Mindgame, kapitel 2 Gamet begynder Har du ikke læst kapitel 1, kan du gøre det HER Fra fiktionens verden: Basis for denne novelle stammer fra min tid på et bdsm site og blev lagt op som blog, med hensigt at skimte en reaktion på novellen. At jeg kunne have fundet på at udføre indholdet i novellen er en anden sag. Mindgamet er ikke selve novellen. Reaktionen på novellen var. Jeg havde mit fokus på en bestemt underkastet og ville finde ud af om reaktionen eventuelt kunne signalere et match. Derfor ville den udviste reaktion vise mig den efterfølgende tilgang. Vi fejrede 5 års jubilæum den 15. marts 2018, og lever sammen 24/7 i Hersker/slavinde forhold. Nærmere betegnet D/s.

Resumé: Hun søger en Herre, og har sagt ja til at mødes med ham for første gang. Hun bliver hentet på Banegården, ikke af ham, men af hans chauffør, og lad os så høre hvad der videre sker. Chaufføren var bekendt med hendes påklædning og stedet på Hovedbanegården, han skulle hente hende. Han ankom i god tid og stod på slaget på mødestedet, for at hente den kvinde, han skulle køre op til Nordsjælland. "Nå, lad os se hvor meget hun tør 'udfordre' mig," tænkte chaufføren. Kvinden, der kom gående med en lidt vuggende gang i hofterne, tænkte, da hun på afstand så den der tilsyneladende ventede på hende: "Han måtte sgu da godt blive min dominante.

Måske jeg kan dele ham med min Herre?" Hun tænkte lidt drilsk og var tilfreds med, at det ikke var en lurvet, uhygiejnisk chauffør, men en temmelig pæn mand, som afhentede hende. "Hmm, han ser ud til at blive hyggelig og inspirerende selskab på turen, måske jeg ikke helt kan lade være med at pirre ham. Nå, lad os se hvad der sker". Manden som så hende - kiggede hende i øjnene og sagde kort: "Du er Lene og skal en tur til Nordsjælland?" Han smilede. "Ja, min ven. Jeg går ud fra at du har helt tjek på alt omkring køreturen?" smilede hun varmt tilbage. "Så absolut. Nu skal jeg tage din taske. Den ser tung ud."

Han rakte galant ud efter tasken, og hun gav den taknemmelig fra sig. Den VAR tung, så hun følte sig befriet for en bogstavelig byrde. "Du skulle bare vide hvor meget check jeg har på det. CL og jeg er helt fine venner" … tænkte han umærkeligt. Han hørte hende spørge hvad han hed. Han svarede … "det lyder usædvanligt, men du kan kalde mig enten Peter eller Persisk Skovtrold". Peter, tænkte Lene. Nå ja, et almindeligt navn, men okay hun havde jo ikke døbt ham. "Jamen så kalder jeg dig Peter, da jeg åbenbart ikke må vide, hvad du hedder." Lene tænkte humoristisk "Persisk Skovtrold,” hvad med !Irriterende dansk charmetrold?” "Hvem siger at jeg ikke hedder Peter?"

Han trak på skuldrene. Lene som gik bagefter trak selv på skuldrene, og så var de enige om hvad han hed. De satte sig i taxaen. Chaufføren rettede på spejlet så han både kunne se trafikken og hendes øjne, og en del af hendes bevægelser. Lene så en pude ved siden af sig og da hun skulle til at række ud efter den, sagde chaufføren uden tøven: "Din måske tilkomne Herre, har lagt noget under den pude, du ser ved siden af dig, men den skal du ikke kigge under endnu". "Hold da op, du er vist vant til at lede og fordele arbejdet min ven"

sagde Lene en smule stødt over hans bryskhed, men okay der var jo aftalt klare rammer mellem parterne. "Helt ubekendt er det mig ikke," smilede han varmt og afvæbnende. Hun lod sig formilde: "Måske du skulle være min Herre i stedet. Peeeter" spottede hun ham en smule og grinte en smule flabet. "Det er mig heller ikke helt ubekendt, den side af jeres verden," grinede han hjerteligt tilbage. De fangede begge en snert af spontan interesse i den anden: Han så hendes noget vurderende øjne i bakspejlet og hun så hans - en anelse skjulte men - drillende øjne. "Det bliver en interessant køretur" sukkede hun en smule salig.

Han var så sandelig det en kvinde kalder en charmetrold og tiltrækkende. De faldt i munter snak, og da Lene ingen anelse havde om, hvor de var, hvor langt der var, eller nogen retning, besluttede hun sig til, at gøre sig fortrolig med ham Peter. De kørte nu i udkanten af København, drejede fra ad Motorring 3 mod Hillerød, forsatte kort gennem Bagsværd på motorvejen, men … i stedet for at fortsætte ad motorvejen, drejede han fra mod Hareskoven ad en nedkørselsrampe. Han drejede ind på en lille skjult rasteplads, standsede og slukkede motoren. "Så er det tid til at strække benene og få lettet trykket," sagde han direkte. Hjertet hoppede et par slag over i Lene.

Tankerne fløj gennem hovedet på hende. Hvad mente han? LETTET TRYKKET? Ej, hvad skulle der til at ske? De havde jo kun snakket smalltalk – og nu så direkte? Han kan GODT tro om igen! tænkte hun forbandet og småarrig - hun gjorde sig klar til at slå sine kløer ud! "Hvis du eller CL tror jeg er en billig luder, så bered dig på nogle kønne rifter i ansigtet PETER," svarede hun i arrigskab, mens vredesrødmen steg op i hendes kinder. Hun var tæt på at sige, at han skulle køre hende tilbage til København, mens hun fulgte hans bevægelser med øjnene i fuldt alarmberedskab.

Chaufføren åbnede dog roligt døren, gik om på højre side af vognen ved kølerhjelmen, med front væk fra vejen, lynede ned og uden blusel lettede for vandtrykket. Lene blev paf. Hun blev fuldstændigt forstenet over hans frimodighed og efter at have sundet sig og taget et par dybe indåndinger, forbandede hun sig selv over at være tæt på at falde i den verbale fælde. Hun bed tænderne sammen i taknemmelighed over, at hun ikke nåede at sige mere. Hun kneb øjnene sammen og troede, hun kunne lade være med at kigge. Hun tvang sig til at dreje hovedet, men lidt humoristisk kunne hun godt mærke sin lille nysgerrighed for, han var ikke uden evner eller mangel.

Mens hun demonstrativt drejede hovedet, sneg hun sig til at kigge kort og skjult ud af øjenkrogen. Ej, han er IKKE mangelfuld, den kompliment måtte hun indrømme ham. Pokkers, måske det her bliver en lidt mere interessant køretur end jeg ønskede. Chaufføren kiggede bare ligegyldigt ud i luften, mens han lod sit vand gå. Gav den et par ryst, som en mand skal, proppede den tilbage, lynede op og bukkede sig for at væde og skylle fingrene lidt i noget fugtigt græs, for en sikkerheds skyld. Han gik langs vognen, hen til hendes dør, åbnede den og sagde henkastet: "Så er det din tur, med mindre du vil tisse i bukserne – der er en temmelig lang køretur foran."

"Det er da uforskammet det her. Jeg kan da ikke bare sætte mig her med en fremmed mand og tisse." "Jo, du kan. Og det bliver oveni købet svært for dig… Men det er naturligvis op til dig om du vil eller skal!" "Hvorf…" Peter afbrød hende: "Fordi CL's ønske er, at jeg skal holde øje med dig, uanset omstændighederne. Jeg tager ham naturligvis alvorligt og bogstaveligt". "Du skal stå at kigge på, mens jeg tisser?" Lene så himmelfalden ud. ”Tager du gas på mig?" Der var ikke nogen nåde at spore i hans øjne, han så nærmest lidt ligegyldig ud. Hun kunne godt mærke blæren spænde lidt og kneb lidt for automatisk sammen.

Det gav dog en lidt anden og uforberedt følelse i underlivet. Pokker da tage CL og ham Peter'en, tænkte Lene, men fik en idé til et spørgsmål. "Hvis jeg nu holder mig, og vi finder et toilet på vejen, skal du så med ind i selve aflukket?" hun troede sig lige sikker og smart. "Naturligvis ikke" svarede chaufføren. Lene sukkede kort af lettelse men snappede efter vejret da han tørt replicerede: "Problemet er bare at vi ikke finder et toilet på vejen." Det er løgn, hvor meget har de arrangeret? tænkte Lene. For pokker, jo mere de snakkede om det, jo mere blev hun bevidst om, at hun skulle.

Og jo mere hun skulle, jo mere blev hun klar over, at hun ikke kunne undgå den lidt pinlige situation. "Søde Peter, rapporterer du til CL om alt, hvad der sker på køreturen?" Lene kiggede nysgerrigt på ham, hun ville trods alt gerne vise, at hun også var en lydig underkastet, det var jo formålet med at møde Herren. "CL er nogenlunde forberedt på, hvad der sker på turen, vi er helt på bølgelængde, og han har tillid til alt, jeg foretager mig, så om noget er aftalt eller er tillidsfuldt accepteret på forhånd, det CL's gebet, og tilkommer ikke mig at oplyse dig om. Jeg er chauffør for dig, andet vil CL ikke at du skal vide.

Nå men, skal du, eller skal du ikke? Vi skal videre på et tidspunkt og CL kan sikkert ikke vente fire timer på, at du tager en beslutning." "Godt så, jeg går ud fra at du har set en kvinde tisse før?" spurgte hun drillende nu da hun blev klar over at der ingen vej var udenom, hun var da heller ikke uden en lille ekshibitionisme. Peter svarede tørt: "Det er mig absolut ikke fremmed. CL var forberedt på at dette kunne opstå, så gennem mig får du besked på nu, før du tisser, at se hvad der ligger under puden, for at gøre det lidt sværere for dig." "Får mine kvaler da ingen ende, hvad nu?"

spurgte hun irriteret, men løftede puden på bagsædet. Store øjne - et sæt håndjern. "Nej, NU må I sgu styre jer" … hun bed dog næsten tungen af sig over den lidt respektløse bemærkning. Hvis hans chaufførven er så tungnem, at han ikke kan forstå, hvor pinligt det er for mig, og vil give lidt efter, hvad så med CL – hvordan vil han reagere på uforskammet flabethed? tænkte Lene. Oh shiiit, jeg har jo selv accepteret det møde, tænkte hun, så må jeg bide i det sure æble, give efter og gøre livet lige så surt for CL, når jeg møder ham. "Hvornår skal jeg have det på?" "Nu!" svarede chaufføren, "MEN du må ikke røre CL's redskaber.

Han vil ikke have nogen underkastet rører hans redskaber, de skal ikke få sjove idéer… så du rører ikke de håndjern eller hvis der er andet i vognen!" Lene mærkede en isnende følelse … "andet i vognen?" – men hun følte dog at chaufføren ikke selv var klar over, om der var andre brugbare redskaber i vognen, han var tilsyneladende lige så uvis om andet indhold i vognen som hun selv. Det var dog en smule betryggende. Lene begyndte at steppe irriteret med fødderne i vognbunden. "Kan vi se at komme til sagen, ellers tisser jeg på sædet." Hun truede humoristisk.

Peter smilede, lænede sig ind over hende, tog håndjernene og sagde: "Du skal ud af vognen så du kan få dem ordentligt på." Lene undrede sig over at hun ikke bare kunne få dem låst om sine håndled inde i bilen, men havde stort set overgivet sig, hun skulle simpelthen bare tisse noget så trængende. Hun rettede sig op uden for vognen, strakte sine håndled frem, men Peter gik bag ved hende, tog fat i det ene håndled – førte det bag ryggen og klik det ene håndled var låst. Åh nej, tænkte Lene, jeg kan da ikke trække mine trusser ned med armene på ryggen?

Det andet håndled blev ført bag ryggen – klik og så var begge arme låst bag hende. Peter kiggede sig omkring om biler var trukket ind på rastepladsen. Nej. Han løftede op i Lenes nederdel og sagde anerkendende: "Det bliver CL glad for, jeg ved, at han bekymrer sig om sin underkastedes helbred. Så du har sikkert fået besked på at rejse iført trusser så du ikke fryser om underlivet." "Ja, men hvad pokker hjælper det mig nu, jeg kan jo ikke trække dem ned, så når jeg tisser, bliver de jo våde, og så kommer jeg alligevel til at fryse". Peter kiggede storgrinende på hende: "Og det tror du CL ikke har taget højde for?"

Han tog et fast greb om trussekanterne med begge hænder og trak dem ned. Lene udstødte et gisp. Ej for pokker, det er for uanstændigt det her, tænkte hun, men mærkede at hendes underliv gav helt andre signaler. Hvis han mærker om jeg er våd, sparker jeg ham over skinnebenet, besluttede hun sig til. "Løft det ene ben, så du kan stå ud af dine trusser, så tager jeg dem helt af dig". Lene lod sine trusser glide helt til jorden og stod ud af dem. Peter bukkede sig en smule, tog fat om kanten på nederdelen, løftede den foran og bagpå så Lene kunne sætte sig ubesværet på hug. "Så er der serveret," sagde Peter drillende.

Lene tænkte, en anelse rød i kinderne, det er for uanstændigt ... frækt … det her. Hun satte sig på hug og mærkede en varm rødme og følelse i kinderne, samtidig med at hun en smule skamfuld kunne mærke en syndflod bane sig vej. "Du må hellere flytte dig, det her bliver en veritabel fontæne, men mindre du er til urinsex?" Lene fniste med en smule skadefryd. Peter bevægede sig om på siden af hende, holdt fast i nederdelskanten mens Lene lukkede øjnene og gav efter.

Hun var nået en tilstand af ligegyldighed, om han kiggede, men kunne mærke, at hun, mens det fossede ud af hende i en kaskade, faktisk var i en lettere erotisk ophidselse og en smule nysgerrig på, om han kiggede, men hun nægtede at dreje hovedet for at kigge, den sejr skulle han ikke have. Hun mærkede hendes krop gav efter i lettelse, over at trykket var ved at lette i hendes blære og underliv. Okay det må jeg give dig Peter, du er en galant person og tiltager dig ikke noget på eget initiativ. Hun fik respekt over ham Peter'en. Han var en okay fyr, og Lene kunne faktisk nu forstå, hvorfor CL åbenbart havde tillid til ham.

Lene fik et par stykker køkkenrulle i den ene hånd, holdt papiret fast med et par fingre på den ene hånd, strakte dem fremad mod kønslæberne og med næsten kun én fingerspids fik hun med besvær tørret de mest kriminelle dråber væk. Ej, hvor er jeg drivende våd i mere end én forstand, mærkede Lene. Jamen, så er jeg da i det mindste klar, når jeg møder CL. Hun rejste sig, mens Peter stak hendes trusser i sin ene lomme. Hun gik nærmere til Peter, strakte sig en smule og kyssede ham let på kinden. "Tak fordi du ikke forgreb dig på mig. Du og CL er lige steget et par point i min respekt og tillid."

Lene kiggede taknemmeligt på Peter, som smilede betryggende tilbage. "Du kan være helt tryg på hele turen," sagde han med et smil til Lene og mumlede uhørligt: "indtil … næste rasteplads." Fortsættes HER