Solgt - del 9 Har du ikke læst tidligere afsnit, kan du gøre det HER Resume: Hun blev solgt på en auktion og måtte leve sit liv hos en person for hvem dominans var hverdagskost. Hun har en baggrund at skjule (læs afsnit 8) som han for guds skyld ikke må kende til, og da hun ser hvordan andre piger bliver behandlet af deres ”købere” er hun klar over at hun trods alt har det godt – bare han ikke finder ud af hvem hun er. Læs den spændende fortsættelse her --------------- Hans stemme syntes at komme langt væk fra. Hun frøs. Hvad var det der larmede så meget? Det brusede og bankede for hendes ører.

Hun mærkede, hvordan hun blev løftet op. Hun fløj. Ja hun måtte være i en flyvemaskine. Det var derfor det larmede og var så koldt. Hendes tænder klaprede. Hun blev lagt ned. Hvorfor var den seng så kold? Et glas blev presset mod hendes mund. Hun forsøgte at slå det væk. Hun ville ikke drikke gift. ”I skal ikke slå mig ihjel!” Hun skreg. Slog om sig. Ikke tale om de skulle få hende, uden at hun gjorde, hvad hun kunne for at slå igen. Hun sank dybt ned i mørket. ”Hov nu er du da vidst ved at vågne.” En ung kvindestemme. Den lød venlig. Hun slog øjnene op.

Det var den unge kvinde, der havde besøgt dem dagen før. Hun ledte i hukommelsen efter navnet. ”Caroline.” Hendes stemme lød mærkelig. ”Ja jeg er Caroline.” Hun smilede venligt og bød hende et glas vand. ”Du må da være tørstig.” Hun var tørstig. Hun greb ud efter glasset og drak grådigt. Hun så sig om. Det var stadig det samme soveværelse. Hun havde altså drømt, at hun havde fløjet. ”Sikken en forskrækkelse du gav os. Kaptajnen har eftersigende nærmest truet lægen med sin pistol for at få dig undersøgt.” Caroline lo.

”Han har vist gjort sig ret så meget til grin på hele kasernen, fordi han har sat himmel og jord i bevægelse for en kvinde med influenza.” Hun lod sig falde tilbage i sengen og lukkede øjnene. Hun var så træt. Hvad var der sket? Havde han endnu ikke set efterlysningen? Hun faldt i søvn. Næste gang hun vågnede sad Caroline, der stadig. ”Hvorfor er du her egentlig?” Caroline så op fra den bog, hun sad og læste i. ”Kaptajnen har købt mig. Du havde ret. Det er bestemt ikke alle mænd der er psykopater. Han er bare så rar.” Angsten for gennem hende. Tid til at blive skiftet ud og afløseren allerede kørt i stilling.

Hun forsøgte at komme op, men rummet sejlede for hendes øjne. ”Hov du skal altså blive liggende.” Smilet var forsvundet fra Carolines øjne og hun så nervøs ud. ”Det eneste jeg har fået at vide er, at jeg skal sørge for, at du har det så godt som muligt.” Hun lagde sig lydigt ned igen. Caroline smilede lettet. ”Kaptajnen virker til at være et fint menneske, men jeg har på fornemmelsen, at han meget gerne ser sine ordrer adlydt.” Hun nikkede. Jo han ville helst adlydes, men han stillede aldrig krav hun ikke kunne stå mål med. ”Han er simpelthen fantastisk.

Ved du hvad nu har jeg været her i 4 dage, han har ikke på noget tidspunkt krævet sex af mig. Han bad endda om lov, til at se på såret på mit bryst og rense det.” Caroline så ekstatisk ud og fortsatte med at snakke og snakke. Det stak i hendes hjerte at høre, hvor begejstret den meget yngre og smukkere pige talte. Hun måtte nok erkende, at hun var jaloux. ”Han har lovet mig, at jeg aldrig nogensinde igen, vil blive udsat for sådan en mand.” De glade ord skar ind i hendes tankestrøm. Så ville han altså beholde Caroline, når hun var væk. Jalousien rev i hende.

”Han sagde også, at jeg skulle fortælle dig om mine oplevelser, så du kunne skrive dem ned.” Hun så undrende på Caroline. Mente han, at hun ville være levende når denne krig var slut? ”Kan du holde til at høre på det nu?” Hun nikkede. Caroline begyndte at fortælle. På auktionen havde hun været det store hit. Buddene var faldet hurtigt og tæt og prisen havde bevæget sig op i en forrygende fart. På den ene side havde hun bestemt ikke brudt sig om tanken om at blive solgt. Men på den anden side havde hun nu syntes det var fedt, at de var så ivrige efter at få fat på hende.

Hun havde egentlig også regnet med, at noget som man havde betalt så dyrt for, ville man passe på. Hun var hurtigt blevet klogere. Hendes nye ejer havde slæbt hende ned fra podiet og gennem salen. Det gjorde ondt i hendes arm, men han havde bare trukket til. Da de kom ind i hans lejlighed havde han kommanderet hende til at klæde sig af. Snøftende af skræk havde hun klædt sig af, men da han ikke havde været tilfreds med farten, havde hun fået en syngende lussing. Hun havde måtte stå nøgen foran ham og blive befølt, uden skyggen af nænsomhed. Hun var en vare, han havde købt og som han nu ville se på, inden han brugte den.

Hun var blevet presset ned på knæ og han havde stukket pikken i munden på hende. Han havde holdt solidt fast i hendes hår og slet og ret brugt hendes mund. Det havde ikke været så slemt, hvis ikke det var fordi, han forsøgte at presse sin pik ned i hendes hals, så hun ikke kunne få luft. Heldigvis havde det ikke varet så længe før han kom. Så havde han sluppet hende, lynet sine bukser og givet hende et spark i retning mod badeværelset. Hun var brudt hulkende sammen under bruseren, men til sidst havde hun måtte gå ind til ham igen. Så var hendes mareridt for alvor startet.

Han havde smidt hende ned på sengen og uden nogen form for opvarmning eller hensyn voldtaget hende analt. Hun havde skreget sine lunger ud af smerte, men det havde tilsyneladende blot ophidset ham yderligere. Hun var besvimet af smerte, før han var færdig. Sådan var livet hos ham fortsat. For det meste nøjedes han med at tage hende i munden, men aldrig gik der en dag uden slag eller spark. Han brugte ligeledes lang tid på, at slæbe hende rundt til hans venner og bekendte. Oftest skulle hun smide tøjet og gå nøgen rundt. Hun skulle også lade dem tage på hende, slå hende eller nive hende. Hvad de nu havde lyst til.

Caroline holdt en pause og sad stille og snøftede, så tørrede hun øjnene og sagde med et djævelsk smil. ”Jeg har for resten fundet ud af, hvorfor han kun voldtog mig bagi. Han har verdens mindste pik!” De to piger så på hinanden og skreg så af grin. Det ville da forklare, hvorfor han på den måde skulle hævde sig. De så lidt på hinanden, så gabte hun inderligt. ”Jeg tror du skal sove lidt nu.” Hun nikkede, hun var så træt. Hun lukkede øjnene og faldt hurtigt i søvn. ”Jeg hører du har været vågen.” En fremmed mands stemme vækkede hende og hun for op. På en stol ved hendes seng sad en lille, venligt udseende mand med briller.

Han sad og viftede med et stetoskop. ”Læn dig frem, så vil jeg lige lytte på dine lunger.” Hun bøjede sig forvirret frem og mærkede det kolde stetoskop mod hendes ryg. ”Træk vejret dybt!” Hun trak vejret og han flyttede lidt rundt på stetoskopet. ”Der er ikke spor at høre. Du har bare haft en slem influenza.” Han smilede tilfreds. Så rynkede han panden. ”Er du klar over, at du har snakket en hel del i febervildelse?” Hun rystede nervøst på hovedet. Angsten løb som en flod rundt i hele hendes krop. Hvad var det her? Det ene øjeblik blev hun behandlet som altid og det næste tydede alt på, at det hele var slut.

”Jeg vil aldrig nogensinde kunne forstå, hvorfor han er villig til at løbe denne risiko. Han er dog min ven gennem mange år og jeg har aldrig før oplevet, at han har gjort noget uden at have en meget god grund til det, så derfor tier jeg. Men du bør gøre dig meget klart, hvilken risiko han løber for at beskytte dig. Hun så forvirret på lægen. ”Han bliver sendt for en krigsret og skudt, hvis det bliver opdaget, at han ved, hvem du er!” Hun gøs. Det var bestemt ikke det, hun ønskede for nogen af dem. Men hvorfor løb han mon denne risiko?

Hvad var det lige, der fik en regelret og korrekt mand som ham, til på denne måde at gå imod hans pligt? Tankerne kværnede løs i hendes hoved og hun faldt i søvn. Næste gang hun vågnede, var lægen gået og Caroline sad igen i stolen ved siden af hendes seng. Hun smilede til den unge pige. Så satte hun sig op i sengen. ”Vil du hjælpe mig ud på badeværelset? Jeg trænger sådan til et bad.” Caroline rystede smilende på hovedet. ”Nej du må vente lidt endnu.

Kaptajnen sagde, at han nok skulle hjælpe dig når han kom hjem.” Hendes mave trak sig sammen, ved tanken om, at skulle stå ansigt til ansigt med ham, vel vidende, at han nu vidste, hvem hun var. Caroline opdagede intet, men smilede glad. ”Du er simpelthen så heldig at tilhøre en mand som ham. Jeg ved godt, at ikke alle mænd er som det svin jeg havnede hos, det fandt jeg endda ud af, mens jeg var hos ham, men alligevel.” ”Hvordan fandt du da ud af det?” Hun var ikke interesseret i, at Caroline skulle få tid til at spørge hende ud. Hendes snakken var et glimrende dække, som kunne give hende tid til at tænke.

Den unge pige rødmede dybt. ”Det er altså for flovt.” ”Pjat her er ikke andre ens os to og hvad der bliver sagt her, kommer ikke videre. Det ved du da.” Hun smilede opmuntrende. ”Bare du lover ikke at tænke skidt om mig. Jeg er altså ikke nem.” Hun havde efterhånden fået samme farve som en tomat i hovedet. ”Selvfølgelig ikke. Hvad ens krop vil og hvad ens moral vil, er ikke altid det samme.” Hun satte sig bedre tilrette og lyttede til den unge piges historie. Samme aften som de havde været på besøg, havde han slæbt hende med til en pokeraften.

Han havde siddet i held, det meste af aftenen, så hun havde ikke fået så mange stryg som normalt. På et tidspunkt havde han åbenbart siddet med ekstremt gode kort, for han havde sat hele sin gevinst ind. De to andre havde fulgt ham og endda hævet puljen. Han havde så lagt en nat med hende oveni og selvsikkert lagt kortene på bordet. Han havde tabt. Han havde rasende smidt hende over til de to unge mænd, som han havde spillet med, og var stormet ud. Hun havde været rædselsslagen. En mand var mere end hun kunne klare og nu var de to om hende. Tårerne havde trillet ned ad hendes kinder. ”Hej.

Du skal altså ikke være bange for os.” De havde smilet til hende og blidt strøget hende over håret. Så var de forsigtigt begyndt at klæde hende af. Det havde været underligt at opleve, hvordan de samarbejdede. De havde tydeligvis prøvet dette mange gange før. I løbet af ingen tid, havde hun ligget nøgen på en seng. De to mænd havde lagt sig på hver sin side af hende. De var begyndt at kysse hende og blidt kæle for hendes ansigt og arme. Som på tælling havde de kærtegnet et bryst hver. Først med hænderne så med munden. Hun kunne mærke, at de passede på, ikke at ramme det betændte sår, men blot ville gøre det godt for hende.

Og det var godt. Den ene var så rykket op til hendes mund og ansigt, havde kysset og kærtegnet hende, så blidt og varsomt, mens den anden havde taget sig lige så blidt af hendes bryster. Da en tunge drillende spillede henover en spændt brystvorte, havde hun opdaget at hun ivrigt gengældte kyssene. Langsomt havde kys og kærtegn vandret fra hendes bryster nedover hendes mave og ned mod hendes skød. Da hans tunge havde ramt hendes klit, havde hun taget imod med længsel. Pirrende og drillende havde de drevet hende lige til kanten, så havde de byttet plads.

Hun havde smagt sit eget køn på den anden mands læber, følt sin egen væde på hendes bryster og vredet sig i nydelse. Igen blev hun bragt lige til kanten af pirrende fingre og en dansende tunge. Blidt havde han åbnet hende og gjort hende klar, så hun mere end villigt tog imod ham, da han forsigtigt lod sig glide op over hende og dybt ind i hende. Manden, der indtil nu havde kysset hendes mund og bryster, lod nu en hånd glide ned og to fingre danse på hendes klit. Hun var kommet hårdt og længe. Hun havde skreget i orgasme og de havde smilet og rost hende. Det var dette de ønskede. Hendes lyst og nydelse.

Manden, der lå ved hendes side, havde blidt trukket hende op på sig. Liggende på hans bryst var hun af sig selv gledet ned over hans pik og var begyndt at ride ham. Hun havde hurtigt sat sig op, for at mærke ham dybt og langt inde i sig. Begge mænd kærtegnede hende og hun var hurtigt kommet igen. Hum havde lagt sig tungt henover ham, men var så forsigtigt blevet trukket væk og op på alle fire. Nu byttede de igen, så ham der havde set på, tog hende bagfra. Den anden lod sig glide ind under hende og begyndte at slikke på hendes klit, mens pikken i hende arbejdede. Det havde næsten været for meget.

I et forsøg på at aflede lidt af hendes opmærksomhed fra hendes skød, havde hun taget hans pik, som lå og strittede kækt, glinsende af hendes egne safter, lige foran hende, i munden. Dette fik dem til at sætte farten op. Pikken i hendes mund fandt ind i en rytme med pikken i hendes skød og de var alle tre kommet på samme tid. Resten af natten havde de ligget på hver sin side af hende og skiftevis havde skiftevis sovet og kælet for hende. Caroline så rødmende op. ”Jeg håber ikke du tænker dårligt om mig nu.” ”Nej bestemt ikke. Jeg er vist bare misundelig. Det gad jeg godt have prøvet.” Døren ind til soveværelset gik op.

”Hvad var det du gerne ville have prøvet?” Hun rødmede befippet og rystede på hovedet. Magien fra Carolines fortælling var blevet brudt og virkeligheden havde stukket sit barske ansigt frem. Særlig barskt så det nu egentlig ikke ud. Han smilede og satte sig på sengekanten. Han lagde en hånd på hendes pande, men tog den hurtigt væk igen. ”Det var dejligt, jeg tror næsten, du er ved at være feberfri.” Han så lettet ud. ”Du gjorde mig godt nok forskrækket, da du lå i den iskolde stue og var så brændende varm. Tossede kvinde. Du skulle da have sagt, at du var syg.” Han rystede på hovedet og gjorde tegn til Caroline om at forlade værelset.

Hun mærkede, hvordan musklerne i hendes mave trak sig sammen. Hun havde bestemt ikke lyst til at være alene med ham. Et eller andet sted regnede hun nemlig med, at han ville have så meget pli, at han i enrum ville fortælle hende, at det var slut og at hun snart ville blive hentet. Han var tavs til den unge pige havde lukket døren bag sig, så tog han hendes hånd og så hende lige ind i øjnene. Hun forsøgte at slå blikket ned, men opnåede blot at han blidt løftede hendes hage og holdt fast. ”Har jeg nogensinde givet dig grund til ikke at stole på mig?” Hans stemme lød skuffet. ”Nej.

Det har du ikke.” Hun var bange nu rigtig bange og ventede blot på, at han skulle fortsætte. ”Har jeg ikke sagt, at jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for at der ikke skal ske dig noget?” ”Jo.” Hendes stemme rystede, så hun selv kunne høre det. Han rynkede brynene. ”Så hold op med at være så bange for mig!” Han så undersøgende på hende og strammede grebet om hendes hage en smule. Så slap han hende og smilede. ”Nu skal du ud i bad.” Han hjalp hende ud på badeværelset, tændte for vandet og hjalp hende af med den svedige T-shirt. Så vaskede han hende, fik hende tørret og lagt i seng igen. ”Sov nu.

Det eneste du skal huske er, at du skal stole på mig.”