Min(e) slave(r)

Novellen er en fortsættelse til "Den jaloux slave" som du kan læse HER

Sol i Danmark! Intet er bedre. Jeg sidder på terrassen og nyder min morgenkaffe som DAVID har bragt mig. David er min slave, 27 år gammel, mørkhåret med alt håret redt tilbage i en stor pisk der når næsten helt ned til bæltestedet Nede i haven arbejder KIM. 22 år gammel, næsten stadigt et barn, i hvert tilfælde barnlig.

Egentlig er han ikke MIN slave, jeg har overtaget ham midlertidig fra en ven som pludseligt fik et job i London og har lovet at sælge ham bedst muligt når han er parat og opdraget. Jeg ved hvor man kan sælge slaver på en hemmelig auktion. Det var der jeg købte David for to år siden. Han trænede til opdragelse dengang, men straf og kærlighed har fået gjort ham ydmyg og lydig, og nu hænger han trofast ved mig, hans herre.

Og dog! Her i den sidste tid har jeg måtte straffe ham flere gange. Årsagen en INGRID, min ny veninde. Jeg tror simpelthen at han er jaloux på FRØKENEN som han kalder hende. Men han ved at Ingrids befalinger er lige så gode som mine, og hun kører ham stramt... det er ikke første gang hun træner en opsætsig slave. Davids røv bærer nu igen præg af spanskrøret! Røde striber over ømme baller.

Men lige nu ånder alt fred, det gjorde også i aftes da jeg kaldte på David:

"Kom, og tag Kim med dig!"

"David, du ved hvad du skal"

"Herre, ikke medens Kim ser på det, lad os være alene."

"Hvem bestemmer? Hvad sker der med ulydige slaver? Desuden har Kim godt af at se hvad der venter ham."

"Jeg skal nok, du må ikke slå mig. Jeg skal gøre det."

Lynhurtigt tager han tøjet af, knæler foran mig og tager min pik frem. Han har prøvet det før. Starter med at slikke nosserne før han går i gang med pikken. Han starter fra roden og arbejder sig ud, til sidst tager han den i munden og begynder at sutte. Jeg mærker den bliver stiv, men lige før jeg skal komme stopper han og ser spørgende på mig. Tårerne løber ned af ham medens han skæver til Kim.

"Godt, læg dig over sengen, spred benene og åbn dit røvhul."

Han adlyder, spreder benene og spreder ballerne med hænderne. Jeg lægger pikken omhyggeligt tilrette inden jeg støder den ind i ham. Han giver et skrig fra sig da den passerer ringmusklen, jeg kan se hvordan han knytter hænderne medens han trækker vejret i stød. Jeg nyder det i fulde drag, medens jeg støder den op i ham.

Efter jeg har fået udløsning lader jeg pikken blive lidt i ham, inden jeg blidt trækker den ud. Han ved hvad han nu skal gøre. Igen knæler han medens han slikker min pik ren. Først da den er helt ren putter han den tilbage i mine bukser.

"Tak, herre tak."

Jeg lukker dem begge to ind i deres celle. De sover sammen på madrasser på gulvet. Kim har ikke sagt et ord, han er ligbleg og ryster over hele kroppen.

Selv går jeg en tur i den lyse morgen, hvor fuglene kvidrer. Da jeg kommer hjem ser jeg ind til de to slaver. David ligger på maven med hænderne ud til siden. Han ved hvad der sker med slaver der leger med sig selv uden at have fået lov. Mindst 45 rap med pisken eller spanskrøret.. og så får han for alvor brug for at ligge på maven. Og måske "karantæne" med en ring om pikroden.

Kim kaster sig frem og tilbage. Han taler i søvne: "Nej, nej. Jeg vil ikke sælges. Jeg vil ikke.. la'vær. Jeg vil ikke." Han ved hvad der venter ham når jeg har rettet ham til.

Jeg trænger til en ny kop kaffe. Jeg henter den selv. Da jeg kommer tilbage er situationen forandret.

"Kim! Hvad sagde jeg om opvask i går?"

Han blegner.

"Undskyld jeg har glemt det, jeg skal gøre det lige med det samme."

"Ikke godt nok. Hent padlen"

"Nej herre, ikke klø. Undskyld, jeg skal aldrig glemme noget mere." Tårerne begynder at pible frem.

"Lad være, jeg fik røvfuld i går, og det gør stadig ondt."

"Hent så den paddle, og lad være med at flæbe, du skal nok få brug for dine tårer senere. Vær du glad for at du ikke får spanskrør, men jeg vil ikke have spor af striber på din røv når du skal sælges... Kom så i gang!"

Han kommer hurtigt tilbage med padlen, et fint instrument af asketræ og glinsende af lak. Han er bleg, og bider tænderne sammen for ikke at tude.

"Tøjet af."

Det er let for han har kun en skjorte og et par korte shorts på. Så står han der. Nøgen, spinkel og uden et hår på kroppen, rystende over det hele.

"Læg dig over mine knæ"

"AUV... AUV... NEJ. .. STOP Jeg er artig, jeg skal nok gøre hvad du siger... altid. AUG... AUUUGH."

Han får 30 slag med padlen, det gør ondt, men det sætter ingen mærker. Jeg holder ham fast over mine knæ, jeg kan mærke hvordan hans krop vrider og vender sig, men det hjælper ham ikke. Til sidst står han foran mig, denne gang er der intet til at holde tårerne tilbage, han hulker og snøfter.

"Godt, gå så ud og få den opvask overstået... og husk det en anden gang. ELLERS!"

Efter en halv time kommer han tilbage.

"Herre" siger han med lav stemme, "må jeg spørge om noget?"

"OK."

"Herre vil du ikke nok beholde mig? Jeg vil så nødigt sælges. Jeg er så bange. Hvad nu hvis jeg får en ond herre der giver mig pisk? Lad mig blive her, jeg skal nok være sød."

Hans stemme er ved at knække over, det er næsten en hvisken. Jeg stryger ham gennem hans lyse hår.

"Den går ikke, du har jo selv skrevet under i din slavekontrakt på at din herre må sælge dig. Desuden kan det jo være at du får en god herre eller herskerinde."

Jeg forsøger at trøste ham, men det lykkes ikke helt.

Formiddagen går. Klokken halv tolv kommer Ingrid for at få en formiddags drink. Jeg ser en skygge fare over Davids ansigt. Frøkenens ankomst lover ikke godt... for ham.

Glasset med tør Martini ryster på bakken, da han serverer den. Ingrid bliver til frokost. David og Kim dækker bord. Det vil sige David instruerer Kim i hvordan man gør. Det lykkes... næsten, men Ingrid er sur.

"Det er ikke gjort ordentlig, han fortjener 25 rap med spanskrøret"

"Nej, han gør ikke. Han har gjort det så godt han kunne, hvis nogen fortjener straf er det David for ikke at have rettet fejlen. Kim. Gaflen ligger til venstre og kniven til højre!"

Han retter det skyndsomst, medens han ser forskrækket på Ingrid og mig. David bider sig i læben. Han ved at han er i farezonen. Han er nervøs. Han ved at Ingrid kun venter på et godt påskud til at trakterer hans bare røv med en pisk eller et spanskrør og at han intet kan gøre. Han er jo en slave!

Frokosten forløber i tavshed, og bagefter tager de to slaver ud. Jeg går ud i køkkenet for at kontrollere dem.

"HOV, hvad er det. Den hvidvinsflaske var næsten fuld for et øjeblik siden, der var kun taget et enkelt glas. Nu er den mindre end halv fuld. DAVID HAR DU EN FORKLARING?"

"Det... det var et uheld. Den væltede."

"Lyver du også? Der er ingen pletter på gulvet eller på bakken."

"Jeg... jeg. Herre du må ikke straffe mig. Jeg skal ikke gøre det igen. Undskyld."

Ingrid er kommet til.

"Nå, slaven kan ikke finde ud af hvad der er hans. Hvornår er han begyndt at drikke vin? Han trænger virkelig til en omgang spanskrør. Skal vi sige 20 fra hver af os. Nede i kælderen."

"NEJ... nej."

David smider sig på gulvet, medens han klamrer sig til Ingrids fødder.

"Jeg skal aldrig gøre det mere, lad mig slippe med 20 fra een af jer."

"Ikke tale om, ned i kælderen, og du Kim sørger for at dække op til kaffe. UDEN FEJL!"

Nede i kælderen begynder David at klæde sig af medens hans jamrer: "Herre lad mig beholde huden på min røv. Ikke blod. I må ikke slå den i stykker." Tøjet er kommet af, og han står med hænderne foldet over sit hoved, helt nøgen. Han er brun, med mørkladen hud. Øjnene er sorte og næsen let krum.

"OP MED PIKKEN!"

Ingrid pirker til ham med spanskrøret. Han bliver dybrød i hovedet, medens den begynder at stritte ud, stor og stiv... og omskåret! Da jeg købte ham af en ung Perker, havde han et skilt om halsen i en stållænke. Den var så kort at han ikke kunne få den over hovedet, den måtte være svejset på halsen. På den ene side stod "Svinet David," på den anden "Mustaphas slave". Det gav et fingerpeg om hans herkomst. Et svin, det usleste af det usle, ifølge Mustapha.

Jeg starter.

"AUUGH..AUUUUGH ÅÅÅGH NEJ."

Han prøver på at stå stille, medens striberne toner frem på hans baller.

"Spred benene."

"Javel, AUUGH, AUGH. JEG HAR FORTJENT DET. Skån mine nosser. Abrahams Gud hjælp mig!"

Efter 25 holder jeg inde. Han rejser sig og begynde at gnide sine baller, men Ingrid er over ham.

"Bøj dig igen, svin"

Så begynder hun med sine 25. Hun slår hårdt. David hyler.

"Herre stop hende. Jeg har fået nok. Jeg er lydig."

Jeg ser et vildt blik i Ingrids øjne og beslutter mig for at gribe ind.

"Ingen blod, du holder hans hud ren."

Ingrid surmuler og flytter slagene ned på lårene. David skriger endnu højere. Så sker det. Huden revner og blodet pibler ud, men Ingrid fortsætter.

"Stop. NU... Vi havde en aftale, nu stopper legen."

"Han har kun fået 13." protestere Ingrid, men jeg tager spanskrøret fra hende.

"David, tag dit tøj på og få ryddet op hvis du ikke vil have vi skal fortsætte."

Ingrid og jeg går op til Kims kaffebord. Det er NÆSTEN perfekt. Kun sukkeret mangler. Egentlig burde han have en røvfuld, men jeg lader som ingen ting... og Ingrid bruger ikke sukker. Hun er sur over ikke at have fået lov til at fortsætte.

"Du er for blød, du forstår ikke at tæmme slaver."

"Måske, men de er altså mine, ikke dine."

Hun går påfaldende hurtigt og overlader mig til min eftermiddagslur.

Klokken 19 er der middag. Davids mesterstykke. Risotto med frisk salat og reven ost. Bagefter jordbær. Vinen er en halv flaske hvidvin, det er måske lidt i underkanten, men der er sket et uheld undervejs, som jeg må affinde mig med.

Da solen begynder at gå ned beder jeg Kim om en kop kaffe.

"Husk sukkeret denne gang."

Han stirrer forskrækket på mig.

"Det er ikke hver gang det går at glemme noget."

Han forstår. Jeg stirrer på ham. Han er lydig og køn, let et træne. Måske skulle jeg beholde ham, købe ham af min ven i stedet for at sætte ham på auktion. På den anden side TO slaver er meget, jeg vil tænke over det, bare ikke lige nu.

"Og David hent mig er cigar og en cognac."

Han kommer med begge dele. Cigaren er en god cubaner og David er trænet i at tænde den korrekt for mig. Han varmer den op med en spån af cedertræ, som han lader blive ude i enden så tobakken selvantænder. Så først rækker han den til mig. Og så er det cognacen.

"Husk der er en gammel sag. DET ER INGEN SLAVECOGNAC."

Jeg stirrer på ham. Smerten står stadig skrevet i hans blik. Det vil vare mere end en uge inden han igen kan sove på andet end maven. Jeg tager et sug af cigaren og nipper til kaffen.

Fuglene er begyndt at synge godnat.

DER ER INTET SOM SOMMER I DANMARK.