Strømsvigt - del 11

Har du ikke læst tidligere afsnit, kan du gøre det HER

Resumé:
Der er kaos i landet som mere eller mindre er uden strøm og folk begynder at finde alternative løsninger. Også hunden Walther som mente den lige kunne bedække Siri, der var sat i skammekrogen af Dorthe, hvis sæbe hun havde taget noget af. Hun bliver til alt held reddet af Mette der netop er kommet hjem fra en tur til byen. De møder Iver, gårdejeren, som kommer ind på gårdspladsen, idet Mette hjælper Siri ind i huset.

Nuvel. Siri var rystet, da Mette med Carlos hjælp havde reddet hende fra at blive taget af Ivers schæferhund Walter. Stadig rystet over Dorthes vrede; hun havde trods alt kun lånt lidt sæbe. Men også rystet over nogle af sine egne reaktioner, da Walter havde opdaget hendes sårbare situation, fastspændt i stalden.

Da de havde fået håndjernene af Siri, og Siri havde fået lidt tøj på, havde Iver insisteret på, at de skulle mødes ved langbordet. Med Iver for bordenden fik først Dorthe mulighed for at forklare, at hun havde valgt at straffe Siri for at stjæle sæbe. Siri kunne forklare, at hun kun ville låne sæbe og ikke troede, det var et problem.

Iver sad tavs et øjeblik. Så spurgte han Dorthe, om hun ikke syntes, at straffen var noget voldsom. Det mente Dorthe ikke; ubetænksom ville hun gå med til; hun havde ikke tænkt på hunden; men ikke voldsom.

Så lod Mette bomben springe: "Kan I huske dengang, hvor jeg knækkede økseskaftet?"

Iver nikkede og Dorthe nikkede, men Dorthe kiggede ned i bordet. Og så fortalte Mette om dengang, hun havde fået en endefuld af en meget vred Dorthe og måtte stå i skammekrogen på grund af den knækkede økse.

"Det vidste jeg ikke," konstaterede Iver. Og så kiggede han spørgende på sin kone: "Jeg troede, dit temperamentsproblem var overstået for flere år siden, men tog vist fejl. Eller hvordan skal jeg forstå det?"

Dorthe tav.

"Jeg spurgte dig om noget!" sagde Iver strengt.

"Du... du har nok ret," mumlede Dorthe.

"Det, du har udsat Siri for, kan du nok ikke gøre godt igen bare sådan," tænkte Iver højt.

"Jeg ved det," indrømmede Dorthe brødbetynget.

"Da Mette og Siri kom," forklarede Iver, "gik du med et slag fra at være tøs her i huset til at være madmor. Og i de omstændigheder accepterede jeg det. Men det har du vist ikke kunnet administrere. Det er vist på tide at minde dig om, hvem der er tøsen her i huset."

Dorthe nikkede.

"Og kan sådan en tøs bare gå rundt og opdrage på herrens gæster?" spurgte Iver.

Dorthe rystede på hovedet.

"Hvordan er det så?" bjæffede Iver.

"Det er snarere omvendt, Herre," mumlede Dorthe tonløst.

"Så fortæl dem, hvordan det bliver!" kommanderede Iver.

Dorthe så på pigerne og måtte kæmpe lidt: "Jeg skal nok... være lydig .... og venlig, Mette og Siri," sagde hun.

"Frøken..." rettede Iver.

"Frøken Mette og frøken Siri," tilføjede Dorthe.

Frøkenerne stirrede med åben mund og polypper, mens Dorthe vendte sig mod Iver. "Det måtte vel komme frem før eller siden, Herre."

"Jeg vidste det jo godt allerede," bemærkede Siri.

"Og det har du ikke fortalt?" bemærkede Mette lidt ærgerligt.

Iver trak lidt på smilebåndet. Så blev han alvorlig igen: "Nu klæder du dig af - og så skal vi over i laden!" sagde Iver.

"Foran pigerne, Iver?" sagde Dorthe bedende.

Iver løftede et øjenbryn.

"...Herre," rettede Dorthe hurtigt.

"Hvis de vil, så ja," svarede Iver; lige nu var her ingen nåde. Langsomt begyndte Dorthe at tage forklædet af og fumle med skjortens knapper. Da skjorten var af, lynede hun nederdelen op og trak den af. Hun åbnede hægten til Bh'en, og de tunge bryster væltede ud. Da hun var trådt ud af trusserne stod hun nøgen foran dem.

Iver åbnede døren ud og gik et skridt, mens han holdt ved Dorthes arm, men opdagede så, at pigerne ikke gjorde anstalter til at følge med.

"Hvad venter I på?" spurgte han.

"Jeg... jeg skal lige falde ned, for... for ellers laver jeg samme nummer og handler i vrede," oplyste Siri lidt mat.

"Men du er ok?" spurgte han.

Siri nikkede.

"Det ser ud til, at du slap indtil videre," sagde Iver til sin kone, "så må du vide, at du har noget til gode des længere. Men tøjet beholder du sådan!"

Dorthe nikkede slukøret.

"Må jeg få forklædet på igen mens jeg laver mad?"

Iver nikkede.

Stilheden i gårdens køkken var næsten larmende i noget tid. Dorthe vimsede rundt kun iført forklæde. Hendes ansigtsudtryk var alt andet end begejstret. Man kunne se, at tankerne kværnede i hendes hoved.

Pludselig gik hun over til langbordet. Så faldt hun på knæ foran Siri.

"Undskyld, frøken Siri," frembragte hun, "nogen gange ved jeg ikke, hvad der går af mig. Jeg ved slet ikke... hvad jeg skal sige."

Siri løftede hendes hage blidt med en finger.

"Det var du længe om, men det tager jeg imod. Men hvis jeg kender dig ret nu, forløser det dig ikke rigtig. Jeg tror, det eneste, der kan løse dig fra dig selv nu er kontant afregning, hvis jeg giver dig en straf, der kan mærkes!"

Dorthe nikkede.

"Det ville føles bedre. Men hvorfor tænker du på mig?"

"Efter aftensmaden," oplyste Siri uden at svare på Dorthes spørgsmål.

"Tak," svarede Dorthe.

Aftensmaden blev spist næsten i stilhed. Det var mærkeligt med en nøgen Dorthe, der først satte sig, da alle havde fået. Efter aftensmaden ryddede Dorthe af.

"Har du sådan en, som man kan proppe ind bag i hende?" hviskede Siri til Iver.

Iver grinede, så hviskede han tilbage: "Men den sidder fast på mig!"

Siri rødmede, men Iver rejste sig og kom lidt senere tilbage med en præsentabel buttplug.

"Eller tænkte du på en nipsting?" spurgte han Siri.

Siri sagde ikke noget, men nikkede og rejste sig. Lidt efter kom hun tilbage med flasken med Dorthes bodysæbe.

"Fucking sæbe," sagde hun bare og stillede flasken på bordet.

Dorthe nikkede.

"Herhen, tøs!" sagde Siri med en håndbevægelse.

Lidt ængsteligt trådte Dorthe hen til Siri.

"Ja, frøken," sagde hun.

Dorthe blev stillet med armene til siden og let spredte ben. Nu begyndte Siri at sæbe Dorthe ind over hele kroppen. Uden kærtegn, uden smerte, bare sæbet ind. Dorthe blev alligevel overrasket, da Siri smurte sæbe i hendes øjne. Hun var på vej til at ville skylle øjne, da en brysk reprimande fra Siri stoppede hende. Dorthes øjenlåg var i hektisk aktivitet.

"Ned på alle 4, tøs!" kommanderede Siri.

Med tilkæmpet ro efterkom Dorthe ordren. Bag Dorthes ryg fandt Siri pluggen frem. Med kendermine smurte hun den - i flydende sæbe. Da hun var tilfreds, smurte hun to fingre og pressede den ene ind i Dorthes røv uden varsel. Dorthe gav sig men tog imod. Én finger blev til to, og snart havde Siri fået fingrene ud og sat pluggen til Dorthes lidt udvidede hul. Langsomt men støt pressede hun den op i Dorthe.

"Det svier," klagede Dorthe sig.

"Det var tanken," svarede Siri. "Du må kravle til vandposten i gården og vaske dig. Men pluggen bliver!"

Dorthe kom hurtigt af sted. Bare for at slippe for svien i øjnene var hun villig til at kravle nøgen gennem perlegruset på gårdspladsen. Ilden i enden var nok bare en pris, hun måtte betale. Denne tidlige oktoberaften vaskede hun sig med iskoldt vand på gårdspladsen.

Da hun kravlede tilbage, med ild i rumpen, stod Siri klar med et håndklæde i entreen.

"Rejs dig op, tøs!" sagde hun.

"Ja, frøken Siri," mumlede hun og rejste sig med kantede bevægelser. Svien var virkelig ubehagelig.

Siri tørrede hende. Så gik de tilbage i køkkenet til de andre.

Dorthe klagede sig. Siri kiggede kritisk på hende.

"Så læg dig ned på gulvet og onanér. Så tænker du på noget andet."

Dette var ikke til diskussion, vidste Dorthe instinktivt. Hun lagde sig på gulvet og begyndte forsigtigt at røre ved sit skød og gøre alt dét, hun plejede. Men virkningen udeblev. Svien fyldte for meget i hende. Hun prøvede at gøre det mere voldsomt, mere intenst. Hun end ikke nærmede sig højdepunktet. Modløst lod hun hænderne synke.

"Jeg kan ikke," jamrede hun.

"Hvem har givet dig lov til at stoppe?" spurgte Siri.

Dorthe sukkede og gik i gang igen. Et øjeblik kiggede Iver, Mette og Siri på hende. Så begyndte de minsandten at spille 500. Aldrig før havde Dorthe følt sig så åndssvag og ydmyget på én gang. De kiggede ikke engang!

Det var Siri, der efter ørkes- og formålsløst onani forbarmede sig over hende.

"Er det stadig slemt, tøs?" spurgte hun.

"Ja, frøken Siri," indrømmede Dorthe. Hendes hænder kørte stadig i skridtet.

"Du må stoppe og vaske pluggen," gav Siri lov til.

Taknemmeligt rejste Dorthe sig.

"Ude ved vandposten?" spurgte Dorthe forsigtigt.

Siri nikkede. Dorthe så ikke, at Siri begyndte at varme en gryde med vand på brændekomfuret og fandt en tragt frem. Vandet var lige ved at være lunkent, da Dorthe kom tilbage.

"Læg dig på gulvet, men træk dine knæ så meget mod dit ansigt, at du ligger med røven lige i vejret!" forklarede Siri.

Uden at kny gjorde Dorthe som befalet. Men blev lidt betænkelig, da hun fik tragten sat i det lille hul, der ikke var så lille nu. Med en kop øste Siri lunkent vand fra gryden og ned i tragten. De små skyl af lunkent vand var en mærkelig fornemmelse. Dorthe følte sig mere og mere fyldt; en fornemmelse, der snart blev trykkende.

Så fjernede Siri tragten.

"Du er stadig udvidet ... vi kan jo ikke have, du drypper," sagde Siri og satte pluggen i igen.

"Rejs dig," sagde Siri.

Dorthe kom op.

"Hop lidt," sagde Siri.

Forsigtigt begyndte Dorthe at hoppe. Det skvulpede og bølgede og trykkede i hende.

"Nu kan du tilbyde os hver især, at din tøsetunge kan slikke os til orgasme. Når vi er tilfredse, kan du få lov til at tømme dig," sagde Siri.

"Må jeg slikke dig til orgasme med min tøsetunge, frøken Siri?" spurgte Dorthe, men kunne ikke se hende i øjnene imens.

Siri var hurtigt ude af sin overall og sad klar. Siri så meget tilfreds ud, da hun var kommet med et hvin efter at hun havde holdt Dorthes hoved fast mellem sine ben uden nåde. Mette fik en mere stilfærdig og langsom orgasme. Men hun blev også tilfreds.

Også Iver ville slikkes.

"Jeg vil gerne, at du sprøjter hende i ansigtet, hvis det ikke gør noget," bad Siri.

Iver nikkede med et grynt. Og lidt efter trak han lemmet ud af Dorthes mund. Hans ladning ramte Dorthes pande og kind. Dorthe var ligeglad med sperm i hovedet.

Da Siri gav hende lov, pilede hun på toilettet. Så snart hun havde taget pluggen ud, fossede kaskade af spildevand ud af hende. Og da hun sad et øjeblik og nød tomheden, opdagede hun at svien var forsvundet.

"Tak, frøken Siri," sagde hun stille, da hun kom tilbage. Spermklatterne havde hun ikke turdet røre ved.

"Laver du aftenskaffe?" spurgte Siri.

Dorthe nikkede. Efter denne dag ville aftenskaffe være godt.

Fortsættes HER