Straffen

Straffen er en indirekte fortsættelsen af Et sidespring betales

Jeg tænker slet ikke. Jeg KAN ikke, Det hele kører rundt i mit hoved. Det eneste jeg ved at jeg skal have prygl, tæsk, klø spanskrør. 2x40 slag! Og at jeg er på vej hen til det sted hvor det skal ske. Kornskrivergade 15. Mit navn er David. Jeg er juniorvekselerere i firmaet Adam Jakobstad et af de ældste og mest respekterede pengefirmaer, grundlagt for 137 år siden af indvandrer fra Tyskland. Jeg er blevet anbragt der af min onkel, slægtens overhoved siden min fars død.

Lønnen er elendig, men jeg havde fundet en fidus: Handel med sydamerikansk valuta, specielt i weekenden. Købe om fredagen og sælge om mandagen. Problemet var blot, at det ikke var mine penge, men at jeg "lånte" dem fra en konto der tilhørte en gammel enke, som knap nok vidste hvad hun havde på den. Det gik fint lige indtil der kom krydsrevision… en weekend.

Mandag stod jeg foran seniorchefen, gamle vekselerer Nussplant. Han var ikke vred, han var skuffet.

"Det er kun sket èn gang før, i 1920. Den unge mand fik en enkeltbillet til Amerika, men det kan jeg ikke i dag. Jeg er nødt til at bortvise Dem og underrette Deres hr. onkel om årsagen. En politianmeldelse vil være skadeligt for firmaet."

Jeg var rædselsslagen.

"NEJ, onkel flår mig levende, mine yngre søskende vil drukne i skam. Min søster skal giftes snart NEJ. PLEASE. Kan vi ikke lave en deal, jeg er villig til alt, bare onkel ikke får det at vide."

Nussplant så på mig.

"Godt, der findes en anden udvej, den har aldrig været brugt i firmaet før. Ifølge vor tradition straffes bedrageri med 40 stokkeslag. De har forbrudt Dem to gange ved at handle ulovligt og ved at låne penge. Det giver 2x40 slag, men man trækker et fra hvert af de 40 hvis man skulle have talt galt under afstraffelsen. Der findes en mand som straffer folk, ikke med stok men med spanskrør Jeg kender ikke manden, men kan få det opklaret. Han vil så tage kontakt med Dem. Accepterer De. Hvis ikke bedes De rydde Deres skrivebord omgående og jeg vil med stor sorg underrette Deres hr. onkel."

Der var intet valg, intet alternativ. Jeg bøjede hovedet og accepterede.

"Godt. De får besked direkte. Denne samtale forbliver mellem os to, ingen andre får besked."

Torsdag modtog jeg en anonym SMS: Jeg venter dig på Kornskrivergade 15 fredag kl. 16. Rattan import/export. Nu er jeg på vej. Rædselsslagen for 80 rap med et spanskrør. Kan man overleve det?

Jeg spurgte blandt mine venner om de kendte noget til en der slog. Der var en der sagde at han troede nok at han fandtes. Hen hed Rotten eller sådan noget. Men tilføjede han: "Undgå ham. Unge advokat Cain kom i karambolage med ham… og det gjorde vist meget ondt."

Kornskrivergade 15 var en port med en grønthandler ved siden af. Jeg rystede, enhver tanke var forsvundet, og jeg kæmpede for at holde på vandet. Porten var låst, men der var et meldesystem. Jeg trykkede på Rattan import/export. Porten gik op og en stemme sagde: Gå over gården, ind i baghuset og op på 3. sal."

I gården holdt en varevogn og en 17-18 års perkerdreng var ved at læsse den af. Baghuset var på 3 etager. Kun 3. sal var beboet, resten lignede lager. Jeg bankede på døren og trådte ind i en slags forkontor.

Bag et skrivebord sad en mand, omkring 55 år. Hornbriller og gråt hår. Han så køligt på mig.

"Unge David du ved hvorfor du er her. Lad os komme i gang."

Det sortnede for mig:

"Kan vi ikke lave en aftale. Jeg kan ikke tage så meget. 80 er umuligt. Jeg skal nok adlyde."

"Unge mand. Du vil blive forbløffet hvis du vidste hvor meget folk kan tage når de først ligger over bukken... MEN DET FINDER DU UD AF! Gå ind ved siden af. Strip HELT, Læg dit ur i bukselommen og læg al tøjet i kurven. AFSTED... NU!"

Det andet rum var større og forsynet med ovenlysvinduer. Omtrent i midten stod et underligt møbel, en slags buk Nederste del var understellet af et af disse moderne skriveborde der kan hæves og sænkes elektrisk, men i stedet for en bordplade var der en vandret træbjælke hvis sider var dækket med en slags læderpølle. Læderet var slidt blankt på midten og enkelte steder var der skjolder efter noget fugtigt. Jeg gyste ved tanken om årsagen.

Langsomt klædte jeg mig af. Rummet var varmt, jeg frøs ikke, tværtom sveden løb ned af mig.

"Hr. Rattan. Må jeg gå på toilettet jeg…"

"Døren er der" lød svaret.

Da jeg kom ud var det endnu en person i rummet. Perkerdrengen fra gården. Han stirrede hånligt på mig, medens jeg stod der nøgen og med hænderne foran skridtet. Kun med en guldlænke om halsen.

"Hænderne ned langs siden."

Jeg var rød i hovedet, jeg følte min pik rejse sig og var klar over at perkerdrengen så at den var omskåret.

"Hen til bukken!"

Bjælken kørte op og ned til den var lige ud for skridtet.

"Bøj, dig, stræk hænderne frem. Mustapha, bind ham."

Inden jeg kunne reagere havde Mustafa bundet mine håndled sammen og ført en snor over til en krog på væggen så jeg stod med overkroppen nedad i en vinkel på 30 grader.

"Bind hans ben ud til siden."

Benene blev bundet til bukkens ben. Det gav et chok i mig da Mustaphas hænder strejfede mine nosser, var det med vilje? En sidste justering op/ned med bukken og jeg stod helt fastspændt, uden at kunne røre mig en tomme. Det eneste jeg kunne bevæge var hovedet og kun en lille smule. Men nok til at se spanskrøret.

Så kom slaget: AUUUGH... iiigh... nej. En jagende smerte først på røven så i resten af underlivet. Jeg skreg til himlen.

"Gag ham dreng."

Mustapha tog fat i mit hår, tvang hovedet tilbage samtidig med at han proppede noget i munden på mig. En slags gummiblære der kunne pustes op med en slange. Den tvang min tunge bagover, det eneste jeg kunne udstøde var uuugh og aaaagh.

"Det var 1. slag, vi fortsætter, Mustapha vil du tælle."

2. En ny smerte, der blev kvalt i gaggen. Jeg skreg og skreg, men det var kun inde i mit hoved det kunne høres. Udvendig var det bare et UUUGH! Det eneste jeg kunne røre var hovedet, min røv lå helt fast. Først Mustaphas tal: 27. Så suset af spanskrøret lige efter. Smellet når det ramte kødet... og så altså det lydløse skrig, gentaget medens jeg ventede på det næste.. 28.. 29.. 30. Mustaphas stemme var det eneste klare, resten var bare en tåge af smerte. Jeg skreg, medens jeg forbandede Rattan, Mustapha, hr. Nussplant, enken hvis penge jeg havde lånt, og alle andre i hele den uretfærdige verden.

39. Suset stoppede, men smerten hang der stadig. Fra øverst på min ende til på lårene. Jeg havde fået over det hele.

"Jeg går en halv time," sagde Rattan. "Pas på ham Mustapha, og du David, kan tænke over, at du kun er igennem halvdelen."

Jeg hørte døren lukke. Så blev snoren til mine hænder løsnet, men kun lidt. Luften til gaggen blev delvis lukket ud, så jeg med besvær kunne sige noget. Et glas med vand og et sugerør dukkede op foran min mund, jeg drak begærligt.

Jeg prøvede at formulere noget: "Må jeg få mere?"

Resultatet var et hårdt klask på min smertende røv.

"Det hedder HERRE… Svin!"

Jeg bed ydmygelsen i mig. Svinet er urent både for Mustapha og mig. Nu viste jeg hvad han betragtede mig som. Det laveste lave, mindre end en slave.

"Må jeg få mere HERRE?"

Jeg fik faktisk mere, og begyndte at slappe af, så godt det kunne lade sig gøre. Pludselig mærkede jeg Mustaphas hænder på min krop. De var bløde, smidige og varme. De gled ned af min ryg, Forbi lænderne og ned på lårene. Da de kom til indersiden greb rædslen mig. Jeg har lige siden puberteten haft mareridt om at jeg bliver voldtaget af en mand. NU VAR DET VIRKELIGHED.

Jeg kunne mærke fingeren der søgte ind i mit røvhul. Den drejede sig og undersøgte alt, så forsvandt den. Så kom der noget andet. Jeg vidste hvad det var: En perkerpik der blev lagt tilrette.

"NEJ!!" Skreg jeg gennem gaggen med en blanding af skam og smerte.

"NEJ, DU MÅ IKKE, HØRER DU, LAD VÆR'"

"Stå stille svin," var svaret efterfulgt af ydmygelsen da den trængte ind. Han jog den ind og ud flere gange. Til sidst kom han. Jeg mærkede varmen da han tømte sin sperm ind i mig. Pludselig hold han op, og efterlod mig snøftende.

"NU VED DU HVEM DER EJER DIG SVIN… SVAR"

"Ja Herre" mumlede jeg.

Han nåede lige at stramme snoren om mine hænder og puste gaggen op før Rattan kom tilbage. Han spildte ikke tiden. Det første slag faldt prompte på min stakkels ophovnede røv. Det var en anden slags smerte nu. Det var ikke de enkelte slag mere, snarer en løbende smerte, blandet med en enorm ydmygelse.

Jeg mærkede hvordan huden sprang, og noget begyndte at løbe ned ad lårene, og da jeg ikke kunne holde mig mere blev jeg klar over hvorfor der var skjolder på læderpøllen.

Men pludselig holdt det op. Og, hurtigere end jeg havde troet, stod jeg foran hr. Rattan, medens jeg kunne mærke Mustaphas hånende blik.

"Ved du hvorfor du er blevet straffet".

"Ja hr."

"Godt, klæd dig på, Mustapha følger dig ned. Jeg skriver et brev til din chef OG DU MØDER PÅ ARBEJDE PÅ MANDAG."

Mustapha fulgte mig ned. I Porten så han koldt på mig og sagde: "Du ved hvem du tilhører... svin. Glem det ikke."

Jeg var for forvirret til at svare, jeg ville bare ud, væk fra alt det her.

---

Jeg gik hjem, tog alt tøjet af igen, der var blod på underbukserne. Med koldt vand fra telefonbruseren forsøgte jeg at dulme smerten. Hele natten lå jeg vågen på maven, hver gang jeg bare løftede et øjenbryn jog en smerte igennem mig. Ud på morgenen faldt jeg endelig i søvn, plaget af drømme om en kæmpe pik der jog ind i mig. Det var mærkeligt for jeg følte en slags vellyst og en længsel efter mere.

Hen af formiddagen lykkedes det mig at stå op, men først om søndagen kunne jeg sidde ned, og det kun med stort besvær!

---

Jeg gik på arbejde mandag. Nussplant holdt sit ord, han nævnede ikke sagen med et ord, og enken led intet tab.

MEN HVAD MENTE MUSTAPHA MED: "DU VED HVEM DU TILHØRER" OG HVORNÅR VIL HAN KRÆVE SIN RET?