Fra fiktionens verden.

Han blev modtaget på behørig vis af sin slavinde da han trådte ind ad døren uden et ord eller hilsen til hende. Hun sad på gulvet i entréen, på knæ med sænket hoved. Han trådte nærmere uden ord, hængte sin jakke på bøjle og knage og vendte så sin krop mod hendes ansigt.

Han satte håndfladerne i siden med fingrene vendt frem – ikke som kvinder gør med fingrene vendt bagud, for han var mand og havde det rigtigt godt og trygt med at være det.
Selv om hun lydigt havde sænket hovedet, kunne han se det lille lystne og drillende smil spille i hendes mundvig. Hun elskede den hilsen, og han nød hendes reaktion.

Hun rakte hænderne op, lynede ned og mens hun ”fumlede” lidt nervøst eksalteret for at fremdrage sin Herskers lem – så han hendes kinder blusse en smule med let rødmen.
”Jeg tror min kære slavinde er lidt lysten i dag” tænkte han. Han kendte hendes signaler og kunne mærke når hun havde lyst til begge sine Herskere.

”Godt lad os foretage et lille eksperiment for at se hvor langt du er kommet i din personlige uddannelse og for at se om det hidtidige falder dig naturligt”.

Han fostrede en idé … mens hun nu havde hans lem i den ene hånd, trak forhuden tilbage og kyssede hovedet på hans lem. Hun puslede den tilbage på plads, og han kunne se at hun fniste lystent indvendigt mens hun lynede op igen.
Lige da hun skulle til at ønske sin Hersker ”Velkommen hjem Herre” spidsede han munden, førte pegefingeren op foran læberne og sendte hende at stille og roligt ”Shh”.

Hun gispede lidt indvendigt for hun var frataget sin varme velkomst. ”Er Herren vred ?” tænkte hun?”. Herskeren kunne mærke hendes lettere forvirring, men lod sig ikke mærke med noget.

Han bød hende at tage ham i hånden. Hun modtog den ikke på nogen måde tøvende, men vidste at hun blev budt at rejse sig.

Han fastholdt hendes hånd og førte hende ind til sin lille trygge ø. Han støttede hende med den hånd hun havde lagt sin egen hånd i, mens hun uden ord, uden at kigge op på ham men med lidt skælvende legeme og læber lod sig placere i sin yndlingsstilling; begge ben ud til den ene side, den ene hånd støttende på tæppet og den anden lydigt placeret på sine knæ med håndfladen vendt imødekommende opad.

”Lad os se om vi kan gennemføre en kort seance hvor mine øjne er din vej til kommunikation, at se om du efterhånden kan læse i mine øjne hvad jeg byder dig”.

Han vidste det kunne lade sig gøre, for de havde gjort det før. Men han var indstillet på at afprøve om hun uden ord kunne følge nye ordrer i hans øjne uden anden form for kommunikation.

Han satte sig derfor ned på hug, lagde den frie hånd i hendes og holdt den trygt fast for at vise hende at han ikke var vred. Hun ville stadig ikke møde hans blik, for med hans egentlige trygge stilhed, havde han sat hende i karakter. Og så forholder man sig.

”Min Herre er på banen. Gad vide hvad der sker her. Men jeg må vist hellere forholde mig i ro og undlade at vise ham min nysgerrighed” tænkte hun.

Han tog nu den hånd han havde støttet hende med. Lagde den under hendes hage. Fast, bestemt - men kærligt, og løftede hendes hoved så hun ikke kunne udlade at se ham i øjnene.
Hun tog mod til sig, fastholdt blikket et stykke tid lydigt mod gulvet – men kunne mærke at det nok var en god idé at se ham i øjnene.

Blikket gled langsomt opad at møde hans faste blik. Det føltes som en evighed og alle hendes mekanismer strittede imod for hun vidste at han havde stærke dominante øjne – der utvetydigt vandt enhver udfordring.

”Oh pokkers” tænkte hun mens hendes øjne bevægede sig langsomt opad. Hun havde en ustyrlig trang til at lukke øjnene for hun var helt klar over at hans øjne var bedre end noget reb til at fiksere hende til komplet lydighed og ubevægelighed.

Hun sukkede indvendigt, for nu havde hun taget mod til sig at møde hans blik. Hun indstillede sig på at fastholde hans blik selv om hun godt var klar over, det var et spørgsmål om sekunder før hun tvang sine øjne ned.

Hun ville. Ville … VILLE se ham i øjnene – koste hvad det måtte koste, for hun var ikke i tvivl om at hun var budt at se ham i øjnene indtil det næsten var umuligt. Hun bed tænderne sammen og tog hvad der måtte komme.

Hun så sin Hersker møde hendes blik med let humor – et næsten usynligt smil spille i hans mundvig og så hvad han bød hende.

Han fikserede sine øjne direkte på hendes, fastholdt hendes blik et godt stykke tid og nikkede så et par gange som signal til: ”Ja min pige – det er hvad du skal efterkomme”.

”Christ … så ved jeg hvad klokken er slået. Min Herre’s øjne fortæller mig hvad jeg skal gøre.” hun bed tænderne sammen for det var en pokkers svær form for kommunikation, den var envejs – og hun kendte den alt for godt.
”Aiii – han giver mig ikke en chance” Tænkte hun … ”For POKKER - han er nådesløs”.

Hun blev egentligt lidt vred indvendigt for hun ville ham jo så gerne. Ville ham at hun kunne gøre ham stolt over hende, ville at hun fik tildelt mulighed for at undlade at fejle. Hun syntes at det var lidt uretfærdigt og fik lidt ondt af sig selv. Hun rystede dog ”vreden” af sig og prøvede at lade sine øjne fortælle at hun havde forstået. Samtidig prøvede med sine feminine mekanismer og charme at søge lidt forståelse i hans øjne for sin situation, men der var ingen. Hun kunne i hvert fald ikke se den.

Hun så det smil på hans læber der fortalte at han nøjagtigt vidste hvor henne hun var i sig selv. Hun vidste også at han var klar over at hun havde forstået.

Hun slog uvilkårligt, instinktivt og uden bevidsthed sit blik ned da hun kunne mærke at hun var forstået. Hun kunne simpelthen ikke vinde over de øjne og hans blik. Hun elskede det blik over alt på jorden – for det var en stærk mands kærlige blik.

Han rejste sig med et smil over at hun havde læst ham. Han vidste at hun var budt at følge hans øjne, hans blik og de signaler de udsendte.

Han satte sig med et smil i sofaen og gjorde sig det behageligt. Hun mærkede at Herren nu var hjemme. ”Han er en dejlig mand, og gudskelov for at han er mand” tænkte hun varmt.

”Oohhh nej” … hun mærkede en lidt fugtig følelse hvor hun havde placeret sin bagdel. ”For pokker han kan gøre mig våd”. Hun tænkte tilbage på nogle af de stunder hvor hun havde været uden hans selskab, havde tænkt en smule på ham og umiddelbart havde mærket væden begynde at pible ud af hende.
Hun følte ophidselsen, liderligheden og håbede at han ubetinget, og så nådesløs som han kan være, ville tage hende senere som belønning for hendes indsats. Men hun vidste udmærket samtidigt at slavinden ikke byder sin Hersker noget som helst.

Hun kunne dog ikke lade være med at spille en smule på sin kvindelige charme og sit trods alt, let drilske sind. Da hun så at Herren igen kiggede på hende, sænkede hun sit blik en smule og nikkede næsten umærkeligt ned mod sit skød og håbede at han havde læst hendes appel.
Hun blev en smule rasende i sin frustration, for hun vidste jo egentligt godt at han udmærket kunne både aflæse og mærke hende uanset hvilken tilstand hun var i – men hans øjne fortalte ingenting, og nu havde hun udleveret sig selv.

Hun kunne mærke at pletten nu var blevet til en varm sø. Hun sad lidt uroligt for hun var drivende våd og havde bare brug for at blive båret ind til sengen, at blive taget af sin mand. Det var det eneste der betød noget for hende her og nu, og hun blev også en smule vred på sig selv – for stort set al hendes opmærksomhed var samlet i hendes skød.

”Pokker tage dig min elskede. For du gør det helt bevidst og du ved udmærket hvad der sker i mig. Hvad du gør ved mig med din uudtalte dominans”. Tænkte hun.
”HERRE”, skreg det pludseligt uden varsel indeni hende … ”Tag mig, brug mig men lad mig ikke sidde her alene mens du forlyster dig med at ophidse mig uden ord”. Hun var i en tilstand hvor det kunne være et spørgsmål om tid før hun fik en ukontrolleret orgasme.

”Nej, STOP. DET gør du bare ikke. Det vover du ikke !” - hun bød sig selv at tænke på noget andet, men jo mere hun prøvede at lade sin bevidsthed fokusere på andet end sit skød og sin ophidselse … jo mere blev hendes fokus tvunget ned igen, til det til sidst endte med en pulserende fornemmelse i lår og lyske.
Det lykkedes det hende dog at konvertere noget af ophidselsen til vrede over sig selv og sit egoistisk behov.

Hun fik langsomt genvundet selvkontrollen, for hendes opgave var ikke erotik lige nu, men at lade sig byde af sin Hersker. Hun elskede ham over alt på jorden, for han var en god mand. Han var mand og vidste hvordan han skulle beskytte hende og passe på hende. Hun mærkede den indre ro og varme blusse op i kroppen da hun mærkede alt dette. Hun gjorde sig parat til at følge hans blik, at følge hans bud – at lade sig byde.

Hun sukkede lydeligt for hun havde været alt for klar over at hun ikke havde en chance. Hun kunne også mærke humoren drille hende lidt indeni. ”Idi-OT at du tror du kan styre din Herre. Du ved udmærket godt hvad du kan, og ikke kan tillade dig.”

”Tro at du måske havde kunnet snige en lille orgasme igennem – hvor tåbelig kan du være ?” ”Du må IKKE komme uden hans tilladelse, fat det dog, slip kontrollen, nyd det så når det sker og skrig din orgasme ud.”
Hun faldt en smule sammen for hun havde SÅDAN brug for at skrige sin ophidselse ud.

Han havde givet hende ordre til aldrig at holde igen på sig selv, men at skrige sine følelser, lyster og sit klimaks ud. Hun nød det øjeblik uden hæmninger. Nød ikke at skulle lægge bånd på sig selv og sine følelser. NØD det øjeblik af komplet frihed som kvinde … til at mærke hvor meget hun var det.

Hun blev fattet, løftede hovedet den smule der skulle til, for igen at kunne læse hans øjne. Hun mærkede stoltheden, roen og tilhørsforholdet da hun med sine øjne sendte sin Hersker sin overgivelse: ”Gør med mig hvad du vil Herre. Jeg er din. Det ved du og lad mig så vide hvad du byder jeg skal glæde dig med”. Hun gjorde sig parat og sendte sin Hersker sit sidste signal om overgivelse med sine øjne: ”Jeg har forstået Herre, du vinder … som altid !”