Lone åbnede øjnene. Hun vidste ikke, hvorfor hun vågnede; der var stille. Men hun konstaterede, at der stod 07:05:24 på vækkeuret. ”Hvorfor vågner jeg på det her tidspunkt en søndag?” spurgte hun sig selv. Og pludselig vidste hun, hvad det var, hun havde glemt. Hele dagen i går havde hun vidst, at hun havde glemt noget, men kunne ikke komme på hvad. Men søndag var stikordet; nu vidste hun det. Det var den anden adventssøndag – og hun havde glemt en adventsgave til Dennis.

Dennis lå og småsnorkede ved siden af. Stille rejste Lone sig; hun skulle lige gennemtænke situationen over en kop kaffe. Men først toilettet. Lone trådte ud på badeværelset og begyndte, uden at tænke sig om, sin sædvanlige klokken-7-morgenrutine. Hun smed den lyseblå pyjamas og bomuldstrusserne og opdagede først, da hun stod nøgen foran spejlet, at hun egentlig bare ville tisse. Paralyseret over denne erkendelse stirrede hun på sit spejlbillede. Årene havde gjort deres virkning. Brysterne var blevet sværere end tidligere og hendes mave rundede sig også lidt mere end tidligere. Men hun havde stadig gode ben og en god røv, syntes hun. Og det bedste af alt var, at Dennis stadig elskede hendes krop.

Det vidste hun, selv om deres sexliv nogle gange var temmelig rutinepræget. Antydningen af en idé formede sig i hendes hoved: Butikkerne var lukket; mon hun selv i en eller anden form kunne være gaven? Men hvordan? Ideerne begyndte at strømme frem: En tur i kanen måske? Nej, det var jo bare, hvad man et eller andet sted kunne forvente af ens kone. En tur i biografen? Nej, det syntes Lone var for teenageagtig. En dag, hvor jeg gør, hvad Dennis vil? Tanken var pirrende, syntes Lone. Men hun spekulerede over, om virkeligheden også ville være det? Hvad nu, hvis han bare satte hende til at skovle sne?

Eller – det gøs lidt i Lone – hvad kunne Dennis ellers finde på at bruge det til? Lone opdagede, at hendes ene hånd havde gjort sig selvstændig ved tanken og gnubbet Lones skridt, uden at hun egentlig havde tænkt over det. Da hun opdagede det, smilede hun for sig selv; men følte sig lidt lillepigeskyldig. Alligevel havde hånden vel på sæt og vis afgjort det. Lone tog sin housecoat på og gik ud i køkkenet. Der var helt stille. Udenfor, så stille som kun frost kan gøre det. Indenfor; der var hverken kommet liv i Dennis, i Trine, deres ældste på 19 eller i Mik, deres søn på 12.

Kaffen varmede og vækkede, men selv om hun var vågen kunne Lone ikke lige komme i tanker om en bedre gave. Hun fandt et kort og en kuvert i skabet i stuen og begyndte at skrive.

”Kære Dennis. I dag vil jeg være din pige og gøre alt, hvad du forlanger. Kærligst. Din Lone”

Flere ord syntes Lone ikke var nødvendige. Hun gik ud på badeværelset og hængte sin housecoat på plads. Nøgen gik hun ind i soveværelset og gled ind under Dennis' dyne. Dennis kom med et par irriterede grynt og åbnede øjnene på klem. ”God morgen skat. Skal du ikke have din adventsgave?” spurgte Lone kælent. ”Mmmrmpfh,” var det svar, som Dennis magtede på dét tidspunkt. Lone bestemte sig for at vente, til Dennis var lidt mere vågen og puttede bare sin nøgne krop ind til Dennis. Der gik lidt, før Dennis slog øjnene op. Lone smilede og så lige ind i Dennis' brune øjne. Dennis smilede træt tilbage. ”Her er din adventsgave,” sagde Lone, og rakte ham konvolutten.

Desorienteret stirrede Dennis på den hvide konvolut, før hans morgentræge hjerne fattede, at den skulle lukkes op. Lidt efter læste han den korte besked. Han tænkte lidt. ”Du så det forleden?” spurgte han. I samme øjeblik var Lone klar over, hvad han mente. Det havde hun egentlig ikke tænkt over i et stykke tid, men for nogle uger siden havde Lone været på wc efter hun var gået i seng; hun havde lige stukket hovedet ind til Dennis, som hun mente, spillede computerspil. Dennis havde febrilsk prøvet at lukke diverse vinduer, men alligevel havde Lone nået at se – eller rettere mere ane end se– nogle billeder af nøgne kvinder; nøgne kvinder, der var bundne, fastspændte, lå over knæet.

Lone havde tygget på det i nogle dage, men var endt med ikke at stille Dennis til regnskab, hun vidste ikke selv hvorfor. Lone nikkede. ”Jeg så det forleden, ja; ” Lone holdt en pause, ”men jeg havde faktisk glemt det.” ”Er du sikker på, du vil det her, når du tænker det med?” fortsatte han. Lone konstaterede, at Dennis først tænkte på hende, da han havde fået gaven. Alligevel var Lone usikker. De billeder, som Dennis havde set, viste jo en verden, der var fremmed for hende. Og hvad værre var, måske en side af Dennis, som hun efter 21 års ægteskab ikke kendte til.

På den anden side var hun helt sikker på, at Dennis aldrig ville kunne finde på, at gøre hende fortræd. Og så ville Lone også synes, at det var pinligt at trække gaven tilbage igen. Og fej, det ville hun ikke være. Der foregik en intens kamp inde i hendes hoved, der efter et stykke tid endte med, at hun fortalte Dennis, at hun ville. ”Ok,” sagde Dennis tænksomt, ”jeg vil bede dig bekræfte det og vide, at hvis du gør det, så hænger du på dit valg indtil i morgen tidlig.” Lone måtte konstatere, at hun syntes, det var lidt pirrende. At give sig hen. At give sig helt hen.

”I dag vil jeg være din pige og gøre alt, hvad du forlanger,” citerede hun kortet. ”Tak, skat!” Dennis smilede. ”Så læg dig oven på din egen seng og onanér! Du må kun stoppe, hvis huset brænder eller Mik kommer ind!” Dennis tone var blevet bestemt. ”Men Trine...” indskød Lone. ”Lone, Trine er gammel nok til at tåle, at du har et sexliv. Desuden er klokken ikke 8, det er søndag og Trine er 19 år. Og du skal vel bare gøre, hvad jeg forlanger. Du starter faktisk med at være ulydig! Det vil jeg huske.” Dennis havde ret i alle punkter. Rækkevidden af hendes gave var ved at gå op for hende. På denne dag ville alt være anderledes.

De ville ikke være ligeberettigede ægtefæller. Dennis ville være herre, og hun måtte bare gøre, hvad hun fik besked på. Hun rullede om på sin egen seng og spredte sine ben let. Hendes højre hånd vandrede forsigtigt ned mellem hendes ben, mens venstre hånd begyndte at nusse hendes højre bryst. Lone så, at Dennis smilede. Det føltes forkert, at gøre det foran nogen, syntes Lone, så kunstigt, så kejtet. Lidt ligesom nå lægen siger: ”Træk vejret normalt”. Hvordan er det nu, man gør det? Men lidt efter lidt blev Lones bevægelser mere og mere naturlige. Pludselig gik Dennis. Lone stoppede. Lidt efter kom Dennis tilbage, vistnok bare fra toilettet. ”Sagde jeg noget om at stoppe?” spurgte han.

”Undskyld,” svarede Lone og begyndte igen. Det gik op for hende, at hun var ulydig anden gang på samme ordre. Dér gik lidt tid, før Lone slappede så meget af, at verden omkring hende blev så uvæsentlig, at hun seriøst kunne give sig hen i egen nydelse. Men nydelsen blev så overvældende, at hun kom. Det sprøjtede ud af hende og hun rødmede. ”Hvor er du smuk,” bemærkede Dennis, ”det var lækkert at se på. Men du er også en ulydig pige.” Lone nikkede. ”Jeg vil høre dig sige det!” sagde Dennis. ”Jeg er en ulydig pige.” Det kostede Lone en del kamp at få denne simple sætning over læberne. Men det lykkedes til sidst.

”Hvad gør man med ulydige piger?” spurgte Dennis så. N ”Æh.. man straffer dem?” svarede Lone spørgende. ”Du har ret,” bemærkede Dennis, der pludselig tog ved og trak i hendes opsvulmede og ekstra følsomme skamlæber, at det gibbede i hende. Så slap han. Han arrangerede hende sådan, at hun lå med spredte ben og fik en pude over hovedet. Lone vidste godt, at hun ikke skulle pille ved den, selv om hun helst ville se. Hun hørte, at Dennis gik og hun hørte ham vende tilbage. Hun kunne mærke, at han gik op i sengen. Så mærkede hun, at hun blev vasket i skridtet. Fornemmelsen, der kom bagefter, var sværere at forstå. Cremede Dennis hendes skridt?

Hvad han end gjorde, så gjorde han det i hvert fald grundigt, bemærkede Lone. Først da hun mærkede skraberen på sit venusbjerg, gik det op for Lone, hvad der var ve at foregå. Hendes hænder søgte ned mod sit skridt, hvor hun mærkede efter, hvor skraberen havde været. Det føltes underligt, følsomt, kildent. Hun hørte skraberen blive lagt og mærkede, at Dennis havde ladet en stribe stå. ”Tak for striben,” sagde Lone lettet. ”Tja, den er faktisk straffen for ulydigheden,” svarede Dennis kryptisk og fjernede puden. Han fik hende til at sætte sig op. Lone kiggede ned af sig selv og vidste ikke, hvad hun skulle synes. Det ville hun nok også kunne se klarere, når sæberesterne engang var væk.

”Straffen?” spurgte hun undrende. Dennis nikkede. ”Små ulydige piger skal også se ud som små ulydige piger!” Og med disse ord rakte han hende skraberen. Lone var lige ved at blive oprørsk, men stoppede, da hun lige fik gennemtænkt, at netop det havde bragt hende hertil. Hun skulle selv gøre det sidste, noget, hun havde forsvoret, hun nogensinde kom til. Det ulmede i hende, men det var svært at placere, hvor denne ulmen kom fra. Måske, tænkte hun, kommer den i virkeligheden mest fra min fisse. Og i næste øjeblik blev hun forskrækket over, hvordan hun tænkte om sig selv. ”Fisse”; det ord brugte hun ellers aldrig. ”Bliver det til noget?” spurgte Dennis. Lone tog skraberen, satte sig til rette.

Og lidt efter havde hun en revne som en lille pige. Dennis vaskede hende, puffede hende tilbage i liggende position. Og lidt efter kunne hun mærke Dennis slikke hendes nye, følsomme skridt. Det varede ikke længe, før hun kom – igen. Lone kunne ikke huske, hvornår hun var kommet to gange efter hinanden. Det var også lige meget. For det var hun nu. Og egentlig kunne hun ikke helt forstå det. Dennis forlod hende, mens hun sundede sig, og snart efter duftede der af kaffe i huset. Lone tog sig sammen og stod op. Hun fandt sin housecoat og gik ud til Dennis, der havde dækket morgenbord i køkkenet. ”Nøgen inden under?” spurgte Dennis, da hun kom ud.

Lone nikkede og Dennis fortsatte: ”du skal ikke have den bundet nu!” Lone sukkede og nikkede og åbnede sin housecoat. Hendes nybarberede køn var nærmest selvlysende, syntes hun, men Dennis smilede tilfreds. ”Du må først binde den, når vi kan høre, børnene er oppe.” ”Ok,” svarede Lone. Hun kunne ikke rigtig selv blive klog på, om det lød opgivende eller hvad det lød af. Men tonen var mærkelig. Hun nød morgenmaden i halvnøgen tilstand, og blev ikke længere overrasket, da Dennis forklarede hende, at hun ikke måtte have trusser på inden døre – og at hun slet ikke måtte have bukser på.

Lone vidste godt, at hun ville føle sig frygtelig nøgen, frygtelig udsat og frygtelig – hun ledte lidt efter udtrykket – uartig og fræk. Hun kunne mærke, hun rødmede over sine egne tanker. Lidt efter kunne hun høre døre klapre. Lidt senere stod Trine i køkkendøren og så forsovet ud i sin slidte T-shirt og Björn Borg-trusserne. Lone nåede lige at lukke housecoaten. ”I er oppe allerede,” bemærkede Trine, ”jeg så det i soveværelset.” Trine viftede med noget og smilede stort. ”Mon ikke Mik vil være meget interesseret i det her?” spurgte hun, ”må jeg låne hende et kvarter, Daddy?

Jeg har noget værelse, der kunne trænge til noget oprydning?” Trine snakkede så hurtigt – og tog i den grad fusen på Lone og Dennis, at de ikke nåede at indvende noget som helst. Trine fortsatte: ”Nej, jeg skal nok være den søde datter, der husker alle de gange, hvor I har hentet mig fra fester midt om natten. Skal jeg køre Mik til fodbold og bagefter købe de gaver, han skal give og gå i biografen med ham?” ”Det ville da være dejligt,” fik Dennis fremstammet. ”Men jeg vil alligevel gribe chancen og lige mærke den mis, jeg er kommet ud af,” sagde Trine tørt konstaterende.

Hun hev Lone op, åbnede hendes housecoat og førte hånden ned til Lones mis. Lone fandt sig i det, følte sig nok lidt afpresset og sukkede. ”Nej, nybarberet!” udbrød Trine. Og da hun trak hånden tilbage viste hun den til Lone. ”Hvad er nu det, mor?” På smilet kunne de se, at Trine legede; og ingen af dem var i tvivl om, at Trine ville stoppe, når de ville. Lone rødmede, da hun så sine safter på Trines finger. ”Hvad er det, mor?” insisterede Trine. ”Jeg, jeg er liderlig,” nærmest hviskede Lone. Trine smilede, holdt fingrene foran Lones mund, og sagde smilende: ”Det kan jeg se.

Det er sejt at have en fræk, liderlig mor!” Lone rødmede endnu mere og forstod signalet med fingrene foran munden. Hun begyndte at slikke dem rene. Da Lone var færdig, sagde Trine: ”Det her viser jeg selvfølgelig ikke til Mik. Og jeg skal nok tage mig af ham i dag. Husk at nyde det!” Lidt senere dukkede Mik op og spiste sine Cornflakes. Mik og Trine gjorde sig klare og tidligt på formiddagen var de taget af sted til Miks fodboldkamp.

Lone og Dennis nød hinandens kroppe lidt. Og kort tid efter var de på vej til juleshopping i storcenteret.

De havde været inde i storcenteret i et kvarters tid, da Dennis henkastet spurgte Lone, hvad reglerne for hendes påklædning egentlig var i dag. Lone svarede, at hun ikke måtte have trusser på hjemme. ”Forkert,” svarede Dennis, ”du må ikke have trusser på inden døre!” ”Du mener,” fremstammede hun, ”du mener … heller ikke her … ja, det mener du vel!” Lone så sig omkring. ”Øjeblik,” sagde hun og smuttede. Hun havde, syntes Dennis, røde kinder, da hun kom tilbage. ”Har du taget dem af?” ville han vide. Hun nikkede og pegede på sin håndtaske. ”Er der nu straf til en uartig pige igen?” spurgte hun stille og forsagt.

Dennis nikkede: ”Du kan vælge, at vi går i sexbutikken her i centeret og du lader dig vejlede grundigt omkring forskellige dildoer, eller du kan vælge, at vi nu kigger på og du prøver nogle meget korte kjoler. Det er sikkert sjovt, når du ikke har trusser på.” Lone tænkte et øjeblik. ”Hvad skidt, vi tager sexshoppen,” valgte hun til Dennis' overraskelse. Og derinde samlede Lone alt sit mod og fik fat i en ekspedient, en yngre kvinde, der blev spurgt meget grundigt til råds om de forskellige dildotyper og -modeller – helt uden at Lone rødmede. Imens købte Dennis en buttplug, et fjernstyret æg og noget glidecreme. Lone endte med at købe en halvstor dildo.

Efter besøget i butikken fandt de et bord i en af centerets cafeer. De drak kaffe, spiste en sandwich og til slut rakte Dennis diskret ægget til Lone med ordene ”Det skal op i dig!” Nu rødmede Lone alligevel, men forsvandt med et ”øjeblik”. Da hun trådte ind i cafeen igen, tændte Dennis ægget lige så stille. Det gav et sæt i Lone, der dog nåede hen til deres bord. ”Du er ond,” hviskede hun med et genert smil. ”Og hvad er du?” hviskede Dennis tilbage.

”Liderlig,” svarede hun smilende, ”det dér, jeg har i mig er noget djævelskab!”

Der skulle købes mange gaver i storcenteret; og det krævede meget selvdisciplin af Lone at bære sin mands onde indfald. Og det krævede megen selvdisciplin af Dennis ikke bare at springe på hende. Men når alt kommer til alt fik de købt alle gaverne. Da de var ude i bilen spurgte han: ”Nå, hvad vil du så nu?”
”Jeg vil gerne hjem, og så vil jeg bare have, at du tager mig og tager mig og tager mig igen!” stønnede hun. Dennis havde tændt ægget igen. Sådan – omtrent blev det. At hun også skulle tages i sin jomfruelige røv, havde Lone nok ikke regnet med.

Men hun var lydig, gjorde sig umage og gav det en chance; og indrømmede, at det ikke havde været helt ringe. Det var også i sidste øjeblik, før Mik og Trine kom hjem.

Selvfølgelig måtte Lone og Dennis høre om Miks kamp og om biografturen og alle roserne til en fantastisk storesøster, der sad og smilede underfundigt til hele fortællingen. Da Mik havde placeret sig foran fjernsynet, hviskede Trine til Lone: ”Man kan bare så meget se på dig, at du har fået sex. Var det godt?” Lone fnisede lidt genert og fortalte lidt om dagen.
”Ved du hvad mor?” sagde Trine, ”næste weekend kommer Peter herover til Jylland. Måske skulle vi begge give vores fyre sådan en gave.” Og så fnisede de to sammen. Dennis ville i hvert tilfælde ikke sige nej.