Strømsvigt - del 7 Har du ikke læst tidligere afsnit, kan du gøre det HER Resume: Mette og Siri er i sommerhus, men af uforklarlige grunde går strømmen i hele området. Uden strøm, ingen mad, ingen tv, intet. På en nærliggende går, bliver de taget i at stjæle majs, og bliver slæbt med til gården, hvor de får at vide at de kan sove ude i halmen. Men deres stærke erotiske drifter vil det anderledes… Nuvel; stadig ingen strøm. Det betyder hårdt arbejde. Mette skulle flække brænde, men knækkede øksen ved det. Madmor gav hende en endefuld - og bagefter en orgasme. ------- Dagene var blevet mærkbart kortere. Det var også blevet køligere.

Et eller andet sted i gemmerne havde Dorthe fundet den grønne Kansas jakke, som Siri stod med og som aldeles hverken passede til den sandfarvede overall, den ternede skjorte eller tørklædet i håret, som Siri i øvrigt havde på. Men den gik an til gummistøvlerne. Majshøsten var ovre, og det lettede arbejdspresset noget. Høslættet var også ovre, og det hele havde været hårdt. Nu var det største arbejde malkning, produktion af hytteost og pasning af bytøsernes krikker, som Iver kaldte dem, som man jo ikke kunne lade gå til, blot fordi deres ejere af gode grunde ikke kunne komme og se til dem.

Nogle af dem havde dog været ganske nyttige i forbindelse med pløjningen, og de kunne også trække den lille gummivogn. "Bare strømmen ville komme tilbage," tænkte Siri på sin vej over marken. Nogle gange trængte hun, som nu, til at være alene, men hun havde taget Carlo med, Ivers ene schæferhund; for det var nogle gange lidt utrygt at være ene pige på ensomme veje uden telefon. (Den anden schæferhund, Walter, var mere mageligt anlagt og lå garanteret i Dorthes køkken nu). Hun gik op på den lille gravhøj ved vindmøllen og satte sig på fredningsstenen med Frederik den Syvendes monogram. Og pludselig slog det hende. Vindmøllen var gammel. Den var lille. Den drejede rundt.

Hvorfor fanden havde de ikke strøm? Hun trak lidt i Carlos pind, og det lykkes hende at vride den fra ham. Carlo blev begejstret, da hun kylede den ad hækkenfelt til. Så begyndte hun at gå hjemad. "Hjem" til gården altså. I køkkenet sad Iver for enden af langbordet som i en Morten Korch film. "Husbond," sagde Siri, for ikke at falde uden for de Korch'ske rammer. "Hvad kan jeg gøre for en pragtfuld frøken, som De er, frøken Siri?" gav Iver igen i samme lune tone. Og selv om det var i sjov, så vidste Siri da godt, at grundlæggende mente Iver, hvad han sagde. Siri rødmede let. "Om forladelse! Nu har jeg fået frøkenen til at rødme,"

fortsatte Iver teatralsk og fik Siri til både at rødme mere og grine. Da hun havde sundet sig, fik Siri spurgt: "Vindmøllen?" "Min fars miljøprojekt, en ældgammel sag," oplyste Iver. "Men... men... vi har en vindmølle og den snurrer rundt! Hvorfor har vi ingen strøm?" fortsatte Siri så energisk, at hun faldt over ordene. Hvis man skulle beskrive Ivers ansigtsudtryk, var ordet lamslået velegnet. Iver var ikke en mand af mange ord, men at se ham mundlam havde Siri aldrig gjort før. "Det ... det ... ved jeg ikke," fik Iver frem, "men jeg er ikke nogen ørn til det med strøm." "Er den tilsluttet elnettet?" spurgte Siri energisk, optændt af sin tanke. "Det tror jeg," svarede Iver.

"Men så må det være sådan, at den sender strøm ud i ingenting. Hvis vi nu kan tage det fra elnettet, så burde vi have lidt strøm!" Siri havde talt sig varm. "Jo," medgav Iver stille. "Tænk hvis vi kunne få køl på mælken!" fortsatte Siri begejstret, og Siri så en verden fuld af muligheder; lidt efter stod Iver og Siri ved det lille elskab ved møllen. "Jeg ved det ikke," sagde Iver. "Så spørg dog en elektriker," foreslog Siri. "Det vil jeg gerne, men der er et problem: elektrikeren i Højby og jeg, vi kan ikke udstå hinanden, og jeg har altid brugt en elektriker fra Haderslev," brummede Iver. "Og den gamle elefant tilgiver aldrig?" spurgte Siri sylespidst.

Iver nikkede. "Måske har du ret." Side om side satte de kursen hjemad. Tavse. Alvorlige beslutninger skulle ikke forstyrres af snak. Dét havde Siri lært om livet på landet. Derfor blev hun mildest talt også overrasket, da hun pludselig mærkede Ivers arm om livet, som i et øjeblik klemte hende ind til sig, mens Iver stilfærdigt sagde: "Jeg er glad for, at jeg har mødt jer to. Jeg ved ikke, hvad jeg ellers skulle have gjort!" Og så forsvandt armen igen. Siri blev varm og fik gåsehud på samme tid. Et følelsesudbrud med både ord og krop! Fra Iver! Gåsehuden kunne hun nu ikke forstå. Iver ville gerne have Siri med over til elektrikeren.

"Måske opfører sig pænere, når der er damer tilstede," forklarede han. Han sagde ikke et ord de 20 minutters gang derhen. Tavst bankede han på døren. "Næh, er det ikke selveste storbonden Iver Jensen, der beærer min ydmyge hytte med sit besøg. Efter alle de år - at jeg må opleve denne dag! Hvad skylder jeg den usigelige ære?" udbrød elektrikeren. Antipatien var så tyk, at den kunne skæres i skiver. "Jeg har et problem.." begyndte Iver, men blev afbrudt. "Åh ja, ser du, storbonden har et problem; så forventer han selvfølgelig, at alle springer for ham!" sagde elektrikeren med sydende sarkasme. Han havde fået øje på Siri og slap hende ikke med blikket.

"Du kunne også bare høre på mit spørgsmål og svare nej. Så var vi lige gode uvenner for det," sagde Iver stilfærdigt. Elektrikeren fattede sig. "Ok, godt ord igen," mumlede han og tav. Iver fremførte sit ærinde. Elektrikeren nikkede til Ivers synlige overraskelse. "Det lyder ikke som noget, vi ikke kan klare," sagde han så nølende, "men sig mig, Iver, hvorfor skulle jeg hjælpe dig?" "Du mener?" spurgte Iver og overlod udspillet til elektrikeren. "Penge har du ikke kunnet bruge - og i øvrigt ikke kunnet hæve - i ugevis; så hvad har du? Nogle majs og noget mælk, der ikke er kølet. Det er lidt lidt," sagde elektrikeren. Hans blik var vandret fra Iver til Siri igen.

Det stoppede dér. Siri fik gåsehud - men en helt anden slags gåsehud end den hun fik ved møllen tidligere. "Kunne vi finde ud af noget, hvis jeg kom til at slå en af kvierne ned?" forsøgte Iver. "Hvis og hvis, og hvad nu hvis min røv var spids. Iver, det kan vi tale om, når du har noget friskt kød, du kan tilbyde mig." Med et mut farvel og blikket rettet mod Siri, lukkede elektrikeren døren. Da Iver havde sundet sig, spurgte han Siri: "Så du det blik?" Siri nikkede. Sammen satte de næsen hjemad. Efter nogle meter stoppede Siri. Iver så spørgende på hende. "Gå hjem, Iver!" sagde Siri. Iver kiggede vurderende på hende. "Nej!" sagde han tørt.

"Jeg kan passe på mig selv," oplyste Siri stædigt. "Kom nu med hjem. Han er det ikke værd," fastholdt han. "Nej. HAN er ikke," bekræftede Siri, vendte om og efterlod Iver, der pludselig så hjælpeløs ud. Lidt senere bankede Siri på elektrikerens dør. Han åbnede overrasket. "Var jeg det friske kød, du skulle tilbydes?" spurgte Siri og prøvede at få det til at lyde så normalt som muligt. Elektrikeren svarede ikke. "Hvad skal du så have for at fikse Ivers mølle, så strømmen bliver nyttig på matriklen?" Elektrikeren strøg sig over hagen. "Først skal jeg vel se på varerne," udbrød han. Siri rystede på hovedet. "Når vi er nået frem til en aftale, kan du se på varerne.

Resten kan du i så fald få, når jeg har set på varerne og strømmen virker." Elektrikeren nikkede tavst. Efter noget stilhed sagde han: "En nat med dig." "En nat lyder af lang tid. Men hvad skulle det dække over?" ville Siri vide. "En nat, hvor vi bollede, når jeg havde lyst," prøvede elektrikeren at forklare. Siri rystede på hovedet. "Så billig er jeg ikke ... og desuden: kan du måske skaffe kondomer? Jeg har faktisk ikke lyst til børn," oplyste hun. "Det kan jeg faktisk godt forstå," sagde elektrikeren tænksomt, "så foreslå noget," opfordrede han. "Hvad med," sagde Siri tøvende, "to timer, hvor jeg forkæler dig med mund og hænder?" Ængsteligt kiggede hun op på elektrikeren. "Jeg,"

begyndte han langsomt, "har altid drømt om at tage en kvinde i røven," sagde han. Siri slog øjnene ned. "Og du lover at være forsigtig?" Han nikkede. "Ok," sagde Siri tonløst. "Og et blowjob i udbetaling," sagde han så. "Ok," sagde Siri. "Du vasker dig først og så får du ikke set varerne!" Siri lød fast, og hun tilføjede: "Hvornår ordner du møllen?" "I morgen formiddag," svarede han. Siri nikkede, på sæt og vis lettet over, at hun slap for at blotte sig for ham i dag. Ydelsen i aftalens anden ende nagede hende lidt. Elektrikeren gik og vaskede sig. "OK," sagde Siri lidt paf, da han kom tilbage med rejst pik.

Hun gik på knæ og var på vej til at gabe over det store hoved, da han spurgte: "Hvorfor gør du det her for Iver?" Siri kiggede op, samlede sit mod og svarede: "Hvorfor er du en gammel, bitter mand?" Så blev der ikke spildt flere ord på den sag. Siri gabte over ollenet og begyndte at sutte, suge og slikke, det bedste hun havde lært. Elektrikeren var så venlig at lade hende gøre alt arbejdet, så hun slap for at få kvælningsfornemmelser ved hans stød. Fjern i blikket og med et lille hvin tømte han sig i Siris mund. Det føltes voldsomt, men hun formåede at styre sin væmmelse og sank pligtskyldigst. "Vil du ha' en bjesk?"

spurgte han, da de havde sundet sig. Siri nikkede taknemmeligt. Han kom med to små glas og rakte et til Siri. "Tak," fik Siri hvisket, da hun tog glasset. Denne bjesk fortjente sit navn. Det rev og sydede i Siris svælg. Det var lige før hun fik tårer i øjnene. Men der var ikke antydningen af smag tilbage, da hun satte glasset; og det var godt. Iver stod lænet op ad et træ et stykke hen ad vejen. Han havde en bekymret mine, da han så Siri. "Er du ok?" spurgte han. Med et snøft nikkede Siri. "Sikker?" spurgte han. "Ja!" bjæffede Siri, der selv blev overrasket over, hvor vred hun lød.

"Altså ikke ok - du kan fortælle mig om det, når det føles rigtig," sagde Iver. Siri nikkede. Side om side gik de. De var pludselig blevet to bekymrede små skikkelser under den mørke, grå efterårshimmel. Siri var underligt mut hele dagen; og tvær; og tavs; og kort for hovedet. Da Mette og Siri var gået i seng i deres kammer, krøb Mette bare ind til Siri under Siris dyne og holdt om hende. "Jeg kan ikke holde det ud! Hvad er der i vejen, Siri?" sagde hun. Stammende gik Siri i gang med at fortælle. "Jeg er paf. Og du er bange?" sagde Mette, da Siri var færdig med fortællingen. Siri nikkede.

"Så må vi nok hellere træne dit lille hul lidt, hva?" Det var det bedste, Mette kunne komme på. "Jeg orker ikke ... det er nok det bedste," sukkede Siri. Mettes hånd flyttede sig imellem Siris ben. Siri lagde sig på ryggen og spredte dem villigt. Mettes finger kørte gennem Siris revne. "Du er knastør, Siri," bemærkede Mette. Siri nikkede; hun havde fået tårer i øjnene. Mette bøjede sig henover og kyssede tårerne fra Siris kind, mens hendes hænder med en engels nænsomhed strøg Siri de steder, hvor Mette vidste, at Siri blev tændt: halsen, brysterne, inderlår, venusbjerg, skamlæber. Klit, kusse og røv måtte vente.

Siris krop var heller ikke upåvirket, kunne Mette se, men hendes hoved var tydeligvis et andet sted. Så tog hun en beslutning, slog dynen til side og knælede tværs over Siri. Og mens hun beholdt sin venstre på Siris skridt, brugte hun sin højre til at sprede sine skamlæber og forsigtigt at gnubbe sin klit. Siri fik store øjne. Mettes hånds bevægelser i hendes skridt øgedes i intensitet - og uden at Mette ville det, gjorde hun det også i Siris skød. Men hos Siri prøvede hun at holde sig tilbage, mens hun gav sig selv hele armen. Hendes vejrtrækning blev stødvis, stønnende, så stødvis, sukkende, siden stødvis klynkende.

Da Mette kom, var Siri heller ikke upåvirket af showet og berøringen. "Du blev våd," smilede Mette. "Det var lækkert," svarede Siri. "Om på maven, rumpen i vejret, smukke!" kommanderede Mette. Siri vendte sig om. Mette fortsatte behandlingen af hendes klit og køn. Siri stønnede. Mette lod en finger, der var indsmurt i Siris og hendes egne safter, dvæle ved Siris stramme hul. Forsigtigt tilkæmpede den sig adgang, mens Mettes anden hånd arbejdede videre i Siris fisse. Et overrasket klynk undslap Siris læber. Begge Siris huller blev nu bearbejdet. Siris støn fik mere lyd på; så det var ikke så slemt. Og Mette gav sig god tid med den anden finger, der også kom på plads.

Siri følte sig lidt udspilet og presset og oplevede alligevel en intens følelse af fysisk lyst; "Jaaa!" stønnede hun. Den tredje finger overraskede i første øjeblik, men generede ikke. Fornemmelsen var så vild, at hun, uanset hvad hendes hoved syntes, hulkede af lyst indtil hun kom med et brøl. Nu lå hun med røven i vejret. "Tak Mette," mumlede hun. Mette strøg langs Siris rygsøjle. Det føltes rart. "Gerne Siri," svarede hun. Mette sneg ned i køkkenet for at vaske sig, taknemmelig for, at Iver havde slæbt vand fra vandposten ind før natten. Da Mette kom tilbage til kammeret, sov Siri. Mette puttede dynen om hende og gik selv i seng. Fortsættes HER