Serien Ørkenens synder Del 3 - The missing link Tidligere afsnit finder du HER Sådan sluttede kapitel 2:Øjnene på sprængningsekspert Peter Sørensen, 29, er ved at trille ud af hovedet og det nedre 'hoved' ved at sprænge gylpen, da han ser, hvad han er havnet midt i: 12 liderlige studiner, der kun har 'P' i øjnene plus en 40-årig professorinde, som sammen med sin mand er ene om at tilfredsstille 12 sultne studiner - og gemalens 45-årige lesbiske sekretær. Peter får ikke noget på den fine første nat. Han må nøjes med at lure på de to voksne kvinders sexlege i naboteltet. Sådan kan det ikke fortsætte.... Morgenmaden den næste dag bestod af røræg, brød og kaffe.

Mens Peter spiste, hørte han, at Berntsen gav sine instrukser for dagen til pigerne. Han holdt øje mad Norma og Bitten, men de udvekslede ikke et blik. Det var, som om den foregående nats begivenheder slet ikke havde fundet sted. - Husk, I er frivillige deltagere i ekspeditionen, sagde Berntsen. Jeg har ikke bedt jer komme. Der var masser af andre piger, som gerne ville have taget imod tilbuddet med kyshånd. Måske synes I, at jeg er for krævende, men dette er ikke et job for piger, der ikke vil have snavsede hænder! Peter smilede hen for sig. Han kunne se på de piger, Berntsen havde valgt, at han løj. Alle pigerne var sexede.

Benene var lange, slanke, vidunderlige, og alle havde pragtpatter: Store eller små, men alle selvbærende og opadstræbende. Nej, ingen af dem var sgu' udvalgt, fordi de forstod at håndtere en skovl eller en graveske. Nærmere fordi Berntsen håbede de ville håndtere noget helt andet. - Vi arbejder i dag i 2-mandshold, fortsatte Berntsen. Så kan vi dække alle felterne. Selv om vi ikke kan se hinanden, véd vi hvor hver enkelt hele tiden befinder sig… hvis der skulle ske noget. Norma har kommandoen på tidspunkter, hvor hverken jeg selv eller min kone kan være til stede. ... Vi kan have vigtige ting for andre steder...

(Den bemærkning fremkaldte småfnisen i rækken) Norma, du tager Sherry som arbejdskollega; Tina går med Melissa, Alexandria med Sissy; Benedikte går med Myra, Hilda med Elisabeth, Janice med Priscilla. Peter kunne godt se, at én mand var overflødig - som Kell Abel vist nogenlunde havde udtryk det. Skide være med det. Det var rart at vide, at man havde hele området som jagtrevir. Kun ham selv - og så den gamle buk til professoren. Berntsen viste Peter rundt uden skyggen af smil. - Der er helvedes mange klipper derovre, sagde han. Du må rekognoscere for en mulig sprængning, så vi kan komme nedad i sandet. - Jeg går over og kigger, svarede Peter.

Pigerne havde bestemt ikke ligget på den lade side i de første uger. Hullerne de gravede i hver deres søgegrøft, var blevet ret så dybe. Det var et lækkert syn hver gang han kom over sandkammen til et nyt område: Altid lå der to dejligheder med røven lige i vejret og med graveske, børste og fejebakke i sving. - Det er synd, de skal arbejde med den lækre krop, tænkte Peter hver gang han så en ny røv i vejret. Alles skjorter var knappet så meget op, som det var muligt uden at være helt topløse. Han så hele tiden nye eksempler på ting, der ville falde i smag i hans samling.

Deres shorts var strammet ud over balderne, og han havde stor lyst til at gå hen bag en af dem, trække bukserne ned og ta' hende bagfra - formentlig uden at blive mødt med andet end villighed. Pigerne bemærkede ham, så snart han viste sig. Smilede indbydende til ham. Hold kæft. Dette var en et harem af liderlige, unge kvinder. Alle så de på ham med sultne dådyr-øjne. Han syntes deres blik så lystne ud! Men måske var det ønsketænkning. En lyshåret lo, da Peter sagde: - Har du fundet 'the missing link'? Hun strøg håret bort fra panden med håndens bagside. Satte sig så på hug. Det var en stilling, der endnu mere fremhævede hendes velformede, faste balder.

Frækkerten dernede i hans shorts rørte på sig. - Nej, men det ville ellers være lækkert at finde sådan én her. Jeg véd godt, hvilket link, der er mest 'missing' herude! Hun havde et sløret blik, og Peter kendte det udtryk: En pige, der ikke fik det sex, hun havde behov for. Det var altså lige den rigtige, han havde fundet. Eller måske havde de alle sammen det blik på - hele striben. Pigen stirrede direkte hans gylp, hvor hun mere end anede, at han opbevarede 'the missing link'. Det matte være hårdt for de piger, der ikke havde nogen at kneppe mad. Berntsen regnede vel med, at de blev så sultne, at de ville gøre det med ham.

Så sagde hun: - Jeg hedder Hilda, og min arbejdskammerat og private veninde hjemmefra hedder Elisabeth. Hun ligger derhenne. - Jeg nyder allerede udsigten! grinede Peter. - Véd professor Berntsen, du dasker rundt herude? Fra deres graverender, så de andre piger nysgerrigt hen imod dem. Vist lidt misundelige over, at det ikke var dem, der talte med Peter og 'the missing link' - Ja, selvfølgelig. - Vi har ikke fundet 'det manglende led' - men der er så meget andet, vi ikke har kunnet finde herude i ørkenen, sagde en af de andre piger. Af grinene kunne Peter nemt forstå, hvad de tænkte på. - Søger, så skulle I finde, som der står i Skriften, svarede Peter.

Måske var det klogt at spille lidt dum. - Det må vi jo se at gøre noget ved, svarede Hilda. Jeg bliver pludselig interesseret i bibelstudier. - Nej, hvem er det, der er kommet? lød en stemme bag Peter. Da han vendte sig, så han Bitten Berntsen, professorinden, komme gående. Er du virkelig her, Peter, for at hjælpe os? spurgte hun. Hun var venlig. Han syntes, de havde truffet hinanden i aftes, men... nå ja... det var jo delvis rigtigt. Han havde set hende leppe med Norma i teltet i aftes. Hun havde næppe set ham. Fru Berntsen var meget nysgerrig, kunne han høre.

- Det er jo ikke hver dag, jeg får set sådan en ekspedition i arbejde, grinede Peter. Jo, fru Berntsen. Jeg er kommet her for at være en del af holdet, til vi alle skal hjem. Vi følges ad i samme fly. Han syntes, han kunne læse hendes tanker: En superbuk i stalden! Hurra! - Det er meget interessant, Peter! - Ja, ikke? sagde Peter. - Vi graver for at aflokke jorden dens hemmeligheder. Der, hvor du står nu, stod der måske en forhistorisk mand med sit net og fiskede, altså for mange tusinde år siden. Den gang var her sumpe mod krokodiller, kæmpeoddere og masser af fugle. Og lystne løver, der lurede ved alle huller.

Ventede på, at dyret, skulle komme frem. Peter lod som om han ikke forstod hendes sjofle antydning. Hun havde åbenbart fornemmet, at nogen kiggede i aftes. Og gættede på ham. - Det er helvedes varmt, sagde Bitten leende - og knappede ugenert sin bluse helt op, så den slaskede uden på shortsene og lod hendes dejlige patter svinge frit bag det tynde stof. Det rykkede i pikken dernede. Hvis hun opdagede det, var han ligeglad. Den dejlige kælling! Selv om hun var mere end 10 år ældre end han, så skulle hun ikke spørge to gange. Peter så ud på gravefelterne. - Jeg kan se, det er hårdt arbejde for pigerne.

Du vidste formentlig, at der kom en sprængningsekspert fra Danmark. Det er mig. - Jo, Bernt havde fortalt det. Men ikke, at det var dig, der kom. - Er du ked af det, Bitten? - Kun hvis du er blevet eunuk siden forrige år! - Det er jeg ikke; bare rolig! Deres samtale havde været lavmælt. Pigerne havde ikke hørt, hvad de talte om. Det var nok en klog disposition at holde deres eskapader fra i forfjor hemmelige - og det samme med dem, de nu begge vidste ville komme i år. Bitten lænede sig helt op ad ham.

- Det sker, at jeg selv roder lidt i tingene, sagde hun så liderligt og katteagtigt, at ingen pige i nærheden kunne være i tvivl om, at professorinden gjorde sig til. De gik op på en lille høj, hvorfra de havde overblik over hele området. De kunne se pigerne, der lå og gravede, og længere borte lå teltlejren: - De og Deres mand skulle have antaget fyrre mand til at fjerne det øverste jordlag. Det ville ikke have været så dyrt. Der er masser af egyptiske arbejdere, som vil arbejde billigt. - Peter! Den idé har vi også haft. Mænd er bedre til hårdt, kropsligt arbejde end vi piger.

Men min mand vil ikke have andre end pigerne og mig på stedet. Du er undtagelsen, der bekræfter reglen - og det er kun, fordi der ikke findes kvindelige sprængningseksperter. Sagt lige ud, Peter! Uden en mandepik i lejren, ville jeg ende med at blive lesbisk! Så kunne Bitten ikke blive tydeligere. Han skulle ikke have sagt noget om hende og Norma i aftes. Lejren oplystes af solens sidste stråler. Pigerne havde lagt et stort bål an og tændt det. Ilden gav pigernes ansigter en særlig glød. Peter så til sin glæde, at de havde klædt sig om til aftensmaden. Mange af dem troede sikkert, at han var en u-uddannet tølper, men var ligeglade.

Han havde noget mellem benene, som de ikke havde. Derfor gjaldt det om at se tiltrækkende ud. - Der er vist stemning for Lewis-safari, grinede Peter indvendig. - ...og du mener, du kan skaffe os af med de helvedes store sten, hr. Sørensen? Uden at ødelægge de forhåbentlige fund, sagde Berntsen spørgende. - Jeg har gravet og sprængt i den ægyptiske ørken før - godt nok længere mod syd. Men jeg er overbevist om, at det er måden at komme hurtigt ned til de lag, De er interesseret i. - Og hvorfor vil De så bruge Deres ferie på dette projekt, Sørensen? Peter slog ud med armene. - Der er tusindvis af kvadratkilometer ørken herude, professor.

Deres medarbejdere, De selv og jeg er de eneste menneskelige væsener i mange miles omkreds. Jeg ønsker at hjælpe Dem, dels fordi det fænger mig at være i denne forhistoriske egn, hvor man kan være heldig at finde noget, ingen anede eksisterede. Dels behøver De ikke tro, at denne ferie ikke bliver modregnet i min løn, eller giver mig ferie på et andet tidspunkt. Det eneste, der er i vejen med denne ekspedition er, at den skal finde sted lige, når Ægypten er allermest hed og varm. Nej, tro ikke, at jeg vil begynde at tale om, at jeg gør dette af næstekærlighed. - Ikke en gang af kærlighed, Sørensen?

Berntsen underforståede mistanke om, at Peter først og fremmest kom for at få fedtet 1-tallet, var tydelig. Peter overvejede et øjeblik, om han skulle være ærlig eller lade som om han ikke forstod noget. Han valgte det første: - Med garanti ikke kærlighed, Berntsen. Men liderlighed til op over begge ører.

Man ville da være en skælm, om man ikke foretrak et varmt og labert arbejdssted med en halv snes mandbare, flotte, veldrejede kællinger med PIB (Pik i Blik), og kun to mænd til at gøre noget ved det - frem for en grønlandsk udørk med små, hjulbenede mænd som eneste arbejdskammerater, kun en isblok at gå bagved for at rive pikken af til eget nynnekor - og hvor det eneste håb om fisse er måske at blive inviteret med en af de små mænd hjem til fruen til bedækningsmik i igloen. - Hov, hov, små slaw, Sørensen, udbrød professor Berntsen. De lyder som en renlivet racist - og den liderlige buk, jeg frygtede, De ville være.

- Og som kun er ude på at rage alt det fisse til sig, der er i lejren, så De må sidde ene med hånden i skridtet og mindes 'the good old days'. Peter var ikke vred, kun drillende. Så fortsatte han: - Ved du hvad, Bernt Berntsen - jeg siger DU for hul-kammerater bør være dus. Fra nu af skal du vide, at jeg kun knepper 1-2 kvinder - ad gangen. Her er helt nøjagtigt 12 kusser til 2 pikke. Jeg kan se, at der ikke er én af dem, som jeg ikke kunne ondulere på stedet. Helt ærligt, Bernt! Der er rigeligt til os begge. Der blev en lang pause. Professor Berntsen stirrede på Peter.

Så rakte han hånden til Peter og udbrød grinende: - To for alle og alle for to! Lad os to musketerer slå til igen og igen - og igen! Allons s'enfant! Professor B. Berntsen var på et øjeblik forvandlet til "hulkammerat Bernt". Enhver kunne se på de to mænd, at isen var blevet brudt. Ingen af pigerne anede, hvordan åbent og tydeligt fjendskab var blevet til kammeratskab derhenne i det fjerne hjørne af bålpladsen, hvor de to mænd havde talt ugenert sammen. Men forandringen var tydelig - ikke kun fordi de to pludselig fra at være 'Hr. Professoren' og 'Hr. Sørensen' var blevet til 'du, Peter' og 'du, Bernt'.

Det varede kun 5-10 minutter, før pigerne såvel som fru Berntsen og kontorchef Norma Jakobsen fornemmede, at rationering var lempet med adgang til to pikke, ikke kun én. Professorinden fornam tilmed, at hun ikke ville få noget vrøvl med sin mand, hvis hun af og til udskiftede kvindesex med almindelig m/k-sex. Liderlige lyster i fredelig sameksistens sænkede sin fred over den ægyptiske ørkennat. Peter var henrykt. Pigerne var ikke længere nogle besværlige, fjerne kønsmål, men herlige kvindevæsner med for og bag, som det ville være ham og Bernt en fryd at kneppe - hver for sig eller måske endda en nat sammen. Fantasien har vide grænser i situationer som denne.

Pigerne hilste den hemmelige ændring hos de to mænd velkommen, om end de ikke ligefrem brød ud i hurraråb, da de jo ikke vidste, hvad baggrunden for den pludselige forbrødring kunne være. De forstod dog instinktivt, at klimaet i lejren med et trylleslag var blevet 10 gange mere afslappet. Det lignede 'frit valg på to hylder frem for kun én'. Og det var det jo. Peter og Bernt havde endda frit valg på 12 hylder. Eller måske rettere '12 huller'. Ved 22-tiden begyndte pigerne at gå ind i deres telte. Peter røg sig en sidste cigaret, Bernt en sidste cigar, før de vendte næserne mod hver deres telt.

Han så Berntsen krybe ind i sit eget telt - og minuttet efter hans kone. - Bernt vil nok have husfisse i dag, tænkte Peter. Det kan være han har lugtet hjemmefjams hos Bitten. - Lad Peter få lige den fisselette, han vil begynde med, tænkte Berntsen. Han vidste, at Bitten ventede ham. Det var 100 år siden, han havde kneppet sin kone. Han vidste godt, at andre havde været så venlige at gøre det for ham. Så det kunne være næsten som at få 'FF' - Fremmed Fisse. - Jeg har ligget og ventet på dig, hviskede Hilda. Peter løftede teltdugen, så hun kunne krybe ud. Han kunne se veninden inde i teltet. Hun så misundelig ud.

Hendes tid kommer også, tænkte Peter. Måske før hun aner. Hilda krøb ud, tog hans hånd og rejste sig. Det var blevet køligt, men bestemt ikke koldt. Nærmest behageligt. Stjernerne lignede diamanter på himlen. Der var stille i alle telte, undtagen i Berntsens, hvor den nyudråbte, gamle buk hyggede sig med sin ifølge kirken, præsten og de store og små profeter naturlige partner. Peter tog Hilda med ud nord af lejren, hvor jorden var rent sand. Da de var kommet et stykke fra lejren, bredte han et tæppe ud bag nogle buske. - Det er længe siden, sagde hun – tydeligvis lidt ængstelig.

Men hun kyssede ham varmt og vådt og trykkede underlivet ind mod hans, til hun mærkede hans ståpik. Hun udstødte et lille gisp og lod hånden glide hen over den. - Skønt igen at have sådan en i hænderne, udbrød hun. Tilmed en ordentlig moppedreng ... Åh, jeg trænger så allerhelvedes! - Jeg trænger lige så meget, skattepige. Det er meget ensomt herude i ørkenen, sagde Peter. Han stak hænderne op under hendes bluse og fandt hendes store, faste bryster. - Jeg vil ikke kun mærke dig, også se dig, sagde Hilda hæst. Hun knappede hans bukser op og trak dem ned. Hans pik sprang from som trold af æske. Hun lagde sig på knæ og kyssede den.

Hun slikkede hans nosser godt og grundigt, mens hun lod fingrene glide op og ned ad den stive stang. - Jeg har aldrig set så dejlig en pik, siden jeg var sammen med anføreren for skolens fodboldhold, sagde hun. - Jag anede ikke, I havde fodbold på en pigeskole. - Det var ikke på nogen skole, sagde hun. Min fars firma er sponsor for et helt fodboldhold. Peter tænkte, om hun selv var sponsor for flere end anføreren. Nå det ragede ikke ham - og han vidste, at ingen muskler nogensinde har haft skade af at blive flittigt brugt. 'Sahara Fitteness Center'. Peter behøvede ikke hjælpe. Hans pik var stiv og hans nosser fyldt til bristepunktet, og Hilda var ivrig.

Hun åbnede munden og sugede hele pikken ind i den med ét stort sug. Peter så betaget til; mens det lyse hoved gled frem og tilbage over lyst- og ladestokken. Han stak atter hænderne indenfor blusen og æltede hendes store, faste bryster: - Tag hellere den bluse af, foreslog han. Hun slap hans pik med munden et øjeblik og trak blusen af. Hendes bryster var endnu pragtfuldere end forventet, da de slap fri af blusen. - En pragtpik, du har, dit bæst, sagde hun. Jeg vil nyde hvert sekund, hver millimeter af den i nat. Og lade være med at tænke på, at i morgen og næste nat, er det en anden af pigerne, der får fornøjelsen!

For man kan jo ikke tillade sig at have eneejermanerer blandt veninder. Hun dækkede hans lår med våde kys, og hendes viltre tunge gled forbi nosserne, hen til revnen mellem hans balder. Peter tav. Vidste, at han burde sige noget om, at han ikke kunne forestille sig at kneppe andre end Hilda og så videre. Men han vidste jo, at det var løgn. Så hellere lade være at sige noget. - Kan du ikke også slikke mig, Peter? spurgte hun. - Hold da kæft, tænkte han. Du glemmer dine værtspligter. Han trak shortsene af den langlemmede pige og lod trusserne følge efter.

En lys kussetot vajede i busken, og under den var der dejlige, saftige skamlæber, der rakte sig som mundelæber efter at blive kysset - vild efter hans læber og tunge. - Kan du lide den? spurgte hun. Til svar stak han ansigtet ind mellem kussehårene og begyndte at slikke på de ydre læber. Hilda spredte benene, så han bedre kunne komme til. Med det samme begyndte han at bearbejde hende med lange, seje tag, der fik Hilda til at ryste som et espeløv – ikke af kulde, men af liderlighedens varme strømninger. Så greb hun hans pik og tog den atter i munden. Denne gang forsvandt den helt ind. Pssst væk!

Han skilte hendes ydre læber og greb i klitoris med tænderne – uden at bide - men lod tungen glide hen over den, til hun vred sig i ekstase. - Jeg har aldrig i hele mit liv trængt mere til pik, stønnede hun. Jag den helt ind i halsen på mig. Jag vil have det hele! Han stødte til. Hun vædede sine fingre og jog et par stykker af dem op til hans røvhul – og lod dem komme videre ind! samtidig med, at hun kildede hans pik bagfra. - Du er en liderlig tæve, sagde Peter. En af verdens lækreste liderlige tæver, tror jeg. - Ja, vel er jeg så! Slik min klit! - Sådan? - Ja, ja, ja.

Sno den med tungen. Det er vidunderligt! Åååårrrrrhhhhh! Jeg er lige ved at skrige af fryd. Hun slap hans pik og kælede for den med sine bryster. Hvis piger vidste, hvor mænd nyder at få kælet pikken af et par kvindebryster, ville de gøre det hver gang, de havde chancen. Sært, at de færreste har fanget det lille trick? Hvorfor tror de ellers, at det hedder kavallérgangen? Hvorfor tror de ellers, at mandeøjne altid klæber til netop det sted, når en kjole eller bluse bare er en anelse nedringet? Hilda vendte sig, så hans hoved – ikke pikhovedet - sidde fast mellem hendes ben. Hun begyndte at bevæge sig op og ned over hans mund. - Slip mig, Peter!

Jeg vil have fat i din pik! hylede hun, da han stadig holdt fast i hendes klitoris med tænderne. Men Peter slap ikke. Han havde hovedet langt oppe i kussen, og han holdt hende med et fast greb i balderne. - - - Hun slog med røven det bedste, hun havde lært (og det havde tydeligvis været en god skole), da eksplosionen kom over hende. Så tog hun fat om hans pik. Hun jog hovedet helt ned over den, så den nåede langt ned i halsen. Et øjeblik suttede og slikkede hun som en rasende. Langsomt gik spasmerne fra orgasmen af hende. Så kunne Peter ikke holde sig længere!

Med et vellystgrynt, der måtte kunne høres i lejrens yderste telte, fyldte han hendes mund med sæd. Hun gylpede - og slugte det hele. - Det var næsten så skønt som at dø, sagde hun. Hun lagde sig hen over ham - stadig med pikken i munden. Peter lå med hovedet begravet i hendes lyse måtte. Der gik meget lang tid, før nogen af dem sagde noget. Begge var 100% tilfredsstillede efter et perfekt knald. Selv om Peter endnu ikke havde fået fisse. Men natten var lang. Pludselig blev hun faglig: - Tror du virkelig, du kan fjerne jord og sten ved hjælp af dynamit - uden at sprænge dig selv i luften? spurgte hun.

- Jeg har klaret mig udmærket indtil nu! Hun slikkede hans pik for at få det hele med. Sagde så: - Ja, for jeg kan ikke udholde at tænke på, at lejrens bedste brugbare mandepik skulle blive sprængt i stumper og stykker, grinede hun. - Vi véd, at sten kan sprænges og stemmes kan en elv, men aldrig skal en pik gå af, som ikke vil det selv, lo Peter med sin egen version af gamle Valdemar Rørdams storladne digt. Det blev en varm og fuldfed nat! Fortsættes HER