Serien - Tre små piger - del 6 En hidsig ferieroman Tidligere afsnit kan læses HER RESUME: De tre dværgægtepar Francoise, Ernestine og Rackel med ægtemændene Pierre, Patrice og Robert havde lavet en aftale med mig om at gøre deres koner gravide med børn af normalstørrelse. Ganske vidst siger statistikkerne, at dværge ikke behøver at få børn, der også er det, men i dette tilfælde holdt statistikken ikke.
Resten af ferien var dværgfisse i metervis. Dernede havde alle tre kvinder normalsize. Hvad de manglede i legemshøjden, havde de i elskovsdrøjden. Min pik hang i laser, da jeg tog hjem til København. Men det er der flere kapitler til. I dette kapitel møder vi igen Josephine fra landsbyen, som kom ind i kapitel 4 - en smuk 26-årig, gift kvinde fra landsbyen, som beder om at komme med i mit 'fertilitetsharem'. Og jeg var en alt for blød mand til at sige nej, så...

Del 6 - En hel dags Josephisse

Næste morgen kom dejlige Josephine, nede fra landsbyen. Hende, der havde fået mig op på dupperne forleden og fået mig til at love at prøve på også at gøre hende gravid. Hendes mand havde fået konstateret dårlig sædkvalitet, men lægen havde ikke sagt, at det var 100% umuligt for ham at lave børn. Kun meget svært. Hun ville derfor glæde ham med, at det endelig var lykkedes – uden at fortælle, hvordan. Mens de tre dværgpiger kom til min dobbeltseng, mit spisebord, mine haveliggestol osv. med deres mænds fulde tilladelse, så var det med Josephine noget, hun foretog på egen hånd - uden gemalens vidende.

Ingen i landsbyen kunne forestille sig Jean-Pierres Josephine som én, der kunne finde på at 'gå uden om'. Faktisk talte Josephine aldrig om sex og gik aldrig i tøj, der bare mindede om noget udfordrende.

Det vidste jeg bare ikke en pind om, ellers ville overraskelsen nok have været meget større for mig over det, hun havde foreslået. Men anledningen var altså heller ikke lyst til fremmed sex, men håbet om at hun og manden kunne få et barn, som alle - også han - ville tro var hendes og hans. Jeg skulle bare være donor med alt det, mit organ kunne levere. (Bemærk, at der er stor forskel på det – og så organdonor. Pikken fik hele tiden lov at blive siddende, hvor den stod. Men den nød at blive udlånt til Ernestine, Francoise, Rackel – og så i dag håbede jeg på Josephinefisse – pigen af normalstørrelse).

For nok var manden uvidende, men når det nu alligevel skulle være med donor, kunne hun jo lisså godt nyde donor - mig! Det havde vi begge gjort forleden. Det ville nok ikke blive anderledes i dag. Vel indenfor døren tog jeg Josephine i armene, gav hende et rigtigt knus og kyssede hende hedt og inderligt.

- Hov, hov, Poul! Jeg vil helst ikke have lyster. Jeg vil helst bare bedækkes. Jeg kommer kun for at blive gravid. Ikke for at elske.
Jeg slap taget lidt, lænede mig tilbage (hvorved mine ædlere dele kom til at trykke mod hendes og sagde med et citat fra en af dværgmændene: - Jeg tror på, at glade æg gi'r glade børn, Josephine.

- Nå, du har åbenbart mødt Patrice. Det er hans valgsprog: "Glade æg gi’r glade børn"!
Den sad. Det var netop derfra jeg havde det - selv om det var med den lille fyrs kone som behageligt mellemled. Josephine lo:
- OK, Poul, lad os nyde hinandens i fulde drag i dag. Dværgene er taget i byen. De kommer først hjem i aften - og min mand kommer først kl. 17. Jeg skal bare hjem, så jeg har maden parat, når han kommer.
En hel dags ’Josephisse’ lød som noget, der ikke krævede hastværk. Men det er nu ikke så ligetil at slappe af, når man har en dejlig pige i armene og en gevaldig ståpik i bukserne. Så jeg slap ikke taget i hende, men førte min hænder nedad - fra balderne og om på forsiden, kælende op og ned ad maven og det, der sidder under. Jeg fik da også lirket hendes store, faste bryster ud af blusen. BH brugte de vist ikke her på egnen. Jeg vejede de to dejlige attributter i den ene hånd, mens den anden gik på opdagelse under trusseelastikken. Sultent kyssedes vi. Jeg mærkede, at Josephines brystvorter havde rejst sig, var blevet hårde. Det blev vist ikke svært at gøre noget ved donortjansen med det samme. Hun førte sine hænder om på min ryg og nedad, så de kælede for mine balder. Så rundt om låret - og uden på shortsene lagde hun hånden om den indespærrede fange. Jeg knappede hendes bluse helt op, fik den af hende og smed den på lænestolen. Så bøjede jeg mig og kyssede brysterne. Først cirklende udenom vorterne, de stiveste vorter syd for Alperne. Og så endelig sugede jeg dem ind i min mund, først den ene, så den anden. Josephine stønnede af vellyst - og markerede sin interesse ved at lade hånden uden på min shorts smutte indenfor og gribe blidt, men fast omkring 'dyret'. Hun slap ikke min pik, men brugte den anden hånd til at fjerne min T-shirt. Bukserne fik jeg selv til at glide ned. Vore kys blev dybere og varmere - og mere liderlige. Vi var dér, hvor dyreverdenens hanner springer på. I menneskenes verden gør kun dumme mænd den slags for tidligt. Her gir man sig tid! Lysten i vore øjne var til at tage og føle på. Vore hænder gled rundt på hinandens halvnøgne kroppe. Min pik havde spasmer. Den ville ha' fisse. NU! Josephines faste greb om min pik begyndte at gøre onanibevægelser.

- Hvis du skal have plantet god, dansk sæd på rette sted i dag, så skal du ikke lege med ilden, Josephine. Det vil være trist, hvis jeg kommer til at gøre som Bibelens Onan, der kastede sig sæd på jorden.
Mere nåede jeg ikke at få sagt, før jeg mærkede, hvor tæt jeg var på dagens første udløsning.

Josephine må have fornemmet det samme. I hvert fald var bemærkningen nok til at få Josephine til at slippe håndtaget. Hun kom ikke for at vaske gulv. Vi leger begge med hænderne på hinandens næstmest følsomme steder. Jeg fornemmede fugten, når jeg lod hånden glide op ad Josephines inderlår. Hun mærker min i form af pre-sperm på pikspidsen. Sammen trak vi ind mod dobbeltsengen. Det med 'håndtag' tog hun meget bogstaveligt. Hun førte mig med sig med et fast greb om min pik. Vi satte os. Jeg kyssede hendes bryster, legede med tungespidsen omkring vorterne... de stive, stive brystvorter! Whauwwww. Hun var helt tydeligt parat!

Men lad hende bare blive endnu mere liderlig, tænkte jeg og holdt min hånd i hendes skridt med langfingeren helt i bund, så den hvilede på klitten og spidsen kildrede slimhinderne indenfor. Sprækken var varm… nej hed… nej KOGHED!

Glat og varmt var der i sprækken. Jeg lod langfingeren ta’ sig en spadseretur på ’Lystknappen’

Hvordan kludene kom af, erindrer jeg ikke, men lystne mænd og kvinder er jo lynakrobater, når man først er nået dertil, hvor tekstilerne generer testiklerne.

Josephine var en etisk nydelse såvel som en fysisk. Hun beholdt de selvsiddende strømper på. En sær ting i denne forårshede formiddagsluft i Dildodalen.
(Hvor pokker kom det navn fra. Her syntes ikke at være behov for dildoer. Men måske opfattede de tre dværgpiger og Josephine mig bare som sådan én. Nå pyt! Fisse er fisse – og når det tilmed sidder på en pragtudgave af kvindekønnet, var det vel egentlig ikke det rette tidspunkt at drøfte etymologi!)

Jeg lægger mig mellem de velformede lår og lader tungen arbejde sig op fra læggene til læberne, og efter en kort undersøgelsesrunde lige dér omkring, fortsatte jeg mit opadstræbende læbe- og tungearbejde. Da min tunge nåede hendes, nåede pikken også hendes vulva – og …smut!
Poul havde lavet dagens første ’birdie’!

Josephine smagte godt, både nede og oppe, og hun duftede endnu kun af kvinde. Om nogle minutter kunne det godt være, at duften blev lidt mere blandet.
Siden Oehlenschlæger skrev sin fede indledningsreplik i Aksel og Valborg: ”Jeg hilser dig, min Kjærlighed, God Morgen!”, mindes jeg ikke at have hørt skønnere sætninger i mine mande-øren, end den Josephine nu fyrede af: - Åh, Poul! Du gør mig vild af lir! Du kysser vidunderligt, og jeg nyder din manddom i mig. Måske skulle teaterinstruktører interessere sig lidt mere for, hvad deres elskerinder – eller elskere, hvad véd jeg – hvisker ømt i deres øren, når safterne stiger og knopperne er på bristepunktet. Jeg havde i disse øjeblikke alt andet i tankerne end ’Aksel og Valborg’. For mig var der kun Josephine! Jeg drejede mig om på ryggen, trak hende med mig. Først troede hun vist, at hun skulle slikkes, mens hun bøjede sig over min manddom. Men jeg gjorde hende opmærksom på det imaginære advarselsskilt ’Eksplosionsfare’, og hurtigere end lynet var hun rundt - og vi var i stillingen ’mund til mund’ og…'Ying til Yang'. Josephines skoleridt var muligvis ikke til den høje karakter på Den spanske Rideskole i Wien, men på Poul Rideskole i Provence var den til adskillige 13-taller. Hold da kæft, hvor hun oksede løs, den skønne kvinde. Jeg greb hendes velformede babser og havde hende bogstaveligt talt i mine hule hænder, mens jeg prøvede at tænke på radioens morgenandagt, farvandsudsigter samt børskurser og varenoteringer i et lønligt håb om at bremse eksplosionsøjeblikket. Det lykkedes! Først i det øjeblik, Josephine skreg sin vellyst ud i et gutturalt brøl, der kunne vække en bjørn af hi, rev alle fortøjninger sig også løs i mig – og hendes brøl blev blandet med bjørnens.

- Ååååååååårrrrrrhhhhhhhhh! Uuuuuhhhhhhhhh! Ååååååårrrrrrrrhhhhhhhhhhhhhhhhhhh!!!!!!!!!

Mens brølene lød, følte jeg det som om min pik blev en kvart meter længere oppe i Josephines indre. Jeg husker, jeg spekulerede på om hendes hug nedad mod mig monstro kunne resultere i, at sæden sprøjtede oven ud af hendes mund… (sikke nogle åndssvage fantasier, der dog kan opstå i en mands hjerne!). Nu har jeg jo lært at gøre efterspillet ordentligt, så selv da de værste spasmer var overstået, fortsatte jeg med at lade pumpestokken gøre sit arbejde i glædens kanal. Josephine på sin side stoppede ej heller. Hvor længe der gik, aner jeg ikke, men på et tidspunkt kunne rudimenterne af ståpikken ikke holde sig inde i opadvarmen. Men jeg lod den dog ikke ’ploppe’ ud. I det øjeblik, at jeg mærkede dens lidenhed og vidste, at lige om et øjeblik, så…drejede jeg igen og fik Josephine om på ryggen.

- Ja, det var klogt, Poul. Så løber frækkerterne bedre til! lo den skønne op til mig.

- Jeg har en måde, jeg tror vil gavne fertiliteten, hviskede jeg til Josephine. (Hvorfor i alverden hviskede jeg?)

- Hvad er det, dejlige Poul? spurgte hun.

- Det skal jeg vise dig… og så krøb jeg ned mellem hendes ben, lagde munden til kønsåbningen - hvor ikke en eneste spermatozo endnu havde nået at liste sig ud – og så gav jeg hende min variation af ’blowjob’: Lagde mine læber til hendes skamlæber og blæste forsigtigt varm ånde ind. Noget, jeg aldrig har læst i bøgerne, men som jeg selv har filosoferet mig frem til. Det må da virke fremmende på spermfidusernes bevægevne og dermed øge chancen for befrugtning.

- Åh,

udbrød Josephine, da jeg havde givet hende en halv snes varmeblæsninger, det er HELT ALLERHELVEDES SKØNT! Hvad i alverden er det for et trick. Poul? Det har jeg aldrig før hørt om, endsige prøvet.
- Det er et danskudviklet system, som vi bruger oppe hos os, når man gerne vil gøre en kvinde gravid…
- Hvad hedder opfinderen? smilede hun, men havde selv gættet svaret: - Poul Simon Pedersen!

- Forhåbentlig har du været klog nok til at tage patent på det dér, lo hun…. Min mand kan vel få en kopi?

Sådan lå vi og legede, ordleg såvel som fingerleg.
Efter en halv times tid stod ’Peter Pan’ atter lodret, klar til den store flyvetur. Og den tog han så et uopgjort antal gange i løbet af formiddagen, middagsheden og de første eftermiddagstimer. Indtil Josephine pludselig så på uret og udbrød:

- Poul, dejlige mandfolk. Jeg er frygtelig ked af det, men jeg må hjem til kødgryderne. Min mand kommer om to timer, og vi skal have….og så nævnte hun navnet på en eller anden provencalsk ret, som den bedragne ægtemand skulle nyde.
- Hvad er det, Josephine?

- Det er svinehjerter stegt i en meget stærk sovs af grøn og rød peber, sennepsblomster og hvidløg.

- Smager det godt?
- Han elsker det, og jeg elsker at give ham det, for vi når næppe at rejse os fra bordet, før han har rejsning – og i aften vil jeg fortælle ham, at jeg tror, at det er lykkedes ham at gøre mig gravid. For jeg er helt sikker på, at jeg er det.

- Får jeg så aldrig mere lov at…
- Nej, dejlige Poul. Vi har en aftale. Den har både du og jeg holdt – og holdt af – men kvinder véd, når de er gravide. Spørg mig ikke hvordan. Jeg véd, at jeg er blevet det i dag! Så Jean-Pierre skal have lov at nyde mig – og jeg ham – hele natten.
- Vil du ha’ en kopi af ’blow-job-programmet’? lo jeg.
- Er ikke nødvendigt, Poul. Jeg tog for en sikkerheds skyld én med det samme – piratkopi ganske vist, men den skal jeg nok forklare ham i aften.
- Opgiv ikke kilden!
- Du kan være helt rolig. Han får aldrig noget at vide.

Men hvis du kommer næste år igen, så vil jeg vise dig hans og min søn. Drengen skal hedde Paul. Blir det en pige, skal hun hedde Simone. Begge dele er lidt af dig.

- - -
Et kvarter senere var hun væk. Men jeg vidste, at jeg ikke behøvede at gå til DR tvs ’Sporløs’ for at finde min søn.
Allerede næste år, ville Josephine promenere ham i landsbygaden i... ja, det fortæller jeg ikke.

Læs slutningen HER