Det var torsdag aften på Roskilde. Himlen havde været tung hele dagen, og da de første tunge dråber faldt, løb alle i hver sin retning.

Mia løb mod det nærmeste telt, der stod åbent. Hun pressede sig ind under presenningen og trak vejret dybt. Håret klistrede til hendes kinder, og hendes hvide top var gennemvåd.

"Du kan godt komme længere ind."

Hun vendte sig. En fyr sad på en campingstol med en øl i hånden. Mørkt hår, roligt smil, en stemme der lød som om han aldrig havde haft travlt med noget som helst.

"Tak," sagde hun og kravlede ind. "Jeg hedder Mia."

"Jonas." Han rakte hende en øl fra køletasken. "Du ser ud som om du har brug for den."

Hun lo og tog imod. Regnen hamrede mod presenningen over dem, og lyden skabte en slags privat verden. Festivalen forsvandt. Der var kun dem og regnen.

De talte i timer. Om musik, om studiet hun var ved at droppe ud af, om hans plan om at rejse til Japan efter sommeren. Hun lagde mærke til hans hænder, når han gestikulerede – lange fingre, rolige bevægelser.

"Du fryser," sagde han.

Det gjorde hun. Hendes hud var fuld af gåsehud under den våde top. Han rejste sig og fandt en tør hættetrøje frem fra sin taske.

"Her."

Hun trak den over hovedet. Den lugtede af ham – noget varmt og let røget. Da hendes hoved kom fri af hættetrøjen, var hans ansigt tættere på end før.

Ingen af dem sagde noget. Regnen udfyldte stilheden.

Det var hende, der kyssede ham først. Blidt, prøvende. Hans læber var varme, og han smagte af øl og noget sødt. Han lagde en hånd på hendes kind, og hun mærkede varmen brede sig ned gennem kroppen.

"Er det her okay?" hviskede han.

"Ja."

Han trak hende tættere. Hættetrøjen blev skubbet op, og hans fingerspidser gled langs hendes ryg. Hun gøs – ikke af kulde denne gang. Hans berøringer var langsomme, afsøgende, som om han ville lære hvert stykke af hendes hud at kende.

Hun trak sin våde top af. Luften var lun under presenningen, og hans blik fik hende til at føle sig smuk på en måde hun sjældent gjorde. Han bøjede sig frem og kyssede hendes hals, hendes kraveben, den bløde hud over hendes bryst.

"Du er så smuk," mumlede han mod hendes hud.

Hun trak hans t-shirt op over hans hoved. Han var slank, med brede skuldre og en tynd sti af mørke hår ned over maven. Hun fulgte stien med fingerspidserne, og han trak vejret skarpt ind.

De bevægede sig langsomt. Ingen af dem havde travlt. Han lagde hende ned på liggeunderlaget og kyssede sig ned over hendes mave, mens hans fingre åbnede hendes shorts. Hun løftede hofterne, og han trak dem af sammen med hendes trusser.

Han kyssede indersiden af hendes lår. Langsomt. Drillende. Hun greb fat i hans hår og trak ham tættere, og da hans tunge endelig fandt hende, lød der en lyd fra hende som hun aldrig havde hørt sig selv lave.

Han tog sig tid. Lyttede til hendes krop, skiftede tempo når hun rystede, holdt fast om hendes hofter. Det byggede sig op som en bølge, langsomt og uundgåeligt, og da den brød, bøjede hun ryggen og pressede sig mod ham med et halvkvalt skrig.

Han kyssede sig op over hendes krop igen, og hun kunne smage sig selv på hans læber. Hun ville have ham tættere. Helt tæt.

"Har du en kondom?" hviskede hun.

Han nikkede og fandt en frem. Hun tog den fra ham og rullede den på med langsomme fingre, mens hun så ham i øjnene. Han lukkede øjnene et øjeblik og åndede tungt.

Da han gled ind i hende, holdt de begge vejret. Han lå stille et øjeblik, panden mod hendes, og hun mærkede ham pulsere inde i sig.

"Bevæg dig," hviskede hun.

Han begyndte langsomt. Dybe, rolige stød der fik hende til at gribe fat i hans skuldre. Regnen trommede stadig mod presenningen, og lyden blandede sig med deres åndedræt.

Tempoet steg gradvist. Hun slog benene om hans hofter og trak ham dybere. Han stønnede lavt mod hendes øre, og lyden sendte en strøm af varme gennem hende.

"Lige der," åndede hun. "Bliv ved."

Han adlød. Samme vinkel, samme tempo, igen og igen. Det byggede sig op i hende for anden gang – stærkere nu – og da det ramte, spændte hun hele kroppen og klyngede sig til ham. Han fulgte hende sekunder efter med et dybt, rystende stød.

De lå stille. Regnen var ved at aftage. Hendes hjerte hamrede mod hans brystkasse.

"Jonas?"

"Mm?"

"Hvornår tager du til Japan?"

"Om tre uger."

Hun smilede mod hans hals.

"Så har vi tre uger."

Regnen stoppede. Men ingen af dem bevægede sig.