Damesvømning
fortsættelse af
Weekend med drejning 1 og 2 læses HER

Denne novelle hænger sammen med novellerne ”Weekend med drejning” og ”Weekend med drejning 2”. Men man behøver ikke læse dem, hvis man har travlt ;)

----------

Lad mig beskrive Marianne. Marianne er 41 år, knap 1.80 høj, kommunefarvet, pageklippet hår, mellemstore bryster, almindelig af bygning. Ikke en, som jeg ville kalde et udpræget skår, men bestemt heller ikke grim. Det, som man først og fremmest lægger mærke til ved Marianne, det er hendes utroligt flotte tænder, når de lyser op i et smil i kombination med hendes dybe, klare blå øjne. Marianne er folkeskolelærer, og så er hun mor til to dejlige drenge.

Jeg kender godt Marianne, fordi Eva, min kone, gik til svømning med hende. Det så ud til, at Eva og Marianne kom godt ud af det sammen, og nogle gange har Marianne også været med hjemme efter svømningen til lidt hvidvin og lidt tøse- snak og fnis.

Svømning. Jo, Eva gik til svømning. Og for første gang måtte hun nu gøre det med sin fuldstændig hårløse mis. Evas mis er blevet hårløs, fordi hun tabte for meget i kortspil på en weekendtur forleden. Og i løbet af denne weekendtur, tror jeg, er Eva blevet klar over, hvor meget hun tænder på at blive bestemt over. Det har jeg så gjort lige siden. Vi nu en aftale om, at jeg må straffe hende med et kvarters koldt bad hvis hun ikke gør, hvad jeg vil.

Jeg kender jo min Eva, og jeg ved nøjagtig (tror jeg nok) hvad hun ville gøre med sin nye, hårløse mis i omklædningsrummet: Hun ville stille sig i en krog til omklædningen og prøve på at holde det skjult. Det, syntes jeg, var en lidt småkedelig indgangsvinkel; men fordi Eva jo gør som jeg siger, så kunne jeg jo bare bestemme det anderledes.

Så inden Eva kom af sted til svømning ville jeg lige snakke med hende: "Er du den eneste af svømmepigerne, der er barberet?" "Ja, der er ikke andre!" "Jeg vil ikke have, at du skjuler det: Jeg vil, at du klæder om helt åbenlyst, så der er mindst 5 andre, der ser din barberede mis!" "Men hvad skal jeg sige, hvis de nu spørger, hvorfor?" afbrød Eva mig. "Så siger du bare, at du har det, fordi din mand vil have det, så nemt er det!" "Og den står på et kvarters koldt bad hvis ikke?" Eva lød en smule pessimistisk. "Nemlig!" var mit svar, "og når du kommer hjem skal du fortælle mig om reaktionerne!" "OK" sagde Eva opgivende, og fortsatte: "du er den mest forfærdelige og dejlige mand jeg nogensinde har været gift med. Hvad tænker de ikke?" "Det ved man alligevel aldrig: Vi ses skat"

Og et hedt farvelkys afsluttede denne samtale.

FANTASI

Da Eva kom hjem fra svømning havde hun Marianne med. Jeg blev nok en smule skuffet, for jeg havde regnet med at få min fantasi pirret af Evas beretning, og min pik var da også allerede helt hård af at forestille mig Eva i omklædningen. Men i stedet hentede jeg hvidvin og satte mig sammen med de to piger.

De snakkede om løst og fast (og engang imellem sagde jeg også noget), men der var noget underligt ved det. Marianne virkede så "stille" og småfraværende, selv om hun snakkede en hel del. Men på et tidspunkt sagde Eva meget bestemt til Marianne: "Det er altså dig, der skal sige det; jeg gør det ikke for dig!" Marianne tog en mandeslurk hvidvin, og mens hun kiggede på sit glas begyndte hun nervøst: "Jeg så Evas mis i dag… og… jeg hørte hende forklare, at det var, fordi du ville det. Da vi var lidt alene, Eva og mig, så spurgte jeg lidt mere indgående. Det havde tændt mig... og hun fortalte mig, at du bestemte over hende, og at du kunne straffe hende. Og derfor er jeg kommet med." "Derfor? Hvad mener du nøjagtigt med derfor? Hvorfor?" spurgte jeg. Marianne tog en slurk igen. "Fordi jeg blev liderlig ved tanken. Fordi jeg selv har fantasier om at blive bestemt over.” "Hvilke fantasier?" spurgte jeg. "Flere forskellige. En af dem er indianerpigen, der bliver taget til fange af nogle cowboys, der bruger hende som de vil, som slår hende når hun ikke makker ret og som binder hende. I en anden fantasi er jeg fornem frue i et stort hus, og der er nogle håndværkere der laver et eller andet. Men jeg går rundt og brokker mig over dem – og det kunne jo godt ligne mig; brokker mig over, at de holder for mange pauser, at de drikker for meget kaffe, at de sjusker med arbejdet og den slags. Lige indtil en af dem siger, at de nu skal vise, hvad der sker med duller, der hele tiden skal brokke sig, og at de nok skal vise mig, hvem det er der bestemmer. Og så bliver jeg grebet af store, grove mandehænder over det hele; de slæber mig op på loftet, hænger mig op på spærene, flår mit tøj af mig og tager mig som det passer dem. Eller den, hvor jeg er stuepige og bliver straffet med slag på den bare af herskabet fordi jeg har sjusket med et eller andet. Det er sådan nogle fantasier om at være i nogens vold."

Marianne tav. Pludseligt.

"Er du våd nu, Marianne?" spurgte jeg. "Meget", hendes øjne strålede mig forventningsfuldt i møde, og hendes tænder lyste i et nervøst smil. "Hvorfor kommer du herhen med det?" "Fordi jeg tænkte, at I... æh.. du.. kunne være herskabet for mig." "Vil du have at fantasi bliver virkelighed da?" Hun svarede: "Der er kun et svar på det spørgsmål: Ja - nej - ved ikke!" Hun smilede forsigtigt. "Skal jeg sætte det kryds for dig?" spurgte jeg.

"Nej, jeg vil gerne prøve selv at sætte kryds i "Ja", svarede hun.

Og så talte vi lidt videre om, hvordan det med hendes unger kunne løses, hvor hun fortalte, at de var hos hendes eks. hver anden weekend.

"Marianne! Det her vil jeg lige tænke over. Ring til os i morgen, så snart drengene sover."
Marianne nikkede, drak sin hvidvin og gik snart efter.

Der var meget, som jeg skulle snakke med Eva om nu. Det var ligesom et nyt aspekt i vores sexliv igen. Kunne vores parforhold holde til det. Og hvad skulle Evas rolle være. Skulle de to tøser være ligeberettigede, eller kunne Eva også bestemme over Marianne? Kunne deres venskab holde til det? Og ikke mindst: Ville vi?

Det stod hurtigt klart, at vi ville, og at vi mente, at vi kunne holde til det. Men vi aftalte, at hvis den ene ikke mere kunne klare det, så måtte det stoppe. Endelig blev vi enige om, at Eva skulle være ’over’ Marianne. ”men i sidste ende,” konstaterede Eva, ”er det jo dig, der bestemmer. Det er vel aftalen?”
Jeg nikkede. Dette ville blive spændende!

VIRKELIGHED

Næste aften ringede Marianne. Hun havde ikke fortrudt, og vi var med på den. Hun takkede for det, og vi forklarede hende betingelserne. Det var hun med på.

Så fik hun sin første opgave.

Hun skulle sende os et underskrevet papir med følgende ordlyd:

"Jeg, Marianne, stiller hermed mig selv til Claus' disposition, dog betinget af, at det kan forenes med mine børns tarv og mit arbejde. Jeg forpligter mig at efterkomme hans ønsker og er klar over, at det kan indebære fysisk afstraffelse i forskellige former. Jeg forpligter mig til ikke at have nogen seksualitet ud over den, der er udtrykkelig godkendt eller befalet af Claus. Underskrevet af Marianne." Når hun havde skrevet det færdigt skulle hun ringe igen. Det gjorde hun: "Det er Marianne." "Hej igen. Skrevet færdig?" "Ja." "Du skal putte papiret i en stor prøvekuvert - sammen med alle dine trusser, og jeg mener ALLE, og sende dem hertil. Du skal gøre det endnu i aften. Indtil videre må du ikke have bukser på, men kun kjoler og nederdele. Forstået?" "Ja. Jeg gør det straks."

"Når du kommer tilbage fra postkassen, så ring igen.

ELLER CYBERREALITY?

Der gik en halv time før det ringede. "Det er Marianne" "Hej. Når du har lagt på skal du finde et chatrum, der hedder 'kælderdøren'”. Jeg oplyste, på hvilken side hun ville finde det. ”Der kommer du ind. Dine første ord skal være: 'Jeg er klar’! Klart nok?"

"Ja Claus. Jeg kommer."

Få øjeblikke efter kom Marianne ind ad kælderdøren. "Jeg er klar" stod der. Her kommer chatten: hvad har du på? Knækort nederdel, sort, en støvetgul bluse med lidt udskæring og en hvid blonde-BH tag det af øjeblik er klar hvordan sidder dine bryster uden bh? om de hænger? *sf* nej, de sidder pænt... *s* godt. hent en læbestift hvorfor? nu ikke opsætsig. Det er noteret. Hent den bare når jeg siger det (ser meget vred ud!) undskyld, jeg henter den nu undskyld er for sent! jeg har den skriv et stort T på hvert bryst lige i midten, så du kan huske, hvis bryster det er det tænker jeg nu på hele tiden *s*. men jeg skriver nu der står et stort T på hvert af dine bryster er du tændt? ja meget gnid din klit i 2 minutter
tak

----

tiden er gået, stop nu ja. Men jeg er så liderlig. Må jeg ikke fortsætte? NEJ. Du må ikke fjerne T'erne. Det eneste, du må have på indtil i morgen aften er en T-shirt, så ungerne ikke ser T'erne, hvis de vågner. Men den skal ikke være så lang, at den dækker din fisse. Hvis de vågner, må du jo finde på en forklaring ;-) det gør jeg Du må IKKE røre dig selv. Og i morgen skal du ringe til mig når spisefrikvarteret begynder. javel. sig mig, er det i morgen, at din eks får børnene? Ja, det er jo fredag i morgen. Han henter dem fra skolen. Så kommer du her efter fyraften. Passende påklædt. hvad er det? smart og sexet. Men hvilke detaljer der falder i min smag vil du jo mærke på din egen krop.. gyser forventningsfuldt *ss* vi snakkes ved. Hej

hej, hils Eva

SPISEFRIKVARTERET

Fredagen oprandt. Den fredag, hvor Mariannes eks skulle have ungerne hele weekenden, og vi skulle have Marianne, skulle til at begynde. Men først spisefrikvarteret. Min telefon ringede. "Det er Claus." ”Hej, det er Marianne. Hvad ønsker du?" "Du skal gå på toilettet, og så skal du med læbestift skrive "Claus' fisse" på dit venusbjerg. Hvad har du egentlig i madpakken?" "Flade madder og en... åh nej... en banan!" "Den havde du luret?" nærmest grinede jeg i telefonen, "jeg synes den skal dyppes inden du spiser den." "Det er da lige før, at jeg får en klump i halsen over det her. Men jeg gør det. Vi ses i eftermiddag!" "Hvornår?" spurgte jeg. "Jeg kommer ved 13 tiden. Håber det er ok." "Det er glimrende. Vi ses. Hej"

"Hej"

DEN VIRKELIGE VIRKELIGHED

Klokken 13 ringede det på døren. Eva lukkede op i en meget sexet cowboynederdel med slids og en top der kun lige dækkede brysterne. Og udenfor stod Marianne. Hun havde en meget kort sort slå-om nederdel på og en hvid, lidt transparent skjorte. Under den aftegnede en lillebitte blonde-bh sig. Hun havde også en slags strømper på, men hvad for nogle, det skulle jo først vise sig. Men clouet, det var det lille hvide serveringsforklæde.

"Jeg håber, at dette er tilfredsstillende for herskabet" sagde Marianne med et smil, og nejede.
"WOW" tænkte jeg, "hun har forstået det!" Men jeg sagde: "Det ser umiddelbart tilfredsstillende ud. Kom indenfor."

Marianne kom ind. Kaffen stod på bordet allerede. Vi drak lige lidt kaffe, indtil jeg bekendtgjorde, at vi jo havde et lille regnskab at gøre op. Det handlede om det berømte spørgsmål "hvorfor?", som om det tilkom hende at kende mine grunde. "Javel" sagde Marianne. "Men inden vi går i gang vil jeg gerne vide, om der er flere forseelser. Har du onaneret uden tilladelse?" spurgte jeg. Marianne sænkede blikket, "jo..." kom det stille. "Hvor ofte?" "Én gang, jeg kunne ikke lade være..." "Ser man det? Løft op i din nederdel!" Jeg troede ikke mine egne øjne. Jeg mente, at tøsen havde taget strømper på. Men det var strømpebukser! "Tror du, du skal til bønnemøde?" hersede Eva pludselig med hende. "Jamen undskyld. Jeg vidste jo ikke..." prøvede Marianne. Det lød faktisk lidt ængsteligt. "Hvis fisse er det?" spurgte jeg, mens jeg pegede mellem Mariannes ben. "Det ER din, men..." Jeg afbrød hende: "Så skal du ikke lukke den for mig. Den skal være åben og tilgængelig. Og hvis du føler dig nøgen med bar røv, så er det fordi JEG vil det sådan. Tag dem af! Og Eva, hent et par af dine strømper til denne her uforskammede tøs"

Eva gik mens Marianne tog strømpebukserne af.

Jeg kunne konstatere, at Marianne brugte en holdbar læbestift. Der stod stadig lige så tydeligt: "Claus' fisse". "Hvordan var bananen?" spurgte jeg. "Uhyggelig fræk", Marianne smilede igen, ængsteligheden var væk igen, og det glædede mig.

Da Eva kom med strømperne tog Marianne dem på.

"Nu til straffen" sagde jeg. Læg dig over mit knæ!" Marianne gjorde som befalet. Jeg gav hende en saftig endefuld med den flade hånd. Da hendes ende var blevet rød nok stoppede jeg og bad hende rejse sig. "Tak, det havde jeg fortjent." sagde Marianne.

"Ja" svarede jeg "Tag din nederdel af og ryd af bordet!"

Jeg havde altid troet, at Mariannes mest karakteristiske træk var hendes tænder. Mens jeg gav Marianne endefulden var jeg blevet klogere. Den tøs havde et andet karakteristisk træk. Hun havde nogle utrolig flotte, store, fyldige skamlæber. Så Eva og jeg sad og kommenterede hendes skamlæber, da hun gik rundt og tog af bordet med bar, rød røv og et lille forklæde foran. På hendes ansigt kunne vi se, at Marianne nød det. Hun ryddede i hvert tilfælde af med et stort smil.

Efter dette bad jeg Marianne om at hente tøjklemmerne i vaskekælderen. Det blev straks ordnet. Eva så ud til at vide, hvad der skulle ske, så Eva blev forvirret, da jeg befalede Marianne at klæde Eva af og befalede dem bege to ind i soveværelset.

Eva blev lagt på sengen og fik besked på at sprede benene. Jeg satte mig tilrette på Eva, sådan at hun ikke kunne se, hvad der foregik i hendes skridt, og sådan, at hun kunne slikke min pik, hvilket hun villigt gjorde. Marianne forstod mine små tegn rigtigt og begyndte at sætte et par klemmer på Evas skamlæber - og Mariannes ansigtsudtryk var nærmest ubeskrivelig skælmsk, og det var Evas lyde var blot ubeskrivelige; særligt, da Marianne var begyndt at slikke hendes klit med lange seje bevægelser. Jeg kom hurtigt, og sprøjtede min ladning ud over Evas ansigt og bryster, alt imens Eva lå mere og mere urolig.

Efter et stykke tid begyndte jeg at tage klemmerne af mens Marianne fortsat slikkede. Den første klemme forårsagede et lille hvin, den sidste endte i et nærmest maskulint brøl fra Eva. Bagefter lå hun bare, stakåndet, og helt fraværende i blikket med et saligt smil i mundvigene.
"Slik mig ren" sagde jeg til Marianne. Og hun gjorde uden at kny. Så slikkede hun Eva ren, og på min ordre nappede hun lidt i hendes brystvorter mens hun slikkede. Det så vildt lækkert og frækt ud.

Da Eva også var ren blev Marianne sendt i køkkenet efter øl. Et skønt syn med den røv. Og at vide, at det også var min, var også skønt. Hvis man kiggede efter kunne man se, at det glinsede på indersiden af lårene.

Da Marianne kom tilbage drak vi vores øller. Uvante med situationen. vi vidste ikke lige, hvad vi skulle sige. Og weekenden var ung.

Men Marianne havde stadig sin dusk. Det kunne vi jo ikke have. Så pigerne blev sendt på badeværelset med besked på, at Mariannes mis skulle trimmes, så der kun var en lillebitte trekant tilbage, 1,5cm på hver led. Den skulle pege nedad, på hendes store skamlæber, og sidde lige der, hvor revnen begynder.

Det så ligeså frækt ud, som jeg havde forestillet mig det. Og Mariannes liderlighed var endnu mere tydelig. Den lyste langt ud af hendes øjne, og hendes safter talte deres tydelige sprog, nu, hvor de ikke gemte sig bag hårene længere.

Nu skulle hun i hvert fald grovbolles. Hun blev beordret ned i køkkenet og Eva skulle hente den store dildo (den er STOR). Jeg gik ned i køkkenet. "Bøj dig over køkkenbordet!" sagde jeg, og Marianne gjorde, som hun fik besked på. Og uden yderligere forspil trængte jeg ind i hende og helt i bund. Jeg kneppede hende hårdt og ubarmhjertigt, og da jeg ikke kunne mere, så var der jo noget andet, der kunne tage over. Eva havde luret situationen, og da jeg trak mig ud holdt jeg Mariannes overkrop på plads og Eva masede langsomt dildoen ind i Mariannes drivvåde fisse. Den spilede Mariannes flotte skamlæber helt ud, og det var et vidunderligt syn.

Marianne stønnede højlydt og vred sig under Evas behandling. Det var tydeligt, at hendes orgasme nærmede sig. Men da jeg fik fat i en paletkniv af træ, og slog én gang på hver balle, da stod Mariannes ryg som en bue. Og med en lyd, der nærmest var et klynk, faldt hun næsten sammen.

Der var temmelig vådt på køkkengulvet, da vi trak dildoen ud.

"Hvad siger man så?" spurgte jeg Marianne. "Tak, tusind tak" sagde hun med et stort og varmt smil. "Du tørrer selv op efter dig og serverer så en kop kaffe i stuen!" "Anmoder underdanigst om fem minutter at sunde mig på" bad Marianne.

"Det er så i orden" svarede Eva forstående. Og det var det vel også?

Det blev en lang weekend, der gik alt for hurtigt. Heldigvis er der jo flere weekends.
Hvad damesvømning ikke kan føre til? Jeg synes i hvert tilfælde, at jeg svømmer i damer.