Serien - Tre små piger - del 7 En hidsig ferieroman - slut Tidligere afsnit kan læses HER RESUME: De tre dværgægtepar Francoise, Ernestine og Rackel med ægtemændene Pierre, Patrice og Robert havde lavet en aftale med mig om at gøre deres koner gravide, så de kunne få børn af normalstørrelse. Ganske vist siger statistikkerne, at dværge ikke behøver at få børn, der også er dværge, men i dette tilfælde holdt statistikken ikke.
Resten af ferien var dværgfisse i metervis. Dér havde alle tre kvinder normalsize. Hvad de manglede i højden, havde de i drøjden. Min pik hang i laser, da jeg tog hjem til København. Men så langt var vi ikke nået endnu på denne skønne forårsmorgen...

Del 7 - Når enden er go'

Det bankede det tidligt på døren. Jeg ventede en af dværgkonerne, men de stod der alle tre: Søde Francoise, skønne Ernestine og liderlige Rackel. Sidstnævnte dog uden sin ellers faste ledsager ægtemanden, Patrice, som forleden dels ville se, at bedækningen nu også gik rigtigt til - og dels sluttelig havde rullet gummi på sin megapik og sørget for, at min sæd kom godt i bund i hans kones livmoder. Ud over Patrice havde jeg ikke haft publikum på bedækningerne. Men eftersom de skulle have turen alle tre, var jeg klar over, at det blev anderledes i dag. Det ville ikke i mindste måde genere mig.

- Ja, vi tre piger blev enige om, at vi måske kunne hjælpe lidt på det hele ved at se hinanden få skuddene fra 'Paul le Grand Danois' - Og måske kunne vi også sørge for, at du ikke skal begynde forfra hver gang. Vore fingre og tunger er ikke uvante med at skaffe væde i klisterkanalerne, grinede de tre små koner - og så var de af tøjet, før jeg kunne få ståpik på.

Ja, selvfølgelig havde de tre da dyrket pigesex, når deres mænd var på farten med artisttruppen, og ikke kunne opfylde de trende tøsers uden for al tvivl voldsomme sexbehov. Francoise var først til at komme ned i rygliggende stilling. Ernestine røg ned mellem venindens lår og sugede sig fast i klitten. Rackel satte sig over Francoises hoved, lod hendes tunge spille i sin fisse. Hun greb ned på Ernestines skønne patter i hænderne, drejede sig mod mig og sagde:

- Tror du, vi optræder for dig? Ka' du så se at finde dig noget fornuftigt at ta' dig til. Det er det, vi kommer for!
Det havde jeg et øjeblik slået ud af hovedet ved at se trioen i min store, heldigvis stærke dobbeltseng med den vidunderlige faste bund (franske grand lits kan ellers være rædselsfulde at kneppe i på grund af slappe fjedre - men ikke denne).

Det letteste ser ud til at være at få Ernestine op på knæ og så give hende en ordentlig bagstikker. Den lille kvinde fanger straks min idé, og uden at slippe Francoise-klitten rejser hun sig op på knæ - og viser, at der hos hendes straks er sat vand over til en bagstikker. Hun presser din røv mod mit lem, mens begge mine hænder krævende masserer hendes bryster - hvor de mødes med Rackels kærtegnende hænder. Men så hurtigt skal det - endsige dén - ikke gå! Langsomt synker jeg ned, mens min tunge efterlader et koldt, vådt spor ned af Ernestines ryg, der til sidst forsvinder ind mellem hendes balders forhøjninger. Hun læner sig frem og løfter sin ende for at give mig plads, og min tunges våde spor fortsætter ned til først det bageste hul og så videre nedad til de fristende skamlæber. Jeg lader tungen spille omkring indgangen til den fristende elskovshule, inden jeg lader den trænge dybt ind i hende. Ernestines safter driver, jeg smager på dem, indsnuser begærligt både væde og duft. Så spreder jeg med mine fingre hendes skamlæber, og finder det mest følsomme punkt, som jeg kærtegner, til jeg mærker hvordan Ernestines muskler spændes og en dæmpet stønnen undslipper hendes mund dybt boret op i skridtet på Francoise. Den er gået på Ernestine! Så kan jeg ikke vente længere. Jeg trækker hendes skamlæber fra hinanden, sætter 'Peter den Store' lige foran indgangen og presser mig langsomt ind - ikke i bund. Jeg ligger og leger med kun hovedet indenfor og lirker bare lidt omkring i yderrummet.

- Nej, for fanden, Ernestine, du må ikke ta' din tunge ud! hører jeg Francoise brøle.

- Det er jeg nødt til et øjeblik for at fortælle Poul, at nu skal han stoppe med det der legeri .... Jeg vil ha' ham i bund!. Gi' mig pikken, Poul! Så var hun igen væk i sutteriet i Francoise klit og kønslæber. - og jeg var ikke sen til at rette mig efter ordren. Med en brummen som en olm tyr (ikke nogen dårlig sammenligning) jog jeg fyren i bund i Ernestine, og den vellyst, det gav både hende og mig forplantede sig (heller ikke noget dårligt udtryk i denne sag) til Francoises klitoris, hendes følenerver - og gik via hendes tunge op i Rackels lystcenter. Det var under et minut, før vi kom i en fælles orgasme. Vi skiftede ikke stilling i et minut. Men så havde Francoise og Rackel vredet sig fri af de betjenende tunger og sat sig i sengesiden. Ernestine flyttede sig ikke en millimeter. Jeg heller ikke. Man flytter ikke godvilligt fra en varm kusse omkring pikhovedet.

- Bliv inde så længe du kan, Poul, sagde hun. Lige i øjeblikket synes jeg, at jeg kan mærke, at dine sædceller fimrer sig ned ad bakke med stive sanser rettet mod mine æggestokke.
Jeg blev hvor jeg var, og der gik vist 2-3 minutter før Petermand faldt ud med et 'plop'. Ernestine blev liggende på knæ med hovedet på puden, også efter at jeg havde opgivet at bidrage mere til fertilitetens fremme i hende. Jeg havde to andre, som også skulle betjenes.

Rackel lagde sig og lod sig slikke af Ernestine. Francoise sagde:

- Poul. Jeg fik orgasme af Ernestines tunge og hele atmosfæren, men jeg fik ingen sæd i mig. Kan du klare det nu?
Vi tog på hinanden, kælede for hinandens mest følsomme steder, og så sagde den små:

- Jeg kunne godt tænke mig en bagstikker som den du gav Ernestine. Det fik hun så, liggende på knæ. Hun jog hovedet i hyrdetæppe. Jeg jog hovedet i bund i den opadvendte fisse, og mens mine hænder nød at kæle for den dejlige kvindekrop, min pik var begravet i, nød mine øjne synet af Ernestine, som stadig lå ved siden af os med røven i vejret for at lette sparmatozoernes vandrelaug inden i sig, mens hun suttede og slikkede den rygliggende Rackel til en stribe af orgasmer med sin åbenbart ikke ueffen tungespids. Så nærmede sandhedens øjeblik sig for mig. Jeg sagde det til Francoise. Hun svarede, at hun var parat med hele suge-til-sig-mekanismen... Og så skød jeg bogstaveligt talt fra hoften. De sekunder, hvor pikken er sekunder fra at fyre, mens de første sprøjt går ind i en eller anden varm kanal (mund eller skede) og de første øjeblikke, når skuddene går, har mænd i århundreder myrdet for at opleve. Det er kun helt på toppen nogle få øjeblikke, og det giver kun en øjeblikkelig tilfredsstillelse, før den næste lyst melder sig. Men disse korte øjeblikke i en mands liv kan INTET erstatte.

Rackel brød stilheden: - Nu har begge mine svigerinder fået Poulpik med tilbehør. Jeg er den eneste, der ikke har fået hverken pik eller tilbehør!
Francoise og Ernestine grinede og Ernestine sagde:

- Jeg kan ligesom Francoise før mærke de danske spermatozoer fare rundt inde i mig på jagt efter et æg eller to, de kan overfalde. Jeg er helt sikker på, at de nok skal få held med sig.
- Ja, udbrød Francoise. Jeg er hamrende sikker på, at to af os tre nu er gennemgravide efter disse forrygende oplevelser. Og vær vis på, at vi begge af al tanke under Rackel hver eneste centimeter af Pouls pragtpik, og hver eneste milliliter af hans herlige sædceller. Ernestine fortsatte: -...Men hvis du kan vente, Rackel, mens Poul henter sin yndlingsdrik og fire glas, så er jeg sikker på, at Poul vil yde dig sin totale opvartning.

Jeg var glad for pausen. Mænds ydeevne har jo nu en gang sine begrænsninger. Og selv om jeg var langt nede i peberrodspernod'en, havde jeg altid en ekstra flaske i barskabet. Tænk, den forfærdelige tanke, om man en dag gik tør efter lukketid. Eller hvis man i den situation, jeg lige nu befandt mig i, midt på dagen skulle i tøjet og ned til købmanden efter en flaske mere. Den slags ulykker sker kun én gang i en mands liv. Så husker han altid at have en ekstra flaske i huset. I mit liv var det sket. Men det var godt nok mange år siden. De næste timer gik med skål i skivet og kæl for livet.

Der var følesex i luften, men ingen pressen-på. De tre dværgpiger vidste, at dersom Rackel skulle få sin del af sædcellefesten i dag, så måtte Poul have sine nosser ladet op.

Jeg så på uret. Klokken var 13,11, da jeg henkastet sagde: - Rackel. Hvis du har lyst nu, er jeg ved at være parat!- Hurra! råbte de i kor. Poul er igen på mærkerne!

- Vil du osse ha' en bagstikker, Rackel?
- Ikke i dag søde Poul. I dag vil jeg kysse din navle, mens du bedækker mig i den gode, gamle missionærstilling! Og sådan blev det. Francoise og Ernestine krøb op i sofaen og legede lidt fingerleg med hinanden, så Rackel og jeg kunne have dobbeltsengen for os selv. Jeg havde for længst vænnet mig til, at man ikke både kan få dværgfisse og kysse hinanden på én gang. Så jeg startede med at gennemslikke Rackel, og efter at have givet hende det, jeg inde i mit hoved kaldte 'adgangslettelse' med tungen, krøb jeg langsomt slikkende opad. 'Adgangslettelse' er et dumt udtryk her, for der har aldrig været andet end nem adgang til Rackel for mig. Men selvfølgelig giver en orgasme lige før et rigtigt samleje også kvinden nydelsen ved at kunne trække tingene i langdrag, Under passagen forbi hendes bryster ofrede jeg lige 3-4 minutters tungekæl på dem og deres strittende glade vorter, før jeg krøb opad, kyssede hende varmt med tungen dybt i svælget på den dejlige tøs - og fortsatte, indtil min pik mødte hendes trekant - og listede sig ind, hvor den følte sig overordentlig velkommen. En intens varme bredte sig fra mit lem til hele min krop, mens jeg gled dybere og dybere i ind i Rackelvarmen. Hendes små arme omslyngede mine hofter, og mine hænder måtte ned for at tage om hendes. Sådan holdt vi hinandens legemer fast - og kunne forlænge det himmelske øjeblik. Så mærkede jeg, hvordan Rackels muskler strammedes om mit lem og hendes arme om mine hofter, hvordan hun løftede sig mod mit skød. Først langsomt, snart efter i et stadigt mere voldsomt tempo. Dette vilde ridt fra neden truede med at vælte mig af - og det ville ingen af os ønske. Jeg tog fat i hende, og stadig med mit jernstive lem dybt i hendes vulva, løftede jeg hendes hofter mod mine. Hendes små ben slyngede sig op om mine sider - en almindelig størrelse kvinde ville have kunnet nå rundt om mig, men ikke Rackel. Jeg lod mit lem arbejde som et stempel i den lækre kusse. Lige indtil jeg mærkede, hvordan pikken langsomt blev så hård, at jeg følte det som skulle den sprænges. I samme øjeblik jeg mærkede hendes rytmiske sammentrækninger, trak jeg med opbydelse af hele min viljestyrke, mit dunkende lem helt ud til de yderste af de omsluttende skamlæber, og SÅ fik hun hugget, det ENDELIGE, det S-T-O-R-E, der hamrede min første jernhårde salve fra pikkens strålerør mod hendes livmodermund. De næste sekunder pumpede sæden ud af mig - ind i Rackel. Og vellysten pumpede sig rundt i vore kroppe.

- Ååååårrrrrrrhhhhhh!!!! Oh, frydefulde øjeblikke! Åååårerrrrrhhhhh!
Tungt lod jeg min krop dække hendes, mens jeg med mine hænder kælede hendes krop ømt og taknemligt. Varmen fra Rackels lille krop føltes vidunderligt mod min. Hvor lang tid vi lå tæt sammen, mens min pik pumpede sperm i hende - først vildt og voldsomt og hurtigt... så blidt og langsomt og dejligt..) véd jeg ikke.

Da der ikke var mere sprøjt at sprøjte af, gled vi langsomt ned i sengen og nød hinandens nærhed. De to andre havde stønnende skaffet hinanden endnu en heftig udløsning. Splat! Der lå vi igen alle fire og var trættere end muligt af de seneste minutters - eller var det en halv times - vellystne anstrengelser. Min pik var stadig i Rackel, da Ernestine grinende bemærkede:

- Lille Rackel! Jeg tror, du glemmer, at dette ikke skal være en nydelse, men en fertilitetsbehandling! Ha-ha-ha!
- Hold kæft, tøs, grinede Rackel. Ved du ikke, at ....

- ...jo, at glade æg giver glade børn! Jo, det véd jeg. Og hvert øjebliks nydelse skal være dig vel undt.

Resten var repetition. Inden de tre små koner fulgtes ad ned ad bjerget ved 17-tiden, havde jeg på forunderlig vis klaret endnu tre luksusbedækninger, men der var ikke megen dej i bollesprøjten til de sidste runder. Dog, pigerne nød det - trods fertilitetsaftalen - og det samme gjorde jeg. Da de gik, sagde Francoise: - De sidste knepninger var mest for din skyld, Poul. Jeg tror ikke, der var mere end 2 spermatozoer til hver af os i de sidste 'operationer'.

- Det er revnende lige meget, sagde Rackel. Vi føler alle tre, at befrugtningen er sket. Sidste runde var ren finknepning!

Næste dag kom de igen. En efter én. De havde timet det til kl. 10, kl. 12 og kl. 14. De fik hver en to timers omgang i dobbeltsengen. Klokken 16 kom deres mænd for at hente dem. Jeg troede bare de ville gå med et varmt knus som tak. Men sådan gør man ikke i Frankrig. De tre små ægtemænd kom slæbende med en 10 - skriver ti - liters flaske med Peberrodspernod og varme taksigelser. Som afslutning holdt Pierre en lille tale, der sluttede.

- Vi siger dig tak, 'Poul le Danois', fordi du så uegennyttig [dér grinede vi alle sammen] har ofret dig for Frankrigs fremtid - og vor families overlevelse.
Vi håber, at du næste sommer vil komme igen - og beskue resultatet.

Så var det Robert, som ellers ikke siger meget, tilføjede:

- Hvis du har en kone, så tag hende endelig med!

SLUT