Lørdag med Louise - et skvats beretning...

Dette er beretningen om et skvat. Ham, der er gift med Louise.
Han har tidligere optrådt i “Hvorfor mig?” og som biperson i “Kontrakten” og “Mareridtet”.
Her er hans egen beretning om, hvordan det er at være et domineret skvat.

----------------------------------

Pest eller kolera… eller noget tredje? - Nå, hvad foretrækker du? Battet, padlen… eller hårdbørsten? - NEJ... NEJ. Du må ikke mere, jeg HAR fået røvfuld. Jeg er artig. Jeg skal nok. Min røv, du må ikke mere… det gør så ondt.

Jeg knuger hænderne om ballerne. Jeg kan ganske vist ikke se dem, men jeg ved fra tidligere, hvordan synet er. Dybrøde, som slår over i det blå. Overalt er der aftryk af Louises fingre, hendes højre hånd der har slået og slået. Jeg kan ikke se røven, men jeg kan mærke de 50-60 slag. Det svier og stikker og gør helvedes ondt på min kødfulde bagdel og øverst på lårene. Tårerne står mig i øjnene.

----------------------------------

Det startede om formiddagen, lige efter morgenmaden. Jeg vidste hvad der ville ske, så jeg var bare iført en enkelt poloskjorte, et par shorts og bare ben i sandalerne. Intet undertøj, hverken trøje eller bukser. Louise trak en seddel frem med ting, som jeg burde have gjort i ugens løb, ting som jeg af den ene eller den anden grund ikke havde fået til side eller glemt. Louise er min kone. Jeg har været gift med hende i over 15 år, og i al den tid har hun domineret mig fuldstændig. Hun straffer mig efter forgodtbefindende, med alle de redskaber hun kan finde på. Jeg forstår ikke hvorfor jeg ikke har forladt hende for længst, men et eller andet binder mig til hende.

(Jeg har beskrevet det i “Hvorfor mig?)

-----------------------------------

- Har du nogen forklaring? spørger hun bidende. – Godt, så kan du lige så godt få din straf nu og her. Det kan måske lære dig at huske bedre. Tag tøjet af! Hun trak en stol frem. - Læg dig over mine knæ. Hendes ben er spredte en lille smule, lige nok til at rumme mine nosser og min pik. Så snart de er faldet ned i revnen, klemmer hun lårene sammen, så mine ædlere dele er holdt i et jerngreb. - Så starter vi! KLASK KLASK… - Auuuugh. Højre, venstre, højre, venstre, klask, klask. Det hele kommer fuldstændig regelmæssig, inkluderet mine skrig, - auuuugh, auuugh OH! La’ vær. Ikke mere. Lige lidt hjælper det. Louise holder mig fast som i en skruestik. Min højre arm er vredet om på ryggen, den venstre fægter formålsløst ud i luften.

50-60 slag og jeg er forvandlet til et hylende individ, hvis røv befinder sig i skærsilden.

---------------------------------

- Op med dig. Hen i krogen og der bliver du stående til jeg kalder. Det er det hun har gjort nu, kun for at give mig valget mellem pest, kolera eller noget helt tredje. Battet er et bat beregnet til beach ball. Det er forsynet med huller, der vil få min hud til at briste. Padlen er et ca. 30 cm langt fladt stykke træ med et håndtag . Det sætter ingen striber, men efterlader et sviende rødt bælte over en i forvejen ødelagt ende. Hårbørsten er en ganske almindelig hårbørste også med et skaft, men nej hvor kan den slå, når Louise har fat i den! - Pest eller kolera. Jeg SKAL vælge. Grædende vælger jeg padlen. - Fint, bøj dig over bordet, op med røven. Du ved jo godt hvordan det skal være. Jeg ved det alt for godt. Røven skal stritte helt op, huden skal være helt stram Det gør ondt i en røv der allerede har været over Louises knæ. - Du tæller selv og husker at bede om mere. KLASK.. Man kan ikke høre padlen komme. Pludselig er den der. En brændende smerte. - AUUUGH.. Én. Giv mig mere Louise. OHHH! TO... mere TAK. Jeg ved hvordan det skal være jeg har prøvet der før, og sådan fortsætter det. Jeg skriger og tæller, samtidig med at jeg beder om at få mere. - AVVV! ÅÅÅGH! To og tyve. Giv mig mere PLEASE.
Hvor meget jeg skal have ved kun Louise, men det plejer at være 35-40 slag. Slag som jeg ikke kan høre, før end smerten er der, og jeg skriger himmelhøjt.

----------------------------------

Det blev til 37. Syvogtredive gange ramte padlen mine nøgne baller. Syvogtredive gange hylede jeg, medens jeg bad om forladelse og lovede at være både flittig og artig resten af mit liv. Det gjorde ondt. Hvis røvfulden ikke havde gjort ondt, (men det havde den), så kunne jeg mærke det nu. Det sved og brændte overalt, og jeg vidste, at det ikke ville holde op den første uge. - Op med dig din hund. Tro ikke du er færdig. Holger kommer til middag i aften. Han kan give dig den omgang spanskrør, du fortjener… og mere til.

I mellemtiden behøver du ikke at tage tøj på. Jeg vil se dig i al din usselhed.

------------------------------------

Hele resten af dagen vandrer jeg rundt nøgen. Jeg føler mig i sandhed ussel. Holger er Louises ven. De deler samme interesse for korporlig straf, altså tæsk. Holger har endda en rigtig slave hjemme, men Louise udlåner mig til ham på en slaves vilkår. Det betyder, at jeg igen skal bøje mig over bordet. Denne gang vil jeg kunne høre lyden af "Swich" når spanskrøret komme susende.

Så er det: AAAUUGH! NEEEEJ! Jeg vil skrige og vride mig fra side til side, men forgæves. Hvis jeg vrider mig for meget, vil Louise holde mine arme, eller de vil binde mig til bordet. Jeg skal lære at tage min straf som en mand (eller slave).

--------------------------------------

Og hendes ord, "Og mere til," hvad betyder det? Skal jeg røvpules? Det er sket, når jeg har været slave hos Holger. Jeg tør næsten ikke tænke på det. Først skal jeg onanerer, hive i min pik til spermen kommer, for så at samle den op i min egen hånd. Så skal jeg stikke en finger ind og smøre mit røvhul med min egen sperm. Bare det at jeg rører ved min røv, får mig næsten til at skrige af smerte. Når det er sket, skal jeg knæle foran Holger, tage hans bukser af og slikke han pik stiv. Så kommer det værste. Jeg bøjer mig, spreder benene og tager fat om anklerne, står med stive knæ, medens min røv peger mod himmelen. Jeg lukker øjnene. Jeg kan mærke, hvordan han åbner mine baller. Efter endefuld, padle og spanskrør kommer det til at gøre ondt. Måske vil han stikke en finger ind først. Så vil jeg kunne mærke hvordan han lægger pikken tilrette inden han jager den ind. Han gør det så mange gange han har lyst, indtil jeg kan mærke hvordan han fylder mit indre op med sin sperm. Jeg føler mig så ydmyget. Jeg er slet ikke et menneske, allerhøjst er jeg reduceret til en trækkerdreng der må adlyde. Til sidst skal jeg slikke hans pik ren for hans egne og mine safter og putte den tilbage i bukserne.

Er det det Louise mener med "Og mere til?"

--------------------------------------

Jeg fik ret. Om aftenen kom Holger, veloplagt. Parat til at give mig min omgang spanskrør. Efter middag var det op i gæsteværelset, hvor straffen som regel finder sted. - Læg dig på knæ over sengen. Det er Holger der har kommandoen. - Hvor mange skal han have Louise? Louise foreslår 40-50 stykker. Jeg sætter i med et skrig. - Nej nej ikke så mange. Jeg kan ikke tage det. Jeg fik så mange med padlen. Selvom smerten i min ende et taget noget af i løbet af dagen, brænder den stadig, og 40-50 rap med spanskrøret vil få huden til at hænge i laser. Jeg ved det! - Hold bøtte. Du har intet at sige. Læg dig ned og få den røv op! Han og Louise diskuterer hvilket spanskrør Holger skal bruge. Der er flere at vælge imellem, tykke og tynde, stive og bøjelige. Men fælles for dem er, at de gør ondt. Jeg er begyndt at græde igen… endnu før Holger er begyndt! - AAAAAVVVV!… OOOOOHHH! Jeg skreg til himlen.

-----------------------------------------------

Hvor mange rap jeg fik, blev jeg aldrig klar over. Jeg hylede, medens jeg kunne mærke, hvorledes min hud revnede og gik i opløsning. Et eller andet varmt begyndte at løbe ned ad mine lår. Jeg vidste, at det var blod.
- JEG SKAL NOK VÆRE ARTIG! …SØDE LOUISE HOLD OP! Augh! Augh!

Endelig stoppede det. Det gjorde ondt over hele kroppen. - Rejs dig! Så har du måske lært at huske dine pligter og gøre det, du får besked på?

- Jeg skal nok gøre alt, hvad I siger, snøfter jeg. Jeg har næsten ikke flere tårer tilbage.

----------------------------------- Jeg blev sendt i seng, men slap for at blive røvpulet af Holger. Til gengæld måtte jeg slikke hans pik. Den var blevet stor og stiv af ophidselsen ved at prygle mig. Forsigtigt åbnede jeg munden og begyndte at sutte helt ude ved pikhovedet. Han førte den længere og længere ind, medens jeg slikkede som en gal. Den svulmede og svulmede, så den fyldte hele munden. Jeg følte, at jeg var ved at blive kvalt. Endelig kom han. Det fossede ind i mig. Jeg sank så meget, som jeg kunne, det smagte salt. Alligevel løb det ud mellem mundvigene. Jeg var ved at brække mig, men vidste, at hvis jeg gjorde det, ville straffen fortsætte.

Til sidst havde han tømt sig helt. Den var helt slap, da han trak den ud og beordrede mig til at putte den tilbage i bukserne.

------------------------------------

Nu ligger jeg på maven i min seng. Helt nøgen, medens jeg prøver at dulme smerten. Det har været en frygtelig lørdag, men ikke nogen enestående, og der kommer nok flere af samme slags.

Hvad har jeg arme mand dog gjort siden skæbnen lod mig ægte Louise, og hvad er det for hemmelige kræfter, der gør, at jeg ikke kan slippe ud igen?