Oplæring 2 Har du ikke læst afsnit 1 - kan du finde den HER Afslutningen på den vilde uhæmmede aften, skulle vise sig at blive lige så grænseoverskridende for mig, som det foregående, og var medvirkende til at bortveje enhver tanke jeg måtte få, om at det hele blot var en våd drøm. Totalt udmattet, med en sviende, brændende og nærmest sort bagdel, vaklede jeg hen og stillede mig foran Mads, da han forlangte det, rakte armene frem på hans korte kommando, og affandt mig roligt med, at han klikkede et sæt håndjern om mine håndled.

Lige som det sæt han satte om mine ankler, var der en kort kæde imellem, så de gav mig en vis bevægelsesfrihed, selv om det ikke var mere end højest nødvendigt, og konstant ville minde mig om min nye status, som hans slave. Da jeg havde fået kæderne på beordrede hen mig ned på knæ, og sagde, i et lidt truende tonefald: "Du vil forblive nøgen og lænket til jeg henter dig, din mor vil sørge for dine almindelige behov og du vil være en ordentlig slave, der gør som du får besked på. Hører jeg det mindste fra din far, vil du blive straffet hårdt og uden nåde."

Han pegede hen mod døren til gangen og sagde: "Gå ind på dit værelse, vi gider ikke se mere på dig i dag." Hvordan det lykkedes mig, at opfange alt hvad han sagde, ved jeg ikke, måske fordi jeg ønskede det, eller en del af mig ønskede det, den del jeg ikke selv kendte, og som var i færd med at tage kontrol over mig og min sjæl. Da jeg, på rystende ben, gik med de små skridt som kæden tillod, hen mod døren sagde han: "Og du må under ingen omstændigheder onanere." Det løb mig koldt ned ad ryggen, kunne han se den svage skælven i underlivet?

Var det virkeligt så tydeligt, at min krop igen var begyndt at reagere? Jeg gøs ved tanken, fik pludseligt ondt af mig selv, nøgen, lænket, med en gennemtævet numse, og jeg adlød hvert et ord han sagde, var lydigt på vej ind i min seng så de ikke skulle se mere på mig. Mit skød brændte igen, og tårerne begyndte igen at trille mens jeg fik mig kæmpet ind under dynen, fik den trukket op over mig og fik mig placeret så håndjern og kæder generede så lidt som muligt.

Fuld af skam, flov, udmattet, og vildt liderlig, forsvandt alt omkring mig, og jeg sov tungt næsten inden jeg havde fået varmet sengen op, så tungt, og så hurtigt, at dagens indtryk hvirvlede omkring, som i en stadigt mørkere tåge, blot for at forsvinde helt i et dybt sort mørke. Jeg vågnede først da mor satte sig på sengekanten, lagde en hånd oven på dynen og skubbede blidt mens hun frembragte nogle små kærlige hviskelyde. Jeg fik først øje på hendes smilende ansigt, blinkede et par gange med øjnene, mærkede så kæderne om hænder og fødder og for forskrækket sammen, da virkeligheden gik op for mig.

Jeg vågnede som slave, lænket, ude af stand til at bestemme selv, og i den grad ydmyget af, både den behandling jeg havde fået aftenen før, og min egen reaktion på det skete. Mor trak dynen til side, smilede igen og sagde hviskende: "Du skal op lille skat, far ønsker at du er til stede ved morgenbordet, så vi har lidt travlt." Af ren vane reagerede jeg ved at forsøge at trække dynen over mig igen, dække mig med hænderne, og rødme helt op i hårrødderne, men mor rystede på hovedet, fjernede dynen helt og slog ud med hånden over mod døren.

Alt stod igen klart for mig, og få sekunder efter var jeg på vej ud på badeværelset, med de små skridt som kæderne lod mig tage og mine sammenlænkede hænder ned foran min bare krop. Mor var fuldt påklædt, og alene det faktum fik mig til at føle mig ydmyget over min egen nøgenhed, men hun lod sig ikke mærke med noget, fulgte blot med og stillede sig inden fordøren da jeg satte mig på brættet.

Det hele var nærmest uvirkeligt, ud over at måtte affinde mig med, den overvågning i selv de mest private situationer, måtte jeg også acceptere det pinlige i, at begge mine forældre sad fuldt påklædte ved bordet, mens jeg selv sad der kun i mine lænker og måtte spise på en akavet og skamfuld måde. Alligevel mærkede jeg den velkendte kriblen mellem benene, følte hvordan min seksuelle perversion atter fik tag i mig, og aftvang mig en, for mig selv, uforståelig reaktion.

Pludseligt greb jeg mig selv i at sidde og betragte mine forældre med helt andre øjne end jeg hidtil havde gjort, og jeg så et lykkeligt ægtepar, der hele tiden havde levet som slavinde og hersker, og havde formået at skabe et lykkeligt liv, ikke bare for sig selv, men også for mig. Var dette nu bare en ny udvikling, en udvikling der skulle bringe endnu mere glæde ind i mit liv. Nej, det var ikke muligt, jeg var jo tvunget ind i en slavetilværelse, tvunget af Mads, af omstændighederne, og, jeg gispede højlydt, tvunget af mig selv.

Jeg blev igen rædselsslagen, så ned ad mig selv, så lænkerne, mit barberede skød, mine, ikke særligt store, bryster, så min nøgenhed, og fik så øje på de små dråber af liderlighedens safter der nærmest drev ud af mig. Jeg løftede langsomt hovedet da far kort sagde: "Lene, du skal opholde dig i gæsteværelset resten af dagen, når du har været i bad, der kan Mads overvåge dig ved hjælp af det webcam jeg har sat op, opfør dig nu ordentligt." Da han rejste sig for at gå rejste mor sig også, nejede for ham, og stod med øjnene rettet mod gulvet mens han forlod køkkenet.

Da han var helt ude af huset og vi havde hørt hoveddøren smække efter ham, sagde mor stille: "Vi må hellere få dig i bad, så du kan være klar på værelset når Mads tænder sin computer på kontoret." Mor vaskede mig grundigt over hele kroppen, måske mere grundigt end da jeg var barn og jeg indså, at der intet var jeg kunne gøre, jeg gav op, accepterede mine egne tanker og forsøgte at flyde med strømmen. Jeg var slave nu, måtte få det bedste ud af det, adlyde de ordrer jeg fik, gøre som Mads ønskede og, frem for alt undgå igen at skulle tæves med det torturinstrument der havde maltrakteret mine balder aftenen før.

Snart var jeg alene på værelset, nej ikke alene, Mads kunne jo se mig, mon han sad og kiggede?, nød synet af sin kuede slavinde, lænket nøgen i et gæsteværelse, kun fordi han mente jeg havde fortjent det. Hvordan kan man gøre sig fortjent til det, men det var jo hans ret, ret til at dømme mig, straffe mig, kue mig og aftvinge mig respekt og lydighed. Der var ingen lagner, tæpper eller andet på værelset, intet jeg kunne dække mig med, jeg kunne ikke få øje på noget kamera, så jeg anede ikke om han sad og betragtede mig, eller om andre gjorde.

Mit underliv brændte, ilden var tændt, og på et tidspunkt kunne jeg ikke lade mine hænder forblive inaktive, men lod dem glide ned til det varmeste, dejligste, og mest forbudte sted på min krop. Da min finger ramte, lige hvor jeg vidste jeg ville nyde det mest, var det som skete der en kortslutning i min hjerne, og min liderlighed overtog styringen, uden om min frie vilje. Han skulle se mig onanere, se mig være ulydig, komme og straffe mig, lade sin hævn lande på min forsvarsløse krop, og efterlade de mærker, jeg ønskede og fortjente.

Jeg var så opslugt af mig selv, mine tanker og min tiltagende ophidselse, at jeg intet registrerede, ud over det jeg selv var i færd med at skabe, nemlig, en lejlighed for Mads, en lejlighed til at tilføje mig yderligere smerte, og undertvinge mig. Jeg begyndte at udstøde små skrig, mine fingre arbejdede vildere og vildere, og for hver lille bevægelse de foretog sig, stimulerede jeg både min krop og min hjerne videre. Ud mod de horisonter hvor min skam over mig selv, og min liderlighed samledes i et kæmpestort, vidunderligt, altomfavnende univers af en forløsning der føltes som om selve min inderste martrede sjæl faldt fra hinanden.

Jeg skreg min forløsning ud i rummet, sank langsomt ned lags siden af sengen, endte på siden, på den lille sengeforlægger. Jeg havde begge arme stukket ind mellem lårene, klemte hårdt om dem, nød de sidste krampetrækninger, og blev liggende sådan, i en slags fosterstilling, og begyndte at græde ganske stille, jeg forstod, at jeg nu var slave. Jeg var næsten overbevist om at Mads ville være rasende når han kom hjem, og bare give mig en ordentlig omgang med spanskrøret, eller lade mor gøre det, og alene tanken fik min krop i gang igen, og jeg måtte virkeligt gøre en indsats for at styre mig selv.

Mads kom stille og roligt ind i værelset, og som var det den naturligste ting af verden knælede jeg foran ham, så ned i gulvtæppet ved mine knæ, og afventede de skæld ud der måtte komme. I stedet sagde han, fuldstændig roligt: "Vi ved begge hvad du fik besked på allerede i aftes, et ganske simpelt forbud, det har du overtrådt, og det så grundigt, at der ingen tvivl kan være." Han holdt en lille pause før han gik videre: "For at sikre mig, at den slags ikke sker i fremtiden, vil du blive straffet hårdt, både for din forseelse og af rent forebyggende hensigter."

Han holdt igen en lille pause før han sagde: "Jeg har arrangeret det sådan, at du virkeligt også kommer til at opfatte det som en straf, og ikke som endnu et oplæg til din uhæmmede liderlighed." Han vidste det, kendte min reaktion, havde afsløret mine inderste drømme, de drømme jeg end ikke selv vidste jeg havde, og jeg reagerede ved at se op på ham og med tårer i øjnene sige: "Ja Herre, det er din ret. Din pligt at straffe mig, lære mig at blive en god slavinde og sørge for, at du altid kan være stolt af mig."

Jeg skreg indvendigt, hvad var det jeg sagde, alle mine fordomme om mig selv forsvandt i det øjeblik, enhver tanke om mig selv som en fri kvinde var væk, og vi vidste det begge, han ejede mig. Jeg måtte følge med han ned i stuen, hvor begge mine forældre befandt sig, og mens far og Mads sad og så på, fjernede mor mine kæder, tog en kjole der lå klar på en stol og trak den over mit hoved. Jeg kendte godt den kjole, det var en af mine yndlingskjoler, en rigtig lækker blød sag, som jeg selv havde købt på en tur til Paris.

Da jeg fik den helt end over kroppen opdagede jeg at der var blevet klippet temmelig meget af den, og hvor den før nåede ned til lige over knæet, var den nu så kort, at den kun lige akkurat nåede ned og dækkede mine balder og skød. Da kjolen, og intet andet, var kommet på, og mor havde glattet den ned over mine krop, måtte jeg stille mig foran de to herrer som sad og overvågede hele sceneriet.

Mads smilede og sagde: "Nu vil din mor køre dig hen til det sted hvor du vil blive afstraffet, der vil du gøre som du får besked på, og huske, at det er mig der har foranlediget din afstraffelse, men dig selv der har fortjent den." Med disse ord klingende i ørerne gik jeg sammen med mor ud til pladsen foran huset hvor bilerne stod. Den korte kjole, mit bare skød, og den lette, lidt kølige vind, gjorde mig helt bevidst om, hvor nøgen jeg faktisk var, mindede mig om min status om slavinde og fik igen mine safter til at stige.

Tanken om at nogen ville få øje på mig, eller vinden ville løfte kjolens korte skørt, sammen med mine egne tanker, fik det igen til at snurre for neden og jeg sank ind i den liderlighed de nu var blevet en del af min selverkendelse. Jeg sad helt tavs under køreturen, fulgte efter mor ind gennem en dør i en slags fabriksbygning, og trådte ind gennem den dør hun åbnede for mig og viste at jeg skulle træde inden for. Jeg stivnede ved synet der mødte mig, det var bare et stort tomt lokale, med højt til loftet og med et udseende der fik det til at ligne et kæmpestort lager rum.

Den trøst jeg troede mor ville være for mig, var forsvundet, idet hun ikke gik med ind, men blot lukkede døren bag mig, og overlod mig til rummet og de mennesker der var i det. Fremmede mennesker, der var seks personer til stede, fire mænd og to kvinder, alle nogle jeg aldrig havde set før og alle med en professionel attitude der fik det hele til at se endnu mere barskt, koldt og upersonligt ud. Pludseligt skar en stemme gennem rummet, gjaldede i det nøgne lokale og trængte knivskarpt ind i min bevidsthed idet den sagde: "Stil dig midt i rummet, ved kæderne, og klæd dig af."

Helt blottet for følelser, udelukkende en skarp kommando, klar og ikke til at misforstå, og jeg kom i tanke om Mads’ ord da han sagde, at jeg skulle adlyde, så jeg trådte målbevidst hen til tingene der lå på det bare cementgulv. Så snart kjolen lå på gulvet, min nøgne krop var til fri beskuelse for de tilstedeværende og jeg havde set en gang rundt kom stemmen igen da den spurgte: "Er du slavinden Lene, som har forbrudt sig mod sin Herres ordrer?" Jeg så lige frem for mig, ildrød i ansigtet, med et inderligt ønske om, at kunne løbe væk, gemme mig, eller krybe i det berømte musehul og bare forsvinde fra det hele.

Jeg kunne ikke få et ord frem, nikkede blot, så ned, og forsøgte virkeligt at sige eller gøre noget der kunne få det hele til at forsvinde, men virkeligheden blev hvor den var, ligesom jeg selv, så de næste ord der lød i rummet, og som kom fra en af kvinderne, skar sig ind i mig da hun sagde: "Din Herre har ønsket at du skal straffes med et hundrede slag af pisken, og den straf vil vi nu tildele dig, uanset hvad du siger eller gør, det er udelukkende din Herres ønske der er gældende."

Jeg registrerede, gennem mine sanser tågede forvirring, at to af dem trådte hen til mig, låste mine arme fast til en jernstang, fastgjorde den til en kæde der hang ned fra loftet, og hejsede mine arme så højt op, at jeg lige akkurat kunne nå gulvet med tåspidserne. Jeg var totalt udstrakt, trækket i armene var hårdt, remmene om håndleddene gnavede sig ind i huden og jeg mærkede min magtesløshed som en hård fysisk erkendelse. Mine ben blev tvunget ud til siderne, fastgjort til hver sin ende af en anden jernstang og samtidigt løftet op fra den faste grund under mig, så jeg hang fuldstændigt frit i luften.

Udbredt som et stort x, uden mulighed for at gøre noget som helst, og bevidstheden om de fremmede mennesker der stod rundt om mig, gjorde mig endnu mere bevidst om, at alle mine hemmeligheder, selv de mest intime, var udstillet for deres beskuende blikke. Ydmygelsen greb om mit nervesystem som en klo der samler noget op, fik atter mine lyster til at gøre deres, efterhånden, velkendte indgreb og mit underliv til at gløde som en tændt lampe, hvor pæren kunne sprænges hvert øjeblik. Det hele virkede så forretningsmæssigt, men det var det jo også, det var min Herre der havde bestilt en afstraffelse, en afstraffelse, som jeg, hans slave, jo havde fortjent.

Mine tanker stoppede da en skarp stemme lød gennem luften og sendte isninger ned langs min rygrad, idet den sagde: "Lad pisken arbejde." Jeg så ham ud af den ene øjenkrog, så hvordan han ligesom dovent førte armen, fra et sted bag sig, i en bue hen mod mig, og så, gøre et lille kast med håndleddet, og sende den lange snert af sted mod min krop. Jeg hørte suset, lukkede øjnene og forsøgte virkeligt at være klar, men jeg var slet ikke forberedt på den fuldstændigt afsindige, skarpe smerte der ramte hensynsløst hen over min mave og aftvang mig et vildt skrig.

Jeg løftede automatisk benene op mod mig, men allerede inden jeg havde fået dem helt op skar en ny, og lige så voldsom smerte sig tværs over mine skuldre og fik mig til at rette mig ud med et endnu vildere skrig. De måtte være to der slog, for slagene ramte så hurtigt efter hinanden, at jeg end ikke nåede at ragere før det næste slag ramte, og sendte nye bølger af smerte, frustration, skam og liderlighed gennem alle mine sanser. Slagene ramte helt uden nogen plan, de ramte hensynsløst, snerterne viklede sig nådesløst ind hvor de kunne komme til det, og hver en afkrog af mit forsvarsløse, blottede legeme, måtte deltage i min fornedrelse.

Flere gange ramte spidsen af en snert direkte på mit følsomme skød, de snoede sig ind mellem balderne, ramte direkte på den sarte hud på både inderlår og mellemkødet. Jeg skreg som et vildt dyr, ville råbe at de skulle stoppe, ville tigge dem om det, love dem alt for at slippe, men kunne ikke, det var umuligt at gøre andet end blot skrige. Jeg hang nådesløst udspændt, og selv om jeg sprællede, forsøgte at vride mig væk, og prøvede at løfte benene for at dække mig med dem, var det udelukkende skrig, smerte, magtesløshed og så, den altopslugende liderlighed der kom til sin ret i mit indre.

Jeg anede ikke om jeg fik alle hundrede slag, havde ikke den mindste fornemmelse for noget omkring mig og hverken tid, sted, antal, eller andet havde nogen betydning. Jeg var mig dog bevidst, at jeg på et tidspunkt, da pisken ramte så præcist, at det føltes som om min klitoris blev flået ud af min forpinte krop, kom i en kæmpe orgasme, der for nogle sekunder vendte alle de negative signaler fra mine sanser, til det stik modsatte. Men mine skrig i orgasmens voldsomme bølger var lige så vilde og vanvittige som dem af smerte, så min forløsning var en oplevelse der ikke blev opfattet af andre end mig selv.

Jeg husker ikke meget af de sidste faser af piskningen, ved bare at nogen bar mig ud i bilen, at Mads bar mig ind, lagde mig på sengen og tog mig på en måde der igen fik alle min sjæls mest vidunderlige afkroge til at vise deres åsyn. De skrig jeg kom med mens han tog mig, var ikke af smerte, men fryd, glæde, en total følelse af lykke og et hørbart udtryk for de voldsomme kramper som den ene orgasme efter den anden sendte gennem min krop.

Jeg må være besvimet, faldet i søvn, eller hvad der nu skete, for jeg registrerede slet ikke, at han gav mig mine kæder om håndled og ankler, og efterlod mig i min sorgløse dybe søvn. Mon en fortsættelse er ønskelig? Man kan evt. kommentere her på gæstebogen eller på @.