Har du ikke læst del 1, kan du gøre det HER

Resumé:
Allan er gået ind et sted hvor man kan få smæk og blive ydmyget. Det er han nu blevet og har en pæn lyserød bagdel, men det slutter ikke her…

”Er jeg nu færdig?” siger Allan med hænderne på sin bagdel. ”Nej da, jeg har set frem til at ændre på farven, mere dybrød har jeg tænkt mig. Du kan gå over til sofaen og lægge dig over armlænet. Vi har lagt et lagen over for at undgå uheld. Jeg skal lige have spændt dette her af.” Maria hjælper til som før med at holde ham varm. Allan står igen med hænderne på bagdelen, da Helene kommer over til ham. ”Maria, vi har vist brug for at holde hans hænder væk. Henter du rebene?” ”Buk dig nu ned over armlænet. Vi skal vel ikke sige det flere gange,” siger hun og klasker ham bagi.

Sammen binder de et reb om hvert håndled og sætter rebene fast om sofabenene i den modsatte ende. Reb om hans ankler fæstnes til sofaens ben. Allan ligger nu som et stort X.

Helene klatrer op i sofaen og sætter sig på knæ med et ben på hver side af ham. Der er fuld udsigt til hans bagdel. ”Han har jo overtrådt vores regler flere gange allerede, så jeg gør sådan her.” Hun begynder at synge fra The little drummer boy: ”Come they told me, pa rum pum pum pum” ”A new born king to see, pa rum pum pum pum” ... mens hun klasker rytmen på Allan. Der er mange vers i den sang og ind i mellem mulighed for at improvisere blot med trommeslagene. Helene slutter af med de to klask og overlader Allan til Maria, der allerede står klar med udstyret spændt på.

”Jeg glæder mig til at spidde hans røde røv på denne lanse.” ”Maria, dit sprog!” ”Årh hvad, en røv er vel en røv – og denne røv er MIN. Og han ligger jo helt perfekt til mig.”

Efter et par klask sætter hun lansen mod hullet og støder til. Maia støder nedefra og op, Allan tvinges op på tåspidserne ved hvert stød. Hendes underliv rammer gang på gang hans røde, ømme balder, hun støder hårdt indtil hun pludselig sitrer og så udmattet falder sammen ind over hans ryg. Sådan ligger hun lidt, inden hun trækker sig ud og giver ham de to obligatoriske klask.

Maria går over til vaskefadet, vasker sig og skifter sine trusser. Imens sørger Helene for at holde Allan varm. ”Maria, tror du, at han har mere af det klistrede stads?” De gør håndleddene fri, tager fat i hans arme og skuldre og vipper ham bagover ned på gulvet. Håndleddene bliver igen bundet, denne gang gjort fast til bordets ben. Helene tager fat i hans tingest, men ryster så på hovedet. ”Der er vist ikke nogen reaktion”. ”Lad mig prøve”, siger Maria og lægger sig vinkelret på Allan og begynder at mave sig hen over ham, så hendes bryster rammer hans mave og bryst.

Vel ovre på den anden side siger hun ”Nå, hjalp det så?” ”Joh, den er vågnet, men ikke stået op!” ”Ok, jeg tager turen tilbage, denne gang lidt højere oppe”. Hendes bryster fejer nu hen over Allans bryst og ansigt. ”Hvad så nu?” Helene tager igen fat om den og giver den nogle strøg.

”Jep, nu er den klar til lege med os.” ”Jeg vil knipse til den.” ”Eller vrikke den fra side til side.” ”Jeg vil rejse den til lodret og vrikke den fra side til side.” ”Man kunne også tage fat om den og bevæge den i cirkler som et joystick.” ”Har du tænkt på, at ordet joystick faktisk betyder glædespind, og det kan man vel godt kalde sådan en.” ”Hvad med at tage fat om den og dreje håndleddet?

At bevæge hånden op og ned er for banalt.” ”Jeg vil løfte den langt forbi lodret, slippe den og se – og høre – den svuppe tilbage mod hans mave.” ”Ja, jeg vil ...” ”Nok snak, lad os komme i gang med legene. Hver får 5-10 sekunder og det må ikke være samme leg flere gange i træk. Jeg starter med joystick-legen.”

Pigerne skiftes til at lege med Allans glædespind, indtil Helene råber ”Stop, den bevægede sig.” De bliver enige om at holde et minuts pause, inden de går videre. Så tager de fat igen. Sådan fortsætter det med stadig kortere intervaller mellem pauserne, indtil Helene kommer for sent med sit ”Stop!”. Det klistrede stads sprøjter ud over Allans mave.

Helene henter vandfad og svamp nok en gang. ”Nu tror jeg ikke, at han vil lege mere med os.” Pigerne fjerner rebene og tilkalder Caroline. ”Han kom tre gange undervejs. Vi har afregnet for de første to gange.” ”Du kan rejse dig nu!” Allan kommer på benene og gnider sin bagdel. Caroline går om bag ham, fjerner hans hænder og leder ham med små klaps bagi hen mod døren. ”Sig nu pænt tak for smæk til pigerne.” ”Tak for smæk.” ”Og fordi de ville tage dig bagfra.”

”Tak for det også.”

Ude i forkontoret får Caroline ham til at lægge sig maven på sengen. ”Jeg ser, at buttpluggen er væk, og at du har fået farve på endebalderne. Så pigerne har vist taget sig godt af dig. Skal jeg booke en ny tid til dig med det samme? Det er ikke sikkert, at du kan komme til umiddelbart som i dag.” ”Jeg skal først se, hvornår jeg igen kan sidde ned. Så det må aftales senere.” ”Ok, så er der bare afslutningen tilbage. Pigerne har venligt overladt det sidste til mig. Du kom jo en tredje gang.” ”Men det var ...” ”Sludder, du kom jo,” og så får han to samtidige klask for det.

”Og så er det sidste trin hos pigerne færdigt. Og når et trin er færdigt ...” Det giver endnu to hårde klask. ”Og dette sidste trin hos mig er nu også færdigt.” Endnu to klask! ”Så kan du godt kravle ned.” Allan stiger ned fra sengen og står lidt med hænderne på sin bagdel. ”Hvad med mit tøj?” ”Det har jeg pakket ned i denne pose.” siger hun og rækker ham en stor lyserød pose med teksten ”Smæk og ydmygelser” på. Du kan gå ud af fordøren, lige nu er der ikke nogen på fortovet. Du kan også gå ud igennem vores gård.

Det er der mange, som gør.” ”Jamen ...” ”Det er en del af vores navn og vores koncept. Men for to klask kan du godt få underbukserne i hånden, hvis du beder pænt.” ”Jo tak.” ”Bed pænt!” ”Må jeg godt få mine underbukser?” ”Naturligvis. Læn dig lige hen over sengen”. Caroline fisker dem frem og byttehandlen effektueres.

Allan tager dem hurtigt på og forsvinder ud til gården af bagdøren.