Solgt - del 13

Har du ikke læst tidligere afsnit, kan du gøre det HER

Resume: Hun er kaptajnens private sexslave, hvor hverdagskost er dominans afstraffelse og total underkastelse. Hun har intet valg, er hans fange, han kender sandheden om hende, og konsekvensen vil antagelig være hendes død hvis hun falder i andres hænder. Men fra at dominere hende, er han nu begyndt at vise hende frem. Læs den spændende fortsættelse.

---------------

De næste dage blev de hårdeste, som hun havde oplevet hos ham. Hans krav til hende voksede og var nu sjældent af direkte seksuel karakter. Hun hadede at skulle bede om lov til at gå på wc og at han blev stående og så på hende. Hun følte det, som om han forsøgte at krænge selv hendes inderste tanker ud, når han på denne måde berøvede hende enhver form for privatliv. Han begyndte at stille krav til hende om, hvornår hun måtte sidde i sofaen og hvornår hun skulle sidde ved siden af hans stol på gulvet. Om natten blev hendes hænder bundet til sengen og skulle han ud i løbet af dagen, blev hun bundet til sofaen.

Hun hadede det. Raseriet voksede i hende. Det var blevet en kamp mellem to stærke viljer. Han ville eje hende helt og fuldt ud og hun ville for enhver pris ikke opgive de sidste rester af privatliv.

Han havde ofte besøg af to mænd og han nød at se hendes ydmygelse og kampen for ikke, at træde ved siden af når de var der. Det var på ingen måde sådan, at han gjorde noget for at få hende til at føle sig ydmyget. Han behandlede hende som altid, men det, at det skete foran to fremmede var nok. Hun var flov. Hun hadede at hendes krop forrådte hende og så tydeligt sladrede om, det hun helst ville skjule.

Stille og roligt øgede han presset på hende. Han tolererede mindre og mindre og forlangte til gengæld mere. Hun sad på tæppet ved siden af hans stol og var ganske godt tilfreds med sig selv. På trods af, at han konstant havde været over hende denne dag, havde hun ikke givet ham den mindste grund til at være utilfreds. Nu sad han igen og talte med hans to venner og hun havde serveret kaffen og end ikke set nervøs ud da de bankede på døren. Hun holdt nøje øje med, om deres kopper blev tomme, mens hun sad med et lille triumferende smil om munden. Nej han skulle bestemt ikke knække hende.

Fem minutter senere indtraf katastrofen. Hun kom til at vælte en kaffekop ned i skødet på den ene af gæsterne. Han for op, mens han på samme tid bandede inderligt og forsøgte at få bukserne af, så den skoldhede kaffe ikke skulle brænde ham. Uden at tænke løb hun ud efter en kold klud, som hun hjalp ham med at få lagt på de skoldede lår. Hun tog hans bukser og gik ud i køkkenet for at få kaffepletterne af.

På grund af det løbende vand, kunne hun ikke høre, hvad de talte om inde i stuen, men hun var egentlig også ligeglad. Hun gøs ved tanken om den straf, han ville give hende når de var blevet alene. Han måtte være rasende nu. Så hurtigt som muligt fik hun pletterne af og vendte tilbage til stuen med de våde bukser. Hun hængte dem op foran brændeovnen så de hurtigt kunne tørre.

Det var nok det bedste ikke at trække tiden for meget ud, så han kunne nå at få for mange gode ideer. Hun gik hen for at sætte sig på sin plads ved siden af hans stol, men inden hun nåede derhen havde han dog rejst sig.

"Kom her!"

Han lød vred og mest faretruende var det lille smil, der spillede i hans mundvige. Han satte sig på en af spisebordsstolene og klappede sig på låret. Hun stirrede vantro på ham. Det kunne han da ikke mene? Han ville da vel ikke straffe hende mens de to så på?

Han så afventende på hende og tøvende gik hun hen til ham. Hun så bedende på ham. Han smilede barskt til hende og gjorde tegn til at hun skulle lægge sig hen over hans skød.

Hendes ben dirrede og for første gang i lang tid, tøvede hun med at overgive sin krop til ham. Hun vidste at hun ikke ville kunne forhindre sin krop i at reagere og han havde endda anbragt sig, så hans gæster ville kunne se enhver detalje, hendes krops mindste reaktion. I det øjeblik hadede hun ham.

Så tog hun sig sammen og forsøgte med så meget værdighed som muligt at lægge sig henover hans skød. Hun stirrede ned i gulvet, mens hun mærkede, hvordan han lagde hende lidt bedre tilrette. Den ene arm lagde sig henover hendes lænd og låste hende fast, nu ville hun ikke slippe fri før han mente, det var nok.

Hans hånd gled henover hendes balder, mærkede hende og kærtegnede hende blidt. Så faldt det første slag. Ydmygelsen sved stærkere end smerten og den blev ikke mindre, da hans hånd i stedet for at slå igen, kærtegnende gled rundt på hende. Sådan fortsatte han. Slagene faldt langsomt, som om han havde al tid i verden, som om det intet betød, at fremmede sad og så på. Hun kunne mærkede, hvordan styrken i slagene langsomt blev øget og hendes balder brændte som ild.

Hun kunne også til sin rædsel mærke, hvordan varmen spredte sig til hendes skød og hun blev våd. Han standsede og løsnede grebet om hendes krop.

"Sæt dig over på din plads!"

Hun forsøgte at rejse sig med så meget værdighed som muligt. Det var svært, for hendes ben rystede under hende og hun kunne mærke at hendes kinder brændte lige så meget som hendes balder. Langsomt gik hun hen og satte sig på gulvet ved siden af hans stol. Hun kunne mærke de to fremmedes blikke på hendes krop og det gjorde det bestemt ikke nemmere for hende.

Han satte sig igen i stolen og genoptog samtalen med sine gæster som om intet var hændt. Langsomt fik hun kontrollen over kroppen tilbage. Hun koncentrerede sig om at trække vejret stille og roligt og i øvrigt at forsøge at gå i et med gulvtæppet. Hun var så flov. Hun hadede at andre havde set, hvor lidt kontrol hun havde med sin krop. Hun forsøgte at sidde så stille som muligt, da det ru gulvtæppe kradsede mod hendes ømme balder.

Hun så først op, da han rømmede sig og pegede på en tom kaffekop. Forsigtigt kom hun på benene. Hun kunne mærke hvordan hendes kinder glødede, hendes balder brændte og fugten drev fra hende. Det her var det værste, han havde udsat hende for. Hun så diskret på ham og opdagede at han sad med et lille drillende smil om munden. Han var udmærket klar over, hvordan hun havde det og han nød det.

Med rystende hænder fik hun fyldt kaffekopperne og satte sig så forsigtigt ned igen. Snakken gik trægt og efter en lille pause spurgte den ene af gæsterne:

"Hvor lang tid tager det at træne en kvinde op til at adlyde så villigt som hun gør?"

Hans ord fik hendes mave til at trække sig sammen. Hun var så ubeskriveligt flov og hun håbede inderligt, at der ikke ville komme et svar. Hun så bedende op på kaptajnen. Han måtte ikke svare, måtte ikke blotte hendes inderste for disse fremmede. Det var svært nok at leve med, at hun ikke kunne kontrollere sig selv og at han vidste det og udnyttede det, men han behøvede ikke gøre det værre.

Han sad og smilede sit lille drillende smil.

"Det kommer an på mange ting. Hvad man kan tilbyde hende og hvem hun er. Men man kan jo altid tæve hende til at adlyde, hvis man er ligeglad med, hvorfor hun adlyder, bare hun adlyder."

Hun så taknemmeligt på ham og slappede af. Så var han alligevel en smule menneskelig. De fortsatte med at diskutere, hvorfor nogle mænd, tilsyneladende ikke ønskede sig en kvinde men en boksebold og hun holdt op med at høre efter. Dette vedkom gudskelov ikke hende. Hun fortsatte med at holde øje med om de havde kaffe og snart efter måtte hun rejse sig og skænke op.

Hendes ben og hænder føltes gummiagtige og det endte selvfølgelig med, at hun igen kom til at spilde. Denne gang dog kun på bordet. Hun gik hurtigt ud efter en klud og fik tørret op. Hun undgik ikke at se de forventningsfulde smil på gæsternes læber. Det var tydeligt at de så frem til at se, hvordan han ville reagere.

Hun bekæmpede en trang til at tigge ham om at lade hende slippe og stillede sig i stedet afventende ved siden af hans stol. Han så undersøgende på hende og rejste sig. Hun stod stille og forsøgte at samle sig sammen til det, der nu måtte komme.

Hans hånd gled langsomt ned over hendes ryg og mærkede på hendes balder. Vurderede, hvor varme de var. Hun mærkede, hvordan den blide berøring sendte små flammer ud i hendes krop. Hvis ikke de fremmede havde set på, ville hun have nydt det her i fulde drag.

Han puffede hende blidt med sig hen til den stol hvor hun tidligere var blevet straffet og satte sig. Så gjorde han tegn til at hun igen skulle lægge sig henover hans knæ. Hun adlød omgående og mærkede, hvordan han holdt hende i en fast greb.

Hans hånd gled kærtegnende rundt på hendes balder, men til hendes rædsel mærkede hun nu, at den gled ned mellem hendes ben og ind mellem hendes skamlæber. Det kunne han bare ikke gøre imod hende. Ikke nu. Ikke her foran hans gæster.

"Neeeeej. Du må ikke."

Hun hviskede sagte, men det eneste svar hun fik, var at han strammede grebet om hendes krop. Blidt og uimodståeligt lod han sine fingre danse rundt på hendes klit. Hun forsøgte af al magt ikke at lade sig påvirke, men hans erfarne fingre spillede på hende, som var hun hans yndlingsinstrument, som han nøjagtig vidste, hvordan han skulle lokke de smukkeste toner ud af. Hun jamrede i lige dele nydelse og skam.

To fingre gled op i hendes skød. Der var drivvådt. Hun blev opmærksom på, at hun lå så gæsterne kunne følge med i alle hans bevægelser. Hun mærkede hvordan orgasmen nærmede sig med stormskridt og vred sig så meget som muligt for at slippe ud af hans greb. Hun ville ikke. Han holdt bare bedre fast i hende og fortsatte.

"Jeg vil ikke! SLIIIP MIIIG."

Hendes protesthyl gik over i en lang hæs stønnen da hun måtte give efter for orgasmen. Da orgasmen klingede af fandt hun sig selv liggende på hans skød, mens hun hulkede af skam.

Han løsnede grebet om hendes krop og hun rejste sig og løb ind i soveværelset, hvor hun smed sig hulkende på sengen. Hun fik lov til at ligge alene en rum tid. Tårerne var så småt ved at tørre ind, da han kom ind til hende.

Han satte sig roligt på sengekanten og strøg hende blidt over håret. Endnu et par hulk rystede hendes krop, så blev hun stille. Hun vidste hun havde brudt stort set alle de regler, hun kunne komme i tanke om og hun mente ikke at han ville kunne bruge hende mere. Desuden skammede hun sig frygteligt over hendes særdeles offentlige orgasme. Men hun kunne ikke gøre andet end at vente og se, hvad der ville ske.

"Jeg tror, jeg kunne være en af de rigeste mænd her på kasernen nu."

Hun så forvirret op på ham.

"Jeg har aldrig hørt om en kvinde, der blev handlet for de summer, jeg lige er blevet budt for dig."

Han lo og satte sig op i sengen til hende.

"Desværre for mine gæster, er du ikke til salg uanset beløbet."

Han lagde en arm om hende og trak hende tæt ind til sig.

"Hold op med at kæmpe imod. Jeg ved godt, at jeg gik langt over dine grænser for, hvad der er rart, men du er nødt til at erkende, at det er mig der bestemmer og ikke mindst, at du kan li det."

Han trak hende op så hun lå med hovedet på hans skulder og ansigtet vendt mod ham, så bøjede han sig frem og kyssede hende. Uden den mindste hast vækkede han hendes krop igen, kærtegnede hendes bryster og hendes skød, for derefter at klæde sig af og glide ind i hende. De elskede langsomt og blidt for til sidst at falde i søvn i hinandens arme.

Fortsættes HER