Rektor
Historien om skolens rektor, skolens nye fransklærer og Siv, studerende på videregående uddannelse.

Denne historie tog sin begyndelse en fredag for to år siden, på byens universitet. Rektor, Ole Simonsen, var alene på kontoret, og dagens sidste lektion var ved at være tilendebragt. I tankerne var rektor, der to år tidligere, havde mistet konen, optaget af at fantasere om skolens kvindelige lærere, idet han prøvede at finde frem til hvem af dem, han helst ville have en fræk date med. Lise, der underviste i dansk, var altid meget imødekommende, når rektor var i nærheden, at hun samtidig så godt ud, og virkede til at være med på den værste, var jo et stort plus. Men hun var jo nok lidt for ung, kun lige fyldt 40, og rektor var tæt på at fylde 62. Så var der Lone, skolens nye fransklærer, der først var begyndt på skolen ved årets start. Hun var flyttet til byen efter en skilsmisse, formentlig for at begynde et nyt liv. Lone var i midt 50'erne, men så stadig spændende ud. Rektor havde specielt lagt mærke til den smukke bagdel, der blev fremvist i en flot skindnederdel, da årsfesten for lærerpersonalet blev afholdt i begyndelsen af skoleåret.

Mette, der var skolens idrætslærer, var ligeledes en meget flot kvinde, hun var aldrig bange for at fremvise sin flotte barm, og rektor havde hende stærkt mistænkt for at åbne yderligere en knap i skjorteblusen, når hun havde et ærinde på rektors kontor.

Midt i denne tankerække, og gennemgang af de kvindelige lærere, blev der banket på døren, og efter Rektor havde sagt kom ind, blev døren åbnet, og Lone fransklæreren kom sammen med Siv, en studerende fra en videregående uddannelse, ind på kontoret. Det var Lone der tog ordet, og hun bad rektor tage et alvorsord med Siv, idet hun, som Lone berettede, gang på gang forstyrrede undervisningen, så det næsten var umuligt for Lone, at kunne gennemføre en ordentlig undervisning. Rektor var godt klar over, at Siv kunne være en vanskelig studerende, så han tog med det samme den alvorlige stemme frem, og meddelte Siv følgende: Det er nu tredje gang, at der er kommet alvorlige klager fra lærerstaben over din opførsel, og vi er derfor kommet til det punkt, hvor jeg vil skrive til dine forældre og foreslå, at de finder et andet uddannelsessted, hvor du kan afslutte dit studieforløb. Du er i øvrigt alt for gammel til i den grad at være et forstyrrende element. (Siv var fyldt 22, en del år ældre end kammeraterne, og forklaringen var, at hun, det meste af barndommen og ungdommen, havde boet i Vietnam, hvor faderen arbejdede som ambassadesekretær, og forældrene havde ønsket, at Siv skulle have en dansk uddannelse.) Da Siv fik denne meddelelse, begyndte tårerne at løbe ned ad kinden på hende, og hun bad om at få endnu en chance. Hendes mor, der var blevet alene, faderen havde sendt moderen hjem, og boede nu sammen med en ung vietnamesisk kvinde, ville blive fryktelig ked af det, og for at skåne moderen, spurgte Siv, om hun ikke kunne få en anden straf. Siv pegede herefter over på det gamle spanskrør, som havde stået på rektorkontoret i de sidste 100 år. - Kunne jeg ikke i stedet få nogle slag med spanskrøret, tiggede Siv. - Du ved vist udmærket, at dette strafferedskab ikke bruges mere, lød det fra rektors mund. - Åh jo, lød det fra Siv, der i samme øjeblik trak såvel cowboybukserne som trusserne ned, og lænede sig ind over rektors skrivebord. - Vær sød og straf mig med spanskrøret, og lad mig få lov til at fortsætte her. Rektors øjne mødte Lones øjne, og Lones nikkede til rektor, og sagde: - Lad os få det overstået med et par slag på hendes numse. - Ok, sagde rektor, du får i stedet 4 slag med spanskrøret, to fra mig, og to fra din fransklærer. - Tak lød det fra Siv.

Rektor tog nu fat i straffeinstrumentet, og et øjeblik senere lød der to tydelig klask fra spanskrøret, der ramte og efterlod et par striber på Sivs bagdel. Herefter blev det Lones tur. Det første slag var ligesom rektors, men det næste slag var en del hårdere, og efterlod da også en tydeligere rød stribe, på den i øvrigt meget velformede bagdel.

Da rektor vendte tilbage til pladsen bag skrivebordet, efter at Siv havde forladt kontoret, bemærkede han, at Lone virkede rystet, og måske fortrød, at hun havde taget Siv med på kontoret. Rektor åbnede nu et lille skab, hvorfra han fremdrog en flaske portvin. - Det skal nok hjælpe på din sindstilstand, var rektors kommentar. - Tøsen fortjente spanskrøret, og du skal ikke tænke mere over det, Lone. Men Lone fik alligevel fremstammet: - Det var jo slet ikke Sivs skyld, hun skulle ikke have været den, der blev straffet. - Hvad siger du, lød det fra Rektor, har vi straffet den forkerte? Rektor så allerede overskrifterne i formiddagsbladene for sit indre blik. - Nej, sagde Lone, det var ikke Siv, det var jo mig, der bærer skylden, det er mig, der er læreren, og det er mig, der skal holde styr på tingene, og det er mig, der skal sørge for at studerendes får lært det, der skal læres, så det er MIG, der skal straffes. Rektor må give mig en omgang med spanskrøret, og de slag skal være både hårdere, og der skal være flere af dem, end de slag Siv modtog. - Rolig , rolig Lone, nu skal du tage det helt roligt, så går dine tanker om skyld nok over. - Nej sagde Lone, vær sød og lad mig "smage" det slemme spanskrør. Nu forstod rektor, at Lone virkelig ønskede at blive straffet og mærke smerten, og måske også for at opleve de lyster, der fulgte efter. Og rektor kom igen i tanke om den flotte bagdel i skindnederdelen.

- Ja, men ikke her, sagde rektor, rengøringspersonalet kan dukke op når det skal være, så vi går hjem til mig i rektorboligen, og jeg har i øvrigt et rigtigt godt spanskrør i soveværelset.

To minutter senere var rektor og Lone på vej op af trappen til soveværelset på 1. sal. Rektor tog nu sengetæppet af den store dobbeltseng og lagde det hen over sengeenden. - Så du ikke får mærker på maven, når du om lidt står bøjet hen over den, meddelte rektor. Lone gik hen til sengeenden og bøjede sig hen over den. - Hov, hov, sagde rektor, du havde vel ikke tænkt dig, at du skulle straffes iført dit tøj? Af med det hele, og stil dig så klar med numsen godt i vejret og benene adskilte. Lone gjorde som befalet. Da Lone var på plads, drejede hun hoved rundt for at se hvad rektor havde på. Hun så, at han var påklædt, og han havde spanskrøret i hånden, men hun fik også set, at der var kommet en stor bule i rektors bukser. Der faldt tre hurtige slag efter hinanden, og 3 små striber blev synlige på den utroligt skønne lærernumse. Rektors hånd gled herefter hen over Lones varme baller, begge baller fik en tur, herefter var det rektors hånd der begyndte afstraffelsen, og det blev ved så længe, at Lones to baller antog en højrød farve. Da rektors hånd igen gled hen over ballerne, var der også en finger eller to, der gled op og ned i revnen, og også kom i berøring med såvel det våde som det uartige hul. Rektor forsvandt fra rummet et øjeblik, der var et påklædningsværelse i tilknytning til soveværelset, og da rektor vente tilbage til soveværelset, drejede Lone sit hoved og så, at rektor var lige så nøgen, som hun selv var, og hun så også at rektors pik var lige så kampklar, som Lone ønskede, at den var. - Den bagdel skal vist lige have et par slag mere med spanskrøret, tror du ikke lille, uartige, liderlige Lone? - Jo tak, lød det. Herefter blev spanskrøret løfter, og der lød et højlydt klask, et til klask, et til klask, et til klask. - Åh ja… åh ja… åh ja, åh… åh ikke mere, ikke mere, åh… ja… ja, ja, ja, åh ikke mere, åh ikke mere, ja ja hårdere, hårdere, åh nej ikke mere, ja, ja, bliv ved, mere, mere straf mig. Åh Ole, lad mig mærke din store pik, knep mig , knep mig. Jeg er liderlig. Mere pik, mere pik, åh ja mere, åh ja… ja, ja. Åh jeg kommer, jaaa… jaaa. Ole kom også med et brag af en udløsning, hvorefter de begge faldt om i dobbeltsengen .

Efter 10 minutter "vågnede" de to elskende, og Lone fik et dybt tungekys. – Tak, sagde Ole. - Mange tak, svarede Lone.

Fem minutter senere kom Ole med følgende forslag: - Hvad siger du til, at du henter lidt skiftetøj og toiletsager nu i eftermiddag, så kunne vi i aften besøge den nye græske restaurant, og nyde lidt græsk mad? Som du måske ved, så er jeg gammelsproglig, og har derfor læst græsk på universitetet. Efter restaurationsbesøget kan vi tage tilbage hertil, og så kan jeg undervise dig i det græske, og da Ole sagde det, havde hans ene finger fundet det lille rosenknop hul mellem Lones baller og kørte indbydende rundt omkring hullet.
- Det lyder skønt, sagde Lone, hvorefter hendes hånd fandt Oles pik, og Lone fortsatte, - ja, og jeg kan, med munden, lære dig om det franske.

Efter en skøn nat i rektors dobbeltseng, var det ikke ualmindeligt, at de øvrige ansatte på skolen ofte så Lone forsvinde ind af døren til rektorboligen, og der gik da heller ikke mere end et halvt års tid, før Lone flyttede ind i rektorboligen.

En mandag morgen lå der et lille brev i postkassen hos det nye rektorpar. Det viste sig at være et brev fra Siv, den studerende, som rektor og Lone havde straffet med 4 slag af spanskrøret for næsten 2 år siden. Siv indledte brevet med at omtale den straf, hun havde fået på rektorkontoret, og i den forbindelse spurgte hun, om det var den begivenhed, der senere førte til, at Lone og rektor flyttede sammen? Og så fortsatte hun med at fortælle, at hun var meget glad, fordi hun fik mulighed for at afslutte på rektors uddannelsesinstitution, og at hun jo i øvrigt havde fået en god eksamen. Som tak, fordi hun måtte fortsætte, ville hun gerne tilberede og servere en rigtig dejlig frokost for rektorparret den førstkommende fredag kl. 14. i rektorboligen.

Da jeg, næsten hver nat, når jeg ligger i min seng, tænker på den dag, jeg fik spanskrøret at føle, vil jeg også foreslå, at I igen straffer mig, hvis jeg på nogen måde gør noget forkert i forbindelse med tilberedningen eller serveringen af frokosten. Jeg tillader mig at ringe på hos jer i aften, for at høre, om jeg må stå for frokosten, og så kan jeg jo i den forbindelse få nøglen til huset, så jeg i god tid, før I kommer hjem, kan gå i gang med forberedelserne.

Da det skal være nemt for rektorparret at straffe mig, vil min påklædning den pågældende dag være: En lille hvid kyse til håret, et par sorte højhælede sko samt et sort serveringsforklæde med to stropper, den ene strop bindes med en sløjfe rundt om halsen, og den anden strop bindes rund om livet. Da jeg ikke har andet på, vil et enkelt træk i stropperne efterlade mig nøgen, så rektorparret nemt kan gå i gang med afstraffelsen.

Jeg håber I vil modtage mit tilbud.

Kærlig hilsen
Siv

Lone og Ole blev hurtigt enige om, at tilbudet lød dejligt og spændende, så da Siv ringede på døren om aftenen, fik hun med det samme udleveret husnøglen, og samtidig fik hun et par enkelte praktiske oplysninger om, hvor tingene i huset kunne findes.

Tiden til den kommende fredag føltes lang for alle parter.
Hvad der sker om fredagen, kan du læse om i historien: Rektor 2, om en uge.

Fortsættes HER