bindet af.” Kamilla tog bindet fra øjnene og konstaterede, at hun stod midt i en idrætshal; faktisk nøjagtigt midt i midtercirklen. Ud over hende var der to andre: Ida, der stod i sweatpants og top, som hun for øvrigt også havde haft på på vej derud, slog det Kamilla, og så Karsten, som hun vidste hvem var, og som hun altid havde sorteret ind under kategorien sportsidioter, men faktisk var lidt af en ‘hunk’, som han stod der, toptrænet i ærmeløs sort sportstrøje og stramme sorte shorts. Kamilla kunne mærke, at hun allerede var begyndt at blive liderlig.  Kamilla var ikke usportslig selv. Hun havde stået på mål i håndbold på rimelig højt plan i sine ungdomsår, men af en eller anden grund var hun ikke kommet i gang igen efter hun flyttede til Assens, selv om Ida, der selv spillede håndbold, var kommet med mange stikpiller.  “Du kommer til at dyrke lidt motion her i dag, Kamilla. Nogle af øvelserne er måske lidt specielle, men i det store og hele er det mest specielle nok din overordentlig smukke påklædning.” Karstens roser gik af en eller anden grund lige “i trusserne” på Kamilla, men da hun ikke havde trusser på, begyndte de lige så stille at gå ned ad hendes lår i stedet. Kamilla var lidt pinlig berørt over, at hun var så nem, og måtte afsløre det for Karsten.  ”Du skal selvfølgelig starte med at varme op med at løbe et par runder, mens vi rigger lidt til.” Kamilla satte i gang. Mens hun løb, rullede Ida og Karsten et lærred ned, hentede bukken, et springbræt og et boldnet. I øjenkrogen så hun, hvordan de så arbejdede med nogle stativer, to af dem var der kameraer på. Én af dem var der tydeligt en dildo på. Hun så Karsten komme med en sandsæk, som han læssede af ved dildostativet. Pludselig var der et billede af bukkens overflade på lærredet, og lidt efter et billede af dildoen. Lidt senere et billede af den løbende, nøgne Kamilla. Ida stod også med et kamera, så hun. Ind imellem kom de med kommandoer som “høje knæløft” o.l. 

Kamilla blev beordret på gulvet, hvor hun skulle tage mavebøjninger og herefter armbøjninger. Siden skulle hun ligge fladt på ryggen med let spredte ben og fødderne lige over gulvet. Karsten var trådt hen til hende. Han havde en ridepisk i hånden. Hver gang, at en af hendes fødder var ved at røre gulvet, tjattede Karsten til hendes skridt med pisken. Det gjorde ikke ondt, men forskrækkelsen over den ublide berøring og Karstens opmuntrende “kom så Kamilla, du kan meget mere end du tror!” fik hende til at klare lidt mere hver gang. 

Da Karsten lod hende tage fødderne ned, følte Kamilla sig allerede temmelig mørbanket. “Jeg giver lige dine mavemuskler en lille tur, og så skal du strække ud.” sagde Karsten.
De fremmede berøringer gjorde faktisk ondt, og alligevel føltes det helt rigtigt for hendes krop, at Karsten masserede hendes mavemuskler. Og selv om Karstens berøringer ikke var frække, var situationen uendelig fræk alligevel. Det var det også, at skulle strække ud for deres øjne og på storskærm, nøgen og åben. 

Kamilla fik lov at sidde lidt og fik lidt at drikke. Bagefter blev Kamilla placeret ved dildostativet, sandsækken, der vel nærmest havde facon som en pølle, blev lagt over hendes skuldre. Den vejede godt til. 

“Nu skal du høre”, begyndte Ida, “nu skal du træne lårbasser. Som du kan se er der en streg på denne her dildo. Dildoen må ikke komme længere op i dig end det. Du skal, med ballast, bevæge dig op i stående position og ned over den. På et eller andet tidspunkt er det nok, og så vil vi kigge på videoen og se, hvor mange gange du har taget den for langt ind. For hver gang får du to minutter på mål i dit lækre antræk. Forstået?”

At stå på håndboldmål uden beskyttende tøj var sikkert ingen fornøjelse. Men Kamilla nikkede og indtog den ønskede position. Og Karsten justerede dildoens højde. Hun skulle prøve et par gange, så hun kunne fornemme, hvor stregen var. Hun kunne også se det på lærredet overfor. Så gik hun i gang. Selvfølgelig skulle dildoen ikke langt op i hende; det skulle jo endelig ikke være sjovt, tænkte Kamilla småfrustreret. Men hun blev ikke bare fastholdt i liderligheden; nej, den blev faktisk øget. 

Det var en anstrengende opgave, Kamilla havde fået. Og da hun endelig var færdig, vidste hun godt, at hun havde taget den for langt ind nogle gange, et par af dem også med vilje, nemlig for at få et dybt stød. Hun kunne mærke, at hun var våd langt ned på lårene. 

Da de efterfølgende havde set optagelsen, havde Ida og Karsten bestemt, at der var tale om 9 gange, altså atten minutter på mål, helt uden beskyttende påklædning. Kamilla vidste, at de havde været meget venlige med 9; faktisk sagde hun også et lettet “tak”, inden hun gik på mål. På målet var hun så cirkushesten, der lugtede savsmuld. Karsten sørgede for, at Ida altid havde en bold, og Ida skød på mål; især skud, hvor Kamilla skulle løfte benet højt og skud, hvor Kamilla skulle gå i split var meget populære. Heldigvis var Ida dygtig nok til ikke at tyre på Kamillas ubeskyttede krop. Og oven i købet måtte Kamilla indrømme, at det trods de spøjse rammer, var rigtig sjovt at stå på mål igen. 

Da de 18 minutter var gået Kamilla temmelig udmattet, men skulle alligevel springe buk. Hun skulle tage 15 spring. Hvis hendes klit rørte bukkens overflade mindre end 3 gange, skulle hun sige Karsten tak med et handjob. Under 7 med et blowjob. Under 12 skulle hun ride Karsten. Og over 12 betød, at Karsten måtte tage hende i røven. Hvis hun ville, måtte hun tage to gratis prøvespring. Det ville hun. 

Springene gik ikke helt godt. Af de 15 spring var 6 endt med, at Kamillas klit kurede langs bukkens ru læder. I sig selv lidt ubehageligt og lidt pirrende, men efter springene måtte hun som konsekvens på knæ foran Karsten. Mens hun trak hans shorts ned, sagde hun pænt “tak for oplevelsen”, Karsten greb Kamilla under hagen, så hun så op på ham. “Kun, hvis det er ok med dig,” svarede Karsten, “godt nok er jeg glad for smukke piger, men jeg er ikke noget svin.” Som svar lukkede Kamilla læberne omkring Karstens pik, mens hun kiggede ham frækt i øjnene. Karsten, der havde set Kamillas lækre krop i fuldt vigør, kom hurtigt, men nåede at trække sig ud, lige før hun kom. Han sprøjtede det hele ud over Kamillas ansigt. Da hun ville fjerne det med hånden stoppede Ida hende: “Det skal blive på til den næste og sidste øvelse!” Da så Kamilla, at Ida havde opstillet et mere horisontalt dildoarrangement henne ved væggen overfor lærredet. Det var en anden dildo, kunne Kamilla se. Denne her havde en lille tap nedenunder. Kamilla blev placeret på alle fire foran det. Arrangementet blev justeret. Og Ida gav hende den simple besked: “Kom for os, liderlige tøs”. Kamilla begyndte at støde bagud. Når hun nåede i bund ramte tappen hendes klit. Hun gav los for den indestængte liderlighed og bollede sig selv, og da hun kom opdagede hun – i storformat – hvordan hun så ud, når hun kom, i dette tilfælde oven i købet med sperm i hele hovedet. Hun så faktisk meget erotisk ud, men samtidig meget lidt, som hun plejede at se sig selv.

Mens hun sundede sig på alle fire, slukkede Ida og Karsten for projektoren. Karsten spurgte, om Kamilla ville se ham slette optagelserne, og at han da godt kunne brænde en dvd inden, hvis hun ville. Kamilla ville begge dele, og fulgte med Karsten til computeren. Første brændte Karsten en DVD. Så slettede han filerne med et sikkert sletteprogram, som Kamilla også selv brugte.  “Tak for i aften, Karsten, det var noget af en overraskelse.” sagde hun. “Det er vist mig, der takker; og hvis du en dag har brug for hjælp med Ida, ved du, hvor du k…” “Den er god med dig,” afbrød Kamilla, “jeg skal nok huske det.” Hun smilede til Karsten da hun vendte sig om og gik til Ida med sin DVD. “Den er til dig”, sagde hun. “Tusind tak, dejlige. Det er lidt af en tillidserklæring. Det bliver jeg både stolt og beæret over.” Ida kneb faktisk en tåre, men fangede sig og sagde: “Du må vist hellere i bad – men ikke pille!” Kamilla nikkede: “Du kan jo komme med og overvåge det. Jeg har ikke så meget at skjule for dig mere.” Sammen gik de i baderummet.  Inden de gik ud til bilen, fik Kamilla sin jakke. Sådan kørte de til Assens. Og mere tøj fik Kamilla ikke på den aften. 

Fortsættes

HER