Rødstrømpe, del 3 Har du ikke læst tidligere afsnit, kan du gøre det HER Lisa havde været i vildrede. Han havde sagt, at han gerne ville have hendes mis helt hårløs. "Gerne ville," sukkede hun. Han havde ikke engang forlangt det, og det gjorde det lidt svært. Skulle hun, Lisa Stensen, jurist i Ligestillingsnævnet, feminist (eller 'rødstrømpe', som han kaldte det) nu til at have pornopussy? Hun tumlede med tanken i nogle dage, før hun havde fældet en afgørelse. Afgørelsen passede hende ikke rigtig, men den havde sine rødder dybt nede i hende, dybere forankret end tanker om ligestilling i hvert fald, havde hun måttet konstatere. Hun havde ringet til en skønhedssalon. Hun!!

Men Lisa Stensen gør (helst) ikke tingene halvt. Så hun havde bestilt tid til en voksbehandling. Hun havde dristet sig bagefter at sende Ruben en sms, "Hårløs som ønsket". "Dejligt. Send et billede", havde han svaret. Nu havde hun givet sig, og vupti, havde han pludselig givet en ny udfordring. Var det sådan, det ville fungere? Og hvor ville dét ende? Og hvordan kunne det være, at hun blev så våd alligevel? For første gang lavede hun et frækt billede af sig selv og sendte det. Hvad voksbehandlingen medførte i Lisas hoved, var nærmest forbløffende. Om ikke andet kunne man sige, at det manglende hår fyldte betydeligt mere i hendes hoved end på hendes krop.

Og når tanken om det, (og om det følsomme køn), ikke var på overfladen, lurede det lige under. Lisa kunne ikke huske, at hun nogensinde før havde været så bevidst om sit køn og ikke mindst sin liderlighed. Og tilstanden var frygtelig og dejlig. Da hun sad på kontorchefens kontor for at drøfte nogle sager med hende, våndede kontorchefen sig over, at folk klagede til Ligestillingsnævnet med mere og mere smålige og uvæsentlige ting. For eksempel var der kommet en klage fra en mand, som klagede over, at voksbehandlingen et sted var 50 kroner dyrere for mænd end for kvinder.

Og så fløj det ud af Lisas mund, at hun ikke havde skænket dét en tanke, da hun havde fået sin. Lisa kunne være krøbet i et musehul, sunket i jorden eller bare ønsket sig hen, hvor peberet gror, da hun så kontorchefens reaktion, hvordan hendes mund havde snerpet sig sammen. Ups! Hun var lidt frustreret, da hun ringede til Ruben efter arbejdet. Inderligt håbede hun på, at Ruben ville spørge, om hun var klar til at modtage ham. Men han sad på værkstedet med noget, der skulle blive færdig. "Vil du ikke komme på værkstedet?" spurgte han. Lisa anede ikke noget om værksted eller, hvad Ruben egentligt lavede. Men hun fik adressen og tog direkte derhen.

Hun fandt skiltet til værkstedet i en port i brokvarteret. "Ruben Christensen - Urmager. Brugte ure. Fikser alle ure, som ikke behøver strøm". Det var overraskende stort og overraskende lyst, tænkte Lisa, da hun kom ind. Det lignede en gammel industribygning. Der var et par reoler fordelt over rummet. En enkelt lille glasmontre. Et par standure. Det virkede velordnet, men hvor var der lidt for meget plads! Og så sad han koncentreret ved et stærkt oplyst bord med et par forstørrelsesbriller. Foran ham lå et armbåndsur, mere eller mindre i enkeltdele. Han havde en ærmeløs T-shirt på, så man rigtigt kunne se hans tatoverede arm og muller. Døren sagde et forsinket og forkølet "ding" da den faldt i.

Han tog brillerne af og lignede sig selv igen. Meget havde Lisa forestillet sig, men ikke, at han rodede med så små bitte ting. "Det her Rolex skal være færdigt i morgen. Det skal være en bryllupsgave," sagde han, "godt, du kunne komme. Kom herhen!" Først da hun stod ved ham, rejste han sig op. Og holdt om hende. Lige fra kommandoer til omsorg, opdagede Lisa. "Det var lidt øv," sagde han efter nogen tid. Lisa nikkede. "Nu var jeg der jo ikke. Og det er ikke mit job. Men når du fortæller det, lød det altså også lidt sjovt." Det var nærmest et spørgsmål, da han sagde det. Der kom et forsigtigt smil omkring Lisas læber.

"Det er rigtig nok. Hendes ansigt var da guld værd," sagde Lisa stille. Og efter et øjebliks eftertænksomhed begyndte hun at grine. Hvad var, som fik hende til at falde ned sammen med Ruben? "Lisa, klæd dig af," sagde han stille. Hun sank. Dér var de der kommandoer igen. Mærkeligt, at hun opsøgte det. Hun begyndte på samme tid modstræbende og forventningsfuld at knappe sin skjorte op og tage den af. Den hvide blonde-BH fulgte efter. Hun smed sko og sokker. Så tøvede hun lidt, før hun i én bevægelse trak cowboybukser og trusser ned. "Så jeg ikke lige et glimt af et par trusser?" spurgte Ruben. Han havde rynker i panden men munterhed i blikket.

"Så må jeg jo overveje en lille straf," fortsatte han. "Jamen, jeg kommer lige fra arbejde," indvendte hun hurtigt og fortsatte: "Og du har jo ikke sagt noget om det." Så gjorde hun en armbevægelse, som Ruben ikke kunne tolke anderledes end 'Ti stille, jeg tænker', og Ruben lod hende tænke. Efter nogle øjeblikke begyndte hun at ryste på hovedet mens hun brast i latter. "Jeg ved ikke, hvad der sker," fik hun frem, "men jeg prøver at snakke mig fra straffen i stedet for at gøre dig opmærksom på, at du aldeles ikke skal straffe mig." Ruben nikkede forstående. "Vil du da gøre mig opmærksom på, at jeg aldeles ikke skal straffe dig?" "Jeg... jeg er så forvirret,"

stønnede hun. "Ingen skal straffe mig. Det ... det er en fræk tanke. Jeg har aldrig tænkt tanken, men måske har jeg fornemmet det, da jeg gik med til at følge dine regler. Måske. Men jeg kan jo bare gå." "Du kan altid bare gå," bekræftede han, ”eller sige til." Lisa nikkede. Hun havde aldrig været med til noget så mærkeligt. Og så havde han ikke engang kommenteret hendes nye hårløse look. "Læg dit tøj ordentligt og kom med dine trusser!" Ordren afbrød hendes tankestrøm. 'Læg dit tøj ordentligt'... Hun kunne høre efterklangen af mor og far. Men dette var ikke mor og far, det var Ruben. Ruben med den fabelagtige pik. Den ville hun gøre alt for. Være hårløs.

Slå toiletbrætter op. Lægge tøj ordentligt. Hurtigt fik hun lagt tøjet sammen og gav sine trusser til Ruben. Han tog dem og foldede dem sammen til en lille bylt. "Luk munden op," krævede han stilfærdigt. Og inden Lisa nåede for alvor at fatte det, havde hun sine egne trusser i munden. "Det gør ikke noget, du kan smage dig selv lidt - og så kan trusser endda gøre nytte, " oplyste Ruben. Han kiggede op og ned af hende. "Du er virkelig dejlig. Sæt dig lige her på bordhjørnet og spred benene, så jeg kan se min nye legeplads." Legeplads! Hun var ikke nogen legeplads, var hendes første tanke. "Hvad? Må sex ikke være nogen leg, frigjorte kvinde?"

spurgte Ruben, som om han læste hendes tanker og straks satte fingeren på det ømme punkt. Hun sukkede og følte sig pludselig frygtelig bornert. Hun satte sig på bordhjørnet, og Ruben rullede hen foran hende uden at rejse sig fra stolen. Forsigtigt befølte han Lisa skamlæber og trak dem blidt fra hinanden. Lisa sukkede igen. Han bøjede sig frem mod hendes skød og studerede det nøje. "Der findes to slags kvinder, som lader sig kommandere med," sagde han filosofisk, "Der er de små, svage kvinder, som i den grad har brug for anerkendelse, at de lader sig hundse rundt med," fortsatte han. "Og?" ville Lisa spørge, men på grund af trusserne lød det som "hwj?"

"Og der er stærke kvinder, som måske skal kæmpe, men som kan sejre og tør sige ja til deres lyster, også hvis de ikke er helt 'acceptable'... Og sådan en kvinde er jo herlig ud over alle grænser," stønnede han og kyssede hendes blotlagte klit. Lisas dybe støn kom dybt nedefra. "Mmm... Det her er lækkert," udbrød Ruben efter at hans tunge lige havde fulgt hendes revne fra skamlæbernes sydspids, hen over klitten og til selve revnens ende. Og vel føltes det lækkert med tungen. Men det slog Lisa, at hun egentlig aldrig selv havde "følt" sig lækker, tænkt at hun var lækker.

Det der mellem benene, det var der nærmest bare, og engang imellem blev det brugt, og det var ok. Men Ruben syntes, hun var lækker. Der var mange ting, hun følte og tænkte første gang med Ruben. Hun sukkede over den bølge af... hun fandt ikke ordet, som kom, da Ruben blidt nappede hendes ene skamlæbe. Og hun stønnede, da den blev afløst af en bølge af ... Pink (!?), som kom da han sugede hendes blodfyldte klit ind i sin mund med læberne og nærmest slog den med sin bløde tunge. "Vil du ikke nok tage mig?" forsøgte hun at sige.

Det blev ikke så rent med trusserne i munden, og det blev mere klynk end tale, men Ruben forstod budskabet. "Er du liderlig?" spurgte han. "Ja," peb hun. "Er du min?" "Ja" "Ned på gulvet. Røven i vejret. Bryster og ansigt mod gulvet. Omgående fulgte hun ordren. Og nu lå hun i en den mest ydmygende stilling, hvor hun ikke var ret meget andet end et hul til brug - og nød det. Selv de par klask, som Ruben anbragte på hendes balder, da han krævende trængte ind i hende, var blot et par klask, og forventningen og lysten formåede at forhindre, at de blev til et kønspolitisk problem. Hans stød blev vildere.

Han holdt hende nede mod det hårde gulv. Pirrende kulde i brystvorterne. Hårde stød i grotten. En krævende hånd i nakken. Opsparet lyst! Forløsning! Hun så farver. Hun så sort. Hun skreg, så det gav genlyd i rummet. Rubens stød fortsatte. Hun klynkede, ør, da hans udløsning kom. Igen havde det været ubeskriveligt. "Har du vænnet dig til at smage dig selv?" ville Ruben vide. Han var forpustet. Hun nikkede, træt og opstemt på samme tid. "Godt. Så kan du tage trusserne ud og fortsætte her," forlangte Ruben med en håndbevægelse ned mod pikken. Nu, hvor hans tryllestav havde forladt hende, var hun lige på nippet til at protestere igen.

Hun måtte minde sig om den lækre fornemmelse, som havde fyldt hende for et splitsekund siden, for ikke at gå i baglås. Lydigt kravlede hun til ham, tog trusserne ud af munden, overvandt sig selv slikkede ham ren. "Dygtig pige," sagde han. Hun kunne se på ham, at han godt vidste, at hun havde det lidt svært med, at han roste hende som en hund. Og at det morede ham. "Og til sådan en dygtig pige har jeg noget," gik han videre i samme spor, "og det henter jeg, mens du tager din BH og skjorte på igen." Lisa stod med rumpen bar, da han kom tilbage fra et tilstødende rum.

På en eller anden mærkelig måde følte hun sig mere nøgen, når hun ikke var helt nøgen. Han rakte hende en lille pakke. Hun åbnede den forventningsfuldt, men blev måske en smule skuffet. En rød strømpeholder og to par røde strømper. "Det her skal du have på, når vi er sammen," forklarede han, "Og det skal minde dig om at være den du er, min rødstrømpe. For det sætter jeg pris på." "Men," indvendte hun. Han lagde en blid finger over hendes læber, og hun tav. "Jeg tror godt, at jeg ved, hvad du vil snakke om, altså at den måde, vi er sammen på, ikke passer med, at du er rødstrømpe..." Hun nikkede. "...men det er noget vrøvl.

Du adlyder mig jo ikke, fordi jeg er mand, vel?" Hun rystede på hovedet. "Hvorfor adlyder du?" spurgte han. "Fordi du er dig..." forsøgte hun. "Bedre, men det rammer ikke kernen. Prøv igen," forlangte han. "Fordi jeg vil ... din pik," prøvede hun, mere spørgende end svarende. "Den er muligvis en motiverende faktor," medgav han smilende, "og måske motiverer den dig til at ville adlyde. Men det er jo så spørgsmålet: Hvem er det, du inderst inde adlyder, når du adlyder mig?" "Mig ," indrømmede hun stille efter et øjebliks betænkningstid. "Så, rødstrømpe, hold fast ved dig. Hold fast ved at være rødstrømpe. Og tag strømperne på!

Men jeg medgiver, at det er sjovt og fristende at lege med temaet rødstrømpe og ligestilling i dit hoved. Med det forstår du jo nok ikke. Du er jo kvinde!" Så grinede han. Han kunne sige sådan nogle ting, som gav hende lyst til at grine og til at kaste tunge ting i hovedet på ham. På samme tid. Og han vidste det. Og den vrisselyd, som hun svarede med, kom både til at lyde af teenageagtig frustration og af et undertrykt fnis. Og selvfølgelig tog hun strømpeholderen på for så at sætte sig så på skrivebordskanten og tage strømperne på. "Tilfreds?" spurgte hun og rejste sig og drejede en omgang. Ruben nikkede.

"Strømpeholderen og strømperne danner en fin ramme om dit smukke køn og fremhæver det... Men nu må du godt gå hen og låse døren." Han sendte hende et skævt smil. "Vil det sige...?" spurgte hun. Han nikkede. "Det kunne du godt have fortalt," brummede Lisa lidt utilfreds. Ruben grinede. "Øh... Jeg?" undrede Ruben sig, "Var det ikke dig, som har brugt døren sidst? Men du har måske haft andre ting i hovedet?" Lisa mærkede, at hun rødmede. "Hvad har det dog været, som har fyldt dit hoved så meget, rødstrømpe?" spurgte han med kunstig undren. "Pik," sagde hun stille. "Hvadbehager?" fortsatte Ruben drilleriet. "Din pik," svarede hun højt. "Åh..." sagde Ruben teatralsk overrasket. "Men ville du ikke låse?"

Lisa rystede opgivende på hovedet og trådte et skridt frem mod Ruben, lagde en hånd om hans nakke og trak hans ansigt til sit. Hun pressede sine læber mod hans. Og hans mund åbnede sig for hendes tunges pres. "Bare så du ved det, macho," sagde hun med et smørret grin, da hun omsider gav slip på Ruben, hvis forbløffelse var ret tydelig. Hun gik for at låse. Imens smuttede Ruben ud ad den anden dør og kom tilbage med en pude. Han lagde den ved siden af arbejdsbordet. "Jeg har som sagt noget, jeg skal nå. Knæl her. Benene let spredt. Hænderne bag nakken!" forlangte han. Hun skulle altså sidde til udstilling.

Blot nogle få dage forinden ville hun have protesteret. Nu satte hun sig lydigt på knæ med en underlig fornemmelse. Ruben tog forstørrelsesbrillerne på og begyndte at studere urets tandhjul. Et efter et tog han dem op med en pincet og studerede det nøje. Ind imellem mumlede han stille "nej" eller "ikke det". "Hvis du har lyst, kan du onanere," sagde han midt i det hele, ”så må du det.” Og Lisa nåede frem til, at det nok ikke var et af tandhjulene, han talte til. Og om hun havde lyst, det vidste han godt. Begge hænder søgte ned mod hendes skridt, og mens venstre nussede nederste del af maven, gik højre i gang i selve skridtet.

Han var fortsat koncentreret om tandhjulene. Lisa ville have ønsket, at han havde brugt opmærksomheden på hende, men berøringerne i sig selv var også tilstrækkelige til at skabe både lyst og velvære i hele kroppen. Hun kunne selv fornemme sin ændrede vejrtrækning, da han meddelte, at det var tid til at stoppe. Med et suk fik hun fingeren ud, og hun vendte tilbage til udgangsstillingen. "Du er ond," hævdede hun. "Kun til dit eget bedste," klukkede han, mens han tog det næste tandhjul. Hvor mange fucking tandhjul var der egentlig, nåede Lisa at tænke, inden han satte hende i gang igen. Og stoppede hende igen.

Hvor længe hun knælede ved Rubens fødder, havde hun hurtigt mistet fornemmelsen af; hun kunne nemlig ikke huske, hvilket ur der havde vist hvad. "Gotcha, motherfucker!" udbrød han pludselig, "Her er den bøjede tand! "Resten er peanuts," meddelte han med blik på hende. Lisa var imponeret over, hvor hurtigt alle de tandhjul var samlet til en helhed igen. Ruben lagde brillerne og fokuserede på hende. Han bad hende rejse sig, og hun kom omstændeligt på benene. Han rejste sig fra stolen og gik bag hende, arrangerede hendes arme bag ryggen, så håndfladerne rørte albuerne. Lisa lod det ske. Han kyssede hendes nakke. "Jeg synes, det er såå vidunerligt, når du er så lydig og medgørlig, min rødstrømpe,"

hviskede han og kyssede hende igen. "Og liderlig," tilføjede hun. "Det generer mig heller ikke," gav han hende ret. "Vil du se, hvor jeg bor?" "Må jeg tage tøj på først?" spurgte hun, nærmest som en joke. "Næh," svarede han og skubbede hende mod lokalets fjerneste ende. "Rolig, du er passende påklædt," beroligede han, lige før hun skulle til at protestere. Hvorfor vidste han det, tænkte hun, lige før han blidt skubbede hende igennem en dør og de stod over rum, som havde samme rustikke industrilook som værkstedet. Men i den ene ende var et sofaarrangement omkring et tv med playstation. I den anden ende var en køkken-ø.

Der var også både spisebord og en bænk og en holder til vægte. På væggen sad en ribbe. "Her bor jeg så," bemærkede han. Hun nikkede og fulgte hans hænders anvisninger videre. Næste rum var badeværelset. I rummets midte stod badekarret på en piedestal. "Det er sikkert godt, når rødstrømper vil føle sig lidt som prinsesser," oplyste han. Hun smilede over drilleriet. Han havde nok desværre ret. I soveværelset var en stor futon på paller. Looket var det samme rå look som i de andre rum. Hun kiggede spørgende på ham. "Hvad, vil du tages?" ville han vide. Hun nikkede. "Så prøv da at bede om det," foreslog han. Var det dén leg igen. Lisa sank.

"Vil du ikke nok tage mig?" "Vil du ikke nok tage mig?" gentog han, "Vil du ikke nok give mig en is? Lidt mere intensitet, brunst, liderlighed kunne jeg godt tænke mig. Kom rødstrømpe, tænd mig!" Kunne hun ikke slippe for alle ordene, tænkte hun. Og den næste tanke var, hvad i alverden der var galt med frække ord... Hun tog en dyb indånding: "Jeg... Jeg kunne godt tænke mig fornemmelsen af din lækre pik, der borer sig dybt ind i min våde, liderlige kusse," fik hun frem. Trængende var han ikke, da han blidt puffede hende i sengen. Han smed tøjet foran hendes øjne. Den var næsten stiv, da han kravlede op i sengen.

Han tog hendes ene ben på skulderen og trængte langsomt ind i hende. Hun stønnede henført. Langsomt trak han sig næsten ud, før han langsomt gled dybt ind i hende igen. Igen et støn. De følsomme dybe stød gjorde, at Lisas støn blev til vokaler. "Ah-Uh-Åh", lyde, som blev heftigere i takt med, at Ruben øgede kadencen. Lydene var blevet til små, afhuggede råb, og Ruben fastholdt kadencen, da han uden varsel gav Lisas blodfyldte, spændte klit to ikke helt blide klask med den ene hånd. "Hvad gør du?" spurgte hun nærmest allerede fraværende, efter det første dask. Efter andet dask, sank en overrasket Lisa dybt ned i orgasmens bølger. "Hvad gør du ved mig?"

fik hun frem med lille stemme, da hun kom til overfladen igen, "Du skal da ikke slå." Hun kunne i det samme mærke, at Ruben havde trukket sig ud. I næste øjeblik tømte han sig over hende. Han lagde sig ved siden af hende og støttede hovedet på den ene albue. "Lisa, slag er altså noget andet," hævdede han, "og oven på det her, vil du så virkelig fraskrive dig muligheden for, at jeg kan tjatte lidt til dig?" Sådan hængte det da ikke sammen! Den pludselige smerte og orgasmen? Lisa prøvede at genkalde sig orgasmens fornemmelser. Hun kiggede på ham. "Du forvirrer mig," sagde han bare. "Din krop er så parat til at blive bestemt over.

Den bliver så tændt. Og oven på den sidder en hjerne. Den tør ikke helt stole på kroppen. Det er måske ikke engang et spørgsmål om rødstrømpe. Så vidt jeg har forstået det, er seksualitet ikke noget problem dér. Men det handler måske mere om ikke at være pæn pige... Hvis jeg altså ikke tager fejl," sluttede han forelæsningen. Det kunne Lisa ikke rigtigt modsige, men det gav hende noget at tygge på. Måske måtte hun blive bedre til bare at tage imod... Det gav jo noget. Tydeligvis. Lisa prøvede at træffe en beslutning uden helt at vide, om hun kunne stå ved den: Hvis hun var i tvivl, ville hun prøve at sige ja i stedet for nej.

Ingen trusser. Med cowboybukser mod sit følsomme køn gik hun med Ruben til S-toget. Det føltes sært. Blev hun tændt igen? Ned af trappen. Perronen var forholdsvis tom. Han stillede sig tæt op ad hende og åbnede en knap af hendes skjorte. Hun ville til at protestere men tav, da hun tænkte på sin beslutning. "Den kan tåle en knap mere," påstod han og åbnede den. Hendes kavalergang var nu synlig, og man kunne ane BH’ens blondekant. Det gav et lille sæt i hende, da han kunne mærke hans hånd ved sit skridt. Lynlåsen blev åbnet. Venusbjerget fik et kort klem. "Sådan kan du godt rejse," sagde han smilende. Han vidste, det var en udfordring for hende.

"Og det her har du i hånden hele vejen," sagde han og gav hende hendes trusser. "Én ting mere," sagde han stille, da toget nærmede sig: "Ingen onani før næste gang vi ses! Forstået?" "Forstået," sagde hun. Et kys til afsked. Lisa steg ind i toget. Optaget af, hvordan hun sad med sin åbne gylp, koncentreret om ikke åndsfraværende at gøre et eller andet med trusserne i sin hånd, rædselsslagen ved tanken om ikke at onanere. Til næste gang. Kunne det passe, at hun blev liderlig igen? Fortsættes HER Skriv i gæstebogen HER eller send en mail. Se mere på min profil. FORFATTER