Johanne og Stig Straffelejr Har du ikke læst tidligere afsnit, kan du gøre det HER Resumé: Sif er Kaspers kæreste og slavepige. Hun har fornylig været udlånt til Stig og Johanne, uden dog at ane, hvem Stig og Johanne er. Johanne læser på seminariet, og for at undgå tidligere tiders fejltrin, har hun fået Stig til at tage hånd om sig... Du kan læse tidligere afsnit om Sif, Kasper og Johanne HER. Sif lyttede undrende til min telefonsamtale, mens hun prøvede at regne ud, hvad den handlede om. Det var lidt svært, for hun hørte jo kun, hvad jeg sagde. "Fik hun 4? Jamen, det er da bestået..." "Jeg behøver ikke noget tak for sidst."

"Jo, det lyder fristende, men er det en god idé?" "Er du sikker?" "Hvad siger hun til det?" "Hvor længe snakker vi om?' "Nej. En uge synes jeg er i overkanten." "En weekend? ok - ja, fredag. Det siger vi. Hej!" Sif vidste, at jeg lige havde brug for et øjeblik til at fordøje ordene, før det gav mening at spørge mig. Men faktisk begyndte jeg selv at fortælle øjeblikket efter. "Det var Stig," sagde jeg. "Stig?" spurgte Sif og anede ikke, hvem jeg snakkede om. Jeg begyndte at smile. "Nå nej. Du ved jo ikke, hvem det var, du var hos, da jeg lånte dig ud i efteråret." "Og det var Stig?" ville Sif vide. Jeg nikkede.

"Hans Johanne har fået 4 til en eksamen på seminariet. Det er Stig lidt skuffet over og synes, at hun skal få en lærestreg." "4 er da ikke så galt," indvendte Sif. "Men det kunne være bedre," bemærkede jeg. Og det indrømmede Sif. "Og straffen er en weekend hos os," fortsatte jeg. "Hvor uforskammet! Er vi så slemme?" Sif flækkede af grin. "Det er nok mere tanken, at hun skal få det hårdt her," ræsonnerede jeg. "Betyder det, at din pik skal op i hendes fisse?" spurgte Sif. Jeg så godt det triste udtryk, der efter lidt eftertanke var kommet i hendes øjne. "Sif, hvad er du?" spurgte jeg hende. "Jeg er din kæreste!"

svarede hun med et trodsigt udtryk og tryk både på "jeg" og på "kæreste". "Hvad er du mere?" spurgte jeg. Sif bed sig i læben og kiggede ned i køkkenbordet: "Jeg er din slavepige, massa," sagde hun tonløst. "Så skal du nok ikke bestemme, hvor jeg er henne, vel?" spurgte jeg. Sif rystede på hovedet og mumlede en undskyldning. "Men hvad er du bange for?" spurgte jeg. "Måske er jeg bange for, at du kan lide hende mere end mig, at hun knepper bedre, er mere moden, mere lydig, at du hellere vil hende!" væltede det ud af hende. "Inderst inde vil jeg ikke dele. Min kæreste. Min massa. Min pik!"

Efter en pause fortsatte hun, med trodsig mine: "Ja, jeg ved det: Sådan skal en slavepige ikke tale. Men nu har jeg sagt det." Med en bevægelse med pegefingeren fik jeg vinket Sif over til mig. Uden instruktion løftede hun op i nederdelen og lagde sig over mit knæ, mentalt forberedt på sin straf. Artigt samlede hun armene på ryggen, så hænderne tog ved modsat arms albue. Jeg strøg hende blidt over enden. "Spred benene!" kommanderede jeg. Sif åbnede sig lydigt, men sagde "Please ikke dér!" i forventning om ubehagelige slag på sin ubeskyttede fisse. Blidt begyndte mine fingre at røre hendes skridt. "Sif?" sagde jeg. "Ja, massa?" svarede hun.

"Hvorfor tror du, at du skal straffes for noget, jeg har bedt dig sige? Spurgte jeg dig ikke, hvad du var bange for?" spurgte jeg. "Jo... men... åh, jeg er forvirret nu," sukkede hun. "En slavinde kan være det kæreste eje, en massa har," oplyste jeg, "og jeg er faktisk lidt stolt og beæret over, at du bliver jaloux." Sif nikkede og sukkede velbehageligt. "Du skal ikke være bange, men du bestemmer det ikke," fortalte jeg. "Jeg ved det godt, massa. Det, du gør, er lækkert. Mere lækkert end jeg har fortjent," bemærkede hun med grødet stemme. "Når du ved dét, er der jo ingen grund til at være hård ved dig, vel?"

spurgte jeg, mens jeg lod to fingre smutte op i hende. "Tak massa," stønnede hun. Mens jeg greb fat om armene fortsatte den anden hånd bevægelsen ind og ud af og op og ned i Sif. Hendes stønneri tog til, og hun er ikke en af de stille. "Massa, må jeg komme?" spurgte hun lidt efter, mens der kom slubrelyde ud af hendes kusse. "Go as you please, tøs," svarede jeg. En af de ting, som jeg aldrig oplevede hos salig Katrine, var, at hun sprøjtede. Sif gør det tit. Inderst inde synes hun, det er lidt ulækkert og pinligt. Og hun skynder sig som regel at tørre det op, i stedet for at nyde øjeblikket.

Også denne gang ville Sif rejse sig, men jeg holdt hende. "Køkkengulvet tager ikke skade," oplyste jeg, og Sif lagde sig tilbage, "Nyd nu bare fornemmelsen af din lystne og tilfredsstillede fisse, af de følsomme skamlæber og af klitten, der kan mærke hvert lille træk i luften, så stor og følsom og langt fremme, som den er!" "Jeg bliver helt bordelrød i hjernen, når du snakker sådan, Casper," sukkede Sif. Jeg grinede lidt over udtrykket, men vidste udmærket, hvad hun mente. Jeg slap Sifs hænder og kunne se, at det var en lettelse for hende at kunne støtte sig med dem. "Er der noget, jeg skal gøre for dig?"

spurgte Sif, vel vidende, at hun var sluppet billigt, da hun fik lov at rejse sig. "Ikke nu," svarede jeg; et af de store problemer ved at have en kvinde til rådighed er, at man skal huske at dosere sig selv fornuftigt. "Jo forresten," sagde jeg, "du kan være nøgen i aften. Så kan jeg nyde at tænke på, hvor heldig jeg er." Sif smilede og lagde nederdel, top og BH af. Senere på aftenen så vi tv. Der var en håndboldkamp, der desværre hurtigt blev kedelig. Sif sad og lænede sig kælent op ad mig. "Så vi skal straffe Johanne?" spurgte hun. "Nok mest mig," brummede jeg. "Må jeg lave et forslag?" spurgte hun. Jeg nikkede.

Sif flyttede munden helt hen til mit øre. Det var på en måde tydeligt, at noget i hende vægrede sig ved at sig dét højt, som hun hviskede til mig. Da hun var færdig med beskrivelsen, sagde jeg blot "Helle for ikke at blive straffet af en jaloux kvinde!" og måtte undre mig over den ondskab, der kunne bo i Sif. Jeg begyndte at grine, da Sif fik det flove udtryk, som jeg forestiller mig en dreng får, når forældrene lige har opdaget, at han har barberet hunden med fars barbermaskine. "Nogle gange har du en skummel hjerne," konstaterede jeg. "Jeg ved det," sukkede hun opgivende. I løbet af de kommende dage tyggede jeg på Sifs plan.

Hvis vi gennemførte den, kunne de andre dage være ret blide. Så jeg meddelte Sif, at vi gjorde, som hun foreslog, og hun fik besked på at skaffe det fornødne. Fredag: Johanne kommer Vi var klar, da vi om fredagen hentede Johanne i Odense. Hun havde, som alle andre, tykt vintertøj på. Hun genkendte Sif - mig kendte hun jo ikke. Johannes forsøg på smil og knus fejede Sif til side med den knappe besked: "Det her er Casper. Du skal gå 5 skridt efter os!" hvorpå vi vendte os om og gik til bilen. Ankommet til matriklen spurgte jeg Johanne: "Hvad har Stig fortalt om dit ophold her?"

"Kun at jeg er her for at straffes - og at jeg skal adlyde jer," oplyste hun. "Hvordan har du det med det?" ville jeg vide. "Det var ikke dét, jeg havde tænkt på, da jeg gav Stig lov til at straffe mig, at han kunne gøre det gennem andre. Jeg er noget bekymret, men accepterer det," forklarede Johanne og fortsatte: "Må jeg spørge om noget?" Jeg nikkede. "Hvad skal jeg kalde jer?" spurgte hun. "Det er Sif, og jeg er Casper," oplyste jeg. "Må jeg få et stopord?" spurgte hun. "Dit stopord er 'stopord'," oplyste jeg. "Det var nemt," bemærkede hun. Under vintertøjet havde hun en kort jakke på, derunder en hvid skjorte, som syntes lidt gennemsigtig.

Tydeligvis ingen BH. En ternet nederdel, der gav den gamle EDB-term "hulkort" en ny betydning. Hvide knæstrømper. Flade ballerinaer. Det var den mislykkede skolepige, der skulle straffes. Vi fik Johannes taske på plads og hendes tøj af. Og lidt efter blev hun placeret på spisebordet, som vi havde bredt voksdug ind under. Arrangementet gjorde Johanne betænkelig, men hun ydede ingen modstand, da jeg anbragte en solid brystbesnøring. Hendes betænkelighed blev ikke mindre, da vi fæstnede et kosteskaft på tværs af brystbesnøringen. Vi trak begge hendes knæhaser om bag kosteskaftet og fastgjorde knæene til skaftets ender. Vi sluttede med at binde hendes hænder til brystbesnøringen.. Nu lå hun åben, værgeløs, ubekvem og knapt i stand til at røre sig foran os.

Jeg smurte glidecreme i hendes røv og smed bukserne. Jeg smurte også min pik og begyndte lige så stille at trænge mig ind. Johanne var tydeligvis vant til, at der blev stillet krav til dette hul. For hun åbnede sig nemt og ukompliceret. Da jeg var helt inde, smilede Sif til mig og sagde:" Jeg håber, det her bliver en fed fornemmelse for dig!" Så gik Sif ud i køkkenet for at komme tilbage med en lille gryde med en skål i vandbad. Johanne havde fået bange anelser. Hun rystede på hovedet. "Det mener I ikke, vel?" spurgte hun Sif ængsteligt. "Ak jo. Det er jo ikke en forlystelsestur," svarede Sif køligt.

Trækningen i Johannes underliv, da Sif påførte den første stribe varm voks på Johannes behårede trekant med en spatel, forplantede sig direkte i min pik og føltes vidunderligt. Jeg havde lejlighed til at støde et par gange, før Sif skønnede, at voksen var blevet fast nok. Et skrig i den ene ende, en voldsom trækning i den anden ende, som masserede min pik voldsomt, og en rrriiitsj-lyd gav det, da Sif trak den første stribe voks af og afslørede en rosa, hårløs stribe. Det gav et sæt i Johanne, da jeg blidt rørte den følsomme stribe, mens jeg begyndte at pumpe igen. Sif anbragte den næste klat voks.

Mens den størknede, nulrede hun blidt Johannes klit, til Johanne begyndte at stønne. Pludselig fik Sifs anden hånd ved den størknede stribe, og med et nyt "rriitsj" bragte hun Johanne fra nydelse til smerte på et splitsekund, og Johannes støn blev til et skrig og et mærkbart klem i min pik, uden at Johanne kunne gøre noget som helst. En ny lyserød hårløs stribe dukkede op. Jeg gjorde mig færdig i Johannes røv, mens Sif igen nulrede Johannes klit og de spændte bryster. Johannes støn blev mere og mere heftige, men da vi skønnede, at Johanne måske var i nærheden ad at komme, stoppede vi. "Nej-nej-nej," peb Johanne, da Sif påførte en ny stribe voks.

Et lille fælt smil dukkede op i Sifs ansigt. "Står du og nyder det?" spurgte jeg Sif. Sif rømmede sig og sagde: "Min krybdyrhjerne morer sig; et andet sted føler jeg virkelig med hende," svarede Sif. "Så må vi jo sørge for at holde din krybdyrshjerne i ave og for, at du ikke trækker pinen ud," konstaterede jeg. Og lidt efter stod Sif uden nederdel og med klemmer i skamlæberne. Jeg havde det lille sæt med lodder klar, som jeg ville hænge i klemmerne, som tiden gik. Nu så Johanne pludselig medlidende på Sif. "Er han så hård?" spurgte hun. "Det kan han være," bemærkede Sif, "Klar?" Johanne sukkede og nikkede.

Hun skulle gennemgå to omgange mere, før hendes fisse var hårløs - foran. Sif havde på det tidspunkt nogle lodder hængt i skamlæberne og bevægede sig påfaldende forsigtigt. Nu er jeg indimellem en skidt fyr. Jeg elsker Sif, men jeg elsker også at rage i Sifs fisse, når hun har klemmer og vægte i skamlæberne. Jeg elsker magten at få hende til at nyde, selv om hun egentlig ikke vil; selv om hun hellere vil synes, at det er synd for hende, når hver bevægelse hiver og svinger og niver i hendes skamlæber. Det er sjovt at se hende komme med denne blanding af følelser, som hun stadig kan blive flov over. Sådan var det også i dag.

Henne fra bordet smilede Johanne. "Åh, bor der også en pæn pige i dig?" spurgte hun. Sif smilede genert og nikkede. Johannes knæ og hænder blev løsnet. Jeg afmonterede kosteskaftet, så hun havde brystbesnøringen tilbage. Jeg pressede hendes overkrop ned mod bordpladen, så hun gav sig, da presset på hendes spændte bryster øgedes. Hun fik besked på at sprede sine balder. Hårene omkring Johannes røvhul krævede tre omgange, som Johanne våndede sig over, men hvor hun artigt holdt sine balder adskilt. Sif havde, takket min mildhed, fået lov til at tage klemmerne af. Det var hun ret taknemmelig for - og så alligevel. Sif trak mig til side, lagde armene om min nakke: "Casper, du er sød og betænksom.

Nogle gange er du hård, men så bliver du ofte bekymret og blød. Hverken Johanne eller jeg er lavet af porcelæn. Vi skal nok sige til, når vi ikke kan klare mere. Og du skal huske, at Johanne ikke er her, fordi hun skal. Hun er her, fordi hun vil; måske ikke hver enkelt straf. Men hun vil selve konceptet!" Sif satte fingeren på et kendt problem for mig, hvis man kan kalde det et problem: at være hård igennem længere tid. Jeg nikkede. "Det kan blive ris til egen røv; det er du godt klar over, ikke?" Sif nikkede. "Hvad skal jeg egentlig i de her dage?

Være en aktiv part i bestraffelsen, eller skal jeg bare tage imod ordrer som sædvanligt?" Jeg havde faktisk ikke rigtig gennemtænkt dette. "Du tager imod ordrer, medmindre du får ordrer om andet," var det bedste, min hjerne kunne finde på. "Super," sagde hun. Jeg er ikke i tvivl om, at hun mente det. Jeg gik hen til Johanne, der stadig lå med røven i vejret. Hun behøvede ikke nogen opfordring til at åbne munden, da jeg placerede min pik udenfor. Lydigt fulgte hun den uudtalte ordre om at slikke min pik ren og stiv. "Vend dig om, fissen helt ud til kanten," kommanderede jeg, og jeg gik rundt om hende. Jeg gik om til hendes fisse.

"Nu sætter Sif sig på dit ansigt. Bank to gange i bordet, hvis du får et problem med vejret! Og så må du hellere gøre det godt for Sif!" Sif kravlede op på bordet og satte sig på ansigtet. Ind imellem løftede hun sig op, så Johanne kunne få vejret. Sif nød slikningen i fulde drag, mens Johanne slukøret måtte konstatere, at jeg stoppede med at kneppe hende, hver gang hun var kommet i fart. Alligevel fortsatte hun sin behandling af Sif. Da hun omsider flyttede sig, efter støn og lystne klynk, var Johannes ansigt smattet totalt til af Sifs væsker, og Sif var udmattet. "Nå, havde du lov til at komme?" spurgte jeg Sif med et smil.

Med et suk rystede Sif på hovedet. "Henter du ridepisken?" spurgte jeg. Slukøret smuttede Sif, som vidste, at det ikke var et spørgsmål, vistnok med en idé om, hvad der ville komme. Da hun kom tilbage, rakte hun mig den og stillede sig uopfordret med hænderne i nakken og spredte ben. "Rigtigt gættet?" spurgte hun. "Er jeg så nem?" svarede jeg. "Det sker," var Sifs kommentar. Det holder nok aldrig op med at forbløffe mig, at Sif kan sige den slags med godt humør og et smil, også når hun nu ved, at der er ubehageligheder forude, som nu, hvor hun vidste, at hendes hårløse trekant om lidt ville være rødere end Johannes.

Hun tog tålmodigt imod slagene, til sidst med sammenpressede smertelyde, indtil hendes skridt lyste pink. Og om ikke hun sagde 'tak' bagefter? Det slog mig pludseligt, at jeg brugte min tid til at straffe Sif i stedet for den, der var kommet for at blive straffet. Jeg grublede over, hvorfor. Var jeg slet og ret for bange for at være for hård ved Johanne? Og Sif lagde bare krop til og kiggede undrende på mig, da jeg hviskede "undskyld". "Undskyld?" mumlede hun uforstående. "Du forklarer mig det på et tidspunkt, ikke?” sagde hun. Jeg nikkede og blev faktisk en smule vred på mig selv. En vrede, som Johanne måtte undgælde.

I stedet for at fortsætte med at kneppe hende, tog jeg hårdt i hendes bryster og hev hende op. Den hårde berøring af de spændte bryster gav et sæt i hende. Og da hun stod på gulvet, løftede jeg. Hun stod på det yderste af tåspidserne, da jeg sagde: "Løft benene!" Skræmt over den smerte hun forventede af at hænge i brysterne alene, udspillede der sig en indre kamp, der resulterede i, at hun først løftede det ene og siden det andet ben. Jeg klemte til for ikke at tabe hende og satte hende på knæ så langsomt jeg kunne - jeg er ikke Superman. Hun tav, men jeg kunne se smerten i hendes øjne.

Man kunne tydeligt se, hvor hver finger havde taget ved. Jeg sluttede med at give de spændte bryster et par smertefulde lussinger. "Må jeg spørge om noget?" spurgte Johanne med opløst stemme. Jeg nikkede. "Har jeg gjort noget forkert?" ville hun vide. "Ikke ud over 4-tallet," oplyste jeg. "Tak," mumlede hun, lettet trods alt, ”jeg kunne heller ikke forstå det.” Vi efterlod hende med besked om at tage besnøringen af og komme ind til os, når hun havde gjort sig ren.

Det var en ydmyg, nøgen Johanne, der kom ind til os i stuen bagefter og måtte være sammen med os, uden der blev stillet store krav: Lidt slikken her, lidt henten kaffe, lidt legen med sig selv uden lov til at komme. Lørdag: Udflugt Den følgende dag skulle stå i julens tegn. Bilkas tilbudsavis tilbød en lidt pikant nissekjole, der selvfølgelig var kort og havde en hvid "pelskant" foroven. Som sådan lignede og var den vist mest en under- eller natkjole. Man kunne for øvrigt købe matchende g-strengstrusser til. Iført nissehue sad Johanne på bagsædet og følte sig dum på vej til centeret i Kolding. Selvfølgelig sad hun med nederdelen op om livet, som man bør i hendes situation.

Sif havde, til sin begejstring, fået lov til cowboybukser. Nogle gange er det godt at markere, at der er forskel på folk. Sif kørte bilen. På den anden side var Sif også lidt bange for at lave plamager i bukserne, når hendes lækre mis nu ikke var beskyttet mod det ru stof. Jeg vidste, at hun nok ville gå meget på toilettet den dag... Johanne kendte ikke vores planer, men jeg er sikker på, at ordren om at bære nissehuen havde givet stof til eftertanke. Ankommet til storcenteret slentrede vi lidt rundt og kiggede butikker. I bund og grund var det ret kedeligt; min barndoms juleudstillingsvinduer er der i hvert tilfælde ikke spor tilbage af; det kan man godt savne.

Så gik vi i Bilka. Her osede vi lidt, indtil jeg "tilfældigvis" faldt over nissekjolen. Sif valgte to størrelser, og vi ledsagede Johanne til prøvekabinerne, hvor hun fik lov til prøve. Midt i det hele rev Sif gardinet til side og spurgte Johanne, om hun ikke snart var færdig. Dér stod Johanne til alles beskuelse kun iført BH og nissehue. "Du behøver ingen BH!" kommanderede Sif, og Johanne tog tøvende sin BH af. Sif forbarmede sig ikke over Johanne, før hun stod iført den korte nissenatkjole. "For stor, prøv den anden," var Sifs kommentar. Mismodigt nikkede Johanne, og Sif forbarmede sig over hende og trak gardinet for. Johanne trak selv gardinet til side, da hun stod i nummeret mindre.

Hun kiggede i gulvet. "Vend om og bøj dig forover!" sagde jeg, "vi skal jo lige se, om den er kort nok." Johanne sukkede. "Ja, Casper," hviskede hun og vidste, at alle, der kiggede ville have udsigt til hendes huller. Hun gjorde som befalet. "Kom herud og lad os se dig," sagde jeg så. "Drej dig lidt," befalede jeg, da hun kom ud af prøverummet. Der var en del snerpede ansigtsudtryk hos tilstedeværende damer og åbenlys nysgerrighed hos de få tilstedeværende mænd. Og efter at have udsat Johanne for det i en tid, sendte jeg hende ind i kabinen for at skifte. Lidt lettet kom Johanne ud lidt senere med nissekjolen i hånden.

Sif tog imod og lagde den i indkøbskurven, hvori den lidt senere blev båret til kassen sammen med et par dagligvarer. Ved kassen kom indkøbene i en Bilka pose, som Johanne venligst fik lov til at bære, mens hun gik fem skridt efter Sif og mig igennem centeret. Da vi kom til centerets toiletter, kiggede Sif på mig. Da jeg nikkede, vendte hun sig mod Johanne. "Ind og skift," meddelte hun med et ubestemmeligt smil. Da den rystede Johanne ikke straks efterkom ordren, spurgte hun: "Du vil måske skifte på herretoilettet?" Johanne rystede på hovedet med en undskyldning og forsvandt på dametoilettet.

Få minutter efter trådte hun ud i de juletravle gange igen, kun iført en kriminelt kort nissekjole, nissehue og sine knep-mig-sko. Hendes ansigtskulør matchede kjolen, mens hendes ben snarere matchede kjolens hvide pelskant. "Nu går du den længste omvej til bilen, du kan finde her i centeret," forklarede jeg. Slukøret nikkede hun, ikke for stolt. "Sif og jeg følger bare efter," tilføjede jeg. Efter at hun kort orienterede sig på et kort, begyndte hun at gå sin lange og ydmygende vandring gennem mylderet, udfordret af talrige blikke. En kort vej gennem kulden hen til bilen skulle overstås, før hun kunne finde relativ sikkerhed på bilens bagsæde. "Spred dem!" sagde jeg, idet jeg satte mig på forsædet.

Det gav et sæt i hende, da mine kolde fingre ramte hendes varme grotte. Alligevel trængte fingrene ind i hende. Hurtigt trak jeg dem ud. De glinsede. Jeg holdt dem for hendes ansigt. "Interessant, ikke?" spurgte jeg. "Jo," svarede hun trægt og stilfærdigt, mens hun rødmede igen. "Jeg ... jeg vidste det godt," indrømmede hun. Blot for at understrege, at det altså var mig, der bestemte, rakte jeg mine fingre til Sif, der ikke behøvede nogen introduktion for at slikke dem rene. "Mmm, en velsmagende pige," mumlede Sif, hvilket fik Johanne, der lige havde fået en mere normal kulør, til at rødme igen. "Hvad med dig?" spurgte jeg Sif. "Jeg?

Jeg er holdt op med at rødme over den slags spørgsmål - tror jeg nok. Jeg er altid våd, når jeg går uden trusser. Og når det ru cowboystof oveni købet hele tiden gnider og gnubber mit tændte skød, bliver det ikke ligefrem bedre," rapporterede Sif tørt. Turen hjem var forholdsvis stilfærdig. Ankommet hjemme satte vi kursen direkte mod soveværelset, hvor jeg flåede bukserne af Sif og kastede hende på sengen, før jeg selv tog bukserne af. Johanne fik bare lov at stå og kigge og skulle løfte lidt i "kjolen". Sif lå på ryggen, og jeg løftede hendes ene ben, da jeg trængte ind i hende. Jeg tog hende med langsomme, dybe stød. Hun nød det. Jeg nød det.

Hun lukkede øjnene. Hun begyndte at sige små klynkelyde, der gradvist blev højere og højere. Jeg havde på fornemmelsen, at orgasmen skyllede ind over hende som en bølge, og at det varede et øjeblik, før hun var tilbage ved overfladen. "Bliver du lidt endnu? Jeg kan godt mærke din pik i mig, også når den skrumper," sagde hun med sit smil, så hun selvfølgelig fik sin vilje. Da jeg omsider rullede mig ned og trak mig ud af Sif, reagerede Johanne på den antydning af et vink, jeg sendte hende og kravlede op i sengen. Hun behøvede ikke nogen instruktion til, at forventningen var, at hun slikkede os rene. "Det var faktisk smukt at se jer,"

sagde hun, da opgaven var fuldført. "Hvad med dig? Er du tændt?” spurgte jeg. Johanne nikkede smilende. "Så få klunset af og læg dig imellem os," sagde jeg. Sif sendte mig et spørgende blik, som jeg ikke reagerede på, mens Johanne smed nissekjole og -hue og lagde sig imellem Sif og mig. "Leg med din fisse!" beordrede jeg, "Nyd, hvad dine hænder kan gøre!" Det lod Johanne sig ikke fortælle to gange. Med stor entusiasme og opsparet liderlighed begyndte hun at bearbejde sit underliv. Jeg, og et øjeblik efter Sif, begyndte at nulre hendes bryster blidt. Hurtigt begyndte Johannes øjne at være fjerne, hendes åndedræt at blive stødvist og små hvin at undslippe hendes mund. "Må jeg komme?"

spurgte hun lidt efter. "Du skal stoppe," sagde jeg tørt. Det varede et øjeblik, før Johannes hjerne genvandt kontrollen over hendes hånd, og hånden holdt inde. Johannes ansigt fik et skær af tristhed og håbløshed. "Skal jeg virkelig kun straffes denne weekend?" spurgte hun slukøret lidt efter. "Det var det, du skulle, var det ikke?" spurgte jeg. Efter et øjebliks tænken nikkede hun, men tilføjede kort efter: "Men jeg havde lidt håbet, at straffen var rammen om noget, der var lidt sjovere end at ligge her og være frustreret..." Jeg nikkede forstående. Egentlig var det lidt frustrerende at bruge magten så "trykkende", så den ikke satte noget fri, ingen begejstring, ingen passion, ingen gnist; bare lydighed uden hengivelse.

"Du vil altså gerne komme?" spurgte jeg. Johanne nikkede. "Har du fortjent det?" fortsatte jeg. "Næ," indrømmede hun blank. "Måske kan du overtale Sif til at lægge et godt ord ind for dig," foreslog jeg, "det kunne måske rykke noget..." Spændt så jeg de to pigers reaktion. Efter et kort øjebliks tankevirksomhed lyste Sif op. Begge piger så forvirret på mig, da jeg forlod soveværelset. "Vent sådan!" hørte jeg Sif sige; og så hørte jeg hendes bare fødder følge efter mig. "Massa!" sagde hun sammenbidt ude på gangen. "Jeg er forvirret nu! Jeg er bare en lille slavepige, som har en aftale, at du råder over mit sexliv."

Hun tænkte lidt, før hun fortsatte: "Jeg har simpelthen ingen idé om, om der lå en ordre i det, du har sagt, eller hvad det giver mig lov til. Kan du være lidt mere klar?" Nogle gange er det hårdt at være massa. For helt konkret havde jeg heller ikke tænkt det. "Hvis du vil, må du gerne nyde hende. Måske overbeviser det dig om, at du vil lægge et godt ord ind for at hun kan få lov til at komme," sagde jeg. "Så langt, så godt," svarede Sif, "men er det du siger, at jeg nu har carte blanche til sex med hende, helt uden at spørge dig om lov?" Jeg nikkede. "Så længe hun ikke kommer!"

Sif tog en hånd om min nakke, stillede sig på tå og gav mig et kys på munden. "Tak! Du er virkelig en dejlig massa," sagde hun glad smilende, inden hun vendte tilbage til soveværelset. Jeg hørte hende kaste sig i sengen. "Tag pluggen derovre!" hørte jeg Sif sige. Johanne rumsterede. "Gør den våd i din lækre blanke fisse," fortsatte Sif. Der var lidt stilhed derindefra. "Og før den så op i min numse, mens du siger pæne ting om den!" kommanderede Sif. "Og lad det føles lidt lækkert!" "Den er da så pæn, at det er helt overflødigt at tale om den," hørte jeg Johanne sige.

"Ord kan alligevel ikke yde den retfærdighed, så lækker, blød og sexet den er." Jeg hørte et dybt "Mmmmh" fra Sif. Det rumsterede i sengen. Sif vendte sig. "Og nu giver du mig den lækreste tøseslikketur," bestemte Sif. Lydene afslørede, at Sif nød det. Og da Sifs stønnen blev tilpas spændende, stillede jeg mig i døren. Sif lå, benene trukket op og spredt, med lukkede øjne. Hendes hænder holdt Johannes hoved i et jerngreb mellem hendes ben. Ja'er, å'er og klynk flød fra hendes mund i en lind og tiltagende strøm. Med et "Uuh!" løftede hum sit underliv en anelse, for straks slapt at sænke det igen. Hendes vejrtrækning blev mere rolig.

Johanne indstillede sin slikning og kiggede op på Sif, der smilede tilbage. "Johanne," sagde Sif, "nu må vi jo se, om du virkelig gerne vil have lov til at komme. Tag min plug ud!" Forsigtigt trak Johanne den store plug ud af det lille hul. Hullet stod lidt åbent nu. "Tungeknep mig dér!" lød Sifs ordre. Johanne skulle lige trække vejret dybt før hun sænkede sin mund ned til Sifs stjerne. Det gav et sæt i Sif, da Johannes tunge banede sig vej. På Sifs smil kunne man se, at det var en lækker følelse. Hun klukkede lidt, skubbede blidt Johannes hoved væk og satte sig op i sengens hovedende. Hun satte sig med vidtåbne ben.

Et klap på sengen mellem Sifs ben fik Johanne til at sætte sig dér, ryggen mod Sifs bryster. En blid hånd på et knæ fik Johanne til at sprede sine ben også. "Hold dine hænder bag min nakke," hviskede Sif, mens hendes hænder søgte vej mod Johannes åbne skridt. Det gav et sæt i Johanne, da Sif forsigtigt begyndte at trække hendes skamlæber fra hinanden. Sifs blik fangede mit. "Casper! Her ser du en lækker, smuk og lydig pige. Venlig og villig og sexet. Jeg vil gerne bede om, at hun får lov til at komme. Hun har fortjent det." Jeg flyttede mit blik fra Sifs øjne til Johannes åbne skød, som Sif nu blidt strøg.

Mit blik fortsatte til Johannes forventningsfulde ansigt. Det var ikke til at stå for. "Værsgo Sif. Så få hende til at komme!" Sifs fingre arbejdede hurtigt og effektivt. Efter ganske kort tid så Johanne helt henført ud. Selv om hun lød anderledes end Sif. var vokabularet i situationen det samme "Åh", "Uh" og "Ja", indtil hun anstrengt fik fremstammet: "Må... må jeg godt komme?" "Bare klø på!" svarede jeg. Og så kom hun, idet hun fik al sin opsparede liderlighed råbt ud med et "taktaktaktaktaktak!" En høflig pige, det må jeg sige. "Nød du det?" spurgte Sif med et frækt smil, mens hun så Johanne samle sig. "Mmh," brummede jeg bekræftende. "Om lidt skal vi ud at spise." tilføjede jeg.

"Må jeg gætte: noget med buffet og meget korte nederdele og 'kun tage små portioner'?" spurgte Sif smilende. "God idé!" sagde jeg. "Jeg havde ellers tænkt på en stilfærdig italiener, a la carte, middelsvær rødvin og taxa hjem," svarede jeg. "Hvornår lærer jeg at vare min mund?" spurgte Sif med tydelig irritation over sig selv. "Din mund vil jeg gerne mærke om min pik nu! Og jeg har altså bestilt bord hos italieneren," oplyste jeg. "Tak," hviskede Sif, frigjorde sig af Johanne og steg ud af sengen. Det blev en helt almindeligt hyggelig aften på restauranten. At der bagefter var to villige piger, der blidt forkælede først mig og siden hinanden, gjorde den ikke ringere.

Søndag: Brunch og brunst Næste morgen vågnede jeg ved en duft af hjemmebag. Sif lå ved siden af mig og smilede sit smukke smil. "Ja, jeg har jo handlet lidt på dine vegne og sat Johanne til at lave lidt ikke nærmere defineret "adventssøndagsforkælelse" til os," indrømmede Sif, "så hun vimser rundt i køkkenet iført et forklæde." "Det lyder lovende," brummede jeg, yderst tilfreds med Sifs disposition. Jeg trykkede hende ind til mig, og hun sukkede tilfreds. "Jeg vil gerne tage dit morgenjern," hviskede hun. Når Sif siger "tage dit morgenjern" mener hun, at hun vil sutte min pik, til jeg er tømt for både sæd og urin. For mig er det en lejlighedsvis behagelighed i weekenden.

For Sif er det langt mere; da er det vist et ritual, næsten en ceremoni, hvor hun giver sin rolle, sin status overfor mig et meget fysisk udtryk af underdanighed og underkastelse, men også af samhørighed og tillid. Så min indvending "Det kan Johanne da gøre," besvarede hun selvfølgelig med "Det ville jeg faktisk være oprigtig ked af!" "Det vidste jeg godt, du ville sige," sagde jeg og slog min dyne til side. Sif rystede på hovedet med et opgivende smil og bøjede sig ind over mig og undte mig derved igen den fantastiske oplevelse at kunne give los i min kærestes mund. Jeg var lige udtømt, da Johanne kom ind. "Giv lige Sif et ordentligt, dybt kys,"

sagde jeg til hende. "Tis?" spurgte hun overrasket, da hun havde løsnet sig fra Sif. Sif nikkede. Da gik Johanne på knæ foran Sif. "Hvis du vil," sagde hun. Sif kiggede forvirret på mig. "Vil jeg det?" spurgte hun. Jeg måtte grine. "Jeg ved ikke, om du vil. Men du må godt - hvis du altså vil." Efter lidt overvejelse ville Sif godt. Det var sjovt at se hendes kamp for at give los, der vist først gik over, da det gik helt af sig selv. Johannes mund sad som klistret til Sifs revne og tog imod. En lille tåre af tis i hendes mundvig var eneste synlige tegn. "Det var vildt på en mærkelig, grænseoverskridende måde," udbrød Sif bagefter.

"Det er jeg glad for," svarede Johanne: "Jeg kom egentlig for at sige, at der er noget, der ligner morgenmad." Hurtigt kom Sif og jeg i lidt tøj, der lokkede med tre lys i adventskransen, friskbagte boller, nybagte, kanelduftende småkager, friskpresset appelsinjuice og kaffe samt alt det basale. Iklædt forklædet vimsede Johanne rundt og serverede og gjorde ved. Hverken jeg eller, da jeg havde givet hende et hemmelighedsfuldt blik, Sif holdt os tilbage med et røre Johanne; stryge hendes røv, tage et blidt greb om hendes bryster, bare nusse hende, hvor det nu var belejligt, lade hænderne søge mellem hendes ben, som hun villigt åbnede.

Mere end et par gange måtte Johanne slikke sine safter fra enten Sifs eller mine fingre. Hun blev mere og mere konfus, glemte, hvad hun gik efter, hældte endda ved siden af. Da mine fingre igen trængte op i hende, stønnede hun: "Må jeg be’ om, at du bliver ved? Jeg bliver nok mere driftssikker så." Jeg stoppede og grinede. "Johanne?" "Ja," stønnede hun. "Nej. Stig kommer om en halv time. Så længe må du da kunne vente!" sagde jeg. "Det er bare svært at vente på. I har bragt mig derhen, hvor det er som at vente på juleaften," sukkede hun. "Den kommer heller ikke før tid. Men den kommer snart.

Så må du hellere være en artig pige så længe," sagde jeg smilende. Mine fingre stødte pludseligt dybt op i hende. Et overrasket suk undslap hendes læber. "Jamen så god jul," udbrød hun. Sif klukkede og blinkede til mig. Lidt efter var Johanne blevet hentet. Vi var stadig i gangen, da Sif lagde sin hånd på min skulder. "Tak, massa," sagde hun. "Tak?" Jeg var forvirret, ”for hvad?” "Tak fordi du valgte at opfylde mit ønske om, at du ikke kom op i hendes fisse. Det er jeg glad for, nærmest lettet over," fortalte hun. Jeg smilede til hende: "Din derimod slipper ikke." "Den er til fri afbenyttelse for dig," hviskede hun kælent og puttede sig ind til mig.

Jeg behøver vist ikke fortælle, at vi tilbragte en god bid af denne tredje adventssøndag i sengen. Fortsættes