Serien - Tre små piger - del 2
En hidsig ferieroman

RESUME: Jeg havde taget mig en rigtig lang forårsferie i Provence og lejet et hus i en solfyldt dal. Der var en uge, til jeg skulle hjem, da beboerne i de tre huse nede ad grusvejen - hvor tre dværgægtepar boede Francoise, Ernestine og Rackel med ægtemændene Pierre, Patrice og Robert - kom med en fælles bøn til mig: De var enedes om at spørge 'Poul le Danos' (det var mig), om jeg ville gøre de tre dværgkoner gravid, så de kunne få børn i normalstørrelse? Ganske vidst siger statistikkerne, at dværge ikke behøver at få børn, der også er det, men i dette tilfælde holdt statistikken ikke - og som den hjælpsomme og høflige mand, jeg er, sagde jeg "Ja, tak!" Resten af ferien var fremmed fisse i metervis. Dér var ingen af kvinderne mindre eller større end normalen. Hvad de tre kvinder manglede i højden, havde de i drøjden. Min pik hang i laser, da jeg tog hjem til København. Men det er der flere kapitler til. For det er netop hele den historie, jeg er ved at fortælle.

Del 2 - Ernestine

Hold kæft, hvor var det godt at kneppe Francoise. Benene var korte, men nydelsen var lang – og ellers var det ikke spor anderledes end at gøre det med en af normalsize. Hvis det blev lisså godt de følgende dage med de to andre dværgkoner, ville jeg få nogle aldeles pragtfulde døgn.
Francoise havde ind imellem pikkens køren ind-og-ud i den smås mund og skede fået fortalt mig, at der ikke var nogen tid at spilde.

Sandsynligvis ville de alle tre kunne gøres gravide netop i disse dage, som var lige før ægløsningstid for dem alle tre- Som det så ofte er tilfældet, når flere kvinder bor i samme hus.
- Kæreste Poul, stønnede Francoise, da vi efter en kneppetur på en times tid lå på plænen bag huset og hvilede ud. Der er stor sandsynlighed for, at dine millioner af spermatozoer allerede jagter rundt i mit underliv med næsen i snusehøjde efter et Francoise-æg at forene sig med.
- Skal du og jeg så ikke have flere fælles kneppeture, Francoise? Det ville da være ærgerligt, hvis besvangringen var lykkedes allerede! Mon kvinder kan fornemme, når en villet befrugtning er lykkedes?

- Jo, det kan du tro, lo hun til mig. Vi skal kneppe mange gange. Vi er alle seks - Ernestine, Rackel og jeg samt vore ægtemænd Pierre, Patrice og Robert - enige om, at hvis du sagde ja, skal hver af os tre koner have mindst 3 gennempulinger af dig… For at være helt sikre på, at din ’inseminering’ nu også er lykkedes hos os alle tre…. Så du kan være sikker på, at du minimum skal igennem 8 superbedækninger endnu.
- Otte? Jeg skal hjem om en uge, Francoise!

- Næ, det skal du ikke! For vi har talt med ejeren, og han har sagt ja til at forlænge dit lejemål med 8 eller 14 dage – og de uger betaler vi!
Fra at være en holden mand var jeg overgået til at være ’en holdt mand’.
Begge dele er dejligt.

Et var sikkert: Der var nu stensikker fisse til ´Poul le Danois’ så længe han selv lystede. Måske ville fjorten dage heller ikke være nok
- Men jeg går nu, sagde Francoise. Jeg er så tilfredsstillet, som nogen kvinde kan føle sig, din dejlige mand! Få dig lidt søvn her i formiddag. Så skal jeg sørge for, at du får en behagelig opvågnen efter en god, lang lur.
Endnu en gang gav hun min pik en suttetur, men ikke noget med at spilde de dyre dråber på spøg og skæmt.

Så hun stoppede, før den fik sin sprøjtelyst styret.
Vi kyssedes farvel – og hun dansede på sine korte ben ud af haven, mens hun sang i vilden sky (Hun havde en dejlig sangstemme). Nede ad vejen hos hendes mand og de andre, kunne ingen være i tvivl om, at ’Poul le Danois’ havde sagt ja til det usædvanlige tilbud.

Det er dejlige Ernestine, som efter et jublende familieråd var blevet udpeget som Dildodalens næste vinder. Hun var gået direkte op til mig, havde sat sig i min fodende og leget med sig selv. Jeg kunne se, hun drev af sine egne safter. Der var ikke meget at tage fejl af for mig: Hun var tydeligvis vild i dværgfissen for at få sine safter blandet med mine.
Jeg havde det lidt i retning af at blive voldtaget, og gjorde som mand, hvad en klog kvinde også bør gøre i en lignende situation: Læne sig tilbage og nyde det.

Ernestine var den smukkeste af Dildodalens dværgpiger. Hun vidste, hvad hun kom for. Og det fik hun.

- Jeg kan se, den dér er en rigtig arbejdspik, sagde hun bramfrit. Jeg er våd, varm og villig… så hvis du ikke har noget imod det, så spring forspillet over?
Det gjorde jeg. Jeg vippede mig forover, kyssede hendes fyldige læber, tog om hendes velformede patter – og jog kæppen i bund.

Francoise's glædeskanal havde været stor nok til en voksen mand, snæver, god og gedigen. Ernestines var en helt anden. Hendes indre muskulatur formelig malkede min pik – også når hun som nu - lå helt ubevægelig med de små ben lodret i vejret bag mit hoved, og med skamlæberne krænget op omkring min pikrod, så jeg virkelig skulle passe på ikke at få for tidlig sædafgang. Det ville være synd, og da Ernestine et par gange fik fornemmelsen af, at Poulpikken var nær affyringsøjeblikket, holdt hun straks inde med den indre malkning og lod min overfølsomme glans få et friminut – ikke mere - indtil den igen nok var jernstiv, men ikke nær så ustyrlig fyringslysten. Nu ville hun sætte verdensrekord i dværgridning. Hun markerede ønske om stillingsskift. Jeg forstod signalet, og minuttet efter sad hun på verdens populæreste damesadel og red. Jeg på min side prøvede nedefra at illudere rodeoens rasende vildhingst, der gør alle forsøg på at kaste sin rytter af. Om ikke i virkeligheden, så illuderede.

Her opdagede jeg en forskel på dværgberidersker og normalkvinder: Hvor man som mand er vant til, at kvinden i den ridestilling står på knæ, og derfor er forholdsvis let at kaste af sig – hvad ingen mand i den situation selvsagt ønsker – så stod Ernestine derimod lige nu på strakte ben.

Hun bøjede og strakte sine små pusselanker og kørte på den måde min tykke, vellystkæp ind og ud af klisterkanalen. Jeg kom - hvor idiotisk - til at tænke på billeder fra Island, hvor 2 meter høje mænd rider rundt i fjeldet på små, islandske heste, så mændene må bøje knæene for at de ikke skal slæbe fødderne hen ad jorden. Billedet er måske ikke særlig godt, men associationen kom altså alligevel. Min pik havde det som blommen i et æg, eller skal vi hellere sige en gulerod i en tandløs hestemund. Ernestine strakte og bøjede knæene i hurtigere og hurtigere tempo, og pikken nød helt vildt at være lysternes villige redskab.

Hold kæft, hvor fik jeg fisse! Masser af det. Og godt. Ååååååhhhhh! Hvor var det skønt!!!!!

Med et mærkede jeg den vidunderlige fornemmelse om pikken stramme sig yderligere op. Den sad som i et jerngreb. Et dejligt ét. Ingen tvivl:

Ernestine var sekunder fra orgasmen.

Og så kom hun. Det stramme greb strammedes og slappedes i vidunderlige skedekramper. Den gik på Ernestine. Og dét kunne min pik ikke modstå. Jeg kom selv – sekunder efter Ernestine. Og en ny sending spermatozoer var på vej op, lystne efter at være lige netop den, der ’fik bid’.

Normalen i en kvindekusse er vel, at der indtræder en naturlig pause. Men ikke her. Ernestine fortsatte rideturen, og Poulpikken fik ikke en chance for at tabe stivheden. Gadagung, gadagung. Parret i sengen var på vej mod nye højder.

Men forandring måtte der til, så endnu en gang markerede Ernestine lysten til hurtigt stillingsskift. Liggende på knæ vendte den små røven til glædeskæppen. Og stående på knæ fik Ernestine sin anden – og jeg min tredje – udløsning den dag.

Så krævede naturen sin ret. Pikken tabte sin stivhed og faldt ud med et plop, efterladende strømme af han- og hunsaft i stride strømme ned ad kvindens lår og samlede sig på det krøllede lagen til den vidunderligste af alle pletter: Den hvide klat.

Bortset fra åh og ah og ih-lyde havde hun og jeg ikke udvekslet mere snak, end den, jeg har angivet ovenfor. Nu kyssede hun mig i et langt, vådt, taknemmeligt kys med tungedyk og alt til faget hørende, før hun endelig sagde:
- Poul! Du må ikke fortælle min Pierre, at jeg har udvist nogen form for vellyst. Det vil gøre ham jaloux. For vore mænd gik kun med til denne aftale på betingelse af, at det ikke havde noget med nydelse at gøre. Kun en bedækning for at få velvoksne børn.
- Børn? Vil du have tvillinger?

Det ved jeg sandelig ikke, om ….
- Åh, hold dog op, lo hun, Jeg taler ikke om, at jeg skal have mere end et barn ud af dette her. Men der er jo også de to andre… Ja, Francoise er jo allerede med i eksperimentet!
- Fortalte hun da ikke derhjemme, at hun havde nydt det?
- Jo, det kan du lige tro.

Det var det, som fik Pierre til at understrege nydelsesforbudet.
- Hvad så med de to andre ægtemænd, var de ikke…?
- Robert sagde lige ud, at der så sandelig ikke går noget fra dem, fordi deres koner nyder at blive kneppet af en fremmed (de knepper med gummi på i den tid, vi har gang i fertilitetsforsøget med dig). Ja, Patrice mente ligefrem, at nydelse vil fremme chancerne for befrugtning.
- Jeg tilslutter mig den sidste ærede taler. Jeg tror, at glade æg giver glade børn!

Så lagde Ernestine munden om min pik, suttede og sugede og legede med kalorius, så den igen begyndte at tænke på næste sædafgang. Ernestine tog for en kort bemærkning pikken ud af munden og sagde:

- Poul! Hvis du er hurtig i optrækket, kan vi nå endnu en runde, inden Rackel kommer!
- Har I ligefrem lavet en aftale med tider på timingen?

- Vel har vi ej. Hun kommer herop nøjagtigt tre timer, efter at jeg er kommet tilbage.
- Jamen, så…
- Ti nu stille, Poul. Det var bare et trick for at få dig i humør til nok en runde. Den skal være i missionærstillingen. Vil du ikke gerne?
Jeg svarede ikke, men tvang pikken ud af lystens mundhule, smed 'den lille skønhed på sengen, krøb ned og slikkede den stærkt behårede kusse.
Den fik en ordentlig tungetur, og jeg mærkede at mine egne svulmelegemerne atter fyldtes – og krøb opad, så Ernestines hoved var ud for mine brystvorter.
Og så hamrede jeg atter ’Janus’ i bund. Forfra opfyldt af hellige missionærtanker.

De næste 10 minutter hørtes kun uartikulerede nydelseslyde (Hvad Pierre ikke hørte, havde han jo ikke ondt af). Men Ernestine og jeg – og ikke mindst de ivrige spermatozoer – havde glæde af det.
Brølet fra mig, da den gik for fuld skrue (Ernestine havde da forinden fået 4-6-6 tydelige orgasmer) kunne vist høres helt nede til de fem andre dværge i Dildodalen.
Der var tre timer til Rackel skulle have sin sag for.

Fortsættes HER