Strømsvigt - del 10

Har du ikke læst tidligere afsnit, kan du gøre det HER

Resumé:

Der er strømsvigt. Hvor omfattende det er vides ikke, men de to piger som var i sommerhus, er endt hos en familie på en gård, og de prøver at klare hverdagen uden strøm. De får en masse erotisk oplevelser samtidig, og Mette har netop været sendt til Haderslev til hest for at undersøge mulighederne om salg af produkter fra gård. Imens havde Siri en meget intens sexoplevelse med gårdmandsparret. Dette skete i afsnit 9, nu må vi se, hvad der videre sker…

------

Nuvel. Mette havde været i Haderslev mens Siri var havnet i Dorthe og Ivers seng. Mette havde fundet ud af, at der foregik livlig handel langs indfaldsvejene, at man brugte rede penge, men dem var der ikke mange af; for hvem havde haft kontanter, da strømmen forsvandt. Til gengæld byttede man på livet løs og sidst men ikke mindst handlede man med gældsbeviser. Mette kunne også fortælle, at mad var ved at være et problem. Mælk havde Mette slet ikke set.

Mette og Iver var derfor stået op, før fanden fik sko på, for at gøre gummivognen klar, fylde frosset vand i fryseren på ladet til at holde mælken kold, læsse et par sække majs og nogle gulerødder, som nabobonden kom med. Hestene blev spændt for og de skrumlede fra gårdspladsen lige omkring solopgang.

Siri vidste godt, hvad hun skulle: Malke (det havde de gudskelov fået strøm til), drive kreaturerne ud i folden, reparere pigtrådshegnet et par steder og ikke mindst pløje lidt med en af hestene. For to måneder siden havde Iver ikke anet, at den plov, der hang til pynt på ladevæggen, nogensinde skulle blive plov igen.

Schæferhunden Carlo kunne godt lide pløjning. Så kunne den både være sammen med Siri og vimse rundt alt det, den ville. Og Siri nød selskabet.

Da det var ved at blive aften, og Siri havde sat hesten i bås igen, følte hun sig i sin gode ret til at forkæle Siri lidt. Dorthe var tilsyneladende ikke lige i huset, så Siri varmede en stor gryde vand på brændekomfuret og bar den op på badeværelset. Hun klædte sig af og nød lidt af det varme vand på sin krop. Mon ikke hun kunne tillade sig at tage lidt af Dorthes lækre flydende sæbe, tænkte Siri. Det ville Dorthe ikke have noget imod, ræsonnerede hun sig frem til; det havde hun ikke haft de par gange, hvor Siri havde spurgt.

Hun mødte Dorthe på gangen. Dorthe vejrede det straks.

"Har du brugt min sæbe? Jeg skal lære dig!" udbrød Dorthe, som uden videre tog ved Siris øre og trak hende ind i soveværelset.

Inden Siri så sig om, var håndjern sat fast om Siris håndled, og så trak Dorthe afsted med hende igen. Uden reelt at kunne yde modstand blev Siri trukket ind i stalden og forbi køerne og skubbet ind i den første ledige bås. Hvor fikst Dorthe fik hendes hals spændt fast forstod Siri ikke. Men pludselig sad hun på knæ, fastspændt foroverbøjet, med bagbundne hænder og uden at være i stand til at finde en behagelig position - stadig nøgen; og Dorthe var gået.

Siri ville gerne tænke over situationen, men indså hurtigt, at der ikke var noget at tænke over. Hun fattede ikke, at Dorthe var blevet så vred.

Og pludselig hørte hun hundeskridt nærme sig. Walter kiggede spørgende på hende.

"Ja, det var ikke så godt, Walter," fik hun sagt.

Walter lagde hovedet på skrå og kiggede lidt. Så gik den om bag hende. Pludselig mærkede hun en kold snude i sit skridt.

"Nej, Walter," sagde, men snuden forsvandt ikke.

"NEJ, WALTER!" sagde hun mere bestemt.

Et øjeblik efter forsvandt snuden. Men så mærkede hun tungen, der med lange våde bevægelser begyndte at slikke hendes køn. Siri ville det ikke.

"Nej!" råbte hun, men Walter havde ikke i sinde at stoppe. Det føltes helt vildt med hundetungen. Men her satte Siri grænsen.

"Nej Walter! Hjælp!" råbte hun af sine lungers kraft, hvad der ikke fik Walter til at stoppe den behandling, som Siris krop fandt pirrende, selv om hver fiber i hende fandt den frastødende...

Og så kunne Siri pludselig mærke Walters pote på sin ryg. Samtidig hørte hun Carlo komme løbende; et glimt af håb tændtes i hende. Carlo bjæffede ad Walter, der på sin side knurrede ad Carlo. Så løb Carlo igen, og Siri var alene med Walter igen.

Igen kom poterne op på Siris ryg. Hvis hun nu strakte benene ud, ville hun ligge for flad til, at Walter kunne komme til, tænkte Siri og prøvede. Hun havde ikke tænkt på, at hun så bare hang i halsen, så det duede ikke. Så et øjeblik efter måtte hun løfte bagdelen igen. Walters poter var straks tilbage på rygge.

Siri krydsede benene. Så hørte hun en knurren, hun ikke havde hørt fra Walter før. Siri var ikke i tvivl om, at hun lige var blevet beordret til at få benene fra hinanden eller at tage konsekvenserne. Langsomt tog Siri benene fra hinanden. Skulle hun nu virkelig voldtages af en hund? Hun blev smertelig bevidst om, at hun nu var den laveste tæve i kobbelet - og intet kunne gøre.

Med et tilfreds bjæf placerede Walter forpoterne på Siris ryg, lige hen over hendes bundne håndled, men hun turde ikke skubbe ham ned. Og så mærkede hun noget ved sin skedeindgang. Det svuppede op og ned nogle gange og kunne ikke rigtig ramme. Så føltes det pludselig rigtigt, opdagede Siri med rædsel, at hun tænkte, og følte sig straks helt forkert.

I samme splitsekund gik stalddøren op. Siri hørte Mettes muntre stemme snakke med Carlo:

"Ja, hvorfor ter du dig så åndssvag, Carlo?"

Et øjebliks stilhed, så stak Mette i løb. Walter peb, da hun nærmest flåede ham ned fra Siri. Han stak af med halen mellem benene.

"Dygtig vovse, Carlo, at slå alarm," roste Mette, mens hun befriede Siris hals. Hun hjalp Siri med at rejse sig op.

"Tak," stønnede Siri.

"Vi må vist finde et par håndjernsnøgler," svarede Mette.

Med en logrende Carlo foran sig gik de. Lige før de skulle træde ud på gårdspladsen, stoppede Mette Siri og kiggede hende dybt i øjnene.

"Et ærligt svar Siri," sagde hun, "var det kun 'nej' eller var der også en lille smule 'ja'?"

Siri slog tavst blikket ned og rødmede.

"Jeg forstår." Mette nikkede vidende, da de trådte ud i sollyset.

"Hva' i hulen!" udbrød Iver oppe på gummivognen læssede spande med vand ud af fryseren, da han så Siri komme ud af stalden, nøgen, bagbundet og rystet.

Uha for et sted at stoppe historien denne gang, men det bliver spændende at se, hvad er kommer til at ske næste gang /Red

Fortsættes HER