09.12.2013

Luciabruden, del 2 - af Bizarr

Resume:
- Jeg er nu en smule nervøs for aftenen. Du har vist lovet dine venner ret meget, og når jeg slet ikke må have bh og trusser på under den her tynde og næsten gennemsigtige kjole, så kan de jo ikke tro andet, end at du ligefrem opfordrer dem til at være nærgående over for din søde, pæne kone.

- Du har ganske ret, min skat, griner jeg, jeg har endda opfordret dem til at betragte dig som en Luciagave fra mig til dem.

Hun kigger over på mig, og jeg nikker smilende og nyder det slørede udtryk i hendes øjne, mens hun spreder benene, og jeg ser deres hænder glide op af hendes lår og ind mellem dem forfra og bagfra, og Bos fingre begynder at gnide hendes bløde, glatte fisselæber. Og et øjeblik efter spærrer hun øjnene op, da hun vist mærker, at Erik har fundet hendes lille, stramme hul mellem hendes balder, samtidig med at Bo langsomt borer sin fingre op i fissen på hende.

Og den lystne tøs kan ikke lade være med at stønne og vride sig, mens hun mærker, hvordan begge hendes huller bliver grundigt udforsket.

- Meget tilfredsstillende, griner Bo lidt efter og trækker sine fingre ud af fissen og holder dem op foran hendes mund, og hun bøjer sig lydigt frem og lukker munden om dem og slikker dem rene for sine egne safter, mens hun grynter tungt, fordi Eriks fingre stadig er langt oppe i hendes andet hul.

- Dejlig kone du har, Poul, griner Bo og trækker fingrene ud af hendes mund, men nu er det vist jeres tur. Kan du så få dine fingre ud af røven på hende, Erik.

- Det er ikke nemt, der er sgu godt stramt og varmt deroppe, griner han, men trækker dem ud, og hun går langsomt om mellem Søren og Arne, som også til hendes store glæde undersøger hende så grundigt, at hun må lægge hænderne på deres skuldre for ikke at falde, sådan som hun kører underlivet frem og tilbage og grynter af lider, før Bo kalder hende til sig og skubber tingene på bordet foran sig til side.

- Kom her, Hanne, og læg dig ind over bordet.

Og rød i hovedet af deres brug af hendes snurrende huller, går hun om til ham og lægger sig lydigt ind over bordet ved siden af ham, stadig med kjolen oppe om livet, så hendes hvide røv er blottet.

- Spred dine balder, Hanne, kommanderer han og tager et af dildolysene.

- Nej, ikke det, klynker hun bedende og ser på mig, men da jeg bare rynker brynene irriteret, skynder hun sig at gribe om balderne og trække dem fra hinanden, og Bo lader det tykke lys glide op mellem dem, og et øjeblik efter kaster hun hovedet bagover og klynker klagende med ansigtet fortrukket i smerte, da hun mærker lyset langsomt blive presset op i røven på sig.

- Ja, dygtig pige, griner han, da det er boret langt op i hullet på hende. Så må du godt gå hen og tage en stol og sætte den ud på gulvet, men husk lige det her.

Han rækker hende et af de andre lys.

- Vi er vist færdige med forretten, og der er jo optræden mellem retterne, så nu er scenen din, griner han.

Hanne ser bedende på mig, men jeg smiler kun til hende og nikker som tegn på, at hun bare skal gøre, som de forlanger. Så hun tager en stol og stiller midt på gulvet og løfter kjolen op om livet, før hun rød i hovedet sætter sig med front mod os og spreder sine tykke, bløde lår.

- Uhmmm, sikke en lækker, glatbarberet revne, griner Bo, mon ikke vi også skulle blotte os, det er næsten uretfærdigt, at Hanne skal sidde der og vise sig frem, og hun ikke får lov til at nyde vore jern, som hun skal stifte nærmere bekendtskab med i løbet af aftenen.

Dette udløser med det samme en grinen hos de andre, og snart kan hun sidde og nyde, hvordan vi alle fem sidder foran hende med store, tykke jern, og selvfølgelig kan min kære kone ikke holde øjnene fra mine fire venners mere eller mindre stive og hårde køller.

- Kom så, din ludertøs, griner Bo, vi vil se dig bruge lyset.

Og rødmende lader hun det store, tykke, pikformede stearinlys glide ned over sin glatte revne, og jeg kan tydeligt så på hende, at hun nyder at vise sig frem, for snart er det langt oppe mellem hendes våde fisselæber, og hendes ansigt lyser af lider, og hun stønner hæst.

- Jaaa, det er godt, siger Bo, lad os se det oppe i fissen på dig.

Og straks og mere end villigt presser hun enden af det op i fissen og grynter hæst og vrider sig på stolen, og det rykker i hendes lår, mens hun kører det ind og ud mellem de våde fisselæber.

- Ja, godt, din lidertøs, griner Bo. Kom så, lad os se, du rider på det.

Og igen adlyder hun villigt og løfter sig lidt op, så hun kan sætte enden af det ned på stolesædet og langsomt og klynkende presse sig ned over det, så begge hendes huller er fyldt med tykke stearinlys, og hendes ansigt fortrækkes i smerte og liderlighed, og hun begynder at køre underlivet frem og tilbage, så hun kan mærke, hvordan de masserer hendes kløende huller.

- Ja, frækt, griner Bo og rejser sig og stiller sig foran hende med hånden om sit store, tykke jern og svinger det, så det dasker hende på kinderne.

- Kom så, griner han, vis mig, hvor god du er til at sluge jern, Poul har jo pralet med, at du kan tage jern til roden.

- Nej, da ikke en på den størrelse, klynker hun bange, men åbner alligevel munden, og han griber hende om nakken og presser bare uden videre sit store, tykke jern ind i munden på hende.

Hun prøver at vride munden væk, mens hun spjætter med benene, og det smasker fra hendes vidt åbne mund, men han holder godt fast, og mere og mere af køllen forsvinder i munden på hende, lige til hans tunge klunker presses mod hendes hage.

- Jaa, det er godt, Poul pralede ikke, grynter han og mundknepper hende, til spyt og slim flyder ned ad hagen på hende.

Men det bliver vist lidt for godt, for pludselig trækker han det fedtede jern ud og holder stramt om det, mens der siver tykke, hvide spermdråber fra det svulmende hoved.

- Hun er sgu god, griner han og sætter sig, så er det vist andres tur.

Og det lader vennerne sig ikke sige to gange, så de næste minutter genlyder stuen af deres grynten, Hannes klynken og vennernes hujen, når hun rigtig spjætter og vrider sig, mens hun har en stor, tyk pik begravet i munden. Og først da alle fire har taget hende i munden, synes han, at det er på tide, hun igen bliver vores serveringsdame og kommer med hovedretten, men før det vil han lige have hende alene i køkkenet.

Hun ser spørgende på mig, da han siger det, men jeg nikker bare og siger, at hun selvfølgelig skal følge med ham derud. Han fører hende med et fast greb i armen, og vi hører, han går ud af huset og kommer tilbage. Og lidt efter kommer han tilbage til os andre og sætter sig med et smørret grin på, og lidt efter kommer hun ind, og vi andre stirrer bare på hende.

Væk er den søde Luciakjole, og nu er hun iført et stramt korset, som får hendes frodige krop til at virke endnu mere lækker og fræk, og hvor hendes store, tunge, bløde bryster vises frem som på serveringsbakken, hun balancerer ind med – og derudover kun et lille, bitte forklæde, der kun lige skjuler hendes fisserevne. Men hvorfor er min kones ansigt fortrukket i en blanding af lyst og smerte, og hvorfor mon hun går forsigtigt og klynker for hvert skridt.

- Nååå, gør det dejligt ondt, griner Bo.

- Ja, meget ondt, klynker hun.

- Men du nyder det, kan vi se, griner han, kom herhen og lad mine venner se, hvad det er, du går og klynker over.

Og så går hun med små, forsigtige skridt hen ved siden af ham, og han løfter det lille forklæde, så vi alle kan se de tre klemmer - en i hver af hendes tykke fisselæber og en lige over klitten, så den er blottet og stritter ud, og det må rykke i den for hvert eneste skridt, hun tager.

- Uhmmm lad os lege lidt med den, griner de andre, og så må hun gå fra den ene til den anden af mine venner og lade dem nulre hendes strittende klit og trække i klemmerne, så hun klynker og ryster over hele kroppen, og tårerne står hende i øjnene, når en af dem er særlig hård ved hende.

Men midt i det rejser Bo sig og siger, han lige skal på toilettet, og da han kommer tilbage, får jeg godt nok lidt af et chok, for i hånden har han hendes elektriske tandbørste. Han har da vel ikke tænkt sig, tænker jeg og mærker, at tanken om, om han kan finde på at bruge den på hende, tænder mig så meget. Men da hun ser tandbørsten, kigger hun bedende på mig og ryster på hovedet og ser bange ud.

Jeg slår smilende ud med armene, som om jeg siger, jeg kan ikke gøre noget, jeg har jo lovet...

- Whau, det vil jeg gerne se, griner Erik, mens han sidder og gnider sit dunkende jern under bordet. Kom her, Hanne, og sæt røven på bordkanten ved siden af mig, så skal jeg hjælpe Bo med at kontrollere dig, hvis du stritter for meget imod.

- Jeg skal også nok hjælpe til, griner Søren, der sidder ved siden af Erik.

Hun kigger igen på mig med øjne, der tigger mig om at gribe ind og redde hende, men jeg smiler bare til hende, og med et opgivende suk går hun langsomt hen mellem dem og vender sig og sætter røven på bordkanten.

Og Bo rejser sig og går rundt om bordet, mens han tænder tandbørsten, så vi kan se det lille børstehoved rotere, og Erik og Søren tager fat i hver en arm på hende med den ene hånd og trækker med den anden hendes lår fra hinanden.

Fortsættes HER