Lone gør Per til Pernille, del 6 Har du ikke læst de tidligere afsnit, kan du gøre det HER Resume: For mere end et år siden mødte Per Lone på stranden og en hektisk tid fulgte. Lone omdanner Per til Pernille både i sjæl og krop, og den ene frække oplevelse efter den anden vælter ind over Per, eller skulle jeg skrive Pernille. I dagens afsnit skal Per/Pernille for første gang alene på diskotek og score en… fyr og tage ham med hjem til sig selv og Lone. ”Det er snart længe siden, vi har været på diskotek”, sagde Lone, ”- jeg tror det vil være sjovt at komme en tur ud blandt andre i aften”.

”Du har ret Lone”, svarede Pernille, ”- det er ved at være længe siden. Hvor har du tænkt dig, at vi skal tage hen”? ”Der er åbnet et nyt sted. Det skulle være et sted, hvor frisindede mennesker kommer. Jeg tror, at det vil være sjovt”, svarede Lone. Resten af eftermiddagen brugte vi til at vælge det tøj, som vi skulle have på om aftenen. Det var svært. Vores garderober var ganske omfangsrige. Igen kom Pernille til at tænke på sin egen tilværelse hos Lone. Ufatteligt, som tiden gik. Hun kunne næsten ikke mere huske sin tid som Per.

Hun var nu så indlevet i sin tilværelse som Pernille, at hun kun sjældent tænkte tilbage på den generte og uerfarne Per, som hun havde været, indtil hun mødte Lone. Hun nød at se og føle på alt det lækre tøj, som hang i hendes garderobeskab og lå på hylderne og i skufferne. Der var efterhånden et utal af kjoler, bluser og nederdele, trusser, Bh'er, underkjoler og strømper og i bunden af skabet stod det ene par sko ved siden af hinanden – alle med høje tynde stilethæle. Alt var lækkert og af høj kvalitet. Lone sparede ikke på pengene, når de købte ind. ”Det skal være noget ekstra frækt og forførende”, hørte hun Lone sige.

Lone fortsatte: ”Vi skal score i aften – eller mere præcist sagt, du skal score i aften”. Det var ikke uvant for Pernille, at de mødte andre, men de fleste gange var det Lone, som havde lavet aftalerne. Det var nyt for Pernille, at hun selv skulle være aktiv og finde sig en mand at tage med hjem. I dag var det ganske naturligt for Pernille, at aftenen skulle ende med, at hun skulle være sammen med en mand og dyrke sex med ham, og hun nød også at have sex med mænd, men det var nyt, at hun selv skulle score ham.

Lone fortsatte med at sige: ”Men det skal være en speciel mand med nogle specielle egenskaber, du skal score”. Medens de valgte det tøj, som de skulle have på om aftenen, fortalte Lone, hvad det var for egenskaber, hun ønskede, at manden skulle besidde, og hvordan Pernille skulle opføre sig. Ud på aftenen var de klar til at tage af sted. Pernille var iført en sort kort kjole, der nåede sad tæt til hendes velformede slanke krop. Kjolen nåede til midt på lårene og var dybt nedringet og lod meget af hendes bryster være synlige. Den blev holdt oppe af et par tynde stropper. Hun havde et par sorte støvler med stilethæle på.

Skafterne var meget tyndt og lækkert skind og nåede lige op til hendes knæ og sad tæt om hendes velformede ben. Hendes hår hang løst. Det var blevet langt, tykt og kraftigt og nåede ned over hendes skuldre. ”Jeg har et par nye smykker til dig”, sagde Lone. Det var et par ørenringe. De var i guld, formet som små fine håndjern, hvor ørestikken var fastgjort på den ene del. Lone satte stikken i hullet i Pernilles øreflip. Den ene del af håndjernet glimtede på hendes øreflip, medens den anden dinglede i den korte kæde. Derefter tog hun en guldkæde, som hun lagde om halsen på Pernille. Den havde et vedhæng i form af en pisk.

Smykkerne udsendte stærke signaler om SM og ville helt givet blive bemærket af interesserede. Senere standsede Lone sin bil ved kantstenen ved indgangen til det nye sted, som hun havde hørt om. Hun vendte sig mod Pernille og sagde: ”Så kan du godt smutte. Du ser dejlig ud. Jeg er stolt over dit udseende. Du er en rigtig lækker tøs. Se nu at få scoret en fyr med de egenskaber, som jeg har fortalt dig om. Du bliver alene, da jeg har en anden aftale. Men husk, at du skal være hjemme senest kl. to i nat med fyren”. ”Men Lone, skal du ikke med”? spurgte Pernille, ”- jeg har ikke været på diskotek alene før.

Jeg bryder mig ikke om, at du ikke er med”. ”Sludder med dig”, sagde Lone, ”- du har godt af at prøve at stå på egne ben. Og i øvrigt, så har jeg en anden aftale i aften. Men jeg er hjemme senest kl. 1 i nat, så vi sammen kan muntre os, når du kommer hjem med din fyr”. Pernille vidste bedre end at argumentere med Lone. Med en kort sort jakke over skuldrene og sin taske i hånden stod hun kort efter alene på fortovet, og så Lone køre bort. Stille gik hun hen til indgangen, hvor der stod enkelte par og nogle enlige mænd.

Straks hun bankede med den store dørhammer på døren, blev den åbnet af en stor kraftig mand midt i tyverne. Han smilede og bød hende inden for med ordene: ”Velkommen min skønne. Du er en pryd for vores sted. Garderoben finder du lige fremme. Der er gratis adgang for piger”. Pernille sendte ham et stort smil og sagde: ”Der er sandelig fordele ved at være pige”. Ved garderoben tog Pernille sin korte jakke af og rakte den til en pige, der smilende bød hende velkommen. Da hun gav Pernille garderobemærket, kiggede hun indgående på Pernille og sagde: ”Det er godt nok nogle interessante smykker, du har på”. Pernille svarede: ”Det synes jeg også.

Mon ikke de skulle kunne vække interesse hos en lækker fyr eller to”? ”Så ganske afgjort”, svarede garderobepigen, ”- men ellers kan du bare vente til lukketid, så kan det jo være, at vi kan finde ud af noget sammen”. ”Det skal jeg huske”, svarede Pernille med et stort smil, hvorefter hun gik ind i det store diskotekslokale. Diskoteket var opdelt i to afdelinger, fandt hun ud af. Et stort med to barer, mange borde og et stort dansegulv. Lysets mange farver fejede over lokalet i takt til den høje musik. Den anden afdeling var mindre og musikken mere dæmpet. Der var også borde og en bar. Pernille stillede sig ved baren i det lille lokale.

Pernille satte sig på en barstol og var sig bevidst, at hendes kjole krøb højt op og åbenbarede et stort stykke af hendes lår. Stille åbnede hun sin taske og tog en cigaret frem fra en pakke. Hun nåede ikke at få fisket sin lighter frem før hun så en hånd foran sig med en tændt lighter og en stemme: ”Må jeg”. Hun lod langsomt sit blik følge hånden videre op ad armen og lod til sidst sit blik falde på manden ansigt. Hun lod sit blik dvæle et øjeblik på hans ansigt.

Så sagde hun stille: ”Tak”, og førte sin cigaret til sin mund og lagde samtidig sin ene hånd blidt på mandens hånd, medens hun fik ild på sin cigaret. Da hun havde blæst røgen ud, vendte hun sig igen mod manden og så nærmere på ham. Han var omkring 30 år, slank og med et nydeligt, men temmelig ordinært udseende. ”Må jeg byde dig på en drink”, spurgte han og fortsatte, ”- jeg hedder i øvrigt Jørgen”. ”Jeg hedder Pernille, og ja tak”, svarede Pernille, ”- en Coke”. De sludrede lidt om vind og vejr.

Jørgens blik vandrede ind i mellem lidt op og ned ad Pernilles krop, men han bemærkede tilsyneladende ikke hendes smykker eller forstod ikke, at de udsendte specielle signaler. Pernille begyndte at lade sit blik vandre rundt i lokalet. Lidt efter undskyldte hun over for Jørgen, at hun lige ville kigge sig lidt omkring, hvorefter hun forlod baren. Skuffelsen var tydelig i hans øjne. Pernille trippede stille lidt rundt i lokalet. Der var mange mennesker. De var for det meste unge og yngre – både mænd og piger. Men hun syntes ikke, at de så mere frisindede ud, end hvad hun havde set så mange andre steder, hun havde været sammen med Lone.

Hun savnede Lone og Lones friske ligefremme måde at skabe kontakt til andre. Det var helt uvant for hende at være alene sådan et sted. Og samtidig tænkte hun på Lones klare besked om, at hun skulle score en fyr og få ham med hjem senest kl. to. Hun så på sit ur. Klokken var nu 11 om aftenen. Stille stod hun ved kanten af dansegulvet. Hun havde fået øje på nogle unge mænd, som sad ved et bord. De var i midten af tyverne og virkede attraktive. Lige som hun skulle til at bevæge sig over mod deres bord, mærkede hun en hånd på sin skulder.

Hun drejede sig og så en slank høj mand omkring de 40 år foran sig. ”Vil du danse”, spurgte han. Pernille var lige ved at sige nej, da hun jo var på vej over mod bordet med de unge mænd, men fornemmede en stærk udstråling fra manden ved hendes side. ”Gerne”, svarede hun derfor og gled ind i hans favn. Stille dansede de ud på gulvet. Han var noget højere en hende, dansede godt og virkede umiddelbart meget tiltrækkende. Han duftede også godt. Det varede ikke længe inden han sagde: ”Det er nogle meget spændende smykker, du har på. Meget fascinerende”. ”Nåe, så du har bemærket dem”, svarede Pernille samtidig med, at hun lagde sin kind ind mod hans.

Roligt åbnede hun sin mund og lod sine tænder bede fast i hans øreflip. Langsomt bed hun hårdere og hårdere indtil han let stønnende sagde: ”Av for pokker. Det gør ondt. Nu kan du godt stoppe”. Pernille slap hans øre og trak sit hoved lidt tilbage, idet hun sagde: ”Det var også meningen, at det skulle gøre ondt”. Manden smilede bredt til hende og sagde: ”Du er vist en lille sadist. Hvis du er på jagt efter en at lege dine små sadistiske julelege med, så er jeg den forkerte. Jeg vil meget hellere sætte et par rigtige håndjern om dine dejlige håndled og varme dine balder med en pisk, som er lidt større end den, du har om halsen”.

Pernille smilede lige så åbent tilbage til manden og sagde: ”Og så siger man, at modsætninger mødes”. Manden smilede stadig og sagde: ”Du har altså ikke fundet nogen at lege med i nat”? ”Nej”, svarede Pernille, ”- men natten er ung endnu, og her ser jo ud til at være flere muligheder. ”Det er der ganske sikkert”, svarede manden, ”- men lad mig præsentere mig. Jeg hedder Orla og er el-installatør”. ”Jeg hedder Pernille, svarede Pernille og undlod at sige noget om, hvad hun lavede. ”Men er du interesseret, så kan det da være, at jeg kan hjælpe dig lidt i din søgen.

Jeg så for lidt siden en bekendt, som jeg ved, er meget interesseret i at komme under behandling af en smuk ung herskerinde. Faktisk har han været ansat hos mig for et par år siden, så jeg kender ham ganske godt og kan sige god for hans ærlighed”. ”Det vil da være hyggeligt at møde ham, men vær sød at lade være med at sige noget til ham om, hvad du har fundet ud af om mig og om mine hensigter”. ”Skal jeg nok. Det lader til, at du også nyder selve jagten. Den er da også fascinerende i sig selv”, svarede Orla.

”Kom”, sagde Orla videre, ”- lad os gå op til baren, der har vi et godt overblik, og så kan vi få en forfriskning”. Med sin arm om livet på Pernille førte Orla hende op til baren og bestilte noget at drikke. Pernille nåede lige at sige, at hun kun skulle have en Cola. Pludselig rejste Orla sig og skyndte sig bort fra baren. Pernille så efter ham. Undrede sig over hans pludselige hast. Så så hun, at han dunkede en yngre mand på skulderen og faldt i snak med ham. Lidt efter kom de begge over til hende, og Orla præsenterede dem for hinanden.

Således fik Pernille at vide, at den unge mand hed Erling Erling var i slutningen af 20-erne. Han var omkring 185 cm høj, slank og muskuløs med et kortklippet mellemblond hår. Hans ansigt var pænt og han havde et vindende væsen. De havde ikke sludret længe, inden Erling spurgte, om Pernille ville danse. Sammen gik de ud på dansegulvet og gled ind i hinandens favn. En stund vuggede de i takt til musikken uden at sige noget. Så førte Erling sin mund op til Pernilles øre og sagde: ”Er dine ørenringe kun som smykker, eller har du dem også i den rigtige udgave”? Pernille trak sit hoved lidt tilbage og sagde: ”Uhm – selvfølgelig.

Jeg har også en rigtig udgave af mit halssmykke. Men hvorfor den interesse for mine smykker”? Erling smilede bredt til hende og sagde: ”Nysgerrighed. Det er jo ikke helt almindelige smykker. De udsender jo temmelig kraftige signaler”. Pernille smilede tilbage og lod sin ene hånd glide op til Erlings ene øre. Tog godt fat i hans øreflip, vred øreflippen rundt til hun kunne se smerten i hans ansigt. Så sagde hun med et stort smil: ”Bøj dig frem og kys mig mellem brysterne”. Langsomt førte Erling sit hoved frem mod Pernilles bryst, medens Pernille stadig vred hans øreflip hårdt. Hans læber mødte hendes hud mellem det øverste og synlige af hendes bryster.

Et langt øjeblik holdt Pernille hans hoved trykket mod sit bryst med et hårdt vrid i hans øreflip. Så trak hun hans hoved tilbage, så hans kys blev stoppet. Så gled hun igen helt ind i hans favn og hviskede ham i øret: ”Var det en tilstrækkelig tydelig demonstration”? Erling smilede tilbage og svarede: ”Ja, det var det. Nu ønsker jeg bare, at du vil demonstrere dine evner endnu mere og helst et andet sted end her”. En tid dansede de stille og nød fornemmelsen af hinandens kroppe. Så sagde Pernille stille ind i øret på Erling: ”Hvis du mener det alvorligt, så er der en ting, som jeg ønsker, at du skal gøre”.

Erling svarede: ”Det gør jeg, men det må ikke være noget, der ydmyger mig offentligt”. Pernille svarede: ”Det er det heller ikke. Om lidt får du en tynd snor af mig. Du skal gå ud på et toilet og binde dem om din pik og nosser helt oppe ved roden. Så skal du føre snoren mellem dine ben om på ryggen og videre om foran, hvor du binder dem sammen. Det er såmænd det hele. Så kommer du tilbage til mig. Du kan finde mig oppe ved baren hos Orla”. Erling svarede: ”Den er jeg med på. Men du skal bare vide, at du hidser mig enormt meget.

Jeg håber ikke, at det kun er for at lege lidt med mig her på diskoteket”. ”Det er det ikke”, svarede Pernille, ”- er du lydig, så tager vi hjem til mig om godt en times tid”. Samtidig hermed åbnede Pernille sin taske og tog en sammenrullet snor op ad den og rakte den til Erling: ”Binder du snoren om din pik og nosser, som jeg har givet dig besked om, så betragter jeg det som en accept fra din side om, at du er min slave. Er det forstået”? Erling svarede: ”Ja Herskerinden. Jeg gør, som du har befalet, men det kan godt være, at du senere bliver nødt til at, jah - hvordan kan jeg udtrykke det?

- at anvende dine kraftige overtalelsesmidler for at gøre mig helt lydig”. ”Bare rolig lille slave”, hviskede Pernille tilbage, ”- jeg skal nok vide at gennemtrumfe mine ordrer. Du vil nok blive udsat for en overraskelse eller to, men kom nu af sted. Jeg finder selv vej tilbage til baren”. Dermed vendte Pernille sig og gik over til baren, hvor Orla stadig sad. ”Hej igen”, sagde Orla ”- jeg så, at du havde et godt tag i Erlings øre, men til sidst så det ud, som om du kasserede ham”. Pernille brød ud i en lille perlende latter og svarede: ”Ja, jeg havde godt fat i ham, og det vil jeg tro, at jeg stadig har.

Om et øjeblik i endnu mere bogstavelig forstand. Jeg sendte ham ud på toilettet for at binde en snor om sin pik. Jeg glæder mig allerede til diskret at lade min hånd glide ind mellem knapperne på hans skjorte og trække lidt i snoren. ”Din lille sadist”, svarede Orla, ”- jeg skal nok lade være med at lade mig mærke med noget, men jeg glæder mig alligevel til at iagttage Erlings ansigtsudtryk”. Orla fortsatte: ”Men inden din lille slave kommer tilbage, så tag det her kort med min adresse og telefonnummer. Det kan jo være, at vi kan finde ud af noget spændende sammen på et senere tidspunkt. Jeg har et værelse derhjemme, som du nok vil finde særdeles spændende”.

Pernille tog mod kortet og lagde det i sin taske. Så stillede Pernille sin taske på gulvet ved siden af sig og trak dens korte håndledsrem op om sin fod, så den lå mellem fodsålen og stilethælen på hendes støvle. Kort efter kom Erling tilbage. Han stillede sig tæt ved siden af Pernille. Lænede sig ind mod hende og hviskede med en let munterhed i stemmen: ”Kære Herskerinde. Jeg har udført din ordre og er din”. Pernille svarede: ”Hej igen Erling. Dejligt at se dig. Vil du ikke lige give mig min taske. Jeg vil gerne ryge”. Orla brød ind, rakte sine cigaretter frem mod hende og sagde: ”Her Pernille. Tag en af mine”. Pernille svarede: ”Nej tak.

Jeg vil helst have en af mine egne. Og jeg er sikker på, at Erling også gerne bukker sig efter min taske”. ”Selvfølgelig”, lød det fra Erling. Samtidig bukkede han sig og tog fat i Pernilles taske. Den sad imidlertid fast med håndledsstroppen under Pernilles stilethæl, og Pernille blev roligt stående på begge fødder og sludrede videre med Orla. Så lød det nede fra Erling: ”Vil du være sød at løfte din fod, Pernille”. Pernille løftede sin fod en anelse, så Erling kunne få håndledsremmen fri, hvorefter han rejste sig og gav hende tasken. Pernille tog den, åbnede den og tog en cigaret frem og førte den til din mund. Hun gjorde ikke mine til at tage sin lighter.

Pernille vendte sig derefter mod Orla og stod roligt afventende foran ham med sin cigaret mellem sine fingre oppe ved sin røde mund. Erling fiskede hurtigt sin lighter frem og tændte for hende. Derefter sludrede de alle tre en tid om vejr og vind. Så rykkede Pernille sig tættere mod Erling og knappede stille to af hans skjorteknapper op. Så førte hun stille sin ene hånd ind mellem knapperne på hans skjorte. Hendes fingre søgte lidt og fik så fat i snoren. Roligt trak hun opad og mærkede at snoren strammede. Samtidig så hun smilende Erling i øjnene. Erling stod smilende lige så stille og forsøgte at være uanfægtet.

Men lidt efter lidt blev hans smil mindre og mere og mere anspændt. Pernille fastholdt sit træk i snoren, men vendte sig mod Orla og sagde: ”Det har været endog særdeles dejligt at møde dig Orla. Jeg håber, at vi ses igen ved lejlighed”. Orla svarede: ”Fornøjelsen har ganske været min, selv om jeg godt kunne have ønsket en anden afslutning på vores møde. Men jeg håber også, at vi ses igen. Håber, at du får en interessant og dejlig nat”. ”Det tror jeg ganske afgjort, at jeg vil få”, svarede Pernille. Samtidig trak hun ekstra hårdt i snoren, og der kom et let smertegrynt fra Erling.

”Sagde du noget min skat”?, spurgte Pernille, ”- nå ikke, men så kom Erling, så smutter vi”. ”Farvel Orla”, sluttede Pernille, inden hun trak sin hånd ud af Erlings skjorte og stille forlod baren med Erling efter sig. Pernille og Erling sad kort efter i en taxi på vej hjem til Pernille. Pernille sagde: ”Erling, der er noget, jeg skal sige dig, inden vi når hjem til mig. Jeg bor ikke alene. Jeg bor sammen med en anden pige, og hun er meget dominerende, og det kan meget vel tænkes, at hun vil lege med sammen med os. Hvad siger du til det”? ”Det må jeg nok sige, du overrasker mig virkelig.

Men det lader da til at være min lykkedag. At tænke sig at være sammen med to lækre piger. Bare I ikke tager livet helt af mig, så er jeg med på den værste”, svarede Erling. ”Nu du siger ”med på den værste”, så kan det godt tænkes, at du vil få dig en overraskelse eller to under vores leg. Men det må du acceptere. Ellers må vi hellere standse her, så du kan stige ud af vognen”, fortsatte Pernille. ”Jeg elsker overraskelser”, svarede Erling, ”- og med to lækre piger, så er jeg klar til lidt af hvert og til at få et par overraskelser”. Kort efter standsede taxien. De var nået hjem til Pernille.

Pernille betalte, steg ud af bilen sammen med Erling og gik hånd i hånd med ham op ad indkørslen. Da de nåede entredøren fiskede Pernille sine nøgler frem af sin taske og låste op, hvorefter de gik ind i huset. Klokken var halv to om natten. Kommet ind i entreen krængede Pernille sin korte jakke af og rakte den bagud mod Erling og sagde: ”Du kan hænge din jakke og min jakke på knagen. Han skyndte sig at tage Pernilles jakke og hænge den på knagen, hvorefter han tog sin egen af og hængte samme sted. Pernille ledte Erling ind i et gæsteværelse og sagde: ”Nu vil jeg lige se, om min veninde er hjemme.

Imedens kan du tage alt dit tøj af. Snoren skal du ikke tage af. Derefter lægger du dig på knæ midt i værelset med bagdelen mod døren”. Pernille forlod derefter værelset sikker på, at Erling ville lystre. Hun gik derefter ind i stuen, hvor hun fandt Lone siddende i en lænestol læsende i et blad. Lone lagde bladet fra sig og sagde: ”Hej min skat. Jeg kunne høre, at du ikke var alene, så jeg går ud fra, at du har scoret en fyr. Hvad har du gjort af ham”?

”Han er inde i gæsteværelset, hvor jeg har sagt til ham, at han skal tage alt tøjet af og lægge sig på alle fire med bagdelen mod døren og vente”, svarede Pernille. ”Flot min skat. Er det en lækker fyr, du har fået fat i”?, fortsatte Lone. ”Jeps – rigtig lækker. Han hedder Erling, er knap 30 år, slank og velskabt, og så har han sin pik og nosser bundet med den snor, som du gav mig”, svarede Pernille. ”Uhm – så skal vi nok få det sjovt resten af natten. Men kom med ind i soveværelset. Jeg har en overraskelse til dig”, sagde Lone. De gik sammen ind i soveværelset.

Stående midt i rummet med armene op mod loftet, stod en nøgen mand. Om hans håndled var der manchetter og reb gik fra manchetterne op til kroge i loftet. Han øjne var blindede med to stykker hæfteplaster, der effektivt forhindrede ham i at se noget. Videre havde han en ballgag i munden og hans ben holdt langt fra hinanden af en spredestand, der var fastgjort til ankelmanchetter. ”Pernille, det er Egon. Sig goddag til ham. Han kan ikke svare igen, så du skal ikke spilde så mange ord på ham”, sagde Lone samtidig med, at hun pegede på en pisk, som lå på sengen. Pernille forstod hentydningen og trippede på sine stiletter over til sengen og tog pisken.

Så stillede hun sig skråt bag Egon og svingede pisken hårdt mod hans nøgne bagdel. Der lød et svirp og et klask, da pisken ramte den nøgne hud. Det gav et ryk i Egons krop og der undslap ham en halvkvalt stønnen. Pernille svingede pisken igen og igen. Det blev til ti slag, inden hun stoppede og sagde: ”Nu har jeg vist sagt pænt goddag til ham”. ”Det må jeg nok sige”, svarede Lone, ”- du går direkte til værks og sikke et humør, du er i. Det bliver helt sikker en sjov nat for os to. Men mon ikke vi skal hilse på din erobring”.

Sammen forlod de soveværelset og gik ind i gæsteværelset, hvor Erling lydigt lå på knæ med sin bagdel mod dem. Pernille sagde straks: ”Du bliver liggende, og du drejer ikke hovedet”. Stille gik hun over til et klædeskab og tog et tyndt silketørklæde, hvorefter hun gik om foran Erling. Hun satte sig på hug foran Erling og sagde: ”Det er sidste chance for at bakke ud. Vil du blive, eller vil du gå”. Erling svarede: ”Jeg kunne ikke drømme om at gå. Du er alt for lækker”. Pernille lagde herefter tørklædet om Erlings øjne og strammede det bag hans nakke, så han intet kunne se.

”Så kan du godt rette dig op, men bliv liggende på knæ og før dine arme om bag ryggen”, sagde Pernille. Erling lystrede straks. Med det samme spændte Lone en af de manchetter, som hun havde medbragt, om hans håndled. Lone spændte den anden manchet om hans andet håndled, hvorefter Lone låste dem sammen med en lille hængelås. Pernille gik igen om foran Erling. Bøjede sig og tog fat om snoren, som han havde bundet om sin pik og nosser og trak i den samtidig med, at hun sagde: ”Rejs dig slave”. Erling skar en grimasse i ansigtet af smerte og skyndte sig at blive rejst.

Straks efter mærkede han en kvindekrop, som trykkede sig mod hans ryg og et par arme, som lagde sig rundt om ham og begyndte at massere hans bryst. Pernille lagde sig på knæ foran Erling og begyndte at massere hans allerede stive pik. Erling følte sig i den syvende himmel. Nød fornemmelsen af et par bløde bryster, der trykkede sig mod hans ryg, et par blive kvindehænder, der masserede ham på brystet og så yderlig et par hænder, som han regnede med var Pernilles, der legede med hans pik. Men så tog Lone fat om hans brystvorter og klemte hårdt. Erling mærkede smerten i sine brystvorter, men fortrak ikke en mine. Lone slap hans brystvorter et øjeblik.

Da hun igen tog om dem, var det med neglene. Hun lod sine negle bore sig ind i Erlings brystvorter. Erling forsøgte at holde smerten ud uden at vise den, men til sidst undslap der ham en smertefyldt stønnen. Men han magtede stadig at stå stille. Lone slap ham, trådte væk fra ham og sagde til Pernille: ”Det er godt nok et lækkert stykke mandfolk, du har fået med hjem. Ham skal vi nok få meget sjov med. Og han lader til, at han både er lydig og godt kan tåle, at der bliver rørt ved ham”. Så tog Lone tørklædet af hans øjne og sagde: ”Jeg hedder Lone og er Pernilles veninde”.

”Erling svarede: ”Det er vist min heldige dag. At få lov til at møde to så smukke piger”Lone tog to stykker hæfteplaster og gjorde det effektivt umuligt for Erling at se noget. Straks efter fik han en ballgag i munden. Da den var spændt bag hans nakke, var det heller ikke muligt for ham at sige noget. Derefter sagde Lone: Nu kan du godt tage ham med ind i soveværelset”. Pernille tog fat i snoren og trak stille i den samtidig med, at hun sagde: ”Du kan godt nok ikke se, men gå blot roligt efter mig. Jeg skal nok lede dig, så du ikke støder ind i noget”.

Pernille trak stille Erling med sig ind i soveværelset og fik ham til at stå ca. en meter fra Egon. Lone låste hængelåsen på hans manchetter op og bandt et reb fat i hver manchet. Så trak hun og Pernille i hvert sit reb og Erling stod kort efter med armene strakt skråt op mod loftet. Så blev hans ben spredt og om hans ankler fastgjort et par manchetter, der igen blev låst til en spredestang. Lone gjorde, uden at sige noget, tegn til Pernille om at løsne snoren om livet på Erling, så den kun sad fast om hans pik. Samtidig hermed bandt hun en snor fast om Egons pik og nosser.

Så tog hun snoren også fat i snoren, der var bundet om Erlings pik og nosser og bandt den sammen med snoren, hun lige havde bundet på Egons og strammede dem, så begge mænd måtte skyde underlivet frem. Lone tog to piske og rakte den ene til Pernille, idet hun sagde: ”Giv slaven en hilsen, så han har noget at tænke på, medens vi hygger os lidt med et glas vin”. Pernille stillede sig skråt bag Erling samtidig med, at Lone stillede sig skråt bag Egon. Så svingede de begge deres piske. Piskene ramte nøjagtigt samtidig slavernes balder med lydelige klask. Det gav et ryk i dem begge, men begge bed smerten i sig uden at give lyde fra sig.

”Kom Pernille”, sagde Lone, hvorefter de begge forlod soveværelset og de to bundne slaver. Ikke så snart var Lone og Pernille kommet ind i stuen før de gled ind i en hed omfavnelse. De kyssede hinanden dybt vådt og inderligt og havde svært ved at frigøre sig fra hinanden. Endelig brød de deres kys, og Lone sagde: ”Der står en optrukket flaske rødvin over på skænken. Tager du den lige med over til sofabordet sammen med et par glas”. Pernille gjorde som det naturligste, som Lone havde sagt, hvorefter hun satte sig ved siden af Lone i sofaen. Igen omfavnede de hinanden og kyssede hinanden lidenskabeligt. Lone brød deres omfavnelse. Tog vinflasken og skænkede i begge glas.

”Skål”, sagde hun, ”- det er nu lækkert at have to slaver bundne i soveværelset. Det er godt nok også et lækker stykke mandfolk, du har scoret. Fortæl mig, hvordan det gik til”. Pernille svarede: ”Jeg synes, at det er skide frækt og spændende med de to lækre fyre. Der står de begge bundne ind i soveværelset, og jeg tror ikke, at de hver i sær ved, at der er en slave mere”. Lone svarede: ”Det tror jeg heller ikke, og du har ret, det er godt nok frækt – og lækkert. Men fortæl nu. Jeg er ved at revne af nysgerrighed”. Pernille begyndte at fortælle om, hvordan hun havde truffet Orla og derefter Erling.

Lone tændte dem hver en cigaret, og medens Pernille fortalte, hyggede de sig gevaldigt siddende tæt op ad hinanden. Da Pernille var færdig med at fortælle om, hvordan hun havde mødt Erling, spurgte hun, hvordan Lone havde mødt Egon. Lone fortalte blot, at hun havde mødt ham for nogen tid siden nærmest tilfældigt. I aften syntes hun, at det kunne være sjovt at lege med to slaver, så hun havde inviteret ham. Og så sagde Lone: ”Nu ikke så nysgerrig. Lad os gå ind til drengene og få det rart med dem. Jeg mener, at vi to skal få det rart. Det er jo ikke sikkert, at det bliver helt så rart for dem hele tiden”.

Lone og Pernille rejste sig og gik hånd i hånd ind i soveværelset. Og hvad der videre sker i soveværelset kan du læse i næste afsnit. Søndag den 21. oktober 2001. Tina Thranesen. Læs fortsættelsen HER