Jeg havde chat'et med en fyr et stykke tid.

Vi skrev faktisk rigtig godt sammen - især om bondage...
Som tiden gik, begyndte han at komme med udfordringer, som jeg skulle overvinde :)))
I starten var det alt for nemt - senere blev det mere avanceret og sværhedsgraden øgedes væsentligt.
En sen fredag aften, havde han udfordret mig til at binde mig selv med vådt reb; det skulle gøre det temmelig meget sværere at løsne de knuder, der en gang var blevet bundet.
Jeg læste hans mail igennem nogle få gange, mærkede hvordan varmen bredte sig og følte hvordan hans udfordring fik min træthed til at vige for min ellers veludviklede fornuft (som normalt ville ha' sagt: Glem det Jannie - og se så at komme i seng og få sovet!).
Småberuset af udfordringen fandt jeg et enkelt stykke reb frem, en spredestang, et par ankel-manchetter, en gag, en blindfold og et par tøjklemmer - det var trods alt sent og jeg skulle jo kun lige prøve......

Rebet blev lagt i blød, gag'en blev spændt (stramt),

tøjklemmerne blev sat i mine brystvorter og det nu våde reb blev smidt ind på min seng.
Først låste jeg min spredestang fast til fodenden af min seng, så den simpelthen ikke kunne rokkes mere end en centimeter eller to, derefter bandt jeg den ene ende af det våde reb fast til midten af min spredestang (med fem-seks knuder - og lige så stramt jeg kunne). Så spændte jeg en manchet på hver ankel, lagde mig på knæ i min seng, spredte mine ben så meget jeg kunne og låste mine ankler fast til enderne af spredestangen.
Veltilfreds lavede jeg en løkke i den anden ende af det våde reb, tog min blindfold på, stak mine hænder gennem løkken, tog fat om resten af rebet og lænede mig mere og mere forover - lige indtil jeg passerede mit balancepunkt og lykken strammere og strammere lukkede sig om mine håndled.
Rebet var lige nøjagtig så kort, at mine bryster ikke rørte sengen om klemmerne ikke blev presset ind og maste mine brystvorter fuldstændig. Da jeg havde ligget bagoversvajet et stykke tid og nydt hjælpeløsheden, besluttede jeg mig for at befri mig selv (og således vinde udfordringen) og
i øvrigt se at få lidt søvn - jeg skulle trods alt tidligt op næste morgen.
Jeg tog fat i rebet og trak mig endnu længere bagover - som en spændt bue - for at få løsnet løkken, inden mine hænder blev fuldstændig døde af det stramme reb.
Selvom mine hænder for længst var begyndt at sove, lykkedes det mig at få fat i løkken. Jeg forsøgte at presse et par fingre ind mellem rebet og mine håndled - uden held! Jeg forsøgte nogle flere gange - med samme resultat!
Nu var jeg ved at blive nervøs......... og bange. Mine ankler var spændt fast i et par manchetter, som var låst fast til enderne af en spredestang, som jo var låst fast til fodenden af min seng. Min blindfold forhindrede mig i at se noget som helst og min gag forhindrede mig i at råbe om hjælp. Det stadig våde reb, som jeg havde bundet rigtig stramt til midten af min spredestang og som nu holdt mine hænder bagbundet i et urokkeligt greb virkede ikke som om, at det ville gi' sig det mindste, lige meget hvor meget jeg aste, maste og kæmpede for at få mine sovende hænder fri.

Panikken nærmede sig og var tæt ved at overtage det spændende og pirrende ved udfordringen. Hvorfor indlod jeg mig overhovedet på det her? Hvorfor ventede jeg i det mindste ikke, indtil jeg var frisk og klart tænkende?? Og hvorfor havde jeg ikke taget min sikkerhedskniv med ind i sengen?

Det blev bestemt ikke bedre af, at jeg blev mere og mere træt og udmattet, som tiden gik......... jeg kunne snart ikke trække mig selv - med mine sovende hænder - baglæns nok til at gøre flere forsøg på at løsne det fuldstændig låste våde reb.......... mine kræfter ebbede ud...
Havde han virkelig vundet? Ham som jeg ikke aner, hvem er og som jeg heller ikke aner, hvor i verden bor? Ham som nu (uden at vide det???) havde bragt mig i en situation, som var fuldstændig uoverskuelig for mig og som nu fik mig til at bruge en masse kræfter på, om jeg nu vil blive fundet, inden det var for sent......... det var trods alt kun sent fredag aften og jeg vil tidligst blive savnet, hvis jeg ikke møder på job mandag morgen.
Mit hjerte hamrede vildt og voldsomt. Svedende vred, hev og sled jeg for at komme fri, mens jeg mærkede, hvordan løkken strammedes om muligt endnu mere og hvordan mine safter rendte ud af mig...

Med et sæt vågnede jeg - stakåndet, svedende og fuldstændig viklet ind i min dyne...

Kors i hytten - det var en DRØM!!!

Jeg fik viklet mig ud af dynens faste greb, fik vejrtrækningen under kontrol og lod mine fingre mærke efter om jeg virkelig var så våd, som jeg drømte... og DET var jeg!

To minutter senere fik jeg en orgasme, som nær havde taget den smule luft fra mig, som jeg havde tilbage!!!

Med drivende våde fingre - og et dejligt frækt og tilfreds smil - begyndte jeg at lege med tanken om at prøve dette i virkeligheden! -----------------

Allerede tre uger senere besluttede jeg mig for at prøve selv-bondage med vådt reb!
Det var lørdag, jeg stod sent op og der var 2½ time, til forretningerne lukkede. Efter et dejligt opkvikkende bad, vimsede jeg ud i køkkenet - iført et par lyserøde g-streng-trusser i satin og en ganske almindelig hvid T-shirt.
Et par boller blev lunet på brødristeren, mens smør og juice blev hevet ud af køleskabet. Ved samme lejlighed fik jeg lige set efter, hvad jeg manglede og skrev det ned på bagsiden af en konvolut, som jeg lod ligge på køkkenbordet.
Mine brystvorter - som var ved at bore sig ud gennem min T-shirt - fortalte med al tydelighed, hvad jeg pønsede på.

Jeg fik slæbt min kuffert (med alle mine remedier i) frem og lagde den på sengen. Jeg fik lagt to stykker reb i blød og gik ind i stuen for at spise morgenmad. Tyve minutter senere gik jeg i gang. Jeg havde ikke så pokkers meget tid at lege i, hvis jeg også sku' nå at handle ind - og det sku' jeg!

Jeg nøjedes derfor blot med at binde mine ankler sammen med det ene stykke våde reb - godt, grundigt og fast selvfølgelig *sss*. Derefter proppede jeg en badesvamp i munden (den ku' lige være der), bukkede mig ned, lod mit lange hår falde forover og spændte en rem hen over svampen mellem mine læber og om i nakken - meget fast!!!
I det andet stykke våde reb lavede jeg en lille løkke i hver ende, viklede det om mine håndled - omme på ryggen - bandt en kællingeknude, hægtede den ene lykke på dørhåndtaget til mit køkken og den anden ende på dørhåndtaget til mit soveværelse (som ligger op til - og vinkelret på mit køkken) og trak til! Løkkerne blev løsnet fra dørhåndtagene og endnu en kællingeknude blev bundet. Det samme gentog sig fem gange - så var jeg sikker på, at jeg ikke bare lige kunne komme fri *sf*

Jeg hoppede ind i min stue - og for hvert hop forsøgte mine bryster at komme fri af min T-shirt....... uden held, men mine brystvorter blev mere og mere pirret af at gnide op og ned af T-shirten og til sidst var de så hårde, at jeg næste kunne høre dem skrige: "Giv os nogle klemmer på......... stramme, hårde og ubarmhjertige klemmer på!

Men jeg havde jo ikke så meget tid, så efter at ha' gnedet mine lår til en våd plet i mine trusser, var jeg nødt til at stoppe legen - i det mindste indtil jeg havde fået handlet ind - i øvrigt havde svampen frarøvet mig al tænkelig fugt i munden. SÅ nemt var det bare ikke!

Efter at ha' kæmpet med de stenhårde knuder - i det stadig fugtige reb - i et kvarters tid, uden at de havde givet sig det mindste.......... og hverken køkkensaksen eller den skarpeste kniv - af dem jeg har i køkkenskuffen (de rigtig skarpe hænger på væggen - og for højt til at jeg kunne nå dem med hænderne på ryggen), måtte jeg i afsindig frustration give op!

Nu skulle der tænkes! Rigtig mange muligheder blev gennemgået - og hver gang uden løsning, men til gengæld med glæden over, at det (trods alt) ikke var ligesom i drømmen!

Mit allerbedste bud - selv om jeg ikke var særlig stolt af det - var at hoppe ind til naboen og få lidt hjælp. Han var en stille og rolig fyr - fem-seks år ældre end jeg - som (de få gange jeg havde mødt ham) virkede rigtig sød og hjælpsom. Han var tilsyneladende ikke til vilde fester og gudskelov heller ikke til høj musik til langt ud på natten. Til gengæld var der noget helt specielt over ham - især hans øjne............... egentlig har det flere gange ærgret mig, at jeg ikke har fået inviteret ham ind til irish coffee og få en god hyggesnak om alt og intet.

Uanset situationen valgte jeg at bide i det sure æble og hoppe ud af min lejlighed og over til naboens dør. Med ti millioner sommerfugle i maven og en puls langt over det normale pressede jeg min næse mod hans ringklokke. Den høje lyd fra dørklokken og sekunderne inden døren blev åbnet, gjorde det bestemt ikke lettere for mig.

Efter vel omkring femten-tyve sekunders stilhed (som føltes som en evighed) hørte jeg naboens trin. Et brøkdel af et sekund fortrød jeg, at jeg ikke lod forretninger være forretninger og i stedet brugte weekenden på at komme fri - på en eller anden måde.

Da naboens dør gik op, følte jeg mig ikke større, end at jeg ku' krybe direkte ind i et musehul - og i et øjeblik følte jeg mig faktisk så lille, at det var lige før, at jeg fik overbevist mig selv om, at naboen rent faktisk slet ikke kunne se mig...
Et sekund eller to senere gik det op for mig, at de yderst specielle øjne, jeg kikkede ind i, ikke lod sig narre! I stedet valgte jeg at spille lige så uskyldig, jeg overhovedet kunne. Han stillede da også det uundgåelige spørgsmål: "Hvad i himlens navn er der dog sket"???

Jeg forsøgte - gennem min alt for perfekte gag - at "fortælle" at min mund var knastør og at jeg i øvrigt sku' ha' handlet ind, inden forretningerne lukkede. Naboen virkede utrolig sød og hjælpsom og løsnede min ellers så perfekte knebel, så jeg først og fremmest ku' få noget at drikke. To-tre glas vand senere (stadig bagbundet, i T-shirt og med fugtige
satin-trusser) stod jeg der i naboens køkken og glædede mig over, at han ikke udnyttede situationen.

Og i tillid til hans dejlige , meget varme og fantastisk behagelige væsen, som ku' få enhver kvinde til at føle sige tryg og yderst tilpas, fortalte jeg, at jeg selv havde arrangeret hele seancen og at der ikke var tale om indbrud, voldtægt eller lignende.

Jeg fortalte, at jeg skulle se at få handlet ind og at min indkøbsliste lå på mit køkkenbord. Han spurgte, om jeg ellers havde nogle planer for weekenden - og jeg svarede næh......

Da jeg kort efter svarede nej til hans spørgsmål; om jeg var mere tørstig, proppede han - stik mod min forventning - svampen ind i min mund igen og spændte remmen om end endnu strammere end før, "hjalp" mig ind i hans stue og satte mig ned i hans sofa. Med en varm og rolig stemme fortalte han mig, at han ville hente min indkøbsseddel, sikre sig at alt var, som det skulle være i min lejlighed og komme tilbage til mig.
Mens jeg ventede på, at han skulle komme tilbage, sad jeg i en mærkelig blanding af nervøsitet og tryghed og ventede.

Jeg havde det egentlig temmelig specielt med, at min nabo med så stor ro og varme - nærmest bare uden videre - overtog selveste mig - Jannie!

Fem minutter senere kom han tilbage. Han havde ikke kun taget min huskeseddel med, men også min kuffert med alt mit "legetøj". "Nøglerne til din lejlighed hænger jeg på en af knagerne i entreen" sagde han og gik ud med dem.

Naboen forklarede, at han ville ta' mine varer med, når han alligevel skulle handle ind om lidt og at han ville sikre sig, at jeg ikke kom noget til, mens han var væk. Kort efter viklede han et reb omkring min talje, strammede rebet til ved hjælp af en løkke - lige foran min navle - og maste det ind mellem mine sammenbundne ben, og op bag til - hvor han trak det ind under rebkanten på min ryg og lod resten hænge løst.

Han trak mig ind under en stor flot bregne, som hang i loftet og lyste imponerende op i hans stue, løftede bregnen ned fra en solid krog, tvang mig ned på maven, bandt mine albuer sammen, trak i det løse reb - fra min talje - så det pressede sig godt op mellem mine skamlæber, videre ind mellem mine håndled, igen videre ind mellem mine sammensnørede ankler og hev til - så ikke kun mine fødder blev tvunget helt op på mine baller til mine hænder, men også så jeg - da han hægtede rebet op til krogen i loftet - næsten slap gulvet

i en hogtie!

Jeg brokkede mig og vred og vendte mig alt hvad jeg kunne........... men for ham virkede det sikkert som: Kors, hvor er jeg liderlig og jeg kan næsten ikke vente, til du ta'r mig!!! I hvert fald hjalp mine protester - gennem svampen, som igen frarøvede mig al tænkelig fugt - ikke synderligt!

Naboen syntes, at jeg var alt for urolig, så han hentede endnu et reb fra min kuffert, bandt det om mit lange hår, trak mit hoved bagover og fastgjorde rebet til rebet fra loftskrogen. Han satte sig på hug foran mig, smilede charmerende frækt og fortalte at han tit drømte om mine kønne øjne. Han nød det frie udsyn til min kavalergang et øjeblik, gav mig et kys på panden og forlod mig for at handle ind.

Jeg er naturligvis ikke meget for at indrømme, at jeg et eller andet sted i mit system nød denne situation og især ikke da han tre kvarter senere, kom hjem, gik ud i køkkenet med varerne og kom ind til mig....................... hvor den unægtelig meget store, våde plet i mine trusser burde røbe alt!!!

Skriv til mig på @ (Red. ved ikke om mailen stadig er aktiv) eller brug gæstebogen