Tankslæsning?

Fra virkelighedens verden. Af en eller anden grund fik jeg et klart billede for mit indre. Ganske fornøjeligt at jeg kunne 'tage hende på sengen'.

Jeg og aquamarin sidder sammen i sofaen, side ved side. Vi ser en gang i mellem på hinanden og vores øjne mødes i et fast greb. Et greb jeg vinder – ubetinget og altid … et greb jeg nyder.

Lidt efter spiller et smil om hendes mund. Hendes øjne bliver lidt lurifaks. Jeg holder hendes blik fastlåst – jeg kan se der sker noget i hende. Hun: "Jeg har købt noget til mig selv, og…" Jeg afbryder abrupt: "Er det en over- eller underdel?" Hun: "Hvad … HVAD???" Jeg: "Er det sort eller hvidt?" Hendes øjne skifter og veksler mellem: Vantro, overraskelse, ærgrelse over situationen, forvirring og fuldstændig kuldkastelse …! Hun bliver målløs og stammende … Hun: "Hvad… hvad mener du? Hvor ved du…" Jeg: "Er det en babholder eller en hofteholder?" Hendes øjne bliver bestyrtede: "Hvor ved du det fra, hvordan kan du gætte det?" Hendes øjne signalerer total vantro … "Det kan du ikke være bekendt – jeg fik ikke en gang sagt den anden del af sætningen." Jeg: "Jeg kunne læse det i dine øjne! Jeg kunne se at det var pikant undertøj!" Hun: "Hvorfor pokker kan jeg ikke holde min mund." Noget beklemt som om hun er afsløret i en dyb og privat hemmelighed (hvad hun jo i øvrigt er): "Det er en hofteholder… Jeg er åbenbart nem at læse som en åben bog." Jeg: "Nej, andre ville ikke kunne se hvad der var at læse i dine øjne – men jeg kender dig. Og selv om jeg kender dig godt, er du ikke i den forbindelse som en åben bog. Jeg fik to billeder i hovedet, da du sagde, du havde købt noget til dig selv, og jeg læste dine øjne… en babholder og en hofteholder." … det var de eneste to ting jeg læste i dine øjne." Hun beskriver farven og gør opmærksom på, at hun også har købt tre sæt strømper til den. Der bliver hun en smule "triumferende." Hun: "Kan du så gætte hvordan det par ser ud jeg har tænkt mig at tage på?" Jeg: "Nej, men jeg har et svagt billede." Jeg vil ikke beskrive for det kan være sjovt at se om jeg har ret, så jeg svarer ikke – men overlader det til tilfældigheden. Hun: "Jeg købte det for at overraske dig, og fordi jeg ved, hvis jeg stillede i strømpebukser, ville du flå dem af mig." Jeg: "JA." Jeg har intet imod hun holder sig varm – men er det unødige strømpebukser flår jeg dem af – så hun har også lært noget om mig. Efter kort tid skifter hendes øjne til naturlig undren og igen til total vantro. Jeg kan læse hendes øjne klart og tydeligt: Hvordan hel.... gør han det? Jeg svarer: "Kan du nu se hvorfor jeg aldrig fortæller noget på forhånd. Kan du se hvorfor jeg er Dominant. Kan du se hvorfor øjne er min passion og at jeg kan læse dem?" Hun: "Jo, men det skulle have været en overraskelse til den 17. november." Jeg: "Så må du jo lære at holde mund". Jeg kaster mig stor grinende tilbage i sofaen og hun mumler et eller andet igen, at det kan jeg sg' ikke være bekendt. Hun ryster på hovedet igen i vantro og kigger mig igen i øjnene. Hvordan POKKER gør han det? Jeg smiler bare gådefuldt igen og trækker på skuldrene. Jeg siger, for at afslutte samtalen og bringe hende på plads igen i hverdagen, at hun ikke er for chokeret, også for at vise en smule medfølelse på hendes præmisser: "Jeg vil ikke vide mere, tag det på den 17. så bliver det en overraskelse under alle omstændigheder."

Hun smiler kærligt, varmt og taknemmeligt tilbage.

Gentagne gange i løbet af de næste to dage kigger hun skjult på mig (og selvfølgelig kan jeg mærke det). Enkelte gange vender jeg mig og læser den konstante undren i hendes øjne: Hvad skete der lige der – hvordan GØR han det?
Jeg smiler igen … varmt, drillende og gådefuldt. Jeg kan se at hun faktisk blev rystet i sin grundvold over mine evner til at læse hendes øjne.

Jeg har en smule ondt af hende for hun ville gerne have overrasket mig. Under alle omstændigheder vil det være, en overraskelse. Hvordan jeg så tydeligt kunne se de to genstande for mig og læse det i hendes øjne? Aner det ikke, men jeg lærte da også noget om mig selv – og jeg må indrømme at jeg selv blev lettere overrasket og alligevel ikke – for jeg så det i hendes øjne.

Jeg tror hun næste gang tænker en smule om hun skal bringe en overraskelse på banen *S*. En lille bitte smule "synd" for hende, men så heller ikke mere.

Den 17. får vi besøg af to mennesker jeg har lært at sætte pris på. Hun har fundet ud af at hun ikke bliver afklædt eller stillet i seance – hun er alt, alt for ny til det – så hun købte det ikke for at sikre sig i den situation.
Hun købte sin hofteholder og strømper, så hun kunne nyde tanken om senere, når natteroen sænker sig, vi lukker verdenen ude og jeg pakker hende ud. Uden at vide det har hun læst mine tanker *S*.

Jeg har givet hende ordre til den 17. i fem til ti minutter ikke at mæle et ord og følge mine ordrer og signaler. Hun har godt nok spurgt nysgerrigt – men intet fået at vide og...
Kære aquamarin … du må da gerne læse her at JEG overrasker dig. Du kan spørge så meget du vil. Du kan intet læse i mine øjne. Surt show *G*. *Smiler lidt kynisk* …