24.12.2015

Sommerdæk i december

af Nanna Naye

Onsdag den 23. december

Julegaverne stod stablet på bagsædet af den lille røde Kia. Katrine sad med næsen nærmest helt fremme ved forruden, mens vinduesviskerne piskede fra side til side, og uden held forsøgt at give udsyn i sneen, som piskede mod forruden som en hvid tornado. Sneen lå i driver i hendes side af vejen, og hver gang højre for- og baghjul ramte en drive, slog bilen voldsomt ud og var ved at miste vejgrebet. Hun bandede højlydt af sig selv, at hun havde besluttet at køre tværs over ad mindre veje i stedet for at følge hovedvejen, men det var en omvej på 15 kilometer. Men hun havde heldigvis tid nok, klokken var kun ved at være 11.30 Der var stadig omkring 45 kilometer tilbage af hendes køretur, da hendes sommerdæk ikke kunne holde vejgrebet længere og bilen snurrede rundt om sig selv på vejbanen for derefter at skride ned i grøften.

Pakkerne på bagsædet fløj rundt i bilen, og det sidste Katrine mærkede, var en skarp smerte over det højre øre, inden hun mistede bevidstheden.

- Hallo, er du okay? Som langt borte fra hørte Katrine en varm, rolig og blød stemme. - Nej, det er hun ikke, hun skal på sygehuset, sagde en anden stemme - Fandens til vejr at køre ud, og så på sommerdæk, det er da vildt uansvarlig. En ny stemme. - Ja, så skal det sgu da gå galt. Hvad fanden tænker folk på! - Jeg... jeg... forsøgte Katrine sig. - Ambulancen kommer snart, skal jeg følge med dig på sygehuset. Det var den samme stemme, som havde spurgt, om hun var okay. - Tak, hviskede Katrine. Hvad med bilen og gaverne? - Jeg flytter gaverne over i min bil, så finder vi ud af det senere. Det dunkede i tindingen, og Katrine kunne mærke noget varmt løbe ned over ansigtet. Blod...

Personen som talte til hende, sagde noget til de andre bilister som var stoppet op, og stemmerne fortonede sig.

Lidt efter kom ambulancen, og redderne fik Katrine ud af bilen og ind i ambulancen på båren. De gik straks i gang med standse blødningen i Katrines ansigt. - Du er sluppet med en hjernerystelse, men det ser ud som om en af gaverne fra bagsædet har ramt dig i tindingen og har slået dig bevidstløs, den har også givet dig en lille skramme, men ikke noget der skal syes. Men vi må nok hellere tage dig med ind på sygehuset til observation natten over. - Åh nej. Katrine stønnede. I Hobro ventede familien med risengrød og lillejuleaftens hygge og Katrine så lige pludselig alt dette smuldre. Hvorfor havde hun da heller ikke sikret sig at Malene havde vinterdæk på bilen. Malene havde besluttet at holde jul på Tenerife med Janus, hendes kæreste og hvis Katrine ville køre dem til lufthavnen, måtte hun låne bilen i julen. - Jeg er lægeaspirant, jeg bor få km herfra og vil gerne tage ansvar for hende de næste 24 timer. Jan Larsen, præsenterede han sig. - Tjaaa, det skulle der vist ikke være noget til hindre for, du ved jo hvad du skal holde øje med, sagde den ene redder. Den anden nikkede samtykkende. – Men lad os lige køre dig over til Jan, så du ikke skal sidde op.

Katrine nikkede, og et lyn fór gennem hovedet på hende. Hun stønnede. – Jo tak, hviskede hun, det vil jeg gerne.

En halv time senere lå hun i Jans dobbeltseng. Gardinerne var rullet for og en lampe stod tændt på et natbord. - Jeg… tak, fremstammede Katrine, og så brast hun i gråd. – Det gør ondt i mit hoved, jeg er bange. Hun begyndte at ryste og greb fat i Jan. – Hold om mig, vil du ikke godt? Jan forsøgte at holde om hende, men det var akavet og næsten umulig, så han lagde sig på sengen ved siden af Katrine, og strøg hende beroligende over kinden og hviskede at det var helt naturligt efter det slag hun havde fået at hun havde ondt og at nu skulle hun bare hvile de næste 7 timer, så måtte de se, om ikke hun kunne komme op. - Bilen? hviskede Kathrine. - Den så ikke ud til at have taget skade, jeg får min nabo, Anders, til at trække den op med sin traktor, men du skal nok ikke ud og køre bil lige foreløbig, når du har ondt i hovedet. - Jamen… min familie venter, og når far hører jeg er kørt ud på sommerdæk.. Kathrine gøs. - Jeg synes du skal ringe til din familie og sige at du ikke kommer før i morgen, man har frarådet al udkørsel. Var det Hobro du skulle til? Da Kathrine nikkede, sagde Jan, at det skulle han sjovt nok også, så kunne hun køre med ham, og så fandt familien aldrig ud af hvad der var sket. Hun fik sin mobil og fem minutter senere lukkede hun den med et lettelsens suk. Familien havde hørt om advarslerne og sagde at det var den helt rigtige beslutning. Hellere komme en dag senere end slet ikke komme. Det gnistrede bag Kathrines øjne og hun stønnede af smerte igen, panikken greb hende og hun slog ud med armene. - Shhhh du skal være helt rolig. Jan lagde en beskyttende arm om hende. – Prøv at se om du kan sove lidt. Jeg bliver her ved dig og holder øje med, du har det godt.

Kathrine lukkede øjnene, og lidt efter sov hun trygt med Jans arm omkring sig.

Kathrine drømte om den seneste fest på Uni, om Jakob hendes gamle kæreste, hvordan han havde kælet for hende ude under åben himmel, blottet hendes bryster og ladet nattevinden puste på dem så vorterne blev stive. Hun vågnede. Jan lå op ad hende med hånden på hendes bryst og sov. Hans berøring havde givet hende stive brystvorter, og dynen var gledet lidt til side, så køligheden i rummet svarede til den kølige nattebrise i drømmen. Hun rømmede sig, og Jan vågnede med et sæt. Da han indså situationen, de var endt i, trak han hånden til sig med et ryk og gispede en hæs undskyldning. - Det er jeg forfærdelig ked af, da jeg hørte at din vejrtrækning var stabil, ville jeg også lige lukke øjnene, men det giver mig jo ingen ret til at… - Fortsæt, afbrød Kathrine ham og lagde hans hånd tilbage på brystet. – Fortsæt insisterede hun, det virker så dejligt beroligende. De kunne begge høre at det var en løgn med bagtanke, men Jan lod fingrene glide hen over hendes bryst og lod pegefingeren cirkle rundt på vorten. - Nej, nej, undskyld, han hev hånden til sig og rejste sig fra sengen. Kathrine kiggede undrende på ham, måske havde han kæreste på, det havde hun slet ikke skænket en tanke. - Jeg vil gerne i bad, hviskede hun, vil du hjælpe mig. Hendes øjne var mørke da hun kiggede ind i hans. - Jaeee… hviskede Jan. Kathrine kiggede ned ad ham og så den kæmpe bule der var i hans bukser. - Er du gift? Kæreste..? Jan rystede på hovedet begge gange. - Det er jeg heller ikke… mere, hviskede hun 5 minutter senere stod de begge under bruseren. Jan med en arm om Kathrine der stadig følte sig svimmel, sagde hun da… Jan vaskede blidt Kathrines ansigt, hals og arme og da hun førte hans hænder længere ned blev hendes fyldige bryster, mave og inderlår også sæbet ind. Hun greb bagud og mærkede hans stive pik, vendte sig og begyndte at massere den. - Nej, nej det går ikke. Lad være… senere måske. Du har hjernerystelse, det må man ikke udfordre.

Kathrine sukkede, han havde jo ret, det vidste hun godt.

Hun blev tørret blid og derefter atter lagt i seng. Jan gik i køkkenet, og lidt efter kunne hun dufte mælk og vanilje…. Risengrød, hun smilede

Det blev en rigtig hyggelig aften, Jans risengrød var perfekt, og med juleøl til og et kalenderlys der nærmede sig den 24, kunne Kathrine ikke ønske sig mere… det skulle da lige være…
Men Jan var ubøjelig, hendes hoved skulle have ro og ikke kastes ud i de store seksuelle udfoldelser.

Torsdag den 24. december

Hun drømte, drømte om Jakob, drømte om hans varme tunge og hans stive lem. Det føltes så virkelig, så… så bare aldeles skønt. Orgasmen rasede igennem Kathrines krop og hun stønne og kom med en halvkvalt skrig.. og vågnede. Imellem hendes ben lå Jan og slikkede hende klitoris. - Godmorgen kære patient, jeg tænkte at du hellere måtte vækkes blidt. Kathrine smilede over hele hovedet. – Hvis du kalder det blidt såååå… Hun trak ham op mod sig, og mærkede da hans stive lem ramte hendes åbning. Blidt gled han ind og han begyndte at bevæge sig i hende. - Mere stønnede hun, hurtigere! - Nix, det er mig der er lægen, sagde han smilende, - du skal have det blidt, lig helt stille og nyd. Han kørte hende til kanten, stoppede op, stødte igen forsigtigt. Lod pikhovedet feje drillende hen over klitoris for igen at glide op i hendes skede. - Nu, kom så, så tag mig da for pokker, stønnede Kathrine da hun mærkede heden der kommer lige før en orgasme.

Jan stødte til, borede sig op i hende, hårdere og hårdere. Kathrine skreg sin orgasme ud, og hendes fisse krampede hårdt omkring hans pik, så han stivnede med en brøl og lod sine væsker blive skudt op i hendes glødende indre.

I det samme bankede det på ruden ude fra haven. Jan fløj op og væk var han. Lidt efter kom han tilbage godt rød i hovedet. – Det var naboen, Anders, din bil holder i gården nu.

De lo begge af den pludselige forstyrrelse. Jan bøjede sig ned og kyssede hende blidt. Deres første kys.

- Skal du overnatte hos dine forældre? Ellers kan jeg komme omkring og hente dig og du kan tage med mig hjem og overnatte. Han blinkede skælmsk til hende.
- Det vil jeg da meget gerne, svarede hun flirtende og spiste det sidste æg og bacon på sin tallerken.

- Hvor mange skal I være i aften, spurgte Jan, da de kørte mod Hobro.
- Mine forældre, mine to mindre søskende, naboen Anna og hende søn. Ja Anna og hendes søn kender jeg ikke, mine forældre har kun boet der i 1½ år, men de skulle sidde alene, og så synes min mor, at det var synd, og der var ikke så langt fra tanke til handling.

Lidt efter var de fremme, og de skiltes med kys og kram og på gensyn og glædelig jul og… vi ses omkring midnat, så kommer jeg og henter dig.

Der var stor gensynsglæde, da Kathrine kom. Der var ikke mange penge at rutte med som studerende, så det var ikke så tit, hun var hjemme. Kl. 18 ringede det på døren, og Kathrines mor råbte til Kathrine, om hun ikke lige ville lukke op, for hun var ved at tage anden ud af ovnen. - Du må være Kathrine, hilste Anna, da hun trådte ind, - godt at se dig, og hvor var det godt, du ikke skulle køre i det forfærdelige vejr i går. Ja, min søn ringede også, at det ikke var vejr at køre i... hun trådte til side, og lod sin søn komme indenfor. – Kathrine, dette er Jan, min søn. Kathrine gispede, - Jan…

Jan lagde en finger på læben, tegn på at hun ikke skulle afsløre dem.

- Næææ, et strygejern, lige sådan et jeg havde ønsket mig, sagde Kathrines mor smilende. – Ja nu havde du vel pakkerne i bagagerummet, jeg har hørt at det kan være livsfarligt at have ting liggende løst på bagsædet, altså hvis der sker noget. Automatisk tog Kathrine sig til sin bule under håret.

- Ja, sagde hun, - sådan noget skal man huske..

Kathrine tilbragte de næste dage hos Jan… og tager jeg ikke meget fejl, så er hun der endnu.

Rigtig glædelig jul alle sammen og husk nu at pakker skal i bagagerum eller ned bag sæderne.

Kh. Nanna Naye

Rigtig glædelig jul