Svigermors skarpe tunge - samt kortnovellen - Fluen på væggen

Fred i hytten. Konen sendt til den ugentlige onsdags bridge aften. Hunden sover og drømmer om kødben og hunhunde.

MEN SÅ SKER DET. Mobilen ringer. Ikke min egen, men den specielle der tilhører firma Rattan import/eksport, den med den specielt lave og diskrete tone.
Egentlig burde jeg ikke svare, men lade den gå over på telefonsvareren, men hvad jeg er jo alene hjemme og har god tid.

"DET ER EN SKANDALE! OG DET HAR MAN SOM TAK FOR AT HAVE UNDERHOLDT DEM... DET VAR ALDRIG SKET I KARLS TID, DA HAVDE DEN UFORSKAMMEDE TØS FÅET MED SPANSKRØRET SELVOM HUN ER VORES DATTER... OG HENDES SKVAT AF EN MAND MED. Det lød som er menneskeligt maskingevær, ordene væltede ud uden ophør, en kvinde formodentlig midaldrende og MEGET ophidset. Maskingeværet stoppede et øjeblik, men kun for at skifte magasin. "HER HAR JEG UNDERHOLDT DEM MED PENGE OG SÅ BELØNNER DE MIG MED AT SKRIVE FALSK PÅ ET GÆLDSBEVIS... JA! DE HAR TILSTÅET, BEGGE TO.

Nyt magasin, tempoet var gået lidt ned... men ikke meget: "Det var aldrig sket medens Karl levede, men han gik bort for 4 år siden (dybt snøft). Jeg har ingen at hælde mig til, men jeg har fået anbefalet Dem hr. Rattan som en mand der ville kunne rette forholdende op. Karl ville have givet dem en god omgang spanskrør eller endda pisk mindst 60 til MADS og måske 40 til SUS. Men han er død. Vil De hjælpe mig hr. Rattan?

Pause.

Jeg forsøgte at samle stumperne op og få system i galskaben. Altså: Damen hed fru Jørgensen, enkefru Jørgensen. Hendes alt for tidligt bortgåede mand Karl. Han havde åbenbart tilhænger og udøver af korporlig afstraffelse. Desuden havde han været rig og efterladt sin enke en god sum penge. Disse penge eller nogle af dem havde hendes datter SUS og svigersøn MADS forsøgt at franarre hende via en falsk underskrift. So far... so good! Det er set før i firma Rattan import/eksport's historie. Et forsøg på bedrageri er endt med en velfortjent afstraffelse med striber og det der er værre. Alt sammen fordi svindleren har indset at en kort men smertefuld afstraffelse var at foretrække frem for at blande loven ind i det. MEN Maskingeværet startede igen: "Jeg ønsker at min uduelige svigersøn MADS får en virkelig god omgang, og at det samme sker for min døgenigt af en datter SUS ... OG AT JEG SELV OVERVÆRER DET!" "HOV HOV. HER STOPPER VI FRU JØRGENSEN. Hele Rattan import/eksport's grundlag er, at "klienterne" kommer her frivilligt (måske fordi de ikke har noget alternativ) og at JEG og JEG ALENE bestemmer straffens omfang og størrelse. OG DER ALDELES IKKE ER TALE OM AT ANDRE KAN OVERVÆRE DET… HAR DE FORSTÅET FRU JØRGENSEN?" Dyb pause. Så kom hun igen. "Må jeg komme med et forslag?"

Forslaget var originalt og logisk. Jeg tænkte længe over det men til sidst sagde jeg: "Godt vi prøver. Jeg skal tænke over det. Giv mig Mads og Sus mobilnumre så vi kan aftale en tid pr sms. Jeg skal nok holde Dem underrettet fru Jørgensen.

Resten af aftenen brugte jeg til at spekulere. Ideen var original, fru Jørgensen var ikke dum, i hvert tilfælde ikke i sine rationelle øjeblikke. Den var værd at prøve.
Inden jeg gik i seng sendte jeg enslydende sms’er til Sus og Mads: Jeg venter jer på adressen Kornskrivergade 15, lørdag kl. 10.00. Tryk på knappen i porten mærket Rattan Import/eksport og afvent.

-----------------

Lørdag morgen gik jeg tidligt hjemme fra, lige efter morgenmaden. Min kone så på mig med et lille smil og sagde, "nå du har forretninger i dag?" Jeg har en klog kone, som jeg elsker højt, hun er diskret, men ved hvad sagen drejer sig om. Hun kender intet til Kornskrivergade, al hendes opdragelse er foregået inden for hjemmets fire vægge, men hun ved hvordan et spanskrør føles.
Det øsregnede, og da jeg kom til "kontoret" tilbragte jeg nogen tid med at ordne "teknik". I den henseende er Rattan Import/eksport veludrustet trods sin ringe størrelse.

---------------

Kl. 10 ringede det på porten. Det øsede stadig ned i stride strømme og via overvågningskameraet så jeg to hætteklædte skikkelser der lignede druknede mus. Jeg åbnede og gelejdede dem over til baghuset og op på tredje sal. Der stod de så og dryppede, en mand og en kvinde. HAN omkring de 35, måske lidt yngre. HUN sidst i tyverne... meget sidst. "Godt, I ved hvorfor I er her?" indledte jeg. "Vi skal have klø" næsten hviskede kvinden, kaldet SUS. "Kan ...kan vi ikke godt slippe, ingen behøver jo vide noget," stammede MADS. Hans stemme rystede og var ved at knække over. "I tager Jeres straf NU, ellers er det direkte tilbage til fru Jørgensen. Bestem jer OMGÅENDE." "Vi skal nok blive," nærmest hviskede MADS. "Gå ind i det store rum, tag alt jeres tøj af. ALT," sagde jeg, da det så ud til at SUS ville protestere. "Se på mig, lad være med at vende ryggen til, den får jeg tids nok at se.” De rystede begge to. Ikke noget tappert syn. HAN var udrustet med den mindste pik jeg har set på en mand. HUN havde blondt hår, eller var det blondt? Var det ikke bare brintoverilte? Læberne var postkasserøde. ”Mads, læg din mobil på bordet.” Han stirrede spørgende på mig, men gjorde som befalet. Jeg forbandt den med vort eksterne højttaler system og tastede et nummer. "Walfried Jørgensen" lød det gennem højttaleren. Virkningen var forbløffende. SUS udstødte et skrig. "Ikke mor ikke mor." MADS brød sammen i gråd: "Ikke medens min svigermor hører på det. Ikke DET hr. Rattan. De må ikke.."

"Ti stille I to skvat," hvæsede højttaleren i den kendte maskingevær stil. "Nu er I knap så modige, som da I troede, at I kunne narre mig. NU GØR I HVAD HR. RATTAN SIGER, ellers lukker jeg for den sidste konto. Hr. Rattan, så kan De godt gå i gang efter aftalen og Deres eget skøn."

-----------------

”Stil jer med ansigtet mod væggen, begge to.” Jeg har overvejet om jeg skal tilkalde Mustapha, min hjælper. Han er lige nede i sin fars grønthandel, og kan komme med det samme. Men foreløbig vil jeg (og fru Jørgensen) klare det selv. ”Hænderne om på ryggen.” Jeg binder Sus hænder stramt, men lader Mads’ være frie. "På knæ Sus, ansigtet helt ind mod væggen. Mads læg dig over bukken med arme og ben spredte." Jeg har manchetterne i lommen og giver ham dem på. Snart er han lænket med både arme og ben og bukken justeret så han næsten ikke kan røre sig. Først nu går det op for ham hvad der skal ske. Han skriger, "NEJ, NEJ... SVIGERMOR HJÆLP. JEG VIL IKKE HAVE TÆSK HR. RATTAN DE MÅ IKKE!" Han tigger og beder medens han appellerer til svigermor. Det hjælper ikke. "ELENDIGE SKVAT! Du er intet værd, men nu skal du have klø til du ikke aner hvad der er op og ned på dig. LIGESOM DU FIK AF KARL I SIN TID. Hr. Rattan, vil De sørge for at Sus kommer til både at se og høre hvilken kryster hun har giftet sig med." Højttaleren er hård og klar. "SUS! Stil dig ud på gulvet bag ved ham."

Jeg sætter en tynd line der går ned fra loftet fast i hendes bagbundne hænder og strammer til. Derved kan hun næsten ikke røre sig, men er tvunget til at se på Mads nøgne krop.

----------

AUUUGH!… OOH. NEJ. Det første slag. Det udløser et hyl da pisken ramme og et øjeblik efter et langtrukket skrig, da smerten virkelig trænger ind i ham. Jeg har valgt en gammeldags hundepisk, som jeg bruger på hans ryg. Den er helt glat og hvid. Mads er ingen stor sportsmand. AUUGH... AUGH HOLD OP.. Han hyler som den berømte stukken gris. Faktisk ligner han en gris som han ligger spredt ud over bukken. Uden tøj på. NEJ... NEJ. HR RATTAN SVIGERMOR JEG KAN IKKE... HOLD OP. Der er ingen hjælp at hente hos fru Walfried Jørgensen. "Nå nu kan du føle det. Sådan en omgang skulle I begge have haft før, men det kan indhentes. IKKE SANDT MADS! DET KAN MÆRKES." "NEJ NEJ." Den hvide ryg er ved at blive marmoreret af striber, røde og blå. "STOP DET, STOP... MOAR STOP DET MOAR. SIG AT HAN IKKE MÅ." Sus skriger næsten lige så højt som Mads. Hun rykker og hiver i snoren, men det nytter ikke, hun kan ikke røre sig. "Ti stille TØS," er svaret hun får fra mor. ”I er selv ude om det... begge to. Nu kan du jo tænke på hvad der venter DIG." "STOP, STOP" Sus fortsætter desperat. Hun hyler næsten højere end sin mand, medens hun appellerer skiftevis til mig og hendes mand.

"Ti så stille tøs!" Hun fortsætter. "Nå så må vi tage andre midler i brug." Jeg går hen til hende. Tvinger hendes hoved bagover så munden åbnes og propper en gag ind i den. "Godt så kan vi koncentrere os om din mand… ikke sandt Mads? Han skriger

ukontrollabelt.
"NEJ SVIGERMOR… DET VAR IKKE MENINGEN. UNDSKYLD. DET VAR SUS DER FIK IDEEN. IKKE MERE JEG HAR FÅET NOK HR. RATTAN." "DET BESTEMMER JEG. Du får minimum 40 slag, så der er langt igen." Jeg fortsætter over rygstykkerne. Han skriger hver gang pisken rammer, og jeg har den største lyst til også at putte en gag i ham, men fru Jørgensen skal have noget at høre på. 40 slag uden at det ender i blod er faktisk svært, men det lykkes… så nogenlunde. Til gengæld er hele ryggen hævet og fulde af røde og blå striber. Under det hele har han tigget og bedt svigermor om nåde og bedyrer at det var SUS der var hovedkvinden. Sus på den anden side udstøder uforståelige lyde som OH... AGH MU, ting som kvæles i gaggen. "Så Mads, så stopper vi... indtil videre. Nu må du bestemme om vi skal fortsætte over din bare røv, eller jeg skal starte med SUS?"

"NEJ... NEJ IKKE MERE STOP. LAD MIG FÅ EN PAUSE."

--------------------

"Så er det altså dig SUS". Jeg kikker på hende, hun forsøget at sige noget, men gaggen stopper det. Jeg hiver i snoren bag hendes ryg. Det kan gøres elektrisk. De bundne hænder tvinges bagud og opad medens hun strækker kroppen opad. . Til sidst står hun på tæer, med bøjet hoved og ryg, så hun kan se sine fødder. Hendes røv peger lige bagud. Den er hvid og blød... og stor. Faktisk for stor til hendes øvrige skikkelse. Hele kroppen ryster så meget som snoren nu tillader det. SCHWICH... UMGH AHH! "Hvad sker der spørger højttaleren." "Det er SUS der får spanskrør," siger jeg. For en gangs skyld er MADS stille, han ømmer sig sagte, men tør ikke sige noget af frygt for selv at få en gag i munden. SCHWICH. Det eneste der høres er en susen gennem luften og smellet når spanskrøret rammer SUSANS store røv. Så kommer der et indestængt UMGHH medens hun rykker i linen. Jeg kan se at det smerter i hendes skulderblade hver gang hun rykker. Jeg har valgt er godt og kraftigt spanskrør der giver nogle gode mærker. MADS har lukket øjnene. Som han står der, bundet til bukken kan han ikke se SUS, der står bag ham. Han kan kun gætte hvad der sker medens han tænker på at når HUN er færdig venter der HAM en ny omgang.

SUS røv går fra side til side. Det er den eneste mulighed hun har for at bevæge sig. 40 slag og røven er glorød, huden er begyndt at flosse.

Jeg stopper og tager gaggen ud.
Al SUS indestængte smerte vælter ud. "AUGH AUGH DET GØR ONDT... IKKE MERE LAD MIG SLIPPE… MOAR JEG ER ARTIG, JEG ER SØD... SIG TIL HAM AT HAN IKKE MÅ." Fru Jørgensen er ubøjelig. "Du har løjet og svindlet tøs, det er på tide at nogen tager sig af din opdragelse, når du ikke selv kan styre det. Hr. Rattan giv De hende roligt 10 rap til INDEN DE TAGER FAT PÅ MADS IGEN! Både Mads og Sus jamrer i høje toner, men der er intet at hente.

De sidste ti slag er hårde, og SUS hyler i vilden sky. På Mor, på mig, på verden i al almindelighed, medens der løber væske ud af hende og ned ad lårene. 10 slag på en i forvejen øm og stribet røv, det gør ondt. Jeg stopper. Sus gisper, hun har ikke energi til at skrige mere.

---------------

"NÅ, MADS... SÅ KOMMER ANDET AKT... PÅ DIN BARE RØV." ”NEJ, STOP, IKKE MERE HR. RATTAN. SVIGERMOR JEG HAR FÅET NOK... VI HAR FÅET NOK BEGGE TO.” En sø danner sig under bukken. Noget kan der altså komme ud af minipikken. Mon det er det eneste? AUUUGH! Det samme spanskrør som Sus. De samme skrig. 40 gange pisk på ryggen og nu 40 med spanskrøret på ballerne. Det er 80 i alt. Det er der folk der har fået før hos Rattan Import/eksport, men ingen har skreget så højt som Mads. Hans røv går op og ned, fra side til side, alt imedens han tigger skiftevis mig og svigermor om at holde op. De skal være søde og artige, begge to og intet galt foretage sig. Intet hjælper. Fra højttaleren høres ikke en lyd, og jeg fortsætter indtil jeg har nået de 40. På det tidspunkt er der ikke meget ende tilbage, i hvert tilfælde ikke med hud på. Råt, rødt kød dominerer. "SÅ STOPPER VI!" "DE MÅ GODT FORTSÆTTE, de to driverter kan ikke få nok er fru Jørgensens kommentar. "NEJ, DET ER HVAD VI HAR AFTALT... OG HER ER DET MIG DER BESTEMMER.

"Godt I er sluppet alt for let. Karl havde givet jer meget mere.

I husker at komme til søndagsmiddagen i morgen!

--------

Jeg er efterhånden lidt træt af svigermors skarpe tunge, så jeg løser problemet ved at trække højttaler stikket ud. "Rejs jer." Jeg ved ikke hvem der ser mest ynkelig ud. En tudende Mads eller en jamrende Sus, hvis hænder desperat klynger sig til hendes røv. "Tag Jeres tøj på og kom ud i forkontoret. Mads husk din mobil.” Der tager jeg afsked med dem. De vånder sig stadig. "Husk at komme til svigermors middag i morgen" formaner jeg dem.

Egentlig ville gerne deltage i den middag, bare som observatør, men jeg har en fornemmelse af at MAN SKAL STYRE UDENOM ENKEFRU JØRGENSEN!

-----------------------

En ”fan” af skribenten Jesper, ytrede sig om at vedkommende godt kunne tænke sig at være en flue på væggen til disse afstraffelser, på den opfordring er nedenstående lille fortælling blevet til. Nyd den!

Fluen på væggen

Jeg er en flue. Jeg har to vinger, to køller lige bag vingerne, de hjælper til at holde stabiliteten ligesom halerotoren på en helikopter. Jeg har seks ben der alle er forsynede med sugekopper så jeg kan sidde alle steder, på væggen og på loftet... ENDVIDERE HAR JEG 10.000 ØJNE. Jeg er IKKE en døgnflue, tværtimod lever min race længe.. I lang tid har jeg opholdt mig på 3. sal i et baghus i Kornskrivergade. Det er et sted hvor folk får klø, tilsyneladende frivilligt eller fordi de ikke har andet valg. Manden der slår, er en midaldrende mand, men han har en hjælper, en ung perker. Sommetider får perkeren selv prygl. Så må han klæde sig helt af og lægge sig over bukken hvor hans herre binder ham. Så er det 30-40 rap med et spanskrør. JEG NYDER DET. Jeg hænger under loftet medens jeg ser hans brune røv vride sig fra side til side og kører op og ned. Jeg ser hvordan striberne bliver flere og flere på hans teenage baller. Han prøver på at lade være med at skrige men det ender altid med at han hyler: “STOP... STOP. JEG HAR FÅET NOK ALLAH ER STOR... IKKE MERE.” Hans herre må have en klemme på ham, for han tager altid tøjet af frivilligt og lægger sig over bukken. For nogen tid siden var der en mand, i trediverne. Han sagde ikke et ord. Heller ikke da han fik 2x30 slag med et solidt spanskrør. Hans røv var én stor rød klump da han var færdig, men han havde ikke sagt en lyd. Sådan noget keder mig. JEG VIL HØRE HYL OG SKRIG, så jeg ved at de kan mærke det. En anden mand fik 2x 40 rap forleden. Han skreg så meget at perkeren proppede en gummiboldt ind i munden på ham så han kun kunne sige UMMGH og AHHH! medens han fik en blodig røv. DESUDEN KNEPPEDE PERKEREN HAM. Det skete medens herren var væk et øjeblik. Manden hylede og skreg gennem bolden. “Nej du må ikke. La’ være. Jeg vil ikke.” Perkeren var ligeglad. Han jog sin pik ind og ud af mandens hul. Til sidst sagde han: “Husk hvem du nu tilhører... SVIN!!”… Det er noget andet end når vi flueknepper i vores familie.

De fleste ofre skal selv klæde sig af... helt af.

Både mænd og kvinder.
De vrider og vender sig medens tårerne løber ned af dem. JEG ELSKER AT SE DET. Hvordan de til sidst står nøgne, røde i ansigtet medens sveden løber ned af dem. Der var en kvinde som blev bundet over bukken. Derefter hev herren tøjet af hende. Hun råbte og skreg: IKKE PÅ DEN BARE... JEG VIL IKKE VÆRE BAR! Det måtte hun finde sig i. Hun fik ikke med spanskrøret, men med et fladt stykke træ, som herren kaldte en paddle. Det må have må have gjort lige så ondt for hun skreg medens røven skiftede farve. Jeg sad under loftet og nød det.! EN ANDEN KVINDE BLEV KLÆDT AF AF PERKEREN, medens hun var bundet. Han hev hendes tøj af i småstykker, medens hun hylede og bad om forladelse fordi hun havde kaldt ham en neger. BAGEFTER FIK HUN SPANSKRØR DET VAR EN GOD DAG!! Lige i øjeblikket er det en ung mand på 23-24 år som får klø. Til at begynde med stod han frit på gulvet, bøjet med hænderne om anklerne og knæene stive medens spanskrøret dansede over ham.. Han græd og græd og havde svært ved at stå stille, men var åbenbart besluttet på at tage sine klø. Nu er han blevet bundet til bukken og herren tager noget frem fra skabet. Noget med sort skaft. JEG GLÆDER MIG. DET BLIVER DEJLIGT AT SE HAM VRIDE SIG OG HØRE HAM SKRIGE. Jeg sætter mig ekstra godt til rette på væggen, med alle 6 ben og sugekopper. Jeg har en pragtfuld udsigt til hans bare røv. Skal han mon have PISK nu? KLASK... NEJ NEJ... Jeg har kun én vinge tilbage og to ben, min bagkrop er tværet ud på væggen Om et øjeblik dør jeg!

DET VAR IKKE EN PISK... MEN EN FLUESMÆKKER!