Lisbeth 2 Resume: En "venlig" bilist "hjælper" Lisbeth da hendes bil går i stå midt oppe i de svenske skove. Hjælpen udvikler sig til voldtægt, hvor 3 mænd tager hende på skift over 1 døgn. Da de ikke bare kan skille sig af med hende, vælger de at sælge hende, og liggende i et bagagerum blev hun kørt bort fra stedet. Vi er nu klar til den spændende fortsættelse - Del 1 kan læses her Del 2 At ligge i et bagagerum med armene bundet på ryggen kun med et tæppe over sig, er godt nok ikke noget man opsøger frivilligt. Men jeg er midt i suppedasen.

Tusinde tanker farer gennem hovedet, men det gør mig bare helt forvirret og træt, ja og sammen med bilens bevægelser ... ja så kan man ikke holde sig vågen alt andet lige. Jeg vågner ved at bilen holder stille! Der er meget stille... ildevarslende stille, ja jeg er ved at være nær panik. Det her er alt andet end normalt. Jeg ved jeg har sovet og der nok er gået nogen timer, men hvor mange jeg har slet ikke fornemmelse for! Jeg kan høre stemmer, men de taler ikke dansk. Nok et hak op af rædselsstigen. Hvad sker der, og hvad venter der mig? Min hjerne nægter at tænke alle tankerne til ende!

Jeg bliver revet ind i den virkelige verden, bagagerummet bliver åbnet og jeg får en stofpose over hovedet så jeg ikke kan se. Jeg får godt nok et glimt af en person men slet ikke en jeg kan forholde mig til. Jeg bliver hevet ud af bagagerummet, ikke specielt blidt, og jeg brokker mig inde i posen, men får et beskidt svar: hold kæft kælling, på tysk. Det får mig næsten til at gå i panik, men hvad kan jeg stille op, med armene bundet på ryggen og en sæk over hovedet og ellers nøgen.

Jeg ved godt at jeg har nydt at blive brugt, men denne dimension, den skræmmer mig, ikke mindst fordi jeg er helt uden indflydelse på noget som helst. Et eller andet sted tænder det mig, men frygten er nok den der har overtaget lige nu. Jeg bliver ført op ad nogle trapper... og så flere trapper... det er svært med en sæk over hovedet. Jeg snubler et par gange og støder tæerne mod, så det gør rigtig ondt. Jeg hører en dør blive åbnet og jeg bliver trukket ind. Ja jeg kan ikke afgøre hvor jeg kommer hen... men jeg blive væltet om på en seng og mine arme bliver løsnet, men bare for at blive samlet foran med håndjern.

Mine hænder bliver trukket over mit hoved og jeg hører noget siger klik og der ligger jeg så med armene lænket til et eller andet over mit hoved. Der bliver stille! Så går døren igen og jeg mærker hænder på min krop, kærtegnende, men på en lidt hårdhændet måde. Det går ikke mange øjeblikke fra at det er mine bryster der har opmærksomhed til det er mellem mine ben at interessen ligger. Nej det er ikke en elskers blide kærtegn, men en der bare vil bruge mig for sine egen fornøjelses skyld, det kan jeg mærke, og tænder faktisk på det!

Selv hans fingres grove indtrængen i min skede sætter ting i gang i mig, men jeg tør ikke vise det, men altså, min krop snyder mig... jeg er våd. Mine ben bliver brutalt hevet fra hinanden og jeg mærker ham oven på mig, og der er ingen tvivl.. han vil bolle mig! Jeg har hans dunkende lem på min mave medens han går i stilling. Jeg er helt stille, for det nytter jo ikke at sige noget, og så mærker jeg hans hænder der åbner mig for pikhovedet. Der er ikke noget med at komme blidt og venligt ind... nej det er bare lige på og hårdt og helt i bund.

Jeg er lidt glad for at jeg trods alt er tændt ellers ville det godt nok ikke have været spor rart. Der er godt nok tryk på, ud og ind og hårdt hver gang, og det kan ikke lade være med at gøre noget ved mig, selv om jeg ikke lige synes det er den rigtige måde at blive bollet på, så virker det alligevel på mig... jeg kan ikke lade være med at være med. Det mærker han og sætter tempoet yderligere i vejret. Jeg når det punkt hvor jeg må overgive mig, og jeg river ham med. Han ligger tungt oven på mig og hans åndedræt er meget dybt.

Lidt stolt at over at jeg har tømt ham helt og fuldt. Tænk at man kan få sådanne tanker som bortført og voldtaget! Han forlader mig og der er stille, sådan næsten da. Jeg kan høre lyde fra andre rum og de virker velkendte... folk der boller på livet løs. Hvor er jeg havnet? Døren bliver åbnet og låst da den bliver lukket. Jeg forstår ikke noget af det, og med sækken over hovedet, har jeg jo ikke meget jeg kan støtte mig til, andet end hvad jeg kan høre. Sækken bliver fjernet og håndjernene taget af. Foran mig står en negerpige i klassisk fransk stuepigeuniform, godt nok af den frække slags der mere viser end skjuler.

Hun har mad med til mig på en bakke. Jeg bliver klar over at jeg ikke har fået noget i mere end et døgn, og nærmest kaster mig over maden. Det er ikke gourmet mad men jeg er ligeglad ned skal det i den tomme mave. Jeg prøver at fritte hende om hvor jeg er og hvad jeg laver der, men får kun afstumpede svar på dårlig tysk. Hun kommanderede mig op at stå og med ryggen til hende, armene igen om på ryggen og håndjernene på. Så trækker hun af med mig ud på en gang og ned af et par trapper. Nok en lang gang men mest som en kældergang.

Jeg kan ikke lade være med at være urolig for hvad der skal ske. Det er et tarveligt badeværelse vi kommer ind, fliser er faldet ned fra væggene og der virker ikke specielt rent, men der er et toilet og en bruser. Jeg bliver beordret til at tage bad... og skrubbe mig ordentligt for ligefrem ren er jeg jo ikke med indtørrede safter fra mig selv og sæd tørret omkring hele kussen og på lårene. Hun står passivt og kigger på mig medens jeg vasker mig. Hun forlanger også at jeg vasker kusse og røv indvendigt med den anden slange med dildo hoved, der er forbundet til brusebatteriet.

Jo jeg bliver ren begge steder, jeg har ikke prøvet sådan en ”intim bruser” før, men kunne godt nok blive forfalden til at have en, den er pirrende i begge huller. Jeg bliver ført videre ned at gangen og bliver lukket ind i et lille værelse uden vinduer og med en briks i det ene hjørne. Her bliver jeg overladt til mig selv og mine tanker, med låst dør. Jeg kan ikke finde hoved og hale på det hele, det er forvirrende, og der dukker hele tiden grimme tanker op om tvangsarbejde på bordel, ja selv slavehandel selv om jeg ikke kan se hvordan det skulle kunne ske i vores moderne tider.

Min tidsfornemmelse forsvinder, jeg har kun en ting der fortæller mig noget, og det er når jeg bliver ”fodret” og får lov at komme på toilettet. Ind imellem kan jeg høre noget uden for døren, men jeg kan ikke blive klar over hvad der foregår. ”Stuepigen” kommer ind med håndjern og noget som viser sig at være fod lænker. Armene på ryggen, håndjern og fod lænker, man har godt nok ikke mange muligheder for at løbe sin vej. Jeg bliver ført hen ad gangen men ikke den vej vi plejer at gå for at komme til badeværelset.

Vi går gennem nok en gang og der bliver åbnet til et rimelig stort værelse helt bart ingen møbler af nogen art kun en række ringe i gulvet. Stuepigen forlader mig, men kun for at komme tilbage med en anden pige, med armene i håndjern på ryggen og fod lænke nøgen ligesom mig. Det sker fem gange... vi tør slet ikke sige noget til hinanden og jeg kan mærke at de er mindst lige så bange som mig. En maskeret mand kommer ind i værelset, og med sig har han tre arabisk udseende mænd. Han opfordrer dem øjensynligt til at kigge på ”varerne” på et for mig ukendt sprog. De gramser på os alle efter tur...

har fingre oppe i kussen og prøver fastheden i både patter og numser. Selv mundene bliver genstand for undersøgelse.. Jeg er bare lamslået, det her sker ikke, selv om jeg kan mærke at det sker, men mine tanker vil slet ikke være med. Der bliver diskuteret bravt og det lader til at de to af mændene har slået til. I hvert fald bliver jeg og en anden pige forsynet med et ”armbånd” som dem man bruger på hospitalet. Stuepigen kommer ind med nogle sække, hvor der er skåret hul i bunden til hovedet. De dækker kun lige missen. Hun trækker dem ned over os, løsner os fra ringen i gulvet og trækker os ud på gangen.

Vi når en dør og bliver ført ud i en lukket kassevogn. Det er nat. Og vi skrumler af sted. Min medfange viser sig at være svensk. Også hun er blevet bortført og fragtet hertil, med næsten den samme historie som mig. Vognen stopper og der kommer en mand ind til os med to sprøjter. Vi får trods vores protester en ladning hver, der går ikke mange øjeblikke så begynder vi at døse hen medens vognen skrumler videre. Vi er på en flyveplads i den helt tidlige morgensol. Der er ikke meget grønt at se, men masser af sand. Det er ikke rigtigt det her, vi er i et arabisk land.

Og jo, der holder to limousiner med meget sorte ruder, vi bliver gennet ind i hver sin. Der sidder et par burka klædte kvinder i den og de antyder at jeg bare skal lægge mig på gulvet. De trækker sækken op om halsen på mig så de kan se hvad der gemte sig under den og snakker indbyrdes om hvad de ser, kan jeg forstå. Efter en times kørsel drejer vi ind gennem en port i det murede hegn, og videre frem til et stort hus i tre etager. Vi standser på bagsiden af det, der er knap så pompøst som forsiden, og godt nok nogle solide døre.

De to kvinder hanker op i mig for jeg er stadig i håndjern og fod lænker. Jeg bliver ført op på tredje sal, og ind i et stort rum hvor der i forvejen er 3 piger af europæisk oprindelse. De kigger på mig og jeg kan spore en hvis frygt... Hvorfor det? De to med burka forlader rummet men overlader nøglerne til mine håndjern og fod lænker til den ældste af pigerne. Ældste og ældste hun er vel midt i 30-erne og en flot pige. Hun har kun en lille kort vest på og et par posebukser af gennemsigtigt stof, som et billede fra 1001 nats eventyr.

Pigerne taler heldigvis engelsk alle sammen for vi er fra forskellige lande, erfarer jeg, medens jeg nøgen får serveret noget at spise. De er ligesom mig blevet bortført og fragtet hertil for at være til brug for herren i huset. Jeg kommer til at fortælle dem om min Frue og hvilke ”laster” jeg har, og det frembringer et smil hos den ældste af dem. Bare jeg kunne holde min mund. Der går ikke mange øjeblikke, så har hun fundet et halsbånd frem og giver mig det på, bare lige for at vise hvem der nu styrer legen. Hun tager mig på brysterne og mellem benene ganske som om det var den naturligste del af verden... Og fortsættelsen…

ja den må vi så vente med