Jeg løftede trodsigt hovedet, stirrede lige op i himlen og mumlede: "Hvor er du når man har brug for dig?"

Hvor var Gud, da min elskede unge hustru døde i barselseng, sammen med min nyfødte søn, og hvor var han nu hvor solen dag efter dag brændte fra en skyfri mørkeblå himmel, som ikke ville slippe en dråbe af den regn kornet tørstede efter. Nej, barnetro og bønner var sgu ikke til nogen hjælp, i det hele taget var der intet, man kunne stole på. Jeg så solen nærme sig sin nedgang i vest, og tænkte bittert på hvordan vi sammen for et år siden havde slidt med at få landbruget til at fungere. Fulde af gåpåmod havde vi arbejdet fra tidlig morgen til sen aften og tingene lykkedes for os. Høsten var god og dyrene trivedes.

Så for et halvt år siden væltede ulykkerne ind over os, og nu stod jeg alene tilbage med en gård, som jeg formodentlig snart måtte gå fra. Nej, det nyttede ikke at kæmpe længere, jeg måtte indse, at jeg havde tabt.

Jeg kastede et sidste blik mod vest, inden jeg ville gå ind, og fik øje på hende. Først troede jeg, det var en gammel kone, som kom stolprende hen ad den sandede vej; men da hun kom nærmere, så jeg, at hun var ung. Hun havde sort hår og mørke øjne og var meget beskidt i ansigtet af støv.

"Sikkert en eller anden tater-tøs," tænkte jeg, "Det er nok bedst at jage det tyvepak på porten." Men så kom jeg til at mindes min fars ord: "Fordi verden er ond, behøver du ikke at blive det," så da hun nåede helt hen til mig og spurgte, om hun måtte få lidt vand, bad jeg hende sætte sig på bænken og hentede så et krus vand fra brønden.

"Er du sulten?" fortsatte jeg, og da hun stumt nikkede, gik jeg ind i køkkenet efter to skiver brød og lidt ost, som vi derpå fortærede sammen.

Hun fortalte at hun havde tjent hos Hellig-Mads, en storbonde i nabosognet. Han havde taget hende mod hendes vilje, og da hun så var blevet frugtsommelig, havde han svoret falsk og jaget hende bort som en utugtig tøjte. Jeg kendte udmærket Hellig-Mads, en ækel hykler og berygtet ågerkarl, så hendes beretning lød helt troværdig, derfor indlod jeg hende til at overnatte på slagbænken i køkkenet og lovede hende morgenmad, inden hun skulle videre, og hun tog med tak imod det.

Den nat sov jeg uroligt, og da jeg vågnede i den tidlige morgendæmring, trængte jeg voldsomt til at lade mit vand, så jeg stod ud af sengen, gik ud i forstuen og åbnede hoveddøren.

Alle mine sanser fortalte mig det samme: jeg både lugtede, smagte, hørte, så og mærkede, at regnen faldt blødt og lunt fra den overskyede himmel. I lutter begejstring smed jeg min natskjorte og stillede mig der, hvor tagdryppet var stærkest og skyllede sved og snavs af kroppen.

Mens jeg stod med lukkede øjne for at skylle mit hår, mærkede jeg pludselig et par hænder på min ryg, og så lød det: "Nu skal jeg hjælpe dig der, hvor du ikke kan nå selv. Flyt dig lige væk fra tagdryppet."

Uden at tænke mig om, adlød jeg, og til min store overraskelse følte jeg, at hun smurte mig ind i noget blødt og vellugtende.

"Hvad er det, du har der?" spurgte jeg, og hun svarede, at det var fransk sæbe med parfume. Den luksus havde jeg aldrig haft råd til, for mig var sæbe noget brunt stads med en lugt som stak i næsen, dette her føltes noget så dejligt.

Faktisk så dejligt, så da hendes hænder gled ind mellem mine balder, rejste mit lem sig med et ryk, og det blev endnu stivere da hånden fortsatte ind mellem mine lår og nåede min pung, som den trykkede helt forsigtigt.

"Vend dig om mod mig", bød hun, og atter adlød jeg, og nu erkendte jeg, at hun var lige så nøgen som jeg.

Først ansigtet, siden blev halsen, brystet og armene blev sæbet ind med bevægelser, der var så blide, at der tændtes en rasende brand af begær i mig. Hun kunne jo godt både se og mærke det.

"Når du er vasket ren, skal du vaske mig på samme måde, og bagefter vil jeg hjælpe dig med at få det ud," hviskede hun, idet hun let berørte mit nu helt stive lem, som nærmest spjættede af begejstring.

Efter at jeg havde fået skyllet sæben af mig, overtog jeg hvervet med at vaske hende. For første gang efter min kære hustrus død, følte mine hænder en varm og blød kvindekrop, og det var kun med det største besvær, jeg kunne betvinge mit begær, især da jeg nåede til at vaske hendes hemmelige dele, og hun kom til at sukke forventningsfuldt.

Da vi begge var vaskede og havde tørret vores kroppe inde i køkkenet, var jeg klar til at kaste mig over hende, for at stille min lyst; men til min overraskelse og skuffelse stoppede hun mig og sagde, at det måtte jeg ikke.

Det var lige ved, at jeg ville tage hende med magt, dog inden det kom så vidt, lagde hun sig på knæ foran mig, trak min forhud tilbage så mit lems blårøde hoved blev blottet, og lod det så omslutte af et par læber, som det aldrig havde mærket før. Jeg kunne godt huske fra mine drengeår, at en kammerat hviskende havde fortalt, at nogle kvinder gjorde det på den måde, at jeg selv skulle opleve det, havde jeg aldrig tænkt.

Først lod hun blot mit lem mærke varmen og blødheden i hendes mund, og jeg følte det vokse til en størrelse, det aldrig før havde haft, så sugede hun fast om det og bevægede sit hoved, så lemmet stødte længere og længere ned i svælget på hende. Når hun trak hovedet til sig, så og mærkede jeg hvordan hendes mundvand løb ned over min pung og ned ad mine lår.

Udløsningen kom som en eksplosion, jeg ville advare hende, men nåede det ikke, så min sæd sprøjtede ned i svælget på hende, mens hun ufortøvet sugede videre, indtil den sidste dråbe havde forladt mig og mit lem langsomt slappedes.

Hun rejste sig, tørrede sig om munden og spurgte: "Var det godt?"

Jeg kunne kun nikke tavst som svar.

Så fortalte hun, hvorfor hun ikke kunne være sammen med mig på den måde mand og kvinde er skabt til:

Da Mads havde forstødt hende, havde hun opsøgt sin mor, der var hendes hjemegns kloge kone. Moderen lå på sit dødsleje, men nåede at spå, at hun ville føde en søn, som ville være hende til stor gavn og glæde; derimod ville hans fødsel varsle en forbandelse for alle som belå hende uden først at have fået kirkens velsignelse.

"Men du må gerne glæde mig, som jeg lige har glædet dig, med munden og tungen", sluttede hun sin beretning.

Jeg kiggede bjergtaget på hendes smukke, smidige krop, og især hendes bryster og hendes køn, der var næsten skjult af de krøllede mørke hår. Tanken om at skulle lægge min mund mod hendes skød, var mig lidt fremmed, og dog fik jeg lagt hende op på køkkenbordet, og blidt men bestemt spredt hendes ben.

Det var nu blevet så lyst at jeg rigtigt kunne beundre hendes køn, den fine revne som nu havde åbnet sig en smule, så de lyserøde folder kunne anes, og den fine lille knop, der stak frem og ventede på at blive kærtegnet af mine læber og tungen.

Ventetiden blev kort, jeg bøjede mig frem og pressede tungen ind i hende og begærligt slikkede hendes glinsende safter i mig. Da hun begyndte at trække vejret dybt og stønnende, flyttede jeg tungen til knoppen, det fik hende til at gispe højt og gribe om mit hoved for at presse det mod skødet, og kort efter skreg hun af glæde og slap først sit tag da hendes udløsning var klinget helt af.

Efter en stund rejste hun sig fra bordet.

"En sådan fryd har jeg aldrig følt før", betroede hun mig, og jeg skyndte mig at svare, at jeg da kunne sige det samme.

Jeg tog mod til mig og spurgte: "Vil du være min?"

Hun nikkede med et lille smil, "Ja, straks jeg så dig, vidste jeg at du var den mand, jeg søgte, tag mig til din hustru, og jeg vil skænke dig al den glæde du attrår."

Der er en del af de hellige her i sognet, som ikke bryder sig om vores præst. Han drikker for meget og interesserer sig mere for jagt end for evangeliet, påstår de, og så skriver han mærkelige historier; men jeg har nu altid godt kunnet lide ham, han er så menneskelig.

Og derfor havde han heller ingen skrupler med at velsigne vores forhold, selv om der jo egentlig først skulle lyses og alt det der.

Om eftermiddagen gik vi hjem fra præstegården som rette ægtefolk, og vi var kun lige nået indenfor, så trak vi vore klæder af og hengav os til hinanden.

Nu ville jeg have hende på rigtig vis; men hun holdt mig tilbage.

"Først i min mund, og så i mit skød, for det må gerne tage lang tid mens dit lem er inde i mig, så jeg rigtig kan nyde det".

Og således blev det, hun sugede begærligt mit strittende lem, som allerede dryppede af forventning, ind i sin mund og skiftede mellem at lade sin tunge spille over de allermest følsomme steder, og at lade det trænge langt med i hendes svælg. Da jeg med et brøl af lidenskab ikke kunne holde igen mere, klemte hun med den ene hånd mine sten, som for at tvinge de sidste dråber ud af dem og ind i hendes mund.

Det varede jo lidt inden jeg kunne få rejsning igen; men da jeg fandt på at sutte på hendes brystvorter og mærkede det behag hun fandt derved, vendte mine kræfter snart tilbage, hun lagde sig ned på sengen og med benene godt ud til siden viste hun mig det hul, jeg nu skulle trænge ind i.

Da jeg lagde mig ind over hende, greb hun selv fat og førte med sikker hånd min manddom ind, hvor den hørte hjemme.

"Hvor er den dejlig stor, slet ikke som Mads' lille ynkelige pjort", hviskede hun, da jeg havde stødt den helt i bund et par gange, "ja, tag mig, stød den helt ind så den kan hilse på min søn", bad hun, og så tog hun solidt fat i mine balder, løftede sit underliv og hylede højt af henrykkelse, mens hendes krop skælvede af lidenskab, og jeg mærkede hvordan min sæd sprøjtede op i hende.

Således gik det til, at jeg fik en ny kone.

Et par nætter senere drømte jeg, at min første hustru viste sig for mig og glædede sig over, at jeg igen var lykkelig.

"Tag godt mod drengen, når hun føder, og vær en god fader for ham. Husk at han allerede har været dig til gavn, tørken sluttede, da hans mor bar ham over tærsklen til dit hus", formanede hun mig, og i drømmen lovede jeg hende, at jeg ville elske drengen og kalde ham min.

Den dag min søn fødtes, var jeg lige blevet færdig med at bjerge høsten, som både for mig og de andre småbønder, var den bedste, vi nogensinde havde oplevet. Vi fik laderne fulde, og priserne var gode, så vi følte virkelig, at skæbnen var os nådig.

Hellig-Mads fik også sin lade fuld; men det var af mus og utøj, som ødelagde det meste af hans høst, så det endte med, at han måtte gå fra gården og havnede på fattighuset, hvor hans sind formørkedes, så han blev som et umælende barn.

Jeg sidder lige nu med min søn på skødet og snakker med ham om den kalv, vi lige har set koen føde, og om den søster han snart skal have, som ligger inde i hans mors mave.

"Har du gjort lige som tyren far?" spørger han troskyldigt, og jeg kan blot svare: "Noget i den retning."

Glæder du dig til andre noveller af samme forfatter - så tilmeld dig s nyhedsbrev, hvis du ikke allerede får det, så bliver du informeret straks der er nye noveller på websiden.