Solbjørg havde været glad, da Iben på deres ferie havde foræret hende en tunika af blondestof. Den ville sikkert se smart ud med leggings og en top nedenunder, havde Solbjørg tænkt. Morgenen efter var det gået op for hende, at Iben havde andre tanker

Det var en lun og solbeskinnet morgen. Solbjørg havde været imod ferie ved Vesterhavet. Hun ville have foretrukket noget vildere og varmere. Men Iben havde insisteret på, at Solbjørg også skulle se noget af sit nye hjemland. Og da det var Iben, der bestemte, sad de nu i en campinghytte ved Vesterhavet. Der var små, hvide vatskyer på en dybblå himmel. Fuglene sang uden for campinghytten. Det var morgen. En doven, lun feriemorgen.

Solbjørg var lige ved at samle sammen til at gå til baderummet, da Iben kom og gav hende en bylt tøj: tunikaen, sorte trusser og sort bh.

"Er det alt?" spurgte Solbjørg vantro. Blondestoffet ville jo vise mere, end det skjulte. Men så havde Iben blot smilet, taget trusserne tilbage, og havde givet hende et par bittesmå g-strengtrusser.

"Er der mere, du vil spørge om?" havde Iben spurgt med et sukkersødt, lattermildt smil.

Solbjørg sukkede, tog bylten og toiletsagerne og til toiletbygningen.

På vej tilbage konstaterede hun med et suk, at de spanske drenge i campinghytten ved siden af deres var vågne. "Drenge" kaldte Solbjørg og hendes "frue", Iben, dem. De var vel 18 eller 19, altså 3-4 år yngre end Solbjørg og Iben selv. Nu sad de på den lille terrasse ved campinghytten og spiste morgenmad.

Solbjørg blev underlig genert, da hun skulle forbi dem i sit antræk, der ikke rigtig skjulte noget. Hun kunne mærke, hun rødmede. Men drengene smilede deres venlige smil med de dybe brune øjne og hvide tænder, omkranset af hud med lød og glød og kulsort hår. Den ene af drengen førte to fingre til munden, og uden at mæle et ord fortalte han: "Jeg ville pifte efter dig, smukke, hvis ikke det var tidlig morgen, og jeg ville vække den halve campingplads!" Solbjørg kunne mærke, at hun rødmede endnu mere. Hun ville ønske, hun havde mere tøj på. Og samtidig kunne hun mærke, at hun ville ønske, hun havde mindre tøj på.

Og pludselig gik det op for hende, at hun tænkte på deres pikke.

Solbjørg var højrød i hovedet, da hun kom tilbage til Iben, der stod på terrassen i cowboyshorts og orange top. Iben smilede. Solbjørg prøvede at lade som ingenting og gå forbi Iben og ind i hytten. Men et "Solbjørg", sagt med den snert og den myndighed, der altid omgående satte sine spor imellem Solbjørgs ben, men også fik hende til at bide sig i læben af en pirrende frygt, fik hende på andre tanker. Hun gik ud til Iben, der smilende spurgte, hvad det var.

Solbjørgs "ikke noget" besvarede Iben med et "Solbjørg!", hvori Solbjørg tydeligt kunne høre spørgsmålet, "tror du, jeg er dum"

Solbjørg vidste, at Iben var alt andet end dum, så hun fortalte, hvordan hun havde det. Iben grinede mildt, da Solbjørg var færdig, og sagde: "Man må jo godt samle appetit i byen, men man skal spise hjemme."

På sæt og vis var Solbjørg lettet over Ibens lyse og forstående reaktion. Men hun måtte tænke, da Iben efterfølgende spurgte "Skal jeg så kommandere g-strengstrusserne af, eller skal jeg kommandere dig til at tage rigtige trusser på?" og derpå begyndte at grine.

"Hvad skal vi?" spurgte Solbjørg forsigtigt.

"Du skal bare svare på mit spørgsmål!" konstaterede Iben.

Solbjørg tænkte lidt, prøvede at se sig trusseløs i den gennemsigtige blondetunika og svarede, at hun gerne ville have trusser på, mens hun inderst inde bandede over, ikke at være mere modig. Siden hun var begyndt at komme sammen med Iben, var hun ellers blevet meget bedre til at sige ja til sine lyster, sin krop og sin seksualitet, end hun, pigen fra det lille samfund på Færøerne, havde troet mulig. Men hun var også bevidst om, at der var lang vej igen.

Iben bad hende tage trusser på, og da Solbjørg kom ud igen, havde Iben pakket deres morgenmad sammen og spurgte naboerne: "Can we join you?" Straks hjalp drengene med at bære stole.

Øjeblikket efter sad de fem på spaniernes terrasse. Snakken på engelsk var heldigvis ikke noget problem. På Ibens spørgsmål, hvorfor de havde valgt Danmark som feriemål, fik hun tre forskellige svar.

"Because I've got a car," svarede den ene og pegede stolt på den gamle Seat Ronda foran hytten.

"Because everything is so green," svarede en anden.

Men den tredje svarede, mens han fastholdt Solbjørgs blik, ja ligefrem sugede det til sig: "Because the girls are so beautiful!"

Solbjørg rødmede - og bandede over det indvendigt. Hurtigt blev de enige om, at Danmark var dyrt, men strandene var heldigvis gratis. I løbet af nul komma fem havde Iben arrangeret en fælles strandtur. Pludselig opdagede Solbjørg, at hun kunne dufte havet på campingpladsen og sendte en lille tanke til sin hjemø. De tog af sted kort efter.

Iben fandt en god gryde, som de kunne være i, og de bredte deres ting ud. Drengene kunne knapt få øjnene væk fra denne skandinaviske pige, Iben, der bare skiftede til bikini uden at være genert.

Da Solbjørg havde fundet sin bikini, sagde Iben imidlertid: "Du skal være nøgen i dag!"

Solbjørg prøvede at sende et par bedende øjne til Iben, som reagerede med et smilende "Glem det!"

Modstræbende udadtil og med stor lyst indadtil tog Solbjørg sin smule tøj af under seks brune øjnes skarpe bevågenhed. Solbjørg kunne være sunket i jorden, og hun kunne have skreget af lyst. Drengene måbede, da Solbjørg ikke gjorde anstalter til at tage noget på. Bulen i deres badebukser afslørede, hvad de tænkte på.

"Hænderne bag nakken! Spredte ben!" befalede Iben så pludselig.

Og Iben smurte Solbjørg ind i solcreme, da hun stod parat. Iben var omhyggelig og smurte overalt. Solbjørg klynkede, da hun blev smurt mellem benene.

"Iben, jeg er så tændt. Må jeg ikke nok komme?" spurgte hun hviskende.

"In English please," svarede Iben smilende. Hun vidste godt, hvilken overvindelse det ville være lige nu at sige det og blive forstået. Men Solbjørg var nu der, hvor det intet betød.

"May I please come, Mistress?"

I det samme forsvandt Ibens hånd.

"Yes," svarede Iben, og det gik op for Solbjørg, at hun måtte gøre det selv - med tilskuere. Det føltes grænseløst grænseoverskridende. "Og jeg har ikke engang fået lov til at lægge mig ned," tænkte Solbjørg og sukkede, mens hun overvejede, hvorfor i alverden hun nu var genert over at komme foran de tre drenge, når hun et øjeblik tidligere havde bedt Iben om det. Der var meget ved sig selv, som Solbjørg ikke forstod, men hvor kunne Iben få hende til meget!

Solbjørg flyttede sine hænder fra nakken til sit skridt. Det var dejligt at røre sig dér, men det føltes mere trygt med lukkede øjne. Så var det lidt, som om de der drenge, der havde tabt underkæben og havde en gevaldig bule i badebukserne, ikke eksisterede. Og samtidig var det sådan, at de fyldte billederne i Solbjørgs hoved; men dér havde de ingen bule i badebukserne. Dér havde de ingen badebukser på. Dér var de kun smil, øjne, pik og hænder. Hænder, der rørte Solbjørg. Solbjørg registrerede, at der kom et lille skrig over hendes læber. Og et eller andet sted vidste hun også, at det kun var hendes egen hånd, der rørte hende.

Men det var lige meget; det var så lækkert. Og lidt senere kom hun. Benene eksede, og da hun slog øjnene op, sad hun i sandet, stakåndet.

Drengene stod og smilede, mens de hviske-tiskede sammen. En af dem vendte tommelfingeren opad og nikkede til Solbjørg.

"Fantastic, thank You!" sagde han.

Solbjørg nikkede, rødmende.

"Du er så smuk, min pige," sagde Iben og lagde hænderne om Solbjørgs nakke. Hun bukkede sig ned og deres tunger mødtes. Med vanlig myndighed banede Ibens tunge sig vej ind i Solbjørgs mund. Det var ikke en tunge, der spurgte, om Solbjørg havde lyst, det var en tunge, der bare forventede, at Solbjørg lydigt åbnede munden, hvad Solbjørg gerne gjorde.

I timerne, der fulgte, blev vejret kun bedre. Solbjørg vænnede sig til nøgenheden. Kun, når hun skulle i vandet og derfor skulle krydse den brede strand, og når hun skulle stille op til at blive smurt ind i solcreme, følte hun sig ubehageligt eller rettere udfordrende nøgen. Og formiddagens timer gik hurtigt. Solbjørg måtte indrømme, at drengene var behageligt, men også pirrende, selskab.

Det var lige over middag, at tingene tog en - for Solbjørg - uventet drejning. Iben kom hen til hende, med et listigt smil, syntes Solbjørg: "Jeg har aftalt, at drengene passer dig lidt. Jeg har aftalt med dem, at de giver dig solcreme på hver time."

Iben fortsatte, mens hun så lige ind i Solbjørgs øjne: "Og du skal ikke protestere eller lyve for dig selv og mig! Du HAR lyst til at mærke deres hænder."

Solbjørg følte sig afsløret og underligt lille. Hun nikkede stille.

"Og husk så at vise din taknemmelighed og tilbyde den, der smører dig med solcreme et blowjob. Måske er de jo ekstra omhyggelige med at smøre din liderlige lille tøseklit næste gang. Og så har jeg i øvrigt lovet, at der ikke er noget bøvl med dig."

Iben smilede, og før Solbjørg havde set sig om, havde Iben givet hende et kys på munden, var vendt om og gået. Vantro så Solbjørg til, hvordan Iben i forbifarten tog hendes tøj med.

"Hvad skulle hun?" spekulerede Solbjørg. "Hvor længe? Hvad havde Iben lovet drengene?"

Men tilsyneladende ville drengene gerne vise deres bytte frem. For nu skulle de i vandet. Og denne gang var det ikke noget kådt teenage-løb. De krydsede den brede strand, passerede de indfødte, tyskernes sandborge og betonbunkers i et sindigt tempo, så alle kunne se den flotte nøgne pige, de havde med. Solbjørg syntes, det var så pinligt. Da de endelig nåede vandet, følte Solbjørg det som en forløsning. Hun blev slemt skuffet, da de ikke gik længere ind end til lårene og bare begyndte at sprøjte vand på hinanden og Solbjørg. Hun følte sig til udstilling. Hun var til udstilling. Skamfuld. Ydmyget. Og - måtte hun indrømme - når hun mærke efter: tændt igen.

Efter lidt tid forbarmede drengene sig og lod hende skjule sin krop i bølgen blå.

Men ellers opførte drengene sig eksemplariske. De smurte hende med solcreme, som aftalt, gav hendes skridt stor opmærksomhed; hver gang kom hun lige til kanten, men blev aldrig forløst. Og de takkede pænt ja til den ydelse, som Iben havde befalet Solbjørg. Aldrig før havde hun haft pik i munden; men hvis de var utilfredse, lod de ikke Solbjørg mærke det. Og Solbjørg overvandt sin afsky - eller rettere opdagede hun, at det ikke var afskyeligt, og hun sank, hvad der kom. Men de besvarede ikke hendes spørgsmål om, hvornår Iben kom tilbage.

Fortsættes HER