Fra fiktionens verden.
Skrevet på opfordring, som oplæg eller inspiration til en seance.

Dorthe havde forbrudt sig - hun var kommet for sent til et møde. Ikke et tilfældigt møde, men et møde der havde indflydelse på væsentlige områder mellem hende og hendes Herre. Herren havde nemlig i forbindelse med en tidligere seance syntes at Dorthe havde gjort sig fortjent til en lille belønning - og han havde i denne forbindelse engageret sig med en lille restaurant, som havde indvilget i at forkæle de to.

Men man kommer ikke for sent til et møde hvor en Herre forkæler sin underkastede.

Tjeneren i denne restaurant vidste naturligvis ikke hvem Herren eller Dorthe var, deres præferencer eller univers, men Herren havde nævnt at noget skulle fejres - så tjeneren der tog mod bestillingen havde naturligvis troet at det enten var en bryllupsdag eller anden form for almindelig festivitas. Herren havde adspurgt om et bord for to lidt tilbagetrukket i restauranten og tjeneren havde fanget den med det samme; "Naturligvis Hr., lidt tilbagetrukket med hygge og lys på bordet til to mennesker - s'gerne". "Hvad med blomster på bordet Hr.?" havde tjeneren kvikt spurgt. "Er det muligt at arrangere med tre langstilkede røde roser - jeg betaler naturligvis for den ekstra ulejlighed" - sagde Herren. ”Og da jeg har en overraskelse til min kone, så vil jeg gerne kunne skjule noget for hende. Det betyder at jeg vil binde noget for øjnene på hende (og binde hende noget på ærmet, tænkte Herren). Er det i orden?"

"Det er ingen ulejlighed - det vil være os en stor fornøjelse at kunne hygge lidt ekstra for vore gæster på denne måde".

Herren bestilte da bordet til kl. 21.00 - og alt var i orden. Han så frem til at kunne pusle lidt for sin søde underkastede på denne måde. Hun havde jo i tidens løb været ham en god og lydig pige - selv om der til tider var nogle små uoverensstemmelser og lettere ulydighed. Men denne aften skulle være Dorthes - det kunne og ville han give hende.

Hvad Dorthe IKKE vidste, var at det netop var meningen at hun skulle komme for sent. Hvad Dorthe heller ikke vidste, var at hun på en måde hun aldrig tidligere havde og formodentlig aldrig fremover ville komme til at opleve, skulle stå skoleret for sin "brøde". Det at hun kom for sent, var en del af en seance i en helhed som Dorthe aldrig havde forestillet sig. Hvis det lykkedes Herren at få Dorthe til at komme for sent - ville det være grobund for præcis de idéer han havde for seancen.

Dorthe vidste heller ikke at restauranten slet ikke eksisterede - og at Herren slet ikke havde snakket med en tjener - men med en af deres fælles venner. Og endeligt at Herren havde sat telefonen på medhør, så Dorthe levende kunne forestille sig arrangementet. Herren havde ladet som om han ikke vidste at Dorthe lyttede med.

Så for at opklare hvad Dorthe var på vej ud i bevæger vi os et stykke tilbage i tiden. Tilbage til en aften hvor Dorthe havde været en særdeles sød, lydig og værdig underkastet.

De havde netop afsluttet en lang seance. Både Herren og Dorthe var mættede af oplevelser og fælles leg. De lå i hinandens arme i sengen hvor Herren havde taget hvad der retteligt var hans. Han kiggede en smule kærligt på Dorthe og ligesom tilfældigt udbrød; "Kære tøs - jeg synes at du fortjener en belønning for din tro tjeneste over for din Herre".

Han lod som om han tænkte - og udbrød ´spontant´: "Du skal på restaurant med din Herre, en romantisk middag for to. KUN os, hvor vi kan nyde at trække os væk fra verdens fortrædeligheder og tillade os at glemme alt omkring os". "Dorthe, hent din Herre en cigaret. Det fortjener jeg oven på den gode idé". Dorthe kiggede lidt forundret? Ikke over cigaretten - hun var jo vant til sin Herres ordrer, men det var ikke ofte han så spontant gav udtryk for sin tilfredshed med hendes trofaste tjeneste. Men Dorthe var naturligvis ikke den der diskuterede og slet IKKE en så hyggelig idé som hun sagtens kunne bruge. Hun var jo kvinde. Netop som kvinde nød hun romantik og når hendes Herre ´bejlede´ til hendes feminine sider.

Hun var efterhånden holdt op med at stille spørgsmål ved sin Herres idéer.

Herren havde nu ikke helt planlagt det som Dorthe havde forestillet sig. Han havde nemlig skumle tanker om en ENDNU mere tæt, dyb og oplevelsesrig aften end kun et besøg på en restaurant. Hun skulle VIRKELIGT smage på Herrens lune og virkeligt have en oplevelse hun ville huske i fremtiden. Herren havde langt tidligere planlagt en stor og hed seance, samt at ringe til to af deres fælles venner for at involvere dem. En dag hvor Dorthe ikke ville være tilstede ville han ringe dem op - eller han kunne selvfølgelig tage ud til dem, under et andet påskud. Hun måtte dog ikke vide at han netop besøgte DE to - så vidste Dorthe at noget usædvanligt var i gære - kvik som hun var. FØR den dag hvor Herren foregav at have fået den strålende idé med at belønne hende, havde han planlagt en seance som ville få stor indflydelse på Dorthes nysgerrighed og hendes evige spørgelyst.

Herren endte med at tage ud til deres fælles venner - for den idé han havde ville tage for lang tid at snakke om i telefonen - og der skulle lidt timing til i seancen. Det er nemmere når man sidder ansigt til ansigt at planlægge.

De to modtog ham med glæde, og efter de sædvanlig fraser, velmente selvfølgeligt, satte de sig sammen i stuen - og kiggede nysgerrigt på ham. "Lad os så høre, vi brænder af nysgerrighed". Herren fortalte dem sine planer: Han havde tænkt sig at skabe en flerfoldig seance, som Dorthe aldrig ville kunne glemme og "udfaldet" af den første del af denne ville skabe grobund for de to sidste dele af seancen. Allerførst. I den nærmeste fremtid ville han give hende en almindelig, men god og hed seance. Han ville foregive at få den gode idé at hun havde gjort sig fortjent til en belønning, for derefter at ringe at bestille bord for to på en "restaurant". "Det er så meningen at jeg på et senere tidspunkt ringer til en af jer og vedkommende foregiver at være tjener for at modtage min bestilling". Herren fortsatte sin lumske plan: Han ville bestille et bord for to, tilbagetrukket, med lys på bordet - hvorefter det var meningen at tjeneren skulle foreslå blomster. ”Når tjeneren nævner blomster, vil jeg forslå tre langstilkede røde roser og spørge om det er nogen ulejlighed, hvilket en af jer naturligvis siger nej til". "Jeg fortæller endvidere at jeg vil overraske min kone, så hun ankommer uden at kunne se". Han fortalte at det var meningen at Dorthe skulle overhøre hans bestilling så det virkede, som om han havde en reserveret bord i en restaurant. De indvilgede og han fortalte nu om sin lumske plan, hvad der fik øjnene til at spærres op på de to andre i rummet: Han ville sætte Dorthe stævnemøde på et fastsat tidspunkt og på et bestemt sted. Det var så meningen at Dorthe skulle forhindres i at møde til tiden. Han ville forinden give klar og entydig besked på at hun under INGEN omstændigheder måtte slukke for sin egen mobiltelefon - for god sikkerhed krævede at han skulle kunne komme i kontakt med hende på hende over mobiltelefonen hvis noget glippede. "Derved", forklarede Herren, "har Dorthe forbrudt sig og gjort sig fortjent til en straf. Straffen skal dog være hele den efterfølgende flerfoldige seance, og DER har jeg brug for jeres hjælp". "Vi er LUTTER øren", sagde de i kor. Herren forklarede videre: Jeg vil efter kort tid ringe Dorthe op og fortælle at jeg var nødt til at køre videre, da hun ikke mødte op. Jeg vil give hende en adresse som hun skal møde op på. Jeg vil være der at møde hende. Hun vil i entréen se et skilt, hvor der står: Tøjet skal hænges på bøjlerne. Hun vil naturligvis tro at der menes at overtøjet skal hænges pænt så det ikke flyder. Faktisk er dobbelttydigheden at det kan betyde ALT hendes tøj skal tages af og hænges på bøjlerne - begge fortolkninger er rigtige. Uanset hvad hun vælger vil hun falde i. Vælger hun at hænge overtøjet, vil skiltets mening være total afklædning Vælger hun total afklædning, betyder skiltet kun overtøjet. Spørger hun mig, vil jeg sige: "Denne retssal er ny for mig". Og så kan hun tolke DET, som hun vil. En fælde hun ikke har nogen chance for at komme uden om.

Derefter vil Dorthe så blive blindfoldet, hendes håndled bliver bundet på ryggen og hun bliver ført ind i "retssalen". Bevæger hun sig påklædt ind i retssalen vil hun blive beordret afklædt derinde.

De to gjorde store øjne og var begyndt at fatte meningen med den første del. De grinede begge skummelt og lystigt. Herren fortalte videre. Det er meningen at denne retssal skal være et sted der senere kan omdannes til en "restaurant". DER har jeg også brug for jeres hjælp. Der skal være mulighed for at jeg kan afspille et bånd med lyde fra en restaurant - klirren af glas - menneskestemmer osv. så Dorthe tror hun er på en restaurant. "Men", sagde Herren, "tilbage til retssalen". Dorthe skal helst komme ind i retssalen så nøgen som hun er skabt for rigtigt at mærke sin underkastelse.

I to skal fungere som henholdsvis anklager - det er S'eren. Forsvarer, det er M'eren. Enten vil jeg eller en vi er trygge ved, fungere som dommer. Men det er meningen at hele retssagen skal være et spil for galleriet. Både anklage og forsvar skal være lagt fast på forhånd så hun ender med at få en dom. Dommen der fører til resten af seancen.

Dommen skal lyde som følger: "Dorthe, du har forbrudt dig mod den i S/M sammenhæng universelle sikkerhed og derved frataget din Herre hans kontrol". "Dorthe, til trods for din forklaring SKAL du sørge for at du kan møde på det fastsatte tidspunkt, ellers stiller du dig og din Herre i en usikker position, hvor utilsigtede ting kan hænde". "Thi kendes for ret: Dorthe, retten finder først, at du straffes, særligt da du har krænket denne retssal ved at stille nøgen/påklædt idet du ikke har fulgt denne rets påbud om beklædningsgenstande. Retten finder dog at du fortjener dit besøg på en restaurant. Formildende omstændigheder er din værdighed indtil dato - MEN du vil blive frataget retten til at nyde fordi du kom for sent til jeres møde. Endvidere fratages du de visuelle indtryk man normalt oplever ved et sådan besøg. Du vil fra det øjeblik du forlader denne retssal til det øjeblik din Herre måtte finde fornødent, være blindfoldet. Når din Herre finder det fornødent vil han fjerne dit blindfold, men du vil konstant bevæge dig under hans kontrol, og hvad han ellers måtte finde på. Din Herre vil endvidere straffe dig efter forgodtbefindende, da du skal mærke konsekvensen af din mangelfulde indsats”.

"Dette er rettens afgørelse og denne straf skal eksekveres prompte".

Herren grinede frækt til de to: "Det er naturligvis ikke min skyld der hænger et skilt der kan misforstås og - at hun tager det SÅ bogstaveligt at hun afklæder sig helt eller beholder tøjet på". De to andre morede sig kosteligt. "Det er min mening", sagde Dorthes Herre, "at hun fra retssalen til restauranten skal køres rundt, hvor hun ligger på langs på bagsædet med et tæppe over sig så hun intet kan se. Og hun skal naturligvis klædes på igen før vi forlader bygningen. I mellemtiden, inden vi ankommer til restauranten vil jeg køre hende rundt så hun mister orienteringen. Jeg vil jeg køre hende ud i en skov - langt væk fra alle mennesker, hvilket også giver jer tid til at forberede middagen. Når vi er færdige i skoven, kører jeg til 'restauranten'. Hun vil også undre sig hvis en retssal dufter af mad - grinede Herren. I skoven vil jeg medbringe nogle fyrfadslys og mine redskaber. Er det for køligt, vil jeg kun beordre hende til at løfte nederdelen eller blotte andre dele af kroppen til straffens udførelse. I skoven bliver hun ikke blindfoldet, men vil kunne skimte lidt ved hjælp af lysene eller sommerlyset. Er der varmt nok vil jeg beordre hende til afklædning - "hun er godt nok ikke til nåle, men et par myg kan hun vel tåle" - drillede herren. Under alle omstændigheder vil jeg binde hende til et træ og "straffe" hende på grund af dommen. Måske jeg også vil bruge hende en smule - men det skal ikke føles som en decideret belønning. Belønningen ligger jo i hele aftenen i sig selv. Er det varmt får hun en længere seance i skoven; det kan vejret og situationen afgøre - jeg vil dog fortsætte en smule i restauranten – men den egentlige seance venter jeg med til vi kommer hjem. Heldigvis ved hun jo ikke noget på forhånd, men vil forledes til at tro det hele hænger sammen. Når vi er færdige vil vi køre tilbage til jer, og "retssalen" vil nu være en restaurant. Jeg betaler alle udgifter i forbindelse med jeres indkøb til middagen - lysene og blomsterne. Men jeg håber at den der tidligere i telefonen fungerede som tjener, kan gøre det her også - det er vigtigt at hun får indtryk af at hun er et offentligt sted. Hun vil igen blive lagt på bagsædet med et tæppe over sig. Når og lige før vi ankommer vil jeg blindfolde hende, beordre hende til at sætte sig op i sædet - og vi vil køre til jer. Når vi træder ind vil vi vente, som man gør, på at få anvist en plads. Hun forestiller sig forhåbentlig ved hjælp af musikken og støjen at hun ER på en restaurant. Jeg vil give mit navn og bestillingstidspunktet - tjeneren vil derefter anvise og føre os til bords. Tjeneren skal sige: "Det er godt de forberedte os på at Deres kone skal have en overraskelse, ellers havde vi været nødt til at forbyde det udstyr hun har om øjnene. Men da ingen kan se det hvad der foregår ved Deres bord går det nok". Jeg takker for hans forståelse. Tjeneren skal nu spørge os om vi vil have noget at drikke før vi bestiller. Jeg bestiller to glas mineralvand med citron og isterninger - så hendes sult ikke mættes af alle hendes tanker. Så har vi også lidt at foretage os mens maden færdiggøres. Da vi er sultne, hvad vi sikkert er efter skovturen - vi vil gerne bestille med det samme. Tjeneren giver mig noget hun tror er et menukort og jeg bestiller for os begge. Han spørger hvad vi vil have at drikke til maden og jeg siger at jeg vil overlade det til ham at vælge en god flaske rødvin der passer til retten. Mens vi venter, vil jeg føre hendes glas til hendes mund, så hun kan drikke ind imellem. Jeg vil også tænde en cigaret og lade hende ryge. Jeg vil sige til hende at der ikke er nogen der kan se hvad jeg foretager mig, og så vil jeg lege lidt med et par isterninger på hendes læber, ned ad halsen og på kinderne. Så er hendes tanker et helt andet sted end hvor lang tid det tager før maden serveres. Efter et kvarter kan maden serveres. Hun vil nok ikke undre sig over at maden er så hurtigt færdig - da det vil føles som en evighed for hende med det blindfold på, og med min lille leg. Mens jeg spiser - vil jeg fodre hende, så hun også får sit måltid. Jeg vil drillende give hende lidt vin, men ikke for meget. På et tidspunkt når vi er færdige med at spise hovedretten, vil jeg bestille dessert som hun bliver fodret med på samme måde. Det skal være en dessert det kun tager fem minutter at tilberede. "Vi skulle jo nødig have at hun keder sig", griner Herren. Hvis det kan lade sig gøre skal der være godt varmt i restauranten - gerne ved hjælp af en masse lys. Jeg vil beordre hende til at smide blusen. Hvis hun intet aner, vil hun få et mindre chok. Men jeg vil berolige hende med at ingen kan se os der hvor vi sidder. Efterhånden vil jeg beordre hende til stadig afklædning - så hun til sidst er klar over at vi i hvert fald IKKE er i en restaurant - men et sted hvor det er muligt at være afklædt. Hun vil blive forvirret, men også være godt tændt op under. Når hun har siddet et kort stykke tid uden tøj, vil jeg binde hendes håndled til stoleryggen og kæle lidt med hendes krop. Når jeg kan mærke at hun er ophidset, vil jeg stille mig beroligende foran hende og klæde hende på igen. Jeg elsker at køre hende op, lade hende tro at NU sker det. For derefter at lade hende være i en afventende situation. Jeg vil tænde en cigaret til hende og vente en lille kunstpause - hvor det virker som om jeg giver tjeneren signal til at jeg vil betale. I "skriver" regningen og jeg betaler. Vi kører nu hjemad, med Dorthe liggende som sædvanligt på bagsædet. Før vi er hjemme - vil jeg beordre hende til at sætte sig på forsædet at kæle behørigt med hendes Herres lem. Jeg venter naturligvis med at komme - for jeg skal nok tage mit senere.

Når vi er hjemme beordrer jeg hende afklædt og så får hun en rigtig seance - hun er garanteret godt varmet op på det tidspunkt. Roserne har jeg taget med fra restauranten - dem stiller jeg i stuen under seancen.

"Så i kan se", sagde Herren, "at hun ikke skal vide præcis hvad, hvor eller hvem - måske jeg på et meget senere tidspunkt fortæller hende hvad der egentlig er sket, måske hun aldrig får det at vide"? Herren slog en stor latter op - de kunne begge følge ham og selv m-pigen smilede lidt luret.

Den dominante af de to sagde med et glimt i øjet: "Vi er helt med på din leg, det vil være en oplevelse Dorthe husker længe - specielt når du ikke fortæller hende noget".

Herren takkede dem for deres forstående indsigt og deltagelse. "Jeg kontakter jer, når vi når derhen hvor det skal foregå, men det skal under alle omstændigheder være varmere i vejret".

De gav hinanden et knus da de skiltes og Herren lo sadistisk ved sin ide. Han var klar over at det var et stort projekt, men tiden arbejdede jo for ham - idet der gik et stykke tid indtil sommeren ville være over dem, så han havde tid nok til at planlægge.

Når han syntes at vejret var varmt nok - ville han give hende den seance der skulle gøre hende fortjent til turen på restaurant.

Da Herren trådte ind ad døren, gik Dorthe ham i møde. Han gav hende det varmeste og længste kys han nogen sinde havde givet hende. Da hans læber slap hendes, kiggede han kærligt på hende og sendte hende et drillende smil. Dorthe kiggede nysgerrigt på ham, smilte kærligt igen og sagde: "Mmm, sådan et kys er jeg altid parat til - dem må du give mig noget oftere". "Men det smil du har om munden er jeg ikke sikker på jeg kan lide"? Hun lagde hovedet på skrå - kiggede nysgerrigt, drillende og spurgte: "Har du lagt skumle planer?"

Herren kiggede bare gådefuldt og "uskyldigt" tilbage på sin underkastede.

Dorthe fik ikke noget at vide.