Lone gør Per til Pernille, del 4
Har du ikke læst de tidligere afsnit, kan du gøre det HER

Pernille havde efterhånden været hos Lone i mere end et halvt år. Hun tænkte sjældent over, at hun egentlig var Per. Hendes hår var vokset, og hun brugte ikke paryk til dagligt. Ligeledes var hendes bryster blevet større og hun havde fået en mere markeret talje og bredere hofter. Hun behøvede heller ikke mere at barbere sig, og hendes stemme var blevet lysere. Sammen med Lone besøgte hun stadig en gang om måneden lægen, som tildelte hende de kvindelige kønshormoner. Lægen var tilfreds med hendes udvikling.

I øjeblikket var Pernille ved at rydde op efter Lones og hendes morgenmad. Det var dog hurtigt overstået.

Pernille var stadig meget omhyggelig med både sin påklædning og sin make-up. Det virkede efterhånden også ganske naturligt for hende altid at være iført kjole, nylonstrømper og sko med høje tynde stilethæle.
I øjeblikket var hun iført en lyserød BH og et par lyserøde trusser, et par lyse nylonstrømper og derover en ligeledes lyserød let kjole med korte ærmer. Den sad tæt til hendes slanke skikkelse og fremhævede hendes nu lidt større bryster og hendes slanke talje. På fødderne havde hun et par hjemmesko med lyserødt plys på remmen over foden og åben hæl. Hun huskede, at hun i starten hos Lone havde haft det svært med disse hjemmesko, da der jo ikke var nogen remme om hælene.

Nu tænkte hun ikke over det mere.

I tiden, der var gået, havde hun fået flere forskellige opgaver. Det var således primært hende, som holdt huset. Ikke den grove rengøring. Det havde Lone rengøringshjælp til at ordne. Men Pernille klarede alle de daglige ting. Tørrede støv af, støvsugede, klarede madlavningen, hvad hun efterhånden også var ganske god til. Ryddede op, når de havde spist. Hun klarede den daglige tøjvask. Ja i det hele taget alle de små ting, som skal ordnes i et hus for, at der er pænt og ordentligt. Deres daglige indkøb klarede Lone og hun for det meste i fællesskab. Nogle gange handlede de i små specialbutikker, andre gange i varehuset.

Endnu havde Pernille ikke været af sted helt på egen hånd.

Pernille havde et par gange spurgt, hvad Lone egentlig lavede. Hvad det var for et firma Lone havde, men havde aldrig fået andet svar, end at firmaet ikke krævede så megen af Lones tid, og at hun tjente penge nok. Lone havde i huset et kontor, hvor hun næsten hver dag opholdt sig i et par timer. Pernille havde aldrig fået lov til at komme ind i kontoret, og døren var altid låst.

Det skete også, at Lone tog af sted alene for at ordne nogle forretninger, og så var Pernille alene hjemme.

Medens Pernille puslede rundt i huset, tørrede lidt støv af, rettede lidt på en buket blomster, tænkte hun på den første gang, hun var taget med Bo hjem, og hvordan hun havde nydt det. Nydt hans kærtegn, hans kys og hvor lækkert, det havde været, da han kneppede hende i hendes hul – hendes fisse. Og så hans pik. Uhm – den var lækker.
I tiden, der fulgte, havde hun været sammen med Bo yderlig to gange, og det havde hver gang været lige så skønt.

Lone og hun kom rigtigt godt ud af det med hinanden. Men der var ikke nogen tvivl om, at det var Lone, som bestemte, og at Pernille skulle lystre Lone.
Deres sexliv var hen ad vejen blevet mere avanceret og mere spændende. På trods af hormonerne, havde Pernille stadig ikke problemer med sin tøsepik. Hun kunne stadig få rejsning og udløsning. Og Lone elskede at lege med den.

I øjeblikket var Pernille alene hjemme. Lone var kørt for en halv times tid siden med besked om, at hun nok var tilbage omkring ved frokosttid, og at Pernille blot skulle hygge sig. Pernille var nu færdig med de små gøremål, hun havde. Hun havde på et tidspunkt set, at postbuddet kom gående op ad indkørslen. Hun havde åbnet døren og var gået postbuddet i møde og fået den post, han havde med. Det havde hun gjort flere gange, så hun var ikke mere nervøs. Hun bemærkede godt, at postbuddet lod sine øjne vandre op og ned ad hende. Men hun var efterhånden vant til, at det var mænds reaktion, og hun var ikke fri for at nyde deres blikke.

Nu sad Pernille i en behagelig lænestol i stuen og læste i et dameblad. Hun studerede med interesse siderne med make-up og fortsatte med at læse en artikel, der hed: ”Sådan scorer du din drømmefyr”.

Pernille kom dog til at tænke på dagen i forvejen. Det var startet straks fra morgenstunden. Da hun kom fra badeværelset ind i soveværelset, havde Lone kigget på hende og sagt, at hun syntes, at Pernille havde taget lidt på i taljen, og det måtte der gøres noget ved. Resolut var Lone sprunget ud af sengen og gået over til det store garderobeskab. Da hun vendte sig mod Pernille, stod hun med et korset i hånden. ”Kom min tøs”, havde Lone sagt, og fortsat: ”- din talje trænger til at blive mere markeret. Nu får du korsettet på. Det er ikke behageligt, men det kan nok minde dig om at passe på, hvad du spiser og om, at du skal være omhyggelig med dine motionsøvelser. Jeg vil ikke have en tyk tøs”. Pernille så ned ad sig og syntes, at det var uretfærdigt. Imidlertid vidste hun, at det ikke nyttede noget at protestere, når Lone havde truffet en afgørelse. Lone havde straks lagt korsettet om livet på Pernille og snøret det ubarmhjertigt stramt, så Pernilles talje blev stærkt formindsket, og hun havde vanskeligt ved at trække vejret ordentligt. ”Sådan”, sagde Lone med veltilfredshed i stemmen, satte sig på sengen og fortsatte: ”- Men du trænger til at få en lille påmindelse om, at du skal være påpasselig, så læg dig på maven over mine lår”. Pernille havde tøvet lige nøjagtigt så længe, at Lone nåede at sige: ”Kom så tøs. Behøver jeg altid at gentage, når jeg beder dig om noget”. Pernille lagde sig lidt frygtsomt og med tydeligt besvær på grund af det stramme korset på maven over Lones lår. Lone begyndte at kæle for Pernilles balder. Det varede dog ikke ved. Pludselig faldt det første af mange slag på Pernilles balder. Lone startede forholdsvist blidt, men øgede snart styrken, og hendes hænders klasken på Pernilles balder lød højt. Snart var Pernilles balder højrøde og ømme, og tårerne løb hende ud af øjnene, medens hun jamrede sig af smerte. Så stoppede Lone endelig med at slå, idet hun sagde: ”Uhh, hvor det svider i mine håndflader”. Pernille havde derefter fået besked på at lægge sig på knæ foran sengen med overkroppen hvilende på sengen. Lidt efter mærkede Pernille, at Lone smurte hendes tøsefisse med creme og straks efter, at en buttplug blev presset op i hende. Hun havde derefter fået besked på at rejse sig.

Lone gik over til garderobeskabet og kom kort efter tilbage med et bredt læderbælte, og Pernille gyste, da hun troede, at hun skulle piskes med bæltet.

Men Lone lagde i stedet bæltet om Pernilles stærkt indsnørede talje og spændte det hårdt. Så førte Lone en ekstra rem fra bagsiden af bæltet mellem Pernilles ben og spændte det i et spænde på det brede bæltes forside, så det strammede hårdt op i skridtet på Pernille. Hendes tøsepik blev klemt hårdt, og remmen trykkede hårdt mod buttpluggen i hendes tøsefisse. ”Det er et kyskhedsbælte”, sagde Lone, ”- jeg skal bort i formiddag, så jeg vil lige sikre mig, at du ikke leget med dig selv, eller lader postbuddet kneppe dig, din liderlige tøs”. Medens Lone sagde dette, satte hun en hængelås gennem et øje på forsiden af bæltet og låste dermed effektivt låste remmene sammen, så bæltet ikke kunne fjernes uden hængelåsen først blev låst op. ”Så min tøs. Nu bliver du nødt til at styre din liderlighed”, sagde Lone samtidig med, at hun gav Pernille et klask på hendes bagdel. ”Se nu at få ordnet din make-up. Dine tårer har ødelagt den. Og bliv så klædt anstændigt på”, sluttede Lone samtidig med, at hun gik ud ad soveværelset. Pernille ordnede sin make-up og klædte sig på. Korsettet strammede meget, og den brede rem, som gik mellem hendes ben og masede hendes tøsepik sammen og effektivt holdt buttplugen på plads i hendes fisse, gjorde det tilsammen meget ubehageligt både at stå, gå og sidde ned. Da hun kom ud i køkkenet til Lone, gik hun straks i gang med at lave kaffe og riste brød til dem begge. Hun trippede forsigtigt i sine stiletter og satte sig endnu mere forsigtigt, da hun havde dækket bordet. Medens de spiste sagde Lone, at hun snart tog af sted og næppe var tilbage før efter frokost. Pernille skulle bare hygge sig, gøre sine små pligter og ellers opføre sig pænt.

Og så tog Lone af sted.

Det var svært for Pernille at foretage sig noget. Korsettet strammede voldsomt og skridtremmen var både meget bred og trykkede ubehageligt hårdt op i hendes skridt. Hun tænkte på, hvor uretfærdig Lone havde været. Hendes talje var ikke blevet tyk. Tværtimod. Nej, det havde blot været en undskyldning for Lone til at give hende korsettet og kyskhedsbæltet på.

Pernille havde lidt efter lidt også fundet ud af, at der var noget sadistisk ved Lone. Det var som om Lone ind i mellem nød at få det til at gøre ondt på Pernille og demonstrere sin magt over hende.

Medens Pernille således med besvær fik ordnet forskellige småting som oprydning efter deres morgenmad, redt senge og vasket deres brugte undertøj og strømper, tænkte hun endnu mere over denne noget sadistiske side af Lone. Det var nu også svært ikke at tænke på Lone, da korsettet og skridtremmen hele tiden mindede hende om Lone.

Pernille tog sin kjole af og studerede bæltet, hun havde om livet, og remmen, som gik stramt mellem hendes ben. Det var lavet af kraftigt læder og hængelåsen forhindrede hende i at tage det af. Det brede bælte om livet forhindrede hende også i at løsne korsettet, idet snørens ender lå inde under bæltet, og var umulige at få fat i. Hun forsøgte at få fingrene ind under skredtremmen, men det var nærmest umuligt. Det var virkelig et regulært kyskhedsbælte, Lone havde givet hende på. Tanken pirrede på sin vis Pernille. Hun tog igen sin kjole på.

Nu sad Pernille så og læste i damebladet. Lidt fraværende.

Pernille kunne ikke finde hvile. Korsettet strammede og skridtremmen og buttpluggen gjorde det meget ubehageligt at sidde. Endelig hørte hun Lones bil køre op i indkørslen og skyndte sig ud og tog imod Lone. Ikke så snart var de inden for entredøren, før de omfavnede hinanden og forenedes i et lidenskabeligt kys. Da de endelig sluttede deres hede kys, spurgte Pernille, om hun dog ikke måtte få løsnet bæltet og korsettet. Lone svarede, at det kunne der ikke være tale om. Det var kun godt for en ulydig tøs at mærke, at ulydighed havde konsekvenser. De gik ind i stuen. Lone nærmest smed sig i en dyb lænestol. Sparkede sine sko af og sagde: ”Kom her hen. Læg dig på knæ foran mig. Og så – ja så ved du jo godt, hvad du skal”. Pernille gik straks hen til Lone og lagde sig på knæ foran hende. Hun vidste godt, hvad hun skulle.

Hun lænede sig frem mod Lone, løftede hendes kjole og tog fat om Lones trusser. Lone løftede sin bagdel, og Pernille trak trusserne af hende.

Så lagde Pernille sig bedre til rette med sin ansigt helt tæt til Lones skød og begyndte at slikke Lones fisse. Pernille mærkede, at Lone trak sin kjole ned, så Pernille nærmest blev skjult. Lone lå stille. Nød Pernilles tunge i sin fisse. Nød betjeningen. Det var lækkert. Men det var også lækkert at vide, at Pernille var snøret stramt i korsettet, og at kyskhedsbæltet strammede godt op i skridtet på hende. Hun var sikker på, at det var ubehageligt for Pernille, og at Pernille ikke havde haft nogen chance for at lege med sig selv. Tanken ophidsede Lone. Hun begyndte at stønne af lidenskab. Hendes tanker og Pernilles konstante slikken, gjorde sin virkning. Stille og roligt blev hun mere og mere ophidset og flere orgasmer skyllede gennem hendes krop. Lone nærmest lå i stolen. Pernille slikkede stadig. Hun vidste, at Lone godt kunne lidt, at hun fortsatte med at slikke, også efter Lone havde fået orgasme. Så rettede Lone sig op i stolen, og Pernille trak ansigtet til sig. Pernille nåede dog ikke at få rejst sig, idet Lone sagde: ”Bliv liggende på knæ foran mig. Der er noget, jeg vil fortælle dig”. Pernille blev liggende. Helt bevidst, at hendes ansigt måtte se forfærdeligt ud. Hendes make-up måtte være udtværet, og Lones safter måtte være synlige i hendes ansigt. De så lidt på hinanden, så sagde Lone: ”Jeg er rigtig meget glad for dig Pernille. Ja - jeg elsker dig vel nærmest. Men jeg har også en anden side i mig. Jeg er ind i mellem en lille sadist. Jeg nyder at herske over dig. Nyder ind i mellem at piske dig og få det til at gøre ondt på dig. Nyder, når du fuldstændigt lystrer mig og gør, som jeg ønsker. Hele formiddagen har jeg igen og igen tænkt på dig. Tænkt på, at du nu gik rundt herhjemme og havde det rigtigt ubehageligt. At korsettet strammede voldsomt, og at skridtremmen i kyskhedsbæltet og buttplugen gjorde det vanskeligt for dig at gå og sidde. Jeg har nydt det. Det har ophidset mig stærkt. Og det gør det stadig”. Pernille svarede, at det var hun godt blevet klar over efterhånden, og at det også var helt i orden. Hun elskede også Lone og var villig til at gøre, hvad Lone ønskede, for at de kunne blive ved med at have det godt sammen. ”Fortryder du ikke, at jeg har gjort dig til en kvinde”, spurgte Lone. ”Nej. I starten var det så uvant, men også spændende” svarede Pernille, og fortsatte: ”- nu har jeg det rigtigt godt som kvinde. Jeg nyder at havde det lækre og dejlige tøj på. Ja selv stiletterne har jeg vænnet mig til og følger det helt forkert, hvis jeg ikke har dem på. At du også er hård og noget ond mod mig, kan jeg godt finde mig i, bare du bliver ved med at elske mig”. ”Det gør jeg”, sagde Lone, ”men du må være indstillet på, at der hele tiden vil ske noget nyt. Jeg kan ikke leve i en daglig rutine. Der skal ske noget nyt. Og det er ikke sikkert, at du vil synes om det hele”. Pernille lænede sig frem og ind over Lones lår, lagde sit hoved i skødet på Lone og sagde: ”Bare du elsker mig, så må du gøre, hvad du vil”.

Lone lagde sin ene hånd på Pernilles hoved og aede hende. Så sagde hun: ”Jeg vil blive ved med at elske dig, så længe du er lydig. Men det, som jeg har gjort ved dig indtil nu, er småting mod, hvad jeg vil udsætte dig for fremover. Det skal du bare vide”.

Lone fortsatte: ”Nu gør vi os fint i stand. Vi skal på visit. Hvad der sker dér, hvor vi skal hen, finder du nok ud af. Og hvis du derefter ikke vil være hos mig mere, så skal jeg ikke holde på dig”.

De rejste sig, og med hinanden i hånden gik de ind i soveværelset. Pernille trippende forsigtigt på sine stiletter og på grund af korsettet og kyskhedsbæltet.
Sammen gjorde de sig lækre.

Inden de forlod huset, var Lone inde i sit aflåste kontor. Da hun kom ud, havde hun en noget større håndtaske, end hun plejede at have med sig.

Så kørte de i Lones bil. Det var meget ubehageligt for Pernille. Hun havde svært ved at trække vejret ordentligt, og det gjorde ondt i skridtet at sidde.
Da hun beklagede sig, svarede Lone blot: ”Jeg ved det min skat, og jeg nyder det”.

De kørte en halv times tid, hvorefter Lone drejede ind i en indkørsel til en stor villa. Straks de ringede på dørklokken, blev døren åbnet af en pæn mand omkring de 40 år. Han var høj og kraftig, men slank af bygning. Han bød dem velkommen og bad dem komme ind. Han viste dem ind i en stue og bød dem at sætte sig i behagelige bløde læderbetrukne stole. Pernille satte sig forsigtigt. Helt i vildrede med, hvorfor de dog skulle besøge denne mand. Manden kom med tre glas og skænkede dejlig kølig hvidvin for dem. Så satte han sig ned. De sludrede lidt om vind og vejr. Lone tog sin taske og fandt sine cigaretter frem. Manden begyndte straks at rejse sig. Tilsyneladende for at være galant og tænde for Lone. Lone sagde imidlertid: ”Bliv endelig siddende. Pernille tænder for mig”. Så så Lone på Pernille og sagde videre: ”Gør du ikke”. ”Jo selvfølgelig”, svarede Pernille og rejste sig noget besværligt. Hun åbnede sin egen taske, fiskede sin lighter frem og gav Lone ild. Da Pernille derefter ville til at tage en cigaret selv, sagde Lone: ”Du skal ikke ryge nu”. Pernille lod sine cigaretter blive liggende i sin taske og satte sig stille og tydeligt forlegen i stolen. Lidt efter sagde manden: ”Nå, men skal vi”? Lone svarede: ”Ja endelig. Viser du vej”? Manden rejste sig og bad dem følge efter. Pernille fulgte efter som den sidste. Manden gik ud i entreen og åbnede en dør, men blev stående i entreen. Lone gik gennem døren, og vinkede Pernille efter sig. De kom ind i et stort soveværelse, der var domineret af en stor dobbeltseng. Lone lukkede døren efter sig og sagde derefter: ”Nu gør du, hvad jeg beder dig om. Og jeg vil ikke høre nogen protester fra dig. Tag din kjole af og læg dig på knæ på sengen. Pernille tøvede lidt, medens hun så på Lone. Så trak hun sin kjole af og lagde sig på knæ på sengen. Lone stillede sig ved siden af sengen, åbnede sin taske og tog et par brede kraftige lædermanchetter frem. Hun lagde stille den ene manchet om håndleddet på Pernille og spændte den. Så gik hun om på den anden side og spændte den anden manchet om Pernilles andet håndled. Straks efter spændte Lone manchetter om begge Pernilles ankler. Derefter fiskede Lone et reb frem fra tasken. Bandt det til ringen i Pernilles ene ankelrem og sagde: ”Spred dine ben”. Pernille spredte næsten automatisk sine ben og mærkede, at rebet blev trukket stramt tilbage og ud mod sengens hjørne. Straks efter gentog det sig med hendes andet ben.

Lone bandt derefter et andet reb fast til ringen i den ene håndledsmanchet og sagde, at Pernille skulle flytte armen fremad. Rebet blev strammet og bundet fast til det ene hjørne i sengens hoved ende. Og straks efter blev Pernilles anden hånd tilsvarende bundet fast.

Derefter lagde Lone et langt reb om nakken på Pernille. Trak enderne ned langs siderne på hende og om på ryggen. Der lod Lone rebet krydse og fortsætte videre hen over hver sin af Pernilles skuldre. Så trak Lone begge rebenderne ind under Pernille og ned mellem hendes ben til sengens fodende. Lone strammede rebet og sagde samtidig til Pernille, at hun skulle lade sin overkrop synke ned mod sengen. Til sidst bandt Lone et reb om hvert af Pernilles ben lige over knæene og bandt rebene stramt op til sengens hovedgærde.

Derved kom Pernille til at ligge med armene strakt fremad og ud til siden. Brystet og hovedet ned mod sengen. Hendes ben spredte og holdt urokkeligt fast. Hendes bagdel strittede indbydende i vejret kløftet af den brede rem fra kyskhedsbæltet.

Lone satte sig på sengen ved siden af Pernille og sagde: ”Åben munden”. Da Pernille lystrede, mærkede hun en stor kugle blive trykket ind i sin mundhule og straks efter en rem, som blev spændt fast om hende snakke. Ballgagen forhindrede hende effektivt i at sige noget, og hun kunne ikke røre sig. Hun var bange. Lone gik tilbage til døren til entreen og åbnede den. Pernille hørte, at Lone sagde: ”Vær så god. Der er serveret. Tøsen er din”, og straks efter, at manden svarede: ”Tak. Vi ses senere”. Derefter blev døren lukket. Manden gik op ved siden af sengen og satte sig ved siden af Pernille. Han lod sin ene hånd glide ind under Pernille og greb hende hårdt om det ene bryst. Medens han klemte Pernilles bryst, sagde han: ”Nå min lille tøs. Nu er du min slavinde, og jeg kan og vil gøre ved dig lige, hvad jeg har lyst til. Du kan skrige og vride dig, som du lyster”. Pernille mærkede en kuldegysning ned ad ryggen. ”Hvad ville manden dog gøre ved hende”, tænkte hun gysende. Manden gav et sidste klem på Pernilles bryst, og Pernille ømmede sig. Så mærkede hun mandens hænder på sine balder. Hænderne gned frem og tilbage på de kuplede balder, og så mærkede hun et hårdt slag på den ene balde og en kraftig svien. Det var dog for intet at regne mod det, som fulgte. Straks efter ramte det første piskeslag hendes balder. Det ene piskeslag blev til flere. Pernille mistede hurtigt fornemmelsen for, hvor mange, men manden blev ved. Det ene slag efter det andet. Så stoppede det endelig. Pernille snøftede. Skrige kunne hun kun vanskeligt på grund af gaggen i munden.

Manden begyndte igen at gnide hende på balderne.

Kort efter mærkede Pernille, at manden var ved at låse hængelåsen til hendes kyskhedsbælte op, og straks efter, at skridtremmen blev fjernet. Straks efter blev hendes trusser hårdt og brutalt revet itu og hendes balder og enden med buttpluggen var frit synlige for manden.

Igen mærkede Pernille mandens hænder på sine balder. Men denne gang greb han hårdt fat og klemte hårdt i de i forvejen ømme balder, så Pernille ømmede sig. ”Skønt min tøs. Bare øm dig. Du skal snart få noget, du rigtigt kan ømme dig over”, hørte Pernille manden sige.

Pludselig mærkede Pernille, at manden havde taget fat i buttpluggen, og straks efter blev den trukket ud af hende. Pernille ømmede sig endnu mere.

Straks efter begyndte piskningen igen. Pernille skreg, men det var ikke meget, som kunne høres på grund af den store kugle i hendes mund. Slagene fortsatte det ene efter det andet. Pernille vred sig, men det var omsonst. Den smule, hun havde mulighed for at bevæge sig, nyttede intet og piskningen fortsatte. Pernille mærkede, at tårerne rendt ud af hendes øjne, og et kort øjeblik tænkte hun på, at nu blev hendes make-up ødelagt. Lige så pludselig, som pisningen var startet, stoppede den, og Pernille hørte svagt, at manden sagde: ”Så nu har dine baller den rigtige farve. Det er en nydelse at se sådan nogle røde tøsebalder. Pernilles pinsler var imidlertid ikke ovre. Pludselig mærkede hun, at manden havde taget om hendes tøsepik med hård hånd. Straks efter sagde manden: ”Hvad pokker. Tøsens clit er jo blevet stiv. Hun må jo kunne lide det”.

Pernille blev pludselig klar over, at hendes tøsepik ganske rigtigt var stiv.

Manden fortsatte med at sige: ”Den er jo vokset, så der rigtigt er plads til at sætte et par klemmer fast”.
I samme øjeblik mærkede Pernille et skarpt og hårdt tryk, da der blev sat en klemme fast i hendes tøsepiks forhud. Den ene klemme blev fulgt af flere. Hvor mange blev Pernille ikke klar over, men smerten var intens og hård.

Den næste tid mærkede Pernille, at manden dels gned hendes balder og hendes bryster, dels klemte dem, så det gjorde ondt og dels, at manden trak i klemmerne, så smerterne forøgedes. Det fik dog en ende, og Pernille kunne pludselig mærke på sengen, at manden steg op i den. Manden havde lagt sig på knæ bag Pernille. ”Nå min tøs. Nu skal du have pik, som du ikke har fået det før”, sagde manden, ”- jeg skal kneppe dig, så du intet sanser”. Straks mærkede Pernille hans pik mod sin tøsefisse. Manden trykkede stille og roligt sin pik ind i Pernille. Der var ikke den store modstand, men Pernille havde jo også haft buttplugen i sig siden først på formiddagen. Stille og roligt blev Pernille kneppet. Manden stødte sin pik roligt ind i hende, trak den lige så roligt tilbage igen og igen og igen. Mandens vejrtrækning steg. Hans hænder fattede om Pernilles smalle liv. Så øgede han sit tempo og stødte hårdere. Pernille kunne mærke, at hans nosser klaskede mod hende. Manden stønnede: ”Pik min tøs. Pik skal du have”. Og han kneppede videre. Tempoet blev endnu stærkere, og hans greb om Pernilles liv endnu hårdere. Det var, som om hun blev snøret endnu mere, end korsettet allerede havde gjort. Så mærkede Pernille et par ekstra hårde stød og nærmest et brøl fra manden, da han fik udløsning. Langsomt faldt han ned over Pernille. Lidt efter trak manden sig ud af Pernille og sagde: ”Åhr det var lækkert. Du er dog en skøn tøs”. Samtidig gav han Pernille et hårdt klask på den ene balde. ”Nu skal jeg løsne dig”, sagde manden. Lidt efter var alle rebene løst og Pernille rullede omkuld på sengen. Manden satte sig stille ved siden af hende og tog klemmerne af Pernilles tøsepik. Det gav hver gang et jag i Pernille af smerte, og hun ømmede sig. Det var betydeligt værre at få klemmerne fjernet end at få dem sat fast. Pernille havde dårligt nået at sunde sig, før hun hørte manden sige: ”Gå ud på badeværelset. Der er et vaskefad. Fyld det med varmt vand, og kom tilbage med det og vask mig”. ”Ja”, hørte hun sig selv sige. Langsomt lod hun sig rulle ud af sengen. Fandt balancen på sine stilethæle. Lige foran hende var der en åben dør ud til et badeværelse. Næsten automatisk gik hun derud. Fandt vaskefadet. Medens Pernille fyldte det med varmt vand, hørte hun manden råbe: Tag også et stykke toiletpapir med. Pernille trippede tilbage til soveværelset, satte vaskefadet på gulvet ved siden af manden og lagde sig på knæ foran ham. Manden sagde: ”Pil gummiet af mig og pak det ind i toiletpapiret”. Pernille så, at manden havde gummi på sin nu slappe pik, og at det var fyldt med sperm. Hun følte en lettelse gennemstrømme sig over, at han ikke havde sprøjtet sin sperm i hende.

Da Pernille havde vasket mandens pik, hørte hun pludselig Lone sige: ”Det var vel nok en forestilling. Jeg håber, at I begge nød det. Det gjorde jeg i hvert fald”.

Manden svarede: ”Det kan du tro, at jeg gjorde. Det er sandelig en dejlig tøs, du har dig. Hende vil jeg gerne have besøg af igen”. ”Men det er da ikke utænkeligt, at vi kan finde ud af det”, sagde Lone og fortsatte: ”- det kan jo også være, at du kan få suttet din pik af. Jeg har hørt, at Pernille er god til at sutte pik”. Pernille mærkede rødmen skyde op i ansigtet. Så sagde Lone: ”Kom Pernille. Du trænger vist til at få korsettet af og komme i bad”. Lone løsnede Pernilles korset. Det var vidunderligt at få det af. Pernille kunne pludselig trække vejret frit for første gang i mange timer. Pernille gik ud i badeværelset. Lone fulgte efter. Fra sin taske tog hun en toilettaske med sæbe og shampoo af samme velparfumerede slags, som de brugte hjemme. Badet var lækkert. Medens Pernille frotterede sig med et stort badehåndklæde, kom Lone ud til hende med hendes tøj og en make-up taske, idet hun sagde: "Jeg var i soveværelset hele tiden. Jeg ville ikke drømme om at lade dig alene første gang, du blev brugt til sådan en seance”. Pernille sagde stille: "Tak Lone".

Så fortsatte Lone: "Gør dig nu smuk og kom så ind i stuen til os”.

Pernille gav sig god tid. Hendes balder var røde og smertede og hendes tøsefisse var øm. Men omsider var hun færdig. Perfekt påklædt og med perfekt make-up. Hun gik gennem soveværelset og entreen og ind i stuen. Hun så, at manden og Lone sad i hver sin lænestol. Pernille følte sig genert og ydmyget og så forlegent ned i gulvet. ”Kom her over og få et glas vin”, hørte hun manden sige. Hun gik over til dem, og uden at se på dem satte hun sig i en stol og tog med et næppe hørligt ”Tak” mod det glas vin, manden rakte hende. Stille nippede hun til vinen. Så tog hun sin taske, fiskede en cigaret frem og tændte den stille. Der gik ikke ret lang tid før Lone rejste sig og sagde: ”Nu er det tid, hvor vi trækker os tilbage. Kom Pernille”. Manden fulgte dem til dørs. Ude i entreen gav han Lone og Pernille hvert et knus og et kindkys og sagde: ”Jeg håber virkelig, at det kan lade sig gøre, at jeg får mulighed for at lege med Pernille en anden gang”. Lone svarede: ”Det er da ikke utænkeligt. Jeg er sikker på, at Pernille meget gerne vil lege med dig. Hun er blot for genert til at sige det selv”. På hjemturen var Pernille længe tavs, så sagde hun: ”Hvorfor gjorde du det mod mig”? Lone svarede stille og med munter stemme: ”Fordi du tilhører mig. Du er min, og jeg kan lide at gøre med dig, hvad jeg har lyst til”.

Pernille så kærligt på Lone og svarede: ”Jo Pernille. Jeg tilhører dig. Jeg er din”.

Lørdag den 28. juli 2001. Tina Thranesen.