Solen stod højt på himlen, og de unge kvinder ansat på Vestergård lå i en af de mange høstakke, og nød en velfortjent pause. Snakken havde som altid udviklet sig til sladder om de andre kvinder i Grønnelund, og Katrine fulgte gladelig an i snakken. - … og Louise fra Egegård har fortalt, at hun så Johansens datter gå ind på kirkegården ved midnat. I ved jo nok hvad hun ville der. Men Louise sagde at hun havde forladt den igen ret sluk øret. Der virkede sikkert ikke? Mira lignede et stort spørgsmål, mens de andre kvinder grinede fjollet. - H-hvad virkede ikke? spurgte Mira forsigtigt. Mette kiggede forundret på Mira. - Ved du ikke det?

Mira rødmede og rystede forsigtigt på hovedet da alle kvinderne så spørgende på hende. Hun hadede at være midtpunkt. - Jeg troede det var noget alle vidste, udbrød Mette endeligt. - Det siges at hvis man ved fuldmåne, går op på kirkegården og siger sit navn tre gange mod nord, så vil du se den du skal giftes med. - Ja, og Johansens datter så sikkert den gamle graver, afbrød Katrine, og igen brød kvinderne ud i latter. Men Mira forblev stille, og så op mod kirkegården og kirken der lå oppe på bakken. Hun havde altid været bange for det sted, og kom der kun ved fuld dagslys, og aldrig alene.

Tænk hvis nu de døde ikke sov, og blev sure hvis man forstyrrede dem. Mira skælvede angst, men skød hurtigt tanken fra sig da sladderen fortsatte. Klokken nærmede sig midnat inden kvindernes opgaver var overstået, og Mira kunne gå i seng. Hun var lige kravlet ned under dynen, da kirkeklokkerne slog midnat. Med et mindes hun Mettes uhyggelige fortælling, og skælvede af angst. Hun pakkede dynen tættere omkring sig, og kravlede ud af sengen for at gå hen til sit lille vindue. Månen skinnede koldt på den sorte nattehimmel, og oplyste kirken som hun kunne skimte fra sit vindue. Alt havde et koldt og spøgelsesagtigt skær.

Pludselig var det som om noget bevægede sig oppe på kirkegården, og Mira sprang tilbage i et skrig og skyndte sig tilbage i sin seng. Hun skælvede skræmt, men samtidig var der også noget i hende der ville have hende op til vinduet igen. Hun var blevet nysgerrig. I morgen ville det være fuldmåne. Skulle hun prøve at gå der op? Mira stak igen benene ud af sengen, men trak dem så til sig igen. Nej, hun kunne ikke. For det første var hun alt for bange, og for det andet… Hvad hvis herskabet opdagede at hun var væk. Nej, det passede sig ikke for en ung kvinde som hende. Hun måtte ikke.

Hun kravlede ned under sin dyne igen, men hun kunne ikke sove. Hendes indre var blevet vækket, og hun følte sig helt varm. Hendes hånd gled op til hendes bryst, og hun stønnede let, da hendes fingre kærtegnede hendes små brystvorter. Hun fugtede forsigtigt sine læber, og lod hendes frie hånd hive hendes tynde natkjole op, så hun kunne kærtegne sine lår. Hun klemte om sit ene bryst, og stønnede dybt da hendes fingre nænsomt begyndte at kærtegne hendes skød. Hun vred sig lystent, og begyndte langsomt at skælve. Varmen bredte sig fra hendes skød, som hendes safter løb fra det. Hele hendes krop begyndte at skælve, som nydelsen voksede fra hendes fingres arbejde.

Det varede ikke mange minutter for hun kom i halvkvalte skrig, og varmen have bredt sig til hele sengen. Hun flyttede forsigtigt sine fingre til hendes læber, og slikkede hendes safter af dem. Hun lå lidt, og begyndte at trække vejret normalt igen. Hun kiggede rundt i sit lille kammer, og fik øje på korset der hang over hendes seng. Igen ramte skylden hende. Hvordan kunne noget der føltes så godt være forkert? Hun vendte sig i sengen, trak dynen tæt op om sig, og faldt langsomt i søvn. Næste dag gik som dagene på Vestergård plejede. Kvinderne hjalp til i køkkenet, ordnede hønsene og hvad de nu ellers blev sat til.

Under kvindernes sædvanlige sladder i høstakken på marken, kunne Mira ikke lade være med at se op mod kirken. Efter i nat kunne hun ikke lade være med at tænke på hvad der mon kunne ske. Hun hørte slet ikke efter Katrines historier, som hun ellers plejede. Det eneste hun tænkte på var kirkegården, og den nærmende fuldmåne. Hvis hun bare turde… Mira stod på sit værelse, og kiggede op mod kirken. Klokken var halv 12, og månen skinnede fuldt på himlen. Hun kæmpede en indre kamp med sig selv. Et sted ville hun tage af sted, men et andet turde hun ikke.

Hun gik et par gange frem og tilbage mellem sin dør og vindue, hvorefter hun greb sit varme sjal, åbnede sin dør forsigtigt, og listede ud af huset. Hun holdt sig til skyggerne, og løb på lette fødder over gården, ud gennem den store have, over hegnet og over marken med retning direkte mod kirkegården. Vinden blæste koldt op under hendes skørter, og hun skælvede mens hun løb over til lågen, og åbnede den langsomt. Hun kiggede op på uret på kirketårnet. 2 minutter til klokken var tolv. Hun småløb ind midt på kirkegården, men blev ved med at kigge sig bange over skulderen. Det var som om nogen, eller noget, holdt øje med hende.

I det samme slog klokken midnat, og Mira for sammen i et lavt skrig. Hurtigt vendte hun sig mod nord, og hviskede med skælvende stemme. - Mira… Mira… Mira… I det samme hørte Mira skridt i stenene bag hende. Hun vendte sig om og for sammen. Foran hende stod en ung mand, og smilede underligt til hende. Hun kunne mærke hvordan hans øjne borede sig ind i hendes, og naglede hende til jorden. Hun gispede skræmt, og trak sjalet tættere om sig. - H-hvem er du? H-hvad vil du? - Shhh… vi kan jo ikke have at nogen høre os…, var det eneste han svarede, da han trådte hen til hende, og kærtegnede hendes kind ganske let.

Mira trak hovedet væk et kort sekund, men den fremmede trådte bare endnu tættere på, og trak Mira ind til sig. Et skræmt gisp var det eneste hun nåede at sige, før han pressede sine varme læber mod hendes, og lod hans tunge glide ind i hendes mund og forførisk kærtegne hendes. Hendes knæ gav efter, og hun nåede at falde på knæ inden han greb hende. Han smilede igen på hans underlige hypnotiserende måde, og lod sin hånd glide ned over hendes lyse hår.

Hun kunne ikke andet end at se ind i hans mørke øjne, der var let skjult bag hans lange mørke hår, og lagde derfor ikke mærke til at han med hans anden hånd åbnede sit bælte, og langsomt snørede hans læderbukser op. Han grinede let, og greb Mira let om hagen, og flyttede hendes ansigt så hun så direkte på hans skridt. Hun udstødte et forskrækket gisp, og dækkede sine øjne da hun fik øje på hans blottede lem, der stod stift lige ud for hendes ansigt. Igen grinede han af hende, og tog en af hendes hænder, og lagde den om hans lem, mens han begyndte at føre hendes hånd op og ned, og stønnede dybt.

Mira rødmede kraftigt, og strammede prøvende sit greb om hans lem. Da hun hørte ham stønne dybt, slap hun forskrækket hans lem, og sprang op for at tage et skridt tilbage, men han var hurtigere end hende. - Hov, hvor skal du hen? spurgte han drilsk, og trak hende igen ind til sig. - Jeg har noget til dig - H-hvad da? spurgte Mira bange. Han tog hendes hånd, og trak hende med hen til kirkemuren, hvor han pressede hendes ryg op af den, og kyssede hende lidenskabeligt. Hun prøvede at skubbe ham væk fra sig, men han var for stærk, og tog hendes hænder og pressede dem mod muren. - Slip mig eller jeg skriger"

prøvede Mira desperat, men igen grinede han bare. - Du skal nok komme til at skrige, men det bliver om mere, sagde han med et glimt i øjet, og kyssede sig ved ned af hendes hals, mens han begyndte at kærtegne hendes bryster gennem hendes tynde kjole. Mira stønnede igen, men denne gang var det ikke af angst, og hun rødmede kraftigt ad hun hørte nydelsen i hendes egen stemme. Han kiggede på hende, og smilede hoverende. Han pressede hende igen tættere på muren, og begyndte at trække op i hendes skørter. Da han nåede hendes underhoser, flåede han dem i stykker, og pressede sine fingre mod hendes skød.

Han begyndte at kærtegne hende bestemt, samtidig med at han kyssede hendes hals intenst. Hun stønnede igen af lyst, og slog sine arme om ham, og spredte sine ben, for at give ham mere plads. Pludselig satte han tænderne i hendes hals, og bed hende forførende, mens han pressede sine lange fingre op i hendes indre. Mira havde aldrig følt noget lignende. En ting var når hun selv legede under dynen, men det her… Denne fremmede… Hele hendes krop skreg efter mere. Lige meget hvor meget hun kæmpede imod sig selv, så vandt hendes brændende begær igen og igen. Han lagde sig pludselig på knæ foran hende, og stak hovedet ind under hendes skørter.

Hun kunne mærke hans varme ånde mod hendes skød, og hvordan hans kyndige fingre åbnede hende langsomt. Han flyttede hendes ene ben over hans skulder, og pludselig kunne Mira mærke noget varm og vådt der pressede mod hendes skød. Hun stønnede dybt, og pressede hans hoved tættere på hende for at mærke mere af ham. Han blev ved længe, og pressede også sine fingre op i hende, og førte dem ind og ud af hende i samme tempo som hans tunge dansede over hendes skød. Mira skælvede mere og mere, i takt med at hendes støn blev til skrig, og snart følte hun den velkendte varme der bredte sig i hende.

Bare kraftigere, og med støre hastighed end hun nogensinde havde oplevet før. Hele hendes krop begyndte at ryste, og hun mistede næsten fodfæstet da hun kom i et skrig. Han trak sig ud under hendes skørter, og så lystent på hende. Hans lem stod stadig stort og stift, og Mira faldt igen på knæ foran ham. Han smilede indtagende til hende, og tog sit lem i hånden, og kørte hans hånd op og ned, mens Mira kiggede hypnotiseret på hans lystfulde leg. Hun rakte igen hånden prøvende hen mod hans lem, og da han slap for at give hende plads, gjorde hun som hun lige havde set ham gøre.

Han stønnede igen dybt, og så ned på Mira ned endnu mørkere øjne end før. - Smag på den Mira… jeg ved du har lyst til det, sagde han med en forførisk stemme, og skubbede nænsomt Miras mund tættere på. Mira tøvede et øjeblik, men stak så forsigtigt tungen ud, og lod den glide over spidsen på hans lem. Den fremmede lod hovedet falde tilbage i et lystfuldt støn, og nikkede anerkendende til Mira, der prøvende kyssede hovedet. Det smagte salt, og hun lod sin tunge glide let rundt om det. Han stønnede igen højere, og pressede Miras hoved tættere på hans skød. Hun åbnede sin mund op, og tog hans bankende lem ind mellem hendes læber.

Det føltes sjovt, og Mira begyndte prøvende at køre sit hoved op og ned, i samme takt som hende hånd der stadig kørte løs. Han stønnede højt og liderligt, og så ned på Mira med brændende øjne. - Åh ja Mira... Det er rigtigt godt det du gør… Vil du have mere? sagde han med grødet stemme Mira trak hovedet tilbage, og nikkede lystent til ham. Han trak hende op og stå igen, og vendte hende så hun stod med ansigtet mod muren. Han pressede hendes overkrop let ned, så hun struttede med hendes røv, og så trak hen igen hendes skørter op over den. Han gik kort på knæ bag hende, og slikkede igen hendes brændende skød.

Mira stønnede og klynkede inderligt, og pressede sig røv tilbage mod ham. - Mere…, klynkede Mira - Mere sagde du? grinede han, og rejste sig op bag hende. - Jeg skal give dig mere. Han pressede sit stive lem mod hendes skød, og trængte hurtigt ind i hende. Mira stønnede højt, og pressede sig igen tilbage mod ham. Han stønnede lystent, og tog et fast greb om hendes hofter, og begyndte at køre hans lem ud og ind af hendes snævre skød. Mira stønnede højt, og glemte helt hvor hun var, og spredte sine ben yderligere for at kunne tage imod hans bankende lem.

Hun flyttede sin ene hånd ned til sit skød, og begyndte at lege med sig selv, hvilket blot fik hende til at stønne og skrige yderligere. Han begyndte at støde hårdere, i takt med at hans støn blev dybere og mere dyriske. Han tog et fastere greb om hendes hofter, mens han borede sine negle ind i hendes hud. Smerten fra hans negle gjorde hende blot mere tændt, og det varede ikke længe for hun kom i et lystfuldt skrig, og hun mærkede hvordan hendes indre trak sig sammen om hans lem, der var begravet dybt i hende. Hendes krops sammentrækninger drev ham tættere på hans ege

n forløsning, og efter 3 hårde stød fyldte han hende med hans safter, og brølede som et dyr. Han lænede sig ned over hendes ryg, og kyssede hende kærligt i nakken, mens han langsomt træk sig ud af hende. Han stod et øjeblik og beundrede hendes nøgne røv, som han gav et rapt klask, mens han smilede skævt for sig selv. Mira stønnede dybt da slaget ramte hendes balde, og kunne mærke hvordan safterne løb ned af hendes ben. Hun rettede sig op, og lod skørterne falde på plads. Hun vendte sig om mod den fremmede, og kiggede på ham med drømmende øjne. - Hvem er du? spurgte hun drømmende - Det skal du ikke bekymre dig om Mira. Jeg er bare en behagelig drøm. svarede han drillende, og trak hende ind til sig for at kysse hende grådigt. - Gå nu hjem og sov. Tænk hvis nogen opdagede at du havde været væk… - Men…, Mira så fortvivlet på ham, men hans blik forblev drillende kælent. - Stille Mira. Hvis Herren vil det, så ses vi måske igen, han greb hende kærligt om hagen, og smilede kælent til hende. Mira ville først ikke gå hjem, men pludselig hørte hun at lågen til kirkegården blev åbnet med en klagende knirken, og lys fra en lygte begyndte at nærme sig. Den fremmede slap hende, og forsvandt ind i skyggerne. Mira Drejede rundt på hælene, og styrtede over kirkegården, ud over markerne, og sneg sig op på sit værelse. Hun stod lidt med ryggen til sin dør, og mærkede hvordan der løb væsker ned af hendes ben. Hun vaskede sig hurtigt og kravlede ned under sin dyne. Hvem var han? Ville hun se ham igen? Og hvornår? ***** Døren gik op til det lille hus, og Marta stod ved det lille bål sted og rørte i en sort gryde. - Er du endelig der Ask? Hvorfor tog det så længe, du ved de rødder er vigtige, vrissede hun surt. - Jeg ved det mor, undskyld. Der var lidt komplikationer på vejen, Ask smilede skævt, og gav Marta en læderpose. - Tak min søn, Marta tog nogle rødder op af posen, og smed dem i gryden, som hun igen vendte sin opmærksomhed mod. I hjørnet sad en ung kvinde på Asks alder og så vurderende på ham. Hun klappede på bænken ved siden af sig, og Ask gik hen og satte sig ved siden af hende. Han smilede stadig skævt for sig selv. - Det er fuldmåne i nat Kira, sagde han drillende - Ja, det har jeg opdaget. Hvad var det præcis der kom i vejen på kirkegården? Var graveren ute, grinede hun drillende - Nej nej, og det ved du også kæreste søster. Det var bare noget jeg lige skulle ordne, Ask grinede let, og lugtede kort til sine fingre, hvorefter Kira hev hans hånd hen til sig, og lugtede også til hans finger, hvor efter hun smilede indtagende - Åh, nu forstår jeg. Tror de tåbelige medarbejdere på godset stadig på det rygte? - Lader der til… Men jeg skal ikke klage, Ask lænede sig op af vægen, og rettede på sit lem uden på hans bukser. Kira lod sine øjne studere sin bror, og lænede sig så også tilbage. - Din hund Ask, spottede hun drillende. Ask grinede højt, og vendte sig mod Kira som han kælede let på den ene kind. - Jalousi klæder dig ikke søster, men i nat må du sove alene. Den unge kvinde tog flere af mine kræfter end beregnet, Ask smilede fristende, men rejste sig så og gik ind gennem den lave dør til hans værelse og gik i seng.

Kira sad lidt og surmulede, og så på sin mor der stadig stod over gryden. Hun havde tydeligvis ikke hørt noget som helst, heldigvis. Kira rejste sig så også, og gik ind på sig værelse og lagde sig også til at sove.

Fortsættes i Elverdans - HER