Lisa trykkede på startknappen. Luk computer. Med en pessimistisk lyd slukkede maskinen sig selv. Arbejdsdagen var gået. Nu var det weekend. Uden at ænse det samlede Lisa sit viltre røde hår til en hestehale igen. Det var nogle gange forbløffende, hvad folk kunne få sig selv til at klage til Ligestillingsnævnet over. Pivskider! Men grundlæggende gav hendes arbejde god mening, for der var stadig lang vej til ligestilling, og det vidnede de fleste af klagerne om. Kvinder blev stadig objektiviseret, seksualiseret eller bare behandlet ringere end mænd. Ja, nogle gange gjorde de det ligefrem selv. Lisa kom til at tænke på weekendens program. Hun skulle til konfirmation hos Anne-Dortes datter. Anne-Dorte, veninden tilbage fra gymnasietiden, som nu levede en småborgerlig tilværelse, og som tog sig af hus og hjem og mand, samtidig med at hun havde et fuldtidsjob, alt imens hendes mand var optaget af job og golf og den årlige drengetur til Le Mans. Ikke fordi Lisa havde et problem med, at kvinder passede børn. Lisa havde jo selv passet sin Laura, endda alene, indtil Laura var flyttet til Odense for at læse. Det behøvede Lisa nogen mand til.

Og nu holdt Anne-Dorte konfirmation for sin yngste, Helena. Lisa havde overvejet "Kvinde kend din krop" som gave, men den var nu nok alligevel forældet. Hvad det så skulle være, måtte Lisa lige overveje.

Lisa var ikke helt tilfreds, da hun sad til festen om søndagen i et telt i Anne-Dortes prydelige have. Det var en varm maj-søndag, og Lisa havde valgt en enkel, ærmeløs marineblå kjole, som matchede hendes gråblå øjne og stod godt til hendes røde hår og lyse hud. Dét, hun ikke var tilfreds med, var hendes gave; hun var endt med et smykke. Det var lidt fantasiforladt og desuden med til at fastholde de traditionelle kønsroller. Øv.
Heldigvis var Helena en selvbevidst type, som ikke behøvede at vise sig frem overlæsset, overmalet eller i alt for lidt tøj. Så et enkelt smykke ville nok ikke gøre nogen skade, trøstede Lisa sig.

Helena sad mellem sin mor og far. Ved siden af moren sad vistnok Helenas fætter. Først i tyverne med en utrolig skødesløs måde at bære et jakkesæt på. Tæt rødblondt skæg, tilbagestrøget hår, dybe brune øjne, som samtidig havde et spøgefuldt udtryk. Det kunne ikke skjules, at han var veltrænet, og under middagen tog Lisa sig flere gange i at tænke, at han var da lækker. Hvad værre var, var, at hun irriteret kunne mærke, at hun rødmede, når hun slog blikket ned.
Deres veje krydsedes, da Lisa var på vej til toilettet mellem hovedret og dessert. En hånd på hendes skulder. "Du skal kun se på mig på dén måde, hvis du mener det!" hviskede han.

Så var han videre. "Er min yndlingskonfirmand tilfreds indtil videre?" ville han vide, da Helena pludseligt dukkede op på vej til køkkenet.

Lisa var forvirret, da hun gik tilbage til bords. Havde hun virkelig overbegloet ham så åbenlyst? Og hvad bildte han sig ind at tale sådan til hende? Hun stak til desserten og kiggede diskret op, kun for at se, at han fik et meget vidende smil og triumf i blikket. Hun blev helt flov over sig selv. Han havde jo ret. Hun kiggede på ham "på den måde". Det var jo pinligt. Hun kunne næsten være hans mor, og så sad hun her og blev tændt over sådan en ung knøs. Men hvorfor var det egentlig pinligt, slog det hende pludseligt. Det var da helt normalt, at ældre mænd tændte på yngre kvinder. Hvorfor måtte hun nu ikke tænde på en ung mand?

Hun kom til at sukke så hørbart, at hendes bordherre vendte sig om mod hende med et spørgende udtryk. Hvad fanden var der galt med hende, spurgte hun sig selv.

Hun hjalp med at bære desserten ud i køkkenet, da hun mærkede en hånd gribe sin arm. "Kom!" sagde han stille. Og Lisa lod sig føre uden protester. Ud af hoveddøren og ind i cykelskuret ved modsatte gavl. Uden et ord bukkede han hende ind over nogle cykler, trak hendes kjole op om livet på hende. Og mens hans venstre hånd holdt hende nede, flåede hans højre hendes trusser af. De ville aldrig blive trusser igen. Lisa kunne mærke, at hun dirrede af spænding og forventning. Og hun forstod det ikke. Taknemmeligt tog hendes kusse imod hans prøvende finger. Så trængte han uden forspil dybt ind i hende. Hendes knæ skælvede. Så begyndte han at tage hende med dybe, seje stød. Hun havde ikke sex, hun blev taget! Det var så grotesk, det var så vildt... Et lille skrig bragte hende tilbage til virkeligheden. Det måtte være hende selv, som havde skreget. Hun var helt ør i hovedet med en særpræget lykkefølelse. Hun følte sig våd mellem sine ben.

"Det kunne du vist godt lide," konstaterede han. Hun kunne høre, at han morede sig. Hun kunne også høre varmen i hans stemme. Hun nikkede stille. Og et øjeblik efter var hun alene, stakåndet, brugt, trusseløs, våd, bøjet ind over nogle cykler.

Da hun lidt efter satte sig på sin plads igen med blussende kinder, krydsede hun benene. Det undgik ikke hans opmærksomhed. Hans intense øjne fastholdt hendes opmærksomhed, mens han nærmest demonstrativt flyttede sine knæ en smule fra hinanden.
Lisa kunne mærke, at hun blussede endnu mere. Hun slog blikket ned og adlød denne ordløse kommando. Hun vidste godt, at ingen ville se noget, fordi kjolens bløde stof gled ned mellem hendes ben. Men det var grænseoverskridende. Og hun havde svært ved at acceptere det, for sådan skulle det jo ikke være; mænd skulle ikke bestemme over kvinder, og da slet ikke over hende.

Og alligevel blev hun glad, da hun forsigtigt kiggede op igen, og så direkte ind i hans anerkendende smil - og rødmede igen.

Anne-Dorte havde spurgt hende, om hun var ok, inden hun var taget hjem fra festen. Pinligt! Og Lisa havde lige nået at få fat i ham og havde spurgt, om hun måtte få hans nummer. Han havde smilet til hende, og sagt, at hun da kunne give ham sit, så kunne han jo ringe, hvis det skulle blive relevant. Hun havde fuldstændig paf givet ham det - og ikke været sig selv siden. Hun havde jo ikke noget imod onani. En kvinde skal jo kunne klare sig selv. Men hun havde onaneret i sengen søndag aften, i bruseren mandag morgen, i sofaen, da hun kom hjem mandag og senere i sengen igen.

Tirsdag måtte bruseren og sengen lægge rum til igen. Og bruseren gav hende uge lidt forløsning onsdag morgen. Onsdag havde hun så onaneret på toilettet i Ligestillingsnævnet i frokostpausen. Og det var gået mere og mere op for hende, hvor lidt hun kunne klare sig selv. Hun længtes efter at mærke hans pik. Hans hårde og krævende pik.

Onsdag aften var hun rastløs. Hun havde nær tabt telefonen, da den ringede og hun hørte hans stemme. "Er du klar til mig?" spurgte han. Han præsenterede sig ikke engang. Forfjamsket svarede hun ja. Han fik den nøjagtige adresse og afsluttede samtalen med "Om en halv time!" Lisa skiftede hurtigt fra cowboybukser til kjole og genopfriskede hurtigt sin sparsomme makeup. Så satte hun sig i sofaen for at vente. Et splitsekund efter rejste hun sig og gik til vinduet og så tilbage til sofaen. Hun kunne ikke finde ro. Da dørklokken ringede, var det nærmest en forløsning. Jakkesættet bar han lige så skødesløst som sidst. Han smilede. Lisas knæ blev bløde. "Hvad vil du så?" spurgte han, da han havde lukket entredøren bag sig. "Jeg.. Jeg vil have dig," svarede Lisa og vidste ikke, hvad spørgsmålet gik ud på. Usikkert betragtede hun ham. Han smilede stadig, men rystede på hovedet. "Du kender mig slet ikke," konstaterede han, "hvad vil du virkelig?" Lisa kendte svaret med sig selv, men måtte kæmpe for at få det frem: "Din... Din... Jeg... vil... vil din pik!" Og hun var smertelig bevidst om sin ansigtskulør. "Min pik - mine regler," sagde han kort og så spørgende på hende. "Men sådan skal det ikke være... Det skal ikke være sådan, at manden bare bestemmer," fik Lisa frem. Det var tid til et lille oprør. "Skal vi så ikke bare sige, at det her var en fejl, og jeg går igen?" spurgte han alvorligt men venligt. Der kom et øjebliks stilhed, så rystede Lisa på hovedet. "Så sig det!" forlangte han. "Ok. Din pik. Dine regler." Lisa stemme var lille. Hun vidste, at hun var besejret. "Dejligt," sagde han. "Hvad... Hvad er dine regler?" tilføjede hun tøvende. "Helt grundlæggende: Jeg bestemmer. Resten kommer hen ad vejen," svarede han. Lisa syntes, at hans glæde virkede ægte. "Lad os så se, om du er klar til mig," sagde han henkastet og gik forbi hende ind i stuen og kastede et kritisk blik ind i den. Lisa traskede efter ham, også, da han gik til soveværelset. Endelig kastede han et blik i badeværelset. Så vendte han sig mod Lisa. "Træk op i kjolen!" forlangte han. Lisa trak op i kjolen. "Når jeg spørger, om du er klar til mig, spørger jeg ikke kun, om du er liderlig, tøs. 'Klar til mig' betyder, at jeg føler mig velkommen: Der står noget at drikke på bordet. Tæppet er taget af sengen. Toiletbrættet er slået op. Og du har ingen trusser på. Er det forstået?" Der var snert i hans stemme. "Ja," fik Lisa frem. Og hun vidste, at det var hendes desperate lyst, som havde svaret. Hendes hoved ville svare noget andet. Ikke desto mindre blev hun helt lamslået, da han med et nik åbnede entredøren og gik. Her stod hun, med kjolen om livet, og var rådvild. Efter et øjeblik kunne hun mærke vrede stige op i sig. Hun spurgte sig selv, hvad i alverden han bildte sig ind. Men hendes tankerække blev afbrudt af telefonen. "Det er Lisa." "Lad os lige prøve én gang til: Er du klar til mig om ... skal vi sige 10 minutter?" Hvor blev vreden af, tænkte Lisa, da hun hørte hans stemme. "Ok," hviskede hun. "Vil du stadigvæk?" "Jeg vil ... Jeg vil have din pik." Lisa rødmede. "Start lige med at tage trusserne af!" "Øjeblik." Lisa fumlede med trusserne med telefonen i hånden. "De er af," oplyste hun lidt senere. "Dejlig tøs!" sagde han og afsluttede opkaldet. Hun skyndte sig at hive sengetæppet af og fandt en vin frem. Og toiletbrættet? Den Lisa, som arbejdede i Ligestillingsnævnet, krummede tæer over det, men tabte mod den Lisa, som havde følsomme brystvorter og et sultent køn, som hun havde onaneret rigtig meget de sidste dage og som skreg efter pik. "Fuck det!" udbrød hun og slog toiletbrættet op.

Så stod hun et øjeblik. "Fuck mig," tilføjede hun. Så stillede hun sig ud i gangen og ventede.

--------

Historien fortsætter, når jeg fornemmer stemning for det. Nu skal man jo passe på med at være alt for kønsspecifik, men Ham Dér kan godt være tøsefornærmet. Men som forfatter kan man godt føle sig meget lidt værdsat. Det, jeg mener, er: I skrivende stund har der eksempelvis været mellem 3.500 og over 9.000 læsere pr. afsnit af Krakkets Konsekvenser. Det giver helt teoretisk over 40.000 læsere. Der er nu 7 kommentarer i min gæstebog om serien. Kun 7!

Det er meget lidt respons for et relativt stort arbejde. Og det er bare ikke befordrende for skrivelysten.

Så, kære læser, skriv lidt i min gæstebog. Eller send mig respons i form af din yndlingsfantasi eller bare en mail. Hvis en kvinde sender mig sin påskønnelse i form af et frækt billede, siger jeg heller ikke nej. Min adresse fremgår af min profil.

På gensyn?