Munkene i skoven 6

Har du ikke læst tidligere afsnit kan du gøre det HER

Resume:

To kvinder er taget til fange hos munkene i skoven. Deres forsøg på at drive onde ånder ud af deres skød er hidtil endt med egne forløsninger. Der er netop blevet holdt auktion over kvinderne, og mændene fra oplandet mødte op for at byde. "Vinderne" er på vej til deres hjem med "byttet" som skal tilfredsstille dem på alle mulige måder de næste dage. Den ene kvinde, som vi fulgte sidste gang, fik endda besøg af husets hund. Lad os se hvad der videre sker…

Hun blev brat revet ud af søvnen, ved at Erik stod mellem hendes ben og langsomt lod sig glide op i hende. Hun var fyldt af følelsen fra Balders besøg om natten, og han mødte ingen modstand. Tværtimod var hun våd og glat, hvilket han straks bemærkede.

"Du er da vist ikke ordentligt kureret endnu," sagde han med et smil, der gjorde hende nervøs. Denne gang blev han ved, indtil de begge kom, men han sagde, at hun ville komme til at betale for sin synd senere. Derpå løsnede han hende og gav hende besked på at koge grød til ham, da han måtte i gang i marken tidligt i dag.

Hun steg ned fra sit hårde leje og gik over til komfuret, hvor han allerede havde tændt op. Straks gik hun i gang, og i løbet af kort tid var grøden klar, velduftende og varm, og de spiste, han ved bordet og hende på gulvet med resterne af hans sperm løbende ned af sig. Hun var ved at vænne sig til følelsen og tænkte, at når han var gået i marken, vidste hun godt, hvordan det skulle komme af.

Da hun var færdig med at rydde bordet, kom han hen til hende med kyskhedsbæltet i hånden. Hun vidste ikke, han havde fået det med, og hun tænkte straks på sin mulighed for lidt glæde dermed forsvandt. Tværtimod skulle hun nu bevæge sig rundt fyldt i begge huller, så Balder ikke kunne komme til at slikke, hvor det gjorde godt. Hurtigt satte han det på plads og gav hende besked på at sørge for, at der var gjort rent, når han kom hjem til middag, og det skulle være ordentligt. Derpå forsvandt han ud af døren og lukkede den efter sig. Hun kunne høre, han fløjtede efter Balder, så han fulgte efter ham ud i marken.

Hurtigt satte hun vand over, fyldte lidt mere brænde på og gik i gang opsat på at gøre det hele rent, som han havde bedt om. Hun skurede gulvet og bordet, rensede komfuret og smurte det i sværte, så det stod helt rent og sort. Da hun var færdig, havde hun stadig lidt tid til overs, som hun brugte på at få sig selv vasket for dog at føle sig lidt menneskelig og måske inderst inde for at behage ham, så det ikke blev værre end nødvendigt, for hun vidste, hun ville blive straffet senere. Hun nåede også at få maden på bordet inden middag.

Han kom glad hjem fra marken, for han havde nået dagens arbejde allerede, så som han sagde, havde han nu tid til at opfylde sine løfter overfor munkene og tage sig af hendes opdragelse. De spiste i stilhed. De eneste ord, der blev sagt, var bordbønnen, så hun havde rigelig tid til at tænke på, hvad der ville ske. Han rejste sig efter maden og gav hende besked på at komme ud på gårdspladsen, når bordet var ryddet.

Med bange anelser fik hun tømt bordet og gik ud på gårdspladsen til Erik. Han befandt sig ovre ved korset, hvor hun i går var blevet pisket, og hun gik over mod ham. Hun fik øje på en buk, der ikke havde stået der i går. Den var lavet i kraftigt tømmer og var vel lidt under en meter høj. Den vandrette del var lavet af en stamme, der var afbarket.

"Læg dig op på bukken, hore," kommanderede han med hård stemme, og hun turde ikke andet end at lægge sig op, så hun næste så ud til at omfavne stammen. Hurtigt fik han gjort hendes arme og ben fast til bukken, så hun lå med fissen ud over enden af stammen. Hun var stadig iført kyskhedsbæltet. Den generede hende noget, nu hun lå der, men han løsnede det behændigt og flåede det brutalt af hende.

"Du skal vist trænes som en pony," sagde han, og hurtigt tvang han hendes mund op og satte et bidsel ind. Han havde tilpasset remmene fra et hovedtøj, så bidslet blev holdt på plads i hendes mund og tvang hendes mund helt op. Remmene fra bidslet gik hen over hendes ryg og han trak tilbage for at se, om alt sad rigtigt. Dette tvang hendes hoved bagover, så hun lå og kiggede lige frem. Han lagde tømmerne ned over hendes baller og gjorde dem fast til bukken, så hun blev tvunget til at holde denne ubekvemme stilling.

Nu gik han hen foran hende og holdt en fyldt læderdrikkedunk hen foran hende. Den sluttede i et lille rør, der kunne bøjes sammen, så vandet blev i den.

"Tror du er nødt til at blive renset ud indvendigt, før der er plads til mig," sagde han og gik om bag hende. Han skilte hendes baller ad og førte røret op i hendes stramme hul. Da han havde sikret sig, det var så langt oppe, det kunne komme, begyndte han at trykke på dunken, så vandet langsomt begyndte at fylde hendes indre. Hun kunne føle et pres indvendigt og havde lyst til at tømme sig, men han sagde, hun skulle holde sig, og hvis hun begyndte, før han gav lov, ville hun få pisken at smage. Hun lå og kæmpede med sine naturlige reflekser for trykket gjorde, at hun virkelig skulle nu.

Lidt vand begyndte at sive, og med det samme landede snerten hen over hendes baller, og straks snørrede hun til igen. Dette gentog sig et par gange, inden han endelig gav hende lov, og hun slappede af og lod denne blanding, der bestod mest af vand løbe ud af sig, indtil hun følte sig helt tom. Han skilte hendes baller igen og stak 2 fingre op i hende for at se, om hun var ordentligt tømt.

"Det ser jo pænt og tomt ud," sagde han. "Tror der er plads til, at ponyen får en hale på nu." Derpå smurte han lidt smør rundt i hullet, inden han satte spidsen af sin store pik mod hendes stjerne og langsomt begyndte at presse på. Langsomt øgede han presset, så han langsomt begyndte at glide ind. Da det store hoved var kommet ind, stoppede han lidt for at lade hende slappe lidt af, inden han i et langt stød pressede sig helt i bund. Han greb tømmerne og holdt hendes hoved hårdt bagover, inden han begyndte at kneppe hende.

Hun prøvede at slappe så godt af som muligt, men størrelsen af hans pik gjorde ondt, ligegyldigt hvad hun gjorde, så hun bed sammen om bidslet for at bide smerten i sig og håbede på, det snart var ovre.

Pludselig trak han sig ud og gik om foran hende. I hånden holdt han en stok, ikke længere end en håndsbredde, men tyk som hans pik. Der var fastgjort hestehalehår til den, og der var skåret en rille ind i den.

"Denne vil få dig til at ligne en lille hoppe helt, så lad os begynde træningen," sagde han, da han gik om bag hende igen og langsomt pressede stokken op, der hvor hans pik lige havde været. Så løsnede han hende fra bukken og beordrede hende ned på alle 4. Han fastgjorde et langt træktov i grimen og gik lidt væk fra hende.

"Begynd så at gå rundt om mig, og hold tovet stramt som en rigtig dygtig hoppe," kommanderede han. Han stod med pisken i den ene hånd og træktovet i den anden, og hun turde ikke andet end at begynde at bevæge sig i en cirkel omkring ham. Han stod hele tiden og svang pisken rundt i luften, så hun kunne høre snerten bevæge sig hen over hendes hoved og ryg, og ind imellem, når han syntes, det gik for langsomt, lod han den lande på hendes ryg og tilføje nye striber over i dem fra i går.

Da det havde stået på et stykke tid, og han syntes, det måtte være nok, begyndte han blot at gå over mod en græsfold, der stødte op til gårdspladsen uden at advare hende først. Det pludselige træk i bidslet havde nær fået hende til at vælte, men det lykkedes hende at holde balancen og følge efter ham. Lige uden for hegnet stoppede han og tøjrede hende til en af de vandrette stolper.

"Nu kan du stå lidt her på græs, som den brunstige hoppe, du er," sagde han og efterlod hende der på græsset med bidsel og en hale stikkende bagud. Hun følte sig meget ydmyget og udstillet, for tænk om der kom nogen, selvom hun ikke troede det. Under hele træningen havde Balder ligget dovent ovre ved sit hundehus, men nu der var faldet ro på det hele, og Erik var forsvundet, løftede han hovedet og kiggede over mod Anna. Hun håbede inderligt, han ville blive liggende, hvor han var, for hun ville ikke, at Erik fandt ud af deres lille hemmelighed.

Der skete heldigvis ikke noget, og hun lagde sig stille ned i græsset for at prøve at slappe lidt af, og hun faldt næsten i søvn med det samme i den milde eftermiddagssol.

Hun vågnede ved, at hun frøs, for der var kommet skyer ind og dækkede for de livgivende stråler. De så truende mørke ud, og hun begyndte at kigge over mod huset for at se, om han ikke kom og hentede hende, inden det begyndte at regne. Det var begyndt at blæse køligt, så hun vidste, at det kunne begynde, hvornår det skulle være, og ganske rigtigt, snart ramte de første dråber hendes krop, og fik hende til at fryse endnu mere. Hun krøllede sig helt sammen for at prøve at skærme sig, men det fik blot halen til at stramme endnu mere.

Pludselig stod han ved siden af hende, uden hun havde set ham komme. Han greb i tømmerne og begyndte at trække hende op mod huset, men lige før de nåede døren, drejede han af og gik over mod hundehuset.

"Det lader jo til at Balder og dig kommer godt ud af det sammen, så du kan passende søge ly hos ham," sagde han og puffede hende ind i hundehuset. Balder lå allerede derinde, og hun kunne mærke, han var helt tør, så han havde været klog nok til at søge ly, inden det begyndte at regne. Hun krøb langsomt hen til ham og puttede sig ind til ham for at få lidt varme, og det virkede næsten, som om han nød hendes selskab, for han rykkede lidt på sig, så hun kunne komme helt ind til ham, og inden længe havde hun fået lidt af varmen tilbage.

Hun faldt hurtigt i en dyb og drømmeløs søvn for at flygte fra den hårde skæbne der var blevet hende tildelt.

Fortsættes HER