Resumé: Hun møder ham i hotellets bar, og da hun tager med ham hjem er det med en del nervøsitet, især fordi han beder hende om at tage de håndjern på der ligger i handskerummet, hendes stopord er "Anna" hvis hun ikke vil være med længere. Men det blev ikke nødvendigt med stopordet, og sammen havde de en forrygende aften/nat. Hun håbede at se ham igen… ”Det er måske Anna!” lød det overraskende i mit venstre øre. Jeg sad helt nedtrygt og modløs i baren. Han kom altså heller ikke i aften. Og så alligevel. Hvor havde jeg mange gange ønsket at høre den stemme.

Hvor havde jeg mange gange kørt langt bare for at have mulighed for at møde ham igen her i hotellets bar. Jeg havde håbet og ventet, men hver gang forgæves. I aften bliver du også skuffet, havde jeg tænkt. Han var der ikke, var jeg sikker på, og så uventet lød den stemme, jeg havde længtes efter pludseligt i mit øre. Hvorfor havde jeg mon haft det sådan igennem flere måneder, ja, det var nærmere snart et helt år? Ja, hvorfor, havde jeg ofte spurgt mig selv. Svaret var i grunden nærliggende: Fordi den mand havde givet mig en oplevelse, en aften og nat fyldt med vidunderlig sex. Tilsvarende havde jeg aldrig oplevet.

Siden den nat havde jeg kun haft et brændende ønske: At jeg igen måtte være sammen med ham. At han igen ville give mig det samme. Af samme grund havde jeg ikke haft rigtig lyst til andre mænd. Det var kun blevet til flere ligegyldige omgange sex, der kun havde givet mig, at slukkede mine naturlige behov. De havde alle manglet nerve, spænding og frem for alt, de havde manglet, at jeg havde oplevet det samme. Både før, under og efter. Jeg havde næsten opgivet, at jeg skulle se ham igen. Måske havde han med vilje ikke villet benyttet denne bar for at slippe for at møde mig. Måske ville han helst undgå mig?

Måske havde jeg slet ikke været noget for ham. At jeg bare var en blandt mange hos ham, en dejlig elsker. Og så var han der alligevel. Eller var det nu ham, røg det igennem mine tanker? Jeg turde næsten ikke vende mig. Tænk, hvis det nu ikke var ham, men bare en, der havde fået historien om mig og så benyttede sig af min kode til stop for at komme i lag med mig? Det var ham. Jeg så ind i hans rolige, mørke og varme øjne. Hans smil. Han var charmerende og hemmelighedsfuld. Alene det gjorde noget ved mig, som jeg ikke havde været klar over før og vidste af.

Det kriblede i min mave og snørede sig sammen i mit underliv. Han havde en magnetisk, ja mystisk virkning på mig. Hvis han ville, kunne han bare udnytte og misbruge det, for jeg havde uforbeholden og ubegrænset tillid til ham. Jeg var – måske lidt naivt - overbevist om, at han ikke ville gøre det. Men det var også irriterende, at jeg var blottet for at kunne skjule min glæde og begejstring. Jeg formåede ikke at spille bare en smule kostbar. Tænk, at man i min alder kunne have det sådan, og jeg var sikker på, det lyste ud af mig.

Allerede tanken om, hvad han igen ville gøre ved mig, gav næring til det våde, jeg mærkede i mine trusser. Jeg evnede ikke engang at spille kostbar eller, så nemt skulle han ikke få mig. Jeg smilede igen. Vred og vendte mig uroligt, måske lidt for katteagtigt venligt og indladende. Jeg manglede ord, men fik dog endelig fremstammet: ”Ja, det er det måske! Det kommer også an på dig!” Svaret kom prompte ikke henvendt til mig, men til bartenderen: ”To gange gin og lime!” ”Nu har du bestilt, men kunne vi ikke have fået dem hjemme hos dig?” ”Joh, men behøver det være de sidste i aften?” smilede han varmt og drillende tilbage. Hans blik var uimodståeligt polisk og frækt.

Jeg havde tabt spillet med ham, hvis der overhovedet havde været noget. Jeg anede ikke, hvad jeg skulle sige. Jeg var indeni så glad, varm og længselsfuld efter ham, efter hans krop, hans hænder, at der ikke var ord for det. Men heldigvis havde han det nemmere, for hurtigt kom fortælling og spørgsmål, som satte samtalen i gang. Det var som sidst. Vi havde ikke svært ved at finde emner, spørgsmål og kommentarer. Jeg nød det. Mine mange forgæves og lange køreture var nu glemt. Godt, jeg var kørt herhen igen i aften.

Da vi havde drukket ud, sagde han prøvende, men oplagt: ”Skal vi tage hjem til mig?” ”Ja, det kunne da godt være, hvis du har noget at byde på!” ”Måske! Vi får se, hvor meget det er, før du siger: Anna!” ”Jeg skal lige hente min frakke.” ”Du skulle overveje de jeans og den strikketrøje, du har på. Jeg elsker kvinder i kjole eller i smart bluse og nederdel?” Jeg krøb ned af barstolen. ”Må se, hvad kufferten byder på.” Jeg formelig sprang op ad trappen til mit værelse. Det kunne ikke gå hurtigt nok. I en fart fik jeg skiftet undertøj, og jeans blev erstattet af nederdel og strikketrøje af en dristig silkebluse.

Han skulle have det bedste, jeg havde med. Jeg løb ned ad trappen og var lige ved at falde de sidste trin. Han stod lige neden for trappen, greb mig og grinede: ”Pas nu på, så travlt har du vel heller ikke. Aftenen er ung endnu. Er du altid, så hurtig til at lægge tøjet?” kom det med et blink i øjet. ”Er du nu sikker på, jeg er tilfreds, når jeg ser dig uden frakke?” ”Det håber jeg da. Jeg har ikke noget bedre med!” Vi satte os ind i hans bil. Da vi havde kørt et lille stykke, sagde han: ”Nu var vi sammen en hel aften og nat uden at vide, hvad vi hedder.

Det synes jeg, er lidt mærkeligt.” ”Hvad hedder du?” Jeg lagde i det samme min hånd på hans lår. ”Ditlev! Og du?” ”Elisabeth!” Han kikkede hurtigt til siden, og vi gav hinanden hånd. Han smilede vindende, igen hemmelighedsfuldt og med en mine, der afslørede noget, der virkede dragende på mig. Hvad gik der af mig? Det kun kunne gå for langsomt med at komme hjem til ham. Det sugede i maven. Jeg længtes efter hans hænder og hans krop. Vi slap hinanden, og min venstre hånd blev på hans højre lår. Hvor havde jeg lyst til at gøre noget mere ved ham lige nu. Røre ham, være nærgående, falde ham om halsen, byde mig til og gejle ham op.

Jeg gjorde det ikke. Var det mon respekt? Mine tanker blev afbrudt af, at han i en overraskende bydende og kommanderende tone sagde: ”Tage dine trusser af!” Jeg blev paf. Tøvede. Sad bare. Det kunne han da ikke mene. ”Mener du her og nu?” ”Ja, ellers sagde jeg det ikke nu,” kom det hårdt og kontant. Hans varme smil var væk. Jeg sad bare, tøvende. Hvad var årsagen til hans pludselige skift i tonefald og mimik? Kendte jeg ham alligevel ikke? Blev jeg usikker? ”Hvad venter du på? Skal jeg gentage, hvad du skal?” ”Nej, jeg har forstået det, men-----” ”Ikke noget men! Gør det så, eller vi kører tilbage med det samme.” Det ønskede jeg bestemt ikke.

Jeg ville igen opleve hans vidunderlige og for mig sjældne evne til elskov og sex. Mage til det han sidst havde givet. Jeg begyndte hurtigt at bakse trusserne af under nederdelen. Frakken var i vejen. Det var ikke så nemt, når der også var en sikkerhedssele. ”Nåh, du er ikke så hurtig nu. Skal vi standse, så jeg kan hjælpe dig?” kom det næsten hånende og ikke spor sødt, men snarere lidt fornærmet. ”Nej, nej, det går!” kom det spagfærdigt fra mig. Han havde mig lige der, hvor han ønskede det. Han ville være den strenge, dominerende og bestemmende. Men var det ikke netop det, jeg havde nydt og faldet for sidst? Jeg sad nu med trusserne i hånden.

”Giv mig dem!” Han fik dem og stak dem hurtigt i sin jakkelomme. I lang tid sagde ingen af os noget. Det var sikkert et led i hans taktik. Jeg skulle gøres underdanig og usikker. Jeg skulle lystre, men han havde sidst lovet mig, at han ikke ville slå mig, men ville han det alligevel, var jeg sikker på, jeg ville bruge min stopkode omgående. Uanset hvad. Det havde jeg besluttet. Jeg hadede tæv. Endelig brød han stilheden: ”Luk handskerummet op, Elisabeth.” Jeg adlød omgående. ”Kan du se den sorte blindfold, der ligger forrest. Tag den på, så den helt dækker for dine øjne.” Jeg så den trods det sparsomme lys og tog den på. Jeg kunne intet se.

Mange blandede følelser gik gennem mig. Jeg var usikker, nervøs og min kriblen og sug i maven var ikke blevet mindre, tværtimod. Jeg længtes efter hans kærtegn, hans berøring. Det kunne gøre mig mere end villig. Jeg anede ikke, hvad jeg skulle sige, vidste dårligt, hvor jeg skulle gøre af mine hænder. Jeg trak ned i nederdelen og ordnede den, så godt det var muligt, uden at kunne syne resultatet. Bilen standsede lidt efter. ”Så er vi her. Bliv siddende til jeg kan hjælpe dig ud,” kom det igen i en venlig og sød tone. Døren i min side gik op, og en hånd tog om min højre arm.

”Buk hovedet, så du ikke slår dig på kanten.” Han støttede godt og omsorgsfuldt. Da jeg stod op uden for bilen, kyssede han mig let og forsigtigt på kinden: ”Du er en dejlig kvinde!” Det rislede ned af ryggen, og mit underliv reagerede på hans ord, hans kys og hans hænder. Jeg mærkede nu tydeligt, jeg ikke havde trusser på, for jeg var våd ned af lårene. Han tog mig blidt i armen, åbnede en dør: ”Nu er der et trin og om lidt en trappe. Du skal bare stole på mig.” Jeg kunne godt huske fra sidst, at han ikke boede i stueetagen.

Vi gik ind i gangen til hans lejlighed, han hjalp mig frakken af og ledte mig ind i stuen. Han sørgede for, jeg kom sikkert hen i sofaen. ”Nå, du har vist bestilt en ny omgang gin og lime, ikke sandt, Elisabeth!” Jeg nød, han sagde mit navn. Jeg blev igen tryg. Snakken kom i gang. ”Nu sætter jeg musik på, og så skal vi danse.” Det blev Lars Lilholt. Han skubbede til sofabordet, tog mig i sine arme og førte mig ud på gulvet. Jeg var som smør i armene på ham. Han bestemte. Jeg mærkede hans ene lår mellem mine ben. ”Synes du ikke, jeg skal tage blindfolden af?” spurgte jeg forsigtigt. ”Nej, bestemt ikke.

Den klæ'r dig.” Han lod sine fingre køre op og ned af ryggen på mig, tog om mit hoved med begge hænder, kyssede mig på munden, i øret, på halsen og i panden. Krævende og lidenskabeligt. Hans ene hånd tog mig samtidig ganske let på venusbjerget. Lidt efter klemte han mine bare baller uden på kjolen. ”Jeg kan huske, du havde sådan en dejlig blød behåring lige her. Er den stadig lige stor og kraftig?” Han havde hånden i mit skød. Safterne steg. ”Hm, ja det er den vist!” svarede jeg spagt. ”Er den også til mig i aften?” ”Hm! Hvis du vil.” ”Er du glad for den?” ”Hm!

Jeg prøver at passe den.” Jeg prøvede at ville tage ham i skridtet. Jeg kunne jo mærke hans dejlige pik mod min mave. Men han holdt sig tæt ind til mig. ”Er den til mig så til gengæld?” sagde jeg. ”Ja, senere. Men først senere.” I det samme slap han mig helt og gik fra mig. Jeg kunne ikke se, hvor han gik hen, men jeg fornemmede han hentede vore glas. Et øjeblik efter stak han glasset i hånden på mig. ”Skål, Elisabeth!” ”Skål, Ditlev! Det er et flot og lidt sjældent navn, du har!” ”Dit er også smukt.

Det kan jeg godt lide!” Han gentog det et par gange efter hinanden, og hver gang lød det, som han også nød at sige det. Jeg elskede hans stemme. Han tog glasset og gik over og satte dem begge ned. Men han kom ikke tilbage. ”Nu fortsætter du med at danse alene. Du skal danse for mig, Elisabeth!” ”Ikke uden dig, Ditlev!” ”Hørte du, hvad jeg sagde? Dans så for mig.” ”Ja, men jeg kan ikke se, hvor jeg er, om jeg støder ind i noget.” ”Bare bliv nogenlunde der, hvor du er. Der er god plads. Dans så.” Jeg begyndte, prøvede at finde rytmen. Nu var det Kim Larsen. Tempoet passede mig fint.

”Du er dejlig at se på, Elisabeth. Jeg elsker at se dig bevæge din krop.” Jeg dansede, prøvede at finde på trin, bøjede i hofterne og lod armene sørge for balancen. Svingede fra side til side. Gad vide, hvordan det så ud. Jeg gjorde mig virkelig umage. ”Tag dit tøj af” Hørte jeg rigtigt? Hvad var det, han lige havde sagt? ”Tag så dit tøj af!” kom det bydende og kommanderende. Jeg reagerede ikke straks. Dansede bare stille videre, langsommere. ”Hørte du ikke, hvad jeg sagde? Tag dit tøj af. Nu, mens du danser. Du skal fortsætte med at danse og samtidig klæde dig af. Forstået?” Hans stemme var blevet mere hård og streng.

”Ja, men jeg kan ikke, når jeg har den for øjnene!” ”Selvfølgelig kan du det. Dans videre og klæd dig af. Bare smid tøjet og dine sko ud til siden.” Ganske langsomt begyndte jeg at knappe blusen op, samtidig med jeg svajede i hofter og ryg. Jeg var blevet grebet af musikken og dansen. Nu lød ”Je`taime!” Jeg knappede blusen op. Prøvede at være længe om det. Krængede den af og smed den i retning af, hvor jeg mente, Ditlev sad. Jeg fortsatte med at danse og lidt efter smed jeg skoene. Svært at holde balancen. Så kom turen til de selvsiddende strømper. Det var ikke spor nemmere, når jeg samtidig skulle danse.

”Det er ikke så nemt.” forsøgte jeg stille. ”Det har jeg ikke lovet dig. Du gør det dejligt. Jeg nyder at se på dig. Bare fortsæt, men hurtigere. Er du for resten tørstig?” ”Kan du da bevilge en tår til din striptease-danserinde?” Han kom med glasset. Jeg tog om hans hånd og drak grådigt. Han tog glasset væk og kyssede mig på halsen. Jeg prøvede at gribe efter ham igen, men han var væk. Pokkers også, jeg ikke kunne se ham. Nu nærmede jeg mig det punkt, jeg længe havde tænkt på. Skulle jeg lade nederdelen ryge før bh'en? Jeg havde jo ikke trusser på, Jeg var godt klar over, at jeg ikke slap, før jeg dansede nøgen rundt.

Det blev til bh’en. Prøvede at gætte, hvor han sad, og vendte så med vilje ryggen til den side og dansede uden at tage nederdelen af. Nu kom sange med Katie Melua. Fræk og dejlig. Jeg dansede med nøgen overkrop, i bare tæer og med nederdel på. ”Nåh, hvornår kommer den sidste del af? Nu kan du ikke trække det ud længere. Jeg vil se dig nøgen. Og det skal være nu, Elisabeth!” kom det bydende og bestemt. Jeg knappede den op i siden. Den faldt på gulvet. Jeg sparkede til den. Nu var jeg nøgen. Kunne stadig intet se. Aldrig havde jeg prøvet det her før.

Jeg dansede så godt jeg kunne til den lækre musik.” Jeg nyder synet af dig, din dejlige nøgne krop. Den er vidunderlig. Fristende. Dans videre. Vil du have noget at drikke først?” ”Det vil jeg gerne, Ditlev.” kom det stille og artigt fra mig. Han kom med glasset, holdt det op til mine læber. Jeg drak begærligt. Jeg kunne høre, han stillede glassene. Han kom hen til mig igen, tog dansefatning og begyndte at danse. Han havde stadig tøj på. Han havde taget sine sko og strømper af. Mærkeligt at danse nøgen med en mand, der var påklædt. Hans hænder strejfede mine bryster og brystvorter, der straks kvitterede og strittede endnu mere. Han klemte også mine nøgne baller.

Satte sin hånd på min lænd. Vidste han, jeg var utrolig følsom lige der? Trak mig hårdt ind til sig. Hans hænder kørte atter op og ned af min rygsøjle. Jeg nød det, gyste og sukkede. Han slap mig. ”Fortsæt med at danse. Jeg vil se dig danse igen alene nøgen for mig. Jeg bliver ikke mæt af at se dig. Det skal du gøre noget mere. Også næste gang vi er sammen. Har du forstået det? Kan du huske at gøre det?” ”Ja, Ditlev, men må jeg ikke sætte mig?” ”Jo, lad gå, et øjeblik, men blindfolden skal ikke af.” Han ledte mig over i sofaen, skænkede en gin og lime. Jeg drak igen en ordentlig slurk.

Den var ikke mindre stærk. Jeg syntes, jeg kunne begynde at mærke spiritussen. Han gik ud af stuen. Da han kom tilbage, trak han mig op og ind til sig, mens han kyssede mig heftigt og lidenskabeligt flere steder. Også på mine brystvorter. Han klemte og nev mine bare baller. Nej, hvor var jeg klar til at blive kneppet nu, blive elsket og få lov til at tilfredsstille ham. ”Dans mere for mig. Din nøgne krop er så smuk.” Han satte sig igen, og nu kom der fra hans pladespiller ”Shania Twain med: Still, you are the One”. Det var godt at danse til hendes erotiske måde at synge på. Jeg følte mig mere og mere frigjort.

Da jeg havde danset til et par numre fra pladen, kom han, tog mig om livet, førte mig ud af stuen og ned af gangen. Han lukkede en dør op. Vi var ikke i soveværelset. Der var en anden duft. En behagelig duft af lavendel og moskus, tror jeg, og der var også utrolig varmt. Fortsættes HER