Hos lægen 1

En aldrene mand skulle ikke have traumer, eller dårlige drømme med svedeture. Anbefalingen fra psykologen var klar: snak med nogen.
Jeg skriver, tør ikke snakke endnu, måske tør jeg heller ikke sende dette.

Det begyndte for længe siden, fjorten år var jeg, sendt ud og tjene. Boede i huset hus madmor og husbond og tante, som var madmors søster. Det var efterkrigstid med henvisning til specialist, ventetid og endelig skulle jeg følges af en voksen til stedet, hvor den almægtige holdt til. Hudspecialisten var optaget, mangelsygdomme førte til problemer. Krigen havde varet i fem år og stadigvæk var det kun to korte år siden det grusommes ophør. Venteværelset var fyldt og en ung dame på høje hæle gik rundt og samlede rekvisitioner sammen, hælene klakkede mod gulvet som jernbanens skinner mod hjulene, klak, klak, klak, klak. Min madmor som fulgte mig, afleverede rekvisitionen og så var det bare at vente. En ungersvend som ikke havde opnået tålmodighed og til og med havde problemer i bukserne hvor problemet sad, synes det var skrækkeligt. De kom og gik, gamle som unge, alt sad jeg og tolkede med mine fjorten leveår, men i dag er mine betragtninger nok ikke helt de samme, de gamle var nok noget yngre og modsat var de unge måske lidt ældre end jeg opfattede dem dengang. Endelig var det min tur og min madmor fulgte mig ind til lægen, problemet blev beskrevet og så blev hun sendt ud af døren. Du bliver nødt til at tage dine bukser af! Lægen skrev noget på det store fine blanke skrivebord, der lå en masse papirer, en slags orden. Han løftede hovedet i min retning,  – Bare tag bukserne ned du. Jeg havde ikke gjort noget endnu, sygeplejersken var der jo. 

– Du bliver nødt til at tage dem af, jeg kan jo ikke undersøge dig med bukser på. Måske sygeplejersken skal hjælpe dig?

Skræk og gru, tænk sig at skulle tage bukserne ned med en dame i værelset.  Sygeplejersken bevægede sig over gulvet i retning af mig. Så tog jeg bæltespændet og åbnede. Hun kiggede på mine bukser og nikkede.  – Bare forsæt min dreng, knap op og tag dem af. Hun var vist nok vant til at kommandere, for stemmen var skarp i mine ører. Nu er det længe siden, men jeg husker hvor rædselsslagen jeg var. Lægen kiggede op fra sine papirer og rynkede panden, jeg kunne næsten se hvad han tænkte, – er du ikke færdig endnu.  Jeg manglede den sidste knap i bukserne og så var de nede. Et par nyvaskede men dog svedige underbukser fra Pedek, var min eneste beskyttelse mod de to voksne. – Ja de må også af, nu havde lægen rejst sig og kom ud på gulvet, sygeplejersken trak underbukserne ned, og så var jeg nøgen med en dame i rummet. En stol med hjul knirkede, da sygeplejersken satte den bag lægen, som satte sig og rullede nærmere. Jeg skælvede ikke, jeg var lammet af uvidenhed og frygt for hvad der var i vente. – Spred benene lidt, sagde lægen og dermed stak han den ene hånd ind mellem mine lår og bagud. – Ud med benene, lidt mere, jeg har brug for plads.  Jeg mærkede en glidende bevægelse der strøg fra numsen og frem. Jeg var nødt til at skræve, modvillig og nervøst gav jeg mere plads. Jeg mærkede et løft i pungen, lægen ville se på den troede jeg. Min ynkelige pik blev liggende ovenpå pungen, da han hev den frem. Jeg anede ikke hvor jeg skulle gøre ved mine øjne, men anede ud af øjenkrogen at sygeplejersken nærmede sig. Loftet var hvidt med en lampe der hang ned fra det, ned over bordet med instrumenter. Og så blev jeg bedt om at skræve noget mere ud til siden. Jeg stod på gulvet og nu begyndte benene at ryste. Lægen satte igen hånden ind mellem mine ben og tog nu fat i den ynkelig slappe pik. Det var aldrig nogen der havde gjort før, og jeg synes nærmest den forsvandt, da han rørte ved den. Pungen blev trukket endnu mere fremad, og han sagde til sygeplejersken, at skindet måtte løsnes bagved da det var for stramt. Jeg hørte sygeplejersken åbne en dør og følte jeg hvordan han klemte på pikken.

– Har du nogen gange ondt her. Er du øm om morgenen her rundt om din tissemand? Han kneb og drejede rundt og kneb igen. – Er du tissetrængen nu? Han slap pungen, men blev ved med at holde pikken. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle svare på, hvad var spørgsmålet? Han satte den anden hånd ind mellem mine pubeshår, de var kommet nu i vinter og var helt lyse, Han strammede grebet om pikken, en finger på hovedet og en anden på forhuden.

– Det ser ud som om du har haft nogle sved-sår her under. Han vred rundt med hånden som holdt huden og den anden gled ind mellem ballerne igen. Ikke et ord kom ud af min nervøse mund, jeg hørte hvad han sagde og følte hvad han gjorde – men ellers måtte jeg have været bevidstløs.

Sygeplejersken kom ind i mit synsfelt med en hvid aflang skål og blev stående foran mig med en blank genstand i den anden hånd som hun rakte frem.

Alt rasede rundt inde i mit hoved. Skulle de skære nu, skulle jeg tisse for øjnene af dem, eller måske det der var værre? Lægen fortsatte med at dreje og trække i min slappe pik, og nu tog han lidt bedre fat, for den blev lidt større, på trods af at jeg var så nervøs.  Sygeplejersken gik om bag mig, og atter mærkede jeg en der tog fat i min pung. Det var hende der havde taget fat i den, og nu blev den trukket bagud så pikken blev strammet og forhuden gled bagover. Han tog igen hårdere ved den, og den voksede sig større, og det strammede både foran og bagved nu. Skindet på pikken blev trukket tilbage, meget tilbage synes jeg, og så slap lægen og det gled fremad igen. Et nyt greb ved pikroden, og han trak atter forhuden bagover. Men nu voksede pikken så skindet kunne ikke komme helt tilbage. Men det havde lægen tilsyneladende besluttet sig for at det skulle, for han trak lidt hårdere, måske trak sygeplejersken for meget bagud? De småsnakkede med hinanden om mig, skønnede jeg.  – Det er tidligt med erektion, men ikke unormalt, hovedet er glat og bliver større når du trækker lidt bagover. Vi forsøger lidt mere, bare forhold dig rolig nu. Lægen havde atter taget fat ved roden og trak så atter bagover. Jeg var som bedøvet, men ville se hvad de gjorde, og så hovedet på pikken blive større og rødere end jeg havde set det før.

– Der er svedsår rundt om pikken og særligt der hvor den ligger mellem dine ben, men ellers er funktionen i orden, så nu vil vi behandle dig her hos os, så du kan blive helt frisk igen. Men du må komme nogle gange til at begynde med, så sygeplejersken vil give dig en ny tid,  når du er færdig her i dag.

Han fortsatte med at trække huden frem og tilbage, men nu så jeg selv på og blev forundret over at pikken voksede når han trak i den. Sygeplejersken bøjede sig ind over min skulder og hendes vejrtrækning var varm og lidt hurtig, synes jeg. Hun så på lægen og rakte den aflange skål frem til ham. Han slikkede sig om munden og det så også ud til at han fik det varm. Han tog ikke skålen der blev rakt frem mod ham, men kom tættere på. Jeg var spændt som en stålfjeder indeni, og vidste ikke helt hvad der foregik. Sådan havde jeg ikke haft det før. Jeg var ikke så nervøs længere, men anede at der snart ville ske noget. Sygeplejersken slap min pung og nu strammede det ikke så meget bagud længere. Hun kom over foran med skålen nu. Hendes vejrtrækning var mere besværet nu og hun så ud til at have det meget varmt. Hun stirrede på min forhud der hastigt blev trukket frem og tilbage af lægen. Jeg havde aldrig før set min pik blive så stor som den var nu, men det føltes rart når nogen trak i forhuden. Jeg så at lægen sænkede sin stol lidt, mens han stadig fortsatte med at trække blidt i min forhud. Jeg så de udvekslede blikke og nikkede. Stålfjederen inden i mig strammedes mere og mere og jeg ænsede snart intet omkring mig. Lægen gned hurtigere og hurtigere nu og holdt skålen længere nede. – Nu, nu.. tror jeg. Stålfjederen indeni mig gav efter, og min bagdel kørte frem og tilbage, mine ben rystede voldsomt under mig, og jeg så et sprøjt med retning mod lægen som sad så lavt, og sygeplejersken der holdt skålen. Det var ikke godt, at jeg havde eksploderet, at hofterne var gået frem og tilbage og at jeg havde griset på lægen, for sygeplejersken havde ikke formået at opfange sprøjtet.

– Det var en stor sædafgang, sagde sygeplejersken.

Jeg blev tørret lidt, fik mit tøj på igen og sendt ud med en recept og en ny tid til næste uge.

Læs fortsættelsen HER

Oversat til dansk af Nanna Naye iflg. personlig tilladelse.