Serien Ørkenens synder Del 11 - Guldgraver drømme Tidligere afsnit finder du HER Sådan sluttede kapitel 10: - Hvad nu med Norma? spurgte Peter. Norma - eller frk. Jakobsen - var professorparrets sekretær - og Bittens lesbiske parringspartner. - Hun klarer sig nok. Hun er såmænd ikke mere lesbisk end de øvrige piger - og mig. Vi er lette at overbevise. Norma ligeså. Var Norma måske ikke lige noget, du kunne tænke dig? - Ikke specielt! Men en 3-kant var måske ikke af vejen på et tidspunkt! - Jeg skal fremføre dit forslag. Jeg får jo nok alligevel ikke lov at være ene om din pik i de uger, vi skal være her. Peter svarede ikke på det uudtalte spørgsmål.

Så lukkede han sine patientøjne og sov den tilfredsstilledes søvn, før Bitten var ude af teltdøren. - Hvad pokker er der sket med dig! Har du kneppet en isbjørn derhjemme i det høje Nord... eller hvad? En af Cairos mange engelsktalende mekanikere Ali ben Leroy krøb frem fra den bil, han var ved at reparere. Jeg tror, du har flere skrammer i ansigtet, end jeg kan tælle. Er du væltet med jeepen eller hvad? Ali er godt nok egypter, men flere års ophold i England har gjort ham fortrolig med alt, hvad der rører sig i den vestlige verden. Ikke mindst den afslappede måde kvinderne forstår at bruge mænds underværker på. Ali driver biludlejning i Cairo. Hverken Hertz eller Avis.

Men hans biler kan køre. Dér havde Peter lejet jeepen. De havde faktisk haft en god, lang snak, før han forleden kørte af sted mod 'Professor Berntsens kvindelejr'. Dog havde Peter ikke fortalt, at nær ved 100 % af lejrens indbyggere var unge kvinder. Så havde det halve af Cairos kusseforstyrrede mænd formentlig overfaldet lejren den følgende nat. Lige nu så Ali ud som om han var mere bekymret for sin bil end for mig. - Næh, men jeg røg i luften forleden ved en fejleksplosion! - Det tror jeg gerne. Sagde jeg ikke til dig, da du lejede bilen: Nul smøger, når du sprænger! - Det var ikke lige sådan det gik til.

Skal vi drikke en kop mynthe-the sammen? Jeg gir. - Har du vundet i nationallotteriet eller hvad? spurgte Ali. Vi gik hen på "Londonderry Air Bar". Værten er egypter, hans kone irsk, og datteren noget af det lækreste, en mand kan tænke sig at sætte tænder med mere i. Hun ligner ikke én, der lever efter Muhammeds askeseteorier, nærmere efter Darwins "Let us see, who is the fittest!" Husets datter bemærkede et seddelbundt, som Peter ikke særlig diskret viste frem, da han og Ali havde siddet lidt med korslagte ben ved det pudehøje thebord. Hun stirrede, mens hun lod en hånd glide ned over skridtet.

Lignede lige det, hun var: En, der tænkte: De penge, kunne jeg godt tænke mig at gøre sig fortjent til en del af! Ali sagde "Skrub af Esmara!". Og sagde så henvendt til Peter: - Du kommer altså ikke for at få bilen repareret. Altså må du have andre planer? Peter fortalte Leroy om udgravningerne i ørkenen. Ali skjulte ikke sin gaben. Men pludselig blev han lysvågen. Nemlig da Peter fortalte om de mange liderlige, mandbare kællinger derude i teltlejren. - Her? Kun 30 km udenfor Cairo.. Mandbare. Liderlige. Piktrængende. Du lyver ikke for mig, Peter, vel? - Gud gør jeg ej! Ali rejste sig, stak fingeren i vejret, suttede på den - og sagde så: - Vestlige brise.

Det lugter af kusse. Og du siger, de har været derude en måned, og du kun en uge. Din pik må hænge i laser, manner! Bare det var mig. Jeg får bommesislaw ved tanken. Og du har vel knaldet alle kællingerne to gange hver. Jeg forstår ikke, nogen kan være så egoistisk. Hvorfor ringede du ikke til mig? - Dels har vi ingen telefon derude. Dels kender jeg ikke dit telefonnummer... Ali fortsatte: ....dels har jeg heller ingen telefon. - Nå, men nu er jeg her, og har et tilbud til dig: Ta' med mig derud som min livvagt! - Skal jeg sidde og se på, mens du knalder løs? - Der er nok til os begge, Ali!

- Du kan ikke se min røv for bar' støv. Jeg skal lige hen og lukke bedriften! - Hov, hov! Ta' det roligt. Jeg er ikke kommet til Cairo udelukkende for at hyre en mand. Sæt dig Leroy! - Hvordan ved Profetens skæg skal jeg kunne det med den ståpik, jeg her fået af al den snak. Jeg er fra naturens hånd udstyret med en hestepik, og nu vejrer den flokken af hestegale hopper indenfor rækkevidde. Han satte sig alligevel og spurgte, med spyttet løbende lystent ned fra mundvigene: - Hvordan ser de piger egentlig ud?

Man har jo sine tvivl, når man hører, at de ligger med røven i vejret hele dagen med hver en graveske og leder efter farao Ramses knoglerester. Er de gamle, fede, udkneppede kællinger eller veldrejede, dejlige skandinaviske blondiner med lystne kusser? - Det sidste, Ali. De er flotte, lystne, villige - jeg vil sige piktrængende som bare fanden! - Den går i bukserne på mig ved denne her snak, grinede Ali ben Leroy... Men hvorfor kommer du først i dag og fortælle den slags til din eneste ven blandt Cairos millioner? Ville du holde det skjult og reservere alt dette guf for din egen mund... - og pik? - Det er ikke derfor Ali.

Liderlige er de, og det skal ikke skorte på vareprøver, hvis du ta'r med mig ud i lejren. - Du er en den bedste kammerat, jeg har ... At dele en marihuana med sin ven, det er én sag. Men dele et helt harem med ham. Det er på højde med fædrelandskærlighed. - Ali ben Leroy! Før du bryder hulkende sammen, nødes jeg til at forklare grunden til mit komme: Der er én derude, som prøver på at dræbe mig! Ali blev ikke det mindste chokeret.

- Det må der jo være: Enten én mand, som er misundelig over alt det fisse, du rager til dig ELLER en af pigerne, som du har glemt på din færden rundt blandt de liderlige tøser, og som er blevet jaloux, misundelig, rasende over, at du ikke beligger hende forud for alle andre. Jeg ser ikke andre muligheder. "Detektiv Ali" finder ud af det. Slagsbror ben Leroy ekspederer gerningsmanden eller -kvinden. - Hov-hov, små slaw, Ali. Kan vi bare finde synderen, er jeg tilfreds. Så tager vi ham med til politiet og så... - Politiet! Du må være gal. Det giver kun ballade.

Nej gok i nødden, grave i sandet - og kalorius eller mademoisellen ned i det - og du kan kneppe videre i fred. ... Med rigelig provision til bodyguarden Ali ben Leroy. Så blev der en pause. Begge mænd nippede skiftevis til mynthe-theen og tog et ordentlig sug i værtens velstoppede vandpibe. - Ali! Du er til tider fandens god til at gribe nælden om dens rod! - Vil du se et eksempel på det, lige nu? grinede Ali. To sekunder efter gik Esmara - værtens datter - forbi. Ali stødte hånden op under hendes kjole. Esmara slog ud efter ham. Peter blev lidt nervøs over kammeratens frimodighed i en thestue i et muslimsk land.

- Lad os skride, Ali, sagde han. Ali gjorde det minsandten, stadig med en ståpik i bukserne. Esmara kiggede langt efter bulen. - Har du en pistol, spurgte Peter. Ellers køber jeg én til dig. - Jeg har - og jeg er ikke bange for at bruge den. Du får ingen bedre bodyguard. Men jeg har ét spørgsmål. Skal jeg sidde og gnide pikken derude, mens du jager din i den ene dejlige kælling efter den anden? - Bare du har øjne og øren åbne, må du for min skyld også have gylpen på vid gab - og tage for dig af lækkerierne… Kan vi tage af sted om et par timer. Der er langt derud.

- Jeg ved nogenlunde, hvor det er, sagde Ali. Jeg er klar om 15 minutter. Jeg skal bare lige ordne konen, for at tage noget af overtrykket. Ellers lyder aftenmenuen på sprængte nosser. - Skal vi sige om to timer? Mekanikere lugter af gammel sved og olierester. Ingen af delene bryder pigerne sig om. Tag dig et ordentligt bad efter koneknepningen og bliv barberet på min regning, før vi drøner derudaf. Ali blev ikke det mindste sur over den bemærkning, og da Peter tilmed fortalte om et par ærinder, han lige skulle nå, forstod Ali forsinkelsen. Hans omskårne egypterlem havde sværere ved at klare udsættelsen af afrejsen. Det måtte hans kone klare.

Peter skulle et smut ind i byens største forretning, og han var hos politimesteren og kriminalchefen. Hans formodning havde været rigtig. Det var ikke kun oldtidsskeletter, man kunne finde i ørkenen. Ifølge myterne var der også guld at finde derude. En gammel flod, som fra Arilds tid og i hvert fald indtil franskmændenes herredømme i Egypten for 200 år siden - havde løbet ud fra "Oasis palmeri" (Palmeoasen), var nu længst udtørret. Men myterne gik om guld i bunden dér. Utallige fusentaster havde prøvet lykken. Uden held, for så ville hele området for længst have været bevogtet. Staten Egypten er altid i økonomisk i krise. Hos politiet ville Peter vide, om nogen havde rettighederne derude, hvis de fandt guld.

- Ja, Staten. Men den, der kommer med oplysningen får enelicens til at grave og beholder 40 % af de guldværdier, han bringer til Cairo. - Og hvad hvis han ikke bringer det til Cairo? - Ja, så får han 100 % - indtil det bliver opdaget. Og det sker kun, hvis nogen af hans folk ikke kan holde kæft. Vi kan ikke overvåge hele området hele tiden med vore kameler og helikoptere. Peter gik oplivet derfra. Han fornemmede, at have fået forklaringen på professor Bernsteins egentlige formål med ekspeditionen. Ali ventede ved jeepen, udstyret med kikkert, pistol, håndjern og en drikkedunk, som han dårligt kunne løfte. Iklædt stramme Lewis, hvori begejstringen ikke længere var synlig.

Egyptiske koner kan også kunsten. Samt to flasker god whisky, en flaske vodka og en brun pakke. - Hvad har du ikke pakken, Ali? - Der er intet som "marihuana", der lægger piger ned i lyntempo! - Og whiskyen og vodkaen? - Den er til dig og mig, som skal holde hovederne kolde og pikkene stive. Alkohol er en god ven - når grænsen ikke overskrides. - Hvad med Allah deroppe, som forbød mænd at drikke spiritus? - Han kan ikke se, hvad der sker under teltdugene. Dermed var den diskussion til ende. De startede og drog vest på. Ikke i jeepen, men i en lastvogn. Ali var ikke en mand af mange ord.

Kort før det sidste klippefremspring, udbrød han dog: - Nu kan Ali ben Leroy lugte fisse. - Den findes også i rigeligt mål lige bag det fremspring dér, grinede Peter. Pigerne stimlede sammen om lastbilen og de to mænd. Også professoren kom frem fra sit telt. - Hvem i alverden er han? spurgte Bernstein. - Min ven Leroy, svarede Peter. Jeepen skulle til en gennemgribende reparation, og så fik jeg Ali ben Leroy til at køre mig herud i lastbilen. - Så har du jo også selskab, når du i aften skal køre lastbilen tilbage til Cairo. - Det kan ikke lade sig gøre. Kik efter. Der er ingen lygter på bilen. Den kan kun køre ved dagslys.

Imens læssede Leroy kasser af bilen. Ved middagen om aftenen stirrede pigerne sultent efter den store, stærke, muskuløse egypter. - Du er en ven af Peter, spurgte Bitten Berntsen. Hvorfra kender I hinanden? - Nå, så godt kender vi nu heller ikke hinanden. Vi mødtes, da han lejede jeepen - og så har vi jo "gjort" byen sammen i dag... og fik en god snak på vej herud. Og så har Peter endda reddet mit kønsliv i dag. - Reddet dit kønsliv? - Vi faldt for et par skønne "ladies" i en thesalon i Cairo. Vi gik ovenpå alle 4. Jeg stak pikken i munden på en af dem.

- og jeg kunne ikke få den ud igen på grund af, at damens forlorne tænder sad på tværs i munden. Peter gav hende en bagstikker - så skreg hun... og så røg min pik ud! Ellers havde jeg måske slet ikke haft nogen pik mere! Bernstein der hørte de sidste sætninger brølede til Peter: - Den mand er et sjofelt dyr, grov - og absolut ikke én, jeg vil se i min lejr. Få han væk herfra! Nu! Øjeblikkelig! - Det kan vi ikke, sagde Peter, som nu heller ikke altid fandt Leroys vitser særligt velanbragte. - Kom med mig hen i mit telt, Sørensen! sagde Berntsen. Nu var det med "Peter" pludselig forsvundet.

Men de var åbenbart stadig "dus". Bernstein lignede en tordensky, da han i teltet fortsatte: - Du skal ikke prøve at forvandle vor ekspedition til et orgie for undermålere. Jeg véd godt, at du har "muntret" dig med et par af studinerne (Bernstein vidste åbenbaret ikke det med hans kone.) - Jeg har kneppet med nogle stykker, hvis det er hvad du mener, Bernstein! - Jeg er ikke sikker på, at jeg ikke kan finde på at melde dig til politiet, når vi kommer tilbage til København. - Det bliver en tilståelsessag, grinede Peter lige op i professorens blodrøde raseriansigt. Jeg har aldrig hørt, at det er strafbart at kneppe alle de villige kvinder, man kan nå!

Der blev en lang pause. Så sagde Peter: - I øvrigt har jeg noget, jeg vil vise Dem. Denne her! Peter tog den sorte kasse op af lommen. - Hvad betyder det, Sørensen? - Jeg har været i Cairo på politistationen og medtaget din lille graveske og denne boks. Fingeraftrykkene er de samme. (Peter fyrede løgnen af fra hoften og lignede en, der fortalte sandheden - skønt det var en øjeblikkelig indskydelse - et skud i tågen) - Og så? - Du, professor Bernt Berntsen, har byttet ledningerne om i boksen. Jeg regnede med det. Derfor sikrede jeg mig straks boksen, og i morges før jeg kørte, "lånte" jeg din private graveske.

Jeg har også den skruetrækker, du brugte til at åbne bagklædningen på boksen. Bernstein kunne ikke lide den vending samtalen havde taget. Stirrede tavs frem for sig. Så fortsatte Peter: - Hvorfor ville du af med mig? Hvorfor bad du mig ikke blot rejse hjem? Hvorfor risikere drab og fængsel? Det svarede Bernstein ikke på, men Peter sluttede af med denne replik: - Jeg bliver her, til du giver mig en skriftlig fyreseddel, som jeg kan præsentere hjemme på Universitetet. Så kan du selv få lov at forklare dig i tjenestemandssagen. Men du skal vide: Leroy er min livvagt. Han bliver her lige så længe, jeg er her. Basta! Bernstein fór ud af døren. Anede ikke hvad han skulle sige.

Peter fulgte efter. Han så Leroy i gang med at tale shortsene af Melissa. Det var han uden nogen som helst tvivl god til. Peter hørte Leroy sige: - Der er stil over dig, Melissa. Høj, lyshåret, forfinet - og med lider i blikket. - Du står jo dér og klæder mig af med øjnene, Leroy, sagde Melissa. Peter kunne høre på stemmen, at brechen var ved at være slået i muren omkring den afvisende, unge kvinde. - Det kan jeg slet ikke lade være med. Det er ved at være længe siden, jeg sidst har kneppet en af den nordiske type. Når jeg ser en lækker steg som dig hernede i varmen, så rejser dén hovedet.

Kom her og se vilddyret! Leroy var ikke det elegante forspils mand. Han åbnede gylpen og trak hestepikken ud i aftensolen. Hans pik var tyk og rød. Hun syntes, den var stor som en arm. - Kom bare og mærk på den, Melissa! Den er vild med at komme op i din fisse! - Jeg skriger, hvis du prøver på noget som helst. Melissa skreg ikke. Hun vendte sig blot omkring og løb op ad teltgaden. - Vent lidt! råbte han og tog et par skridt efter hende. Opgav så forfølgelsen. Peter kaldte på ham og fortalte, at Melissa ikke var den smarteste start på sex i lejren. - Hun er opdraget i en klosterskole, forklarede Peter til Leroy.

- Når Ali ben Leroy er færdig med hende, er hun moden til abbedisse, grinede han. Og så satte han i lange skridt efter Melissa. Fortsættes HER