Særudstilling del 8 - Så til søs (SLUT)
Har du ikke læst tidligere afsnit, kan du gøre det HER

Resumé
Byens museum byder på noget helt unikt, nemlig en udstilling om gamle afstraffelsesredskaber. Kustoden Maria fantaserer dog så meget om disse redskaber, at hun næsten kan mærke dem på sin krop, og se sig bundet, pisket og udnyttet, nå ja det sidste hang ikke helt sammen med datiden. Denne fantasi bliver afsløret af museumsinspektøren og med ham for enden af strafferedskaberne og Maria som den brødebetyngede, udlever hun sin fantasi, undtagen det at blive udnyttet. Men her kommer Hans ind i billedet, og lige pludselig står Maria midt i sit eventyr. Læs den spændende afslutning her…

Maria strakte sig halvt i søvne og åbnede langsomt øjnene. Hun opdagede, at hun lå i alkoven hjemme hos Hans. Hun var alene i sengen og forsøgte at huske hvad der var sket i aftes. De havde kørt hjem til Hans… det måtte de have, hun kunne bare ikke huske ret meget efter, at hun var blevet sat ud i bilen. Hun måtte være faldet i søvn i bilen. Hun rakte en hånd ud og mærkede, at hans side af sengen var varm. Han havde altså ligget ved siden af hende. Hun opdagede, at hun var nøgen og rødmede. Hvor måtte han være skuffet. Hun nåede dog ikke at spekulere meget over det, før døren forsigtigt gik op, og Hans kom listende ind med en bakke. ”Åh du er vågen?” Han så lidt skuffet ud, satte bakken på et lille bord ved siden af alkoven og krøb ind til hende. Han var kold og lige så nøgen som hun. Maria smilede lidt undskyldende til ham. ”Jeg er ked af at jeg bare faldt i søvn i går.” Han krøb længere ind under hendes dyne, lagde armene om hende og kyssede hende blidt. ”Det er jeg ikke. Jeg var selv så træt at jeg ikke anede, hvordan jeg skulle kunne … og det eneste jeg trængte til var min seng og helst med dig liggende i den.” Maria rødmede. ”Mener du det?” ”Ja! Sex med dig er dejligt, men… du passer så godt i min seng.” Han kyssede hende smilende og Maria følte sig varm og glad, hun så drillende på ham. ”Hvis det er, fordi her er dårligt isoleret og du fryser, kan man sagtens få fat i gamle sengevarmere i messing i genbrugsforretninger.” Hans kiggede på hende, så lo han og begyndte at kilde hende. Maria skreg og lo, mens hun vred sig i sengen. Hans’ hænder holdt op med at kilde og strøg i stedet for bildt over hendes bryster. Maria lå stille og smilede til ham, han kyssede hende kærligt, og hun nød at vågne på denne måde, pludselig lød der et rabalder fra køkkenet. Hans røg op af sengen. ”Æggene!”

Det lykkedes Hans at få reddet de blødkogte æg og de spiste morgenmad i sengen og faktisk nåede de ikke rigtig ud af sengen før klokken var langt over middag.

Det var en glad og smilende Maria der trådte ind på museet mandag morgen. Hans og hun havde fået ryddet en del misforståelser og en masse usikkerhed af vejen. Nej, det var ikke startet som de fleste forhold, til gengæld var de ikke i tvivl om, at de ville se, hvor langt dette kunne bære. Maria håbede, det kunne bære helt, for hun nød hans selskab både i og udenfor sengen. Hun mødte Svend udenfor garderoben. Han stod med en bakke med kopper og en termokande med kaffe og smilede til hende. ”Jeg syntes, jeg så en bil, jeg kendte, smutte forbi ude på gaden?” Maria rødmede og nikkede. Hun var blevet ude ved Hans indtil sent søndag aften og han havde så kørt hende hjem, var fulgt med op og var blevet. Svend smilede bredt. ”Det glæder mig. Hans er en god ven og han trænger frygteligt til en god pige.” Maria rødmede dybere, og Svend lo højt. ”Nå jeg skal ikke drille dig mere, men jeg forventer en invitation til brylluppet. Og så til noget helt andet. Hvordan var din oplevelse med hærens reglement så?” Maria tog sig sammen og fandt sin stemme. ”Det var… det gjorde ikke så ondt, men det var… pirrende, fordi det kunne gå galt? Forstår du hvad jeg mener?” Svend nikkede. ”Ja det gør jeg og tak for din tillid til mig. Jeg var utroligt glad for at du turde og det var også en fantastisk oplevelse for mig.” Maria sad lidt og mindedes fornemmelsen af det kolde stål mod sin bagdel. Det havde været så frækt og pirrende. Det havde gjort ondt, men da Hans’ fingre blandede sig var det blevet den perfekte blanding af smerte og nydelse. Samtidig havde det gjort hende nervøs, at det faktisk var farligt… det havde været godt. Meget godt. Svend sad ligeledes fordybet i tanker, og Maria kunne se, at han smilede. Han havde vist også nydt det. ”Den sidste del af udstillingen Maria, jeg tvivler på, du har lyst til pinebænken og de glødende tænger, det har jeg i al fald ikke.” Maria smilede og rystede på hovedet. ”Nej tak. Men så er der jo kun tilbage at stå til søs.” Svend nikkede og smilede. ”Og dine tanker omkring det?” ”Jeg er ikke så glad for vand, så kølhaling og råspring tror jeg, vi hopper over.” Svend så smilede på hende.” Jeg er også bange for at kølhaling under min pram næppe ville kunne betegnes som en livsstraf.” Maria lo højt. En pram havde jo ikke engang en køl! ”Alvorlig talt?” Svend så spørgende på hende. Maria tænkte sig lidt om. Så smilede hun. ”Tamp for masten og kat, selvom det ikke kan blive over kanonen, for sådan en har vi ikke.” Svend smilede. ”Det lyder som en fornuftig ide, og jeg gætter på, at du gerne vil have Hans med?” Maria nikkede smilende. Hun kunne mærke, at hendes krop kriblede voldsomt ved tanken om at skulle stå bundet og…

I det samme hørte de døren gå, og lyden af to af de andre ansatte, der trådte ind. Maria rystede på hovedet og tvang sig tilbage til virkeligheden. Hun glædede sig.

Roding forklarer i 1794 disse straffe på følgende måde:

„At kølhale en matros er en livsstraf for alvorlige forbrydelser.
Man binder et reb om livet på forbryderen, og dette føres under kølen op til skibets modsatte side. Så tynger man ham med en sten, så han ikke støder mod kølen, lader ham falde i vandet fra storråen, hvortil den anden ende af tovet er befæstet, og trækker ham neden under skibet op på modsatte side. Denne straf gentages ofte flere gange, og ikke sjældent brækker delinkventen derved arme og ben eller omkommer ovenikøbet derved.

Maria kunne lidt for levende forestille sig, hvilken modbydelig måde det ville være at dø på. Godt nok var de søfarende, enten det nu var i orlogsflåden eller handelsflåden, til tider nogle børster, det var trods alt dengang mændene var af jern og skibene af træ, men der var alligevel mange barbariske straffe.
En enkelt fandt hun dog en smule tiltalende: I

Frederik II s søret 1561 nævnes i § 5, at hvis en styrmand lader sig forhyre, men er uduelig, skal han tre gange gå under kølen.

Hendes kollegaer og hun havde moret sig med, at foreslå at man sendte den paragraf til Italien, da den vel også kunne bruges til kaptajner på krydstogtskibe. Hjemme i sin lejlighed, havde hun travlt med at lave mad, mens Hans hjalp med at skrælle kartoflerne, og de diskuterede næste fredag. Maria havde egentlig lidt svært ved at diskutere den slags åbent, men Hans insisterede. Han ville vide, hvor hun var i alt dette. Maria måtte altså sætte ord på, at hun nød afstraffelsen, hun nød at leve sig ind i scenen, og at hun frem for alt nød at have sex med ham. Hun fik også lejlighed til at fortælle om de ting, hun havde fundet ud af, mens de forberedte udstillingen, og Hans bremsede hende og bad om forklaring på nogle af tingene. Råspring, kunne han ikke gætte, hvad var, og Maria fandt en forklaring frem:

Omkr. 1620 beskriver Boteler „The Ducking at the Main Yard Arm"51:
„Det er når en misgerningsmand får et reb fastgjort under sine arme og omkring livet og under sine bukser og således hejses op til nokken af råen, hvorfra man med magt igen lader ham falde i søen, sommetider to, sommetider 3 gange.

Hun fortalte også, at hun havde fundet ud af, at den straf havde været brugt i Danmark siden i al fald Valdemar den store, og fik sig i det hele taget talt varm, men Hans lyttede heldigvis bare interesseret. Normalt kedede hun folk til døde med den slags, og hun stoppede sin talestrøm og kyssede ham varmt.

Fredag sneglede sig af sted. Han var blevet hos hende til torsdag morgen, men så havde han et møde i den anden ende af landet, så han måtte af sted. Maria opdagede, hvor stor og tom sengen var uden Hans og glædede sig som en vild til eftermiddagen var slut, og hun skulle med ham hjem i weekenden. Hun havde pakket en tung taske med skiftetøj og forsøgte at få tiden til at gå så hurtigt som muligt. Hendes krop kriblede varmt, og hun kunne mærke, at hun var fugtig mellem benene. Hun brugte en del tid på at cirkle om den del af udstillingen, hvor tamp og kat lå. Endelig blev det lukketid, og hendes kollegaer forsvandt. Maria satte sig i garderoben og ventede, hun havde hørt Hans’ stemme inde fra Svends kontor og smilede bredt ved tanken om, at hun snart ville se ham, selvom de var enige om, at kys og kram ville komme senere, vidste hun, at hun snart ville mærke hans hænder på sin krop.

Der gik ikke ret længe inden Hans og Svend stod i døren og gjorde tegn til hun skulle rejse sig. Hun adlød og de greb fat i hendes arme og trak hende med sig. Maria fulgte med dem og snart stod de foran det udsnit af en mast, som de havde stillet op i udstillingen. Hendes arme blev tvunget rundt om masten og hendes hænder bundet sammen på den anden side af den.

Ironisk nok havde de sat et tekstuddrag lige ud for hendes ansigt: Frederik V's meget fyldige søkrigsartikelsbrev af 1752 nævner at springe fra råen for følgende forseelser: hvis man forsømmer sin post, ryger tobak andetsteds end på øverste dæk foran stormasten (som ekstra straf skal man bankes for kanonen tre dage - altså lægges over kanonen og tampes - , hver dag med 27 slag, dog kun af de små tampe, og tilsidst sluttes i bøjen i op til 8 dage på vand og brød.Hun smilede lidt ved synet og forsøgte at forestille sig at hun stod på dækket af et gyngende skib.

Hun havde bare en laset storskjorte på og snart mærkede hun, Svend flænge den, så hendes ryg og balder var nøgne.

”Er du rede til at tage din straf?” Maria nikkede. ”Ja.” Hun var nervøs hun vidste at den rebende, tampen, der snart ville ramme hendes balder ville gøre ondt. Tamp på balderne. Katten på ryggen. Sådan var det. Slaget faldt og hun vred sig. Det gjorde ondt, men det var ikke uudholdeligt. Igen faldt tampen og Maria stønnede. Det gjorde ondt, men varmen og fugten mellem hendes ben, var mere tydelig end smerten. Svend øgede langsomt tempoet og styrken i slagene og Maria følte sine balder brænde, men også væden der nu nærmest dryppende fra hende. Hun mærkede hvordan brysterne gned mod masten og de følsomme brystvorter stod stive mod særken og det grove træ. Hun var så tændt. Slagene stoppede, og hun mærkede i stedet for Hans’ hånd glide over de brændende balder. Hun spredte uden at tænke over det, sine ben så hånden kunne komme derned, hvor hun længtes så desperat efter at mærke den, men den gled bare drillende rundt på hendes balder, selvom hun vred sig og stønnede hæst. ”Hun har ikke lært lektien, så måske vi bør tage katten i brug.” Hun kunne høre på Hans’ stemme, at han var næsten lige så tændt, som hun selv var. Katten frygtede hun dog. Hun vidste at hun ikke ville blive lemlæstet af den nihalede pisk, men den var barsk. ”Du vil få et slag på ryggen og resten på dine balder.” Svends stemme var også hæs. De nød vist dette lige meget. Maria nikkede og forsøgte at forberede sig på slaget. Hun nåede lige at registrere lyden af de mange haler der skar gennem luften inden slaget ramte hendes ryg og hun skreg højt. Det gjorde så ondt. Tårerne blev presset frem i hendes øjne og hendes ryg sved og brændte som om der var ild i den. Det næste slag faldt på hendes balder og hun skreg igen, selvom det var mindre pinefuldt, var det alligevel hårdt. Svend tog sig god tid og slagene faldt jævnt. Maria vred sig voldsomt. Det føltes som glødende nåle stak i hendes balder, alligevel fortsatte han og hun mærkede, hvordan slagene gradvist blev hårdere. Endelig stoppede slagene og en meget blid hånd fordelte smerten i hendes brændende balder. Hun stønnede og da blide læber kyssede hendes ryg, jamrede hun højt. Det gjorde så ondt og det gjorde så godt. Hans slap hende og gik om så han kunne se hendes tårevædede ansigt. Han strøg blidt nedover hendes ansigt og tørrede tårerne væk. ”Du er så smuk. Dine balder er så flotte.” Hun kunne se begæret i hans ansigt og høre hans hæse stemme. Det var tydeligt, at han mente det. Han bandt forsigtigt rebet om hendes hænder op, greb fat i hende og bar hende ind på sofaen på kontoret. Svend stod klar med en åben cola med et sugerør i, og de stod og så på, at hun drak den. Maria vred sig, hun var så tændt, og hun havde håbet på, at Hans ville give hende forløsning, men det var der ikke tegn på, at han ville. De to mænd småsnakkede om løst og fast, mens Maria drak sin cola. Hans havde ganske vist sat sig ved siden af hende, så han kunne nusse hendes arme og skuldre, men det var også det. Begæret brændte lige så voldsomt i hende, som hendes balder brændte efter katten, men der var ingen nåde. Da hun var færdig med colaen, bad Hans hende om, at gå ud og klæde sig på, hun måtte godt nøjes med en særk og træsko, for hun skulle bare ud i bilen. Maria adlød og skyndte sig at lægge de lasede rester af skjorten og forsigtigt trække i den kølige særk. Det hjalp lidt på ryggen. Hun greb sin taske og trådte ud, netop som de to mænd kom ud fra kontoret. Snart sad de i bilen på vej ud til Hans. Maria led. Hendes balder gjorde ondt og hvert eneste lille bump i vejen, hvert eneste sving, tændte ilden i hendes balder og dermed i hendes krop.

Langt om længe nåede de frem, men Hans havde et drillende blik i øjnene. Det var som om han nød hendes desperate liderlighed for meget til, at han ville stille sin egen. For at han også var tændt var der ingen tvivl om. Bulen i hans bukser var stor.

Da de kom ind. Rørte han slet ikke ved hende, men nussede rundt og tændte op i brændeovnen, satte kaffe over og fandt på mange andre små ting, mens Maria fulgte efter ham som en hunhund i løbetid. Til sidst stille hun sig lige foran ham og så ham bedende ind i øjnene. ”Vil du ikke godt tage mig?” Hans lo højt. ”Det var du godt nok længe om at bede om. Jo, det vil jeg meget gerne.” Han åbnede sine bukser og sparkede dem af. Maria kunne se hans lem springe ud af bukserne, stenhårdt og glinsende og stønnede sagte ved synet. Han greb fat i hende og kyssede hende dybt og hårdt, inden han uden videre drejede hende rundt, puffede hende indover bordet og stødte dybt op i hende. Maria skreg hæst. Et stød, to stød. Tre stød. Orgasmen skyllede ind over hende, og hun skreg højt. Hans stødte hårdt og hurtigt op i hende, og hun kom igen og igen, til hun mærkede et sidste hårdt stød og hørte ham stønne sin forløsning ud i rummet. Han lagde armene om hende og kyssede blidt hendes hals.

”Jeg elsker dig Maria.”

-------------------------

Det var så slut på særudstillingen, medmindre I, kære læsere, kan komme i tanke om noget, jeg har glemt. Hvis I kan det, så fly mig straks en mail, en besked i gæstebogen eller på Facebook.

Ris og ros modtages også som vanligt med stor tak.

Kærlig Hilsen Katrine Benthagen

Katrine er på
Tilkendegiv din mening om serien på Facebook - eller brug gæstebogen nedenfor /Red.