Solbjørg i Spanien - Redningen del 2 - Har du ikke læst tidligere afsnit, kan du gøre det HER

Resume:

Efter at have været udsat for et voldsomt og langvarigt overgreb ved begyndelsen af sit studieophold i Spanien, bliver Solbjørg befriet af politiet. En kvindelig betjent indbyder hende til at være hjemme hos sig selv og sin søster. De to har ikke et helt almindeligt søskendeforhold.

Da Solbjørg vågnede var Henar oppe. Næsten lydløst bevægede hun sig rundt og ryddede op. Bæltet hang nu på en knage ved siden af Henars arbejdstøj. Det var morgen. Selv om der var trukket for i Henars rum, væltede lyset ind fra stuen.

Henar havde taget en T-shirt på. Der stod "Hobro" på. Hun smilede, da hun opdagede, at Solbjørg var vågen, og kom hen og satte sig på sengen. Hun begyndte at nusse Solbjørgs kind og hår. Lidt efter gik hendes finger på vandring. Engleblidt tog hun ved Solbjørgs ene brystvorte gennem T-shirten.

"Er det ok?" spurgte hun. Solbjørg nikkede.

"Riddere på den hvide hest har temmelig mange privilegier," oplyste hun; "Men ikke hårdt. Jeg er stadig øm."

"Vil du tage din T-shirt af?" spurgte Henar opfordrende. Solbjørg satte sig op og trak T-shirten over hovedet. Henar kiggede på mærkerne på hendes krop.

"Har du overhovedet lyst til at blive rørt?" spurgte hun. Solbjørg nikkede, og med fjerlette bevægelser nussede Henar Solbjørgs forslåede krop.

"Henar?" sagde Solbjørg, og var selv lidt pinlig berørt over sit spørgsmål, "har du nogensinde brugt din stav?"

"Du mener til andet end arbejde, frække pige?" svarede Henar med et smil. Solbjørg rødmede let og nikkede.

"Vil du da prøve den?" spurgte Henar. Solbjørg tænkte lidt over sit svar: "Jeg er ikke sikker på, at jeg lige nu har lyst til at få noget op i mig. Men jeg havde tænkt mig, at bruge den på dig."

Henar tænkte lidt, så nikkede hun og tog staven fra knagen. Så smuttede hun ud af rummet, men kom hurtigt tilbage med staven og en tube. Hun gav det til Solbjørg og lagde sig i sengen.

"Skal jeg bare sprede benene?" spurgte hun. Solbjørg vejede staven med hånden. Den føltes tungere og større, end den så ud. Hun kiggede på tuben og prøvede at tyde det, der stod på den, men opgav.

"Hvad er det?" spurgte hun Henar, der lå klar i sengen.

"Jeg aner ikke, hvordan dét hedder på dansk. Det har bedste vist ikke lært os," måtte Henar grinende konstatere, " øh... det gør … glat … 'lubricante' … æh.. det smører. 'Smører', det er det, det hedder, så det nemmere kan glide ind og ud!"

"Ah.. glidecreme. Nok en god idé," konstaterede Solbjørg, "men du skal jo også blive våd!" Og inden Henar havde set sig om, havde Solbjørg fat i Henars hænder og Solbjørgs ansigt nærmede sig hendes. Hun fik kys på panden, på øjenlågene, på kinden, på øreflipperne, på næsen, på hagen, på …

ja, Henar vidste, hvor det ville komme, men hun var ikke helt sikker på, at hun havde lyst til det; hun overvejede at protestere eller at vende sig væk; men da Solbjørgs læber først havde rørt hendes, føltes det så rigtigt, og da hendes tunge, egentlig uden at Henar ville det, tog imod Solbjørgs tunge, smeltede al hendes indre modstand, og hun gav sig hen, nød, hvordan Solbjørgs fingre legede med hendes brystvorter med den lillebitte prise ondskab i blidheden, som altid tændte Henar meget.

Hendes skød tog villigt imod Solbjørgs fingre – og lidt senere staven – med glubende appetit. Solbjørg lod staven udforske hver en krinkelkrog i hendes kusse, og hun skiftede senere mellem nærmest at hamre den ind og at lade den glide stille og blidt frem og tilbage. Og da Solbjørgs tunge og tænder så begyndte deres krævende behandling af Henars klit, var Henar på nippet til at komme; nej, hun var ved at komme: Et hvin, to hænder, der holdt fast om Solbjørgs nakke, en skælven gennem kroppen; og afslapningen bagefter.

Med største selvfølge åbnede Henar munden for Solbjørgs tunge, der kom på besøg igen.

"Jeg blev våd af det her," hviskede Solbjørg, da hun lagde sig ved siden af Henar.

"Prøver du at fortælle mig noget?" spurgte Henar.

"Jeg kunne godt tænke mig …," Solbjørgs svar kom tøvende og velovervejet, "at prøve at mærke dine blide fingre i mig"

Henar nikkede. Men hun begyndte med Solbjørgs øjenbryn. Der var jo tid nok, og man skulle nødigt gøre noget overilet – og slet ikke, når man har en Hobro-T-shirt på.

Henars blidhed var lige, hvad Solbjørg trængte til. Senere lå Solbjørg ved siden af Henar og kom sig efter den skønne, stille orgasme, som Henar havde givet hende, da de hørte Vero sige "Hvor er I smukke!"

De kiggede op. Vero stod i døren med et kaffekrus i hænderne.

"Har du stået der længe?" ville Henar vide. Vero kiggede ned i sin kaffekop. "Min kaffe er i hvert fald kold nu," svarede hun, "men der er lidt morgenmad – og hvis I spørger mig, behøver I ikke tage mere tøj på." Hun sendte dem et stort, varmt smil og forlod dem.

Henar smed med et hovedrystende smil Hobro-T-shirten, inden hun stod op og besvarede Solbjørgs spørgende blik med ordene: "Husk: Du kan bestemme selv igen!" Solbjørg nikkede og smilede. Da hun var fanget, havde hun nogle gange tænkt på, om hun nogensinde ville kunne nyde sex igen. Det behøvede hun heldigvis ikke spekulere mere over. Nøgne gik de i køkkenet.

Fortsættes HER