Rektor, del 2
Historien om skolens rektor, skolens nye fransklærer og Siv, ung voksen studerende.

Resume:
Siv var et forstyrrende element under sin gymnasietid, og mere eller mindre tilfældigt, da hun en dag er endt på rektors kontor, får hun øje på et spanskrør, som hun forlanger, at de skal straffe hende med og til gengæld ikke smide hende ud af skolen. Og sådan bliver det, men Sivs lærer, der har overværet afstraffelsen, bryder sammen da Siv har forladt lokalet og forlanger at blive straffet på samme måde. Det sker dog i Rektors private gemakker, og måneder senere er de flyttet sammen.

Men en dag flere år efter, får de et brev fra Siv, hvor hun beder om at måtte give dem en middag som tak for hjælpen dengang, og hvis hun fejler under serveringen, skal det straffes prompte. Rektor og lærerinden tager imod udfordringen…

Det blev endelig fredag, det havde netop ringet ud fra sidste time, og Rektor og Lone gik hjem til rektorboligen, hvor Siv formentlig var færdig med forberedelserne til eftermiddagens frokost.

På vej til spisestuen, hvor Siv havde dækket op, kom de forbi køkkenet, hvor de kunne se Siv arbejde med de sidste retter. Og hvilket syn? Den kønne unge kvinde, med den flotte bagdel, som de havde haft under behandling for 2 år siden, stod med ryggen til rektorparret, og hvilket syn? Siv var som lovet helt nøgen bortset fra de sorte sko, den lille kyse og det sorte serveringsforklæde. Lone og Ole så frem til en spændende fredag.

Da der var gået en lille time var rektorparret ved at være mætte, men ud over spisningen havde de også haft travlt med de små notater, der blev nedskrevet på de små notatblokke, der lå ved hver kuvert.
Siv, der i løbet af eftermiddagen flere gange var inde og servicerer ved spisebordet, bemærkede – med et lille smil – at der var fyldt godt op i notatblokkene, og at det, der blev noteret, var bemærkninger om de fejl, som Siv havde begået i forbindelse med opgaven.

Efter middagen fik Lone kaffen serveret i sofaen, medens Rektor sad i den store lænestol. Siv stod i døren til køkkenet, spændt afventende hvad der nu skulle ske. Lone klappede på pladsen ved af sig, som et tegn til Siv, om at hun skulle komme derhen og sætte sig. Da Siv havde sat sig, tog Lone begge notatblokkene frem, og gennemgik punkt for punkt hvad der var rigtigt godt, men også hvad der var knap så godt, og ikke mindst de punkter hvor Siv havde begået store graverende fejl. Småfejlene var ting som glas placeret forkert i forhold til tallerkenen, og bestik der ikke lå ret pænt. De større fejl var ting som: Hvidvinen var ikke køleskabskold, og leverpostejen blev serveret i brugsens indpakning. Men de store fejl var bl.a. at makrelsalaten lå i tin-dåsen og majonæsen lå fortsat i plastikposen. - Så lille Siv, der bliver tale om en ikke helt ubetydelig straf, som langt vil overgå de 4 slag med spanskrøret, som du fik for to år siden på rektorkontoret. Siv så ned i gulvet, og sagde det kunne hun godt forstå, og så fortsatte hun med at bede Lone om at fortælle hende, hvordan og med hvad hun skulle straffes. - Du kan begynde med at lægge dig på maven hen over mit skød, så skal jeg nok fortælle, hvad der skal ske med dig. Da Siv lå på maven hen over Lones skød, førte Lone sin ene hånd hen over Sivs' strittende bagdel, samtidig med at hun fortalte, - For de små forseelser skal du mærke min straffende hånd, der vil give din numse så mange smæk, 20 – 30 – 40 –50 stk., indtil dine balder bliver højrøde. Samtidig med at Lone fortalte dette, fortsatte hun med at lade hånden, eller hænderne bearbejde Sivs' gyngende bagdel. Efter denne straf vil rektor hive sin bukserem ud af bukserne, og så vil du modtage 10 –20 slag med rektors brede livrem. Til sidst vil rektor hente husets spanskrør, der ligger i vores soveværelse, (hvor det ofte er i brug), og komme hen og give dig 5 – 10 slag. Under denne udredning, og samtidige gnidning af Sivs' dirrende bagdel, kunne Lone mærke, at hun blev ret våd på lårene, det viste sig at komme fra Sivs' skød. Safterne drev fra Siv, så både Lones nye bukser som hendes nye trusser blev ret våde. - Din slemme tøs, sagde Lone, samtidig med at hun gav numsen tre hurtige klask. - Nu er jeg nød til at smide både bukser og trusser.

Efter denne gennemgang af hvad der skulle ske med Siv, begyndte den endelig straf.

Da Sivs' baller var blevet ganske røde, meddelte Lone, at nu var tiden kommet til rektors livrem. Men inden rektor begyndte, skulle Siv anbringe sig bag sofaryggen med numsen strittende bagud, men sådan, at hendes ansigt vente ned mod Lones ansigt, (Lone havde drejet sig rundt i sofaen, så de to ansigter var lige ud for hinanden). Nu bad Lone rektor om at aflevere det 1. slag med livremmen. Da det var faldet, hviskede Lone, med tungen helt inde i Sivs' øre, at Siv var en uartig og doven tøs, der fortjente rektors livrem. Lone sagde samtidig, at Siv skulle dreje hovedet og hviske ind i Lones øre, hvad hun lige havde hørt. Lone drejede nu munden om mod Lones øre, og hviskede, - Jeg er en uartig og doven tøs, der fortjener rektors livrem. Herefter fik rektor besked fra Lone, om at lade det næste slag falde. Det var nu Lone, der igen hviskede i Sivs' øre, at Siv var en liderlig og uartig og doven tøs, der fortjente at smage rektors livrem. Da Siv herefter drejede hovedet, for at komme om til Lones øre, var Lones tunge så langt ude af munden, at den kom i kontakt med Sivs' mund da Lone næste gang hviskede. Efter det 3. slag fra livremmen stønnede Siv højlydt. Og da Siv skulle gentage i Lones øre, var de to tunger meget lang tid om at komme rundt, Sivs' og Lones' tunger var op mod et helt minut om at slippe hinanden, inden Siv nåede hen til Lones' øre for at sige: - Jeg er en liderlig, uartig tøs med en våd og dryppende kusse, der fortjener at mærke rektors livrem. Efter de 10 slag med livremmen, meddelte Lone, at nu var turen kommet til spanskrøret, - og mon ikke, fortsatte Lone, - at din dryppende kusse, der sukker efter en stiv pik, skulle blive gennemkneppet af rektors store pik, når rektor er færdig med spanskrøret? - Jo tak, nærmest råbte Siv. Efter 5 hårde slag med spanskrøret, der efterlod 5 flotte røde striber, sagde Lone, - Nu er du færdig og gennemstraffet, og nu må du gerne tage dit tøj på og forlade huset. - NEJ, Nej sagde Siv, Rektor skal kneppe mig. Herefter smed rektor bukserne og gjorde sig klar til trænge op i den skønne tøs' våde kusse.

Fra Lone lød ordren, - Læg dit hoved ned i mit skød, og slik alle dine safter op fra såvel mine lår som mit skød. Siv var ikke sen til af følge opfordringen, og med tungen mod Lones skød, blev hun gennemkneppet af rektor, til hun oplevede en kæmpe udløsning.

Efter denne uforglemmelige eftermiddag og aften, var rektorparret klar til at sige farvel til Siv, og Siv fik lovning på, at hun altid var velkommen tilbage i rektorhjemmet, der var vist flere ting, der skulle gennemleves. Men genbesøget kunne ikke blive lige med det første, idet Siv allerede om søndagen skulle rejse til Århus, hvor hun skulle påbegynde en universitetsuddannelse.

Da Siv havde kysset farvel, tog det ikke mere end 2 minutter, før Ole og Lone lå i dobbeltsengen på 1. sal, hvor de fik udløsning for al den liderlighed, der havde ophobet sig.

Da Siv kom hjem til boligen, hvor hun boede sammen med moderen, trængte hun til et bad. Hun tog derfor tøjet af og gik ud på badeværelset, hvor hun stillede sig under bruseren. Det varme vand gjorde godt på de forslåede pigeballer. Midt under badet gik døren op – moderen havde ikke hørt, at Siv var kommet hjem, så hun blev noget lamslået, da hun opdagede Sivs' blå og røde striber på ballerne. - Hvor har du dog dem fra, spurgte Mona, Sivs' mor, og Siv, der ikke mente, at hun havde noget at skjule, sagde som det var, at hun var blevet straffet hos rektorparret, fordi hun havde lavet så mange fejl, da hun skulle tilberede og servere frokost for dem.

Mona bad ikke om at få svaret uddybet, men hun tænkte: "Æblet falder ikke langt fra stammen."

Hele lørdagen, hvor Siv gik rundt og småpakkede, det meste var allerede sendt med fragtmand til værelset i Århus, hvor Siv skulle bo, gik Mona og var mærkelig berørt, af det hun havde set, og da Mona den efterfølgende dag, om søndagen, havde fulgt Siv til banegården, besluttede hun at besøge rektorparret, for at få et par ting på plads.

Da rektorparret kom frem i døren søndag eftermiddag, og Mona præsenterede sig som Sivs' mor, og samtidig spurgte, om hun måtte komme ind et øjeblik, for at høre hvad der var sket om fredagen, så blev såvel Ole som Lone en smule forlegne, men de vidste dog samtidig, at Siv jo var en voksen ung kvinde, som kunne bestemme over sit eget liv, så de bød Sivs' mor ind i stuen. Mona startede samtalen med, at hun som mor og opdrager var frygtelig ked af, at hendes datter havde klaret opgaven med servering og klargøring af en frokost så dårligt, at det havde været nødvendigt at straffe hende. Så Mona fortsatte med et forslag, der gik ud på, at hun skulle komme den efterfølgende fredag, og gøre det hele om, så rektorparret kunne se, at hun i det mindste kunne magte opgaven, og hvis hun ikke magtede det, skulle hun naturligvis modtage den samme straf, som datteren havde modtaget. Ja som voksen og mor, der var fyldt 53 år, skulle hendes straf nok være hårdere, end den straf datteren havde fået. Lone og Ole fik i det skjulte øjenkontakt, der klart sagde: Lad Mona komme den følgende fredag.

Så Lone sagde, at de meget gerne ville tage imod tilbudet, idet de selvfølgelig regnede med, at det ville blive en dejlig frokost.

Inden Mona forlod rektorhjemmet, fik hun spurgt, om ikke Siv havde efterladt serveringsudstyret i parrets hjem, for som hun fortsatte, Siv og jeg passer næsten tøj sammen, så jeg kan jo have det samme på. Lone hentede Sivs' tøj, Siv havde ladet det ligge i hjemmet, i forventning om, at kunne bruge det en anden gang. Da Mona så tøjet, spurgte hun om hvilken kjole Siv havde haft på, og her fik Mona svaret: - Hun havde kun de sorte sko, den lille kyse, samt forklædet på. Intet andet.

Mona tænkte lidt, så sagde hun - Jamen… jamen, så vil jeg være klædt som min datter.

Da Mona sagde farvel til rektorparret, gav hun først hånd til Lone og sagde tak og på gensyn, dernæst gav hun hånd til rektor, og han fik ligeledes en tak. Rektor sagde nu, - Når man siger farvel til min kone, siger man farvel FRUE. - Og, sagde Lone, når man siger farvel til min mand, så ser man ned i gulvet og nejer, hvorefter man sige farvel HERRE.

- Det var vist allerede to bemærkninger i notesblokken, lød det fra rektorparret.

Da Mona forlod rektorhjemmet, kunne hun mærke to våde dråber på vej ned af indersiden af lårene.
Hun skyndte sig hjem, for hjemme i soveværelset, i skuffen med Monas trusser, lå "Sorte John," og Sorte John, havde netop fået 4 nye batterier. Så han var klar til at tage imod tøsen.

3 gange den nat måtte Sorte John på arbejde, men så lovede Mona også sig selv, ikke mere i denne uge, hun skulle være frisk og ubrugt, når fredagen stod for døren.

Hilsen ED

NB. Historien om Mona og rektorparret vil ikke blive skrevet af min hånd, måske en anden af s læsere vil fortælle, hvad der kunne ske. Jeg vil se frem til at læse den beretning.

Red: Ja så vil jeg bede alle skribenter med hang til dominans, at fare i blækhuset og se, hvilken slutning de kunne forestille sig. /Nanna Naye

Historien blev fortsat i 2014, og kan læses HER