Laboranten blev straffet med seksuel udnyttelse, del 1

Louise Jensen, 36 år, var indbudt til samtale vedrørende et job som ledende laborant på en speciel virksomhed, der fremstillede komponenter til et japansk verdensfirma. Til stede ved samtalen var den danske virksomheds direktør, Anders Peter Sørensen, og firmaets meddirektør, Marianne Larsen. Louise blev straks fra starten af samtalen klar over, at det vist nok var noget ganske særligt, hun havde indladt sig på.

Direktøren gjorde nemlig meget ud af at forklare Louise, at det var en meget loyal medarbejder, der var brug for, en medarbejder der var indstillet på total tavshed om, hvad der foregik på virksomheden – såvel produktionsmæssigt som ledelsesmæssigt.

- Vores japanske modervirksomhed og reelle ejer har nemlig den fulde ret til at lede virksomheden, herunder også at indgå aftaler med betroede medarbejdere, sagde direktøren… og så skal du også vide, at japanske forhold er nogle ganske andre, end dem vi arbejder under her i landet, fastslog han.

Da Louise begyndte at spørge lidt ind til, hvordan dette skulle tolkes, fik hun uden omsvøb oplyst, at medarbejdere der overtrådte de kontraktmæssige aftaler skulle være indstillet på at blive straffet på japansk, og at det ville være noget ganske andet, end det man kender til her til lands, f.eks. kunne den japanske chef idømme kontraktbrydende medarbejdere korporlig afstraffelse – og i værste fald tillige seksuel ydmygelse.

Da direktøren nævnte seksuel ydmygelse kikkede han meget direkte på Louises krop, og hun var netop nu klar over, at hun nok havde taget det forkerte tøj på til denne ansættelsessamtale - eller havde hun? Louise havde ikke gjort meget for at sløre sine bløde og rimelig store bryster, i virkeligheden havde hun faktisk sørget for at fremhæve attributterne.

Samtidig spurgte den kvindelige meddirektør, om Louise var klar over, hvad seksuel ydmygelse kunne indebære, og da Louise kvikt svarede, at hun da nok mente, hun vidste lidt om denne seksuelle genre, men også at hun ikke helt forstod, hvordan den slags kunne udmåles som straf, kom der en længere redegørelse fra direktøren om, hvordan japanerne opfattede seksuel ydmygelse. Han gjorde f.eks. meget ud af at fortælle om bondage som en form for japansk kultur, hvor den dømte udstilles nøgen i fastbundet tilstand til beskuelse og brug.

- Vi har været ude for et enkelt tilfælde her på fabrikken, hvor en kvindelig sekretær blev fremvist og brugt af en mindre gruppe af højt rangerede kolleger, fordi hun havde røbet en virksomhedshemmelighed, fortalte direktøren.

Denne oplysning fik Louise til at blive våd i fissen, og hun spurgte forsigtigt om alle dele af sekretæres krop i forbindelse med straffen så havde været vist frem og været til rådighed.

- Det er netop det, der gør japansk bondage så fantastisk, at offeret bliver bundet på en måde, så ALT bare er synligt og til rådighed, fastslog direktøren.

Mens han igen stirrede indgående på Louises flotte og let synlige bryster, konstaterede han også, at der jo altid er noget man gerne vil se eller føle grundigt på – og han fik anerkendende nik fra sin kvindelige meddirektør.

Da Louise med lidt liderlighed i stemmen fik sagt, at hun godt kunne have tænkt sig at overvære den afstraffelse, fik hun igen anerkendende nik fra direktør og meddirektør. Sidstnævnte kom også med et eftertænksomt - aha!

Hun fik jobbet uden megen snak om Louises faglige færdigheder. Der blev mere talt om hendes personlige forhold, mand, kæreste eller hvordan hun nu levede, og det talte helt sikkert til hendes fordel, at hun ikke levede i noget fast forhold – og så det at hun gav udtryk for sympati for den måde virksomheden blev ledet på.

- Det må vel være rimeligt, at de personer som ikke lever op til betingelserne, også må finde sig i konsekvenserne, sagde Louise.

Det var bemærkninger som både direktør og meddirektør glædede sig meget over at høre.

Der var gået et halvt års tid for Louise i hendes nye job, som hun gik meget op i, hun havde næsten dagligt besøg af direktøren, som hun nu kaldte "AP", og hun havde også haft mange gode fortrolige samtaler med Marianne – også om meget intime spørgsmål. Hun udspurgte også igen og igen Marianne om episoden med den kvindelige sekretær, der var blevet straffe med fremvisning og seksuel ydmygelse overfor en lille gruppe af virksomhedens topfolk.

Når Marianne berettede meget udførligt og helt uden omsvøb om begivenheden, blev Louise så helvedes liderlig, at hun senere måtte ud på toilettet for at give sig selv en god gang "tortur" af bryster og kusse, og når hun kom hjem, fortsatte hun legen med sig selv, indtil flere orgasmer førte hende ind i søvnens verden.

Men så en dag blev det ikke længere ved fantasien. Louise havde opdaget, at der i det hemmelige kartotek over virksomhedens videooptagelser, også befandt sig én med "guf" fra sekretærens ydmygelse. Den ville hun godt låne med hjem for at studere den frække hændelse helt for sig selv, men naturligvis blev lånet opdaget, og så mødte "AP" og en kvinde klædt i en hvid løshængende kittel op på laboratoriet og bad Louise med strenghed i stemmen om at følge med.

En Mercedes var kørt frem på den lukkede gårdsplads, og snart efter var de tre personer på vej ud ad Strandvejen med Louise placeret på bagsædet mellem "AP" og kvinden i den hvide kittel. Hun var netop i gang med at give Louise håndjern på, samtidig med at hun gramsede en del på Louise, og uden at tage hensyn til privatchaufføren kom hun med flere frække bemærkninger om Louises krop.

- Du har sku da ret, sagde hun til "AP". - Jeg tror også, hun har herlige patter! Men det skal vi snart finde ud af, fortsatte hun og tog rigtig godt fat i Louises babser, der ikke var pakket særlig godt ind.

Et par knapper blev åbnet i blusen, så et par til, og Louise sad nu med sine bryster kun skjult lidt af den diminutive brysteholder.

Så kom der en bemærkning til Jørgen (privatchaufføren) om, at han skulle koncentrerer sig om kørslen - og samtidig et løfte om, at han nok senere skulle få Louises patter at se.

Direktøren havde med interesse fulgt kvinden i den hvide kittel, som i øvrigt var hans kone. Hun var en virkelig fræk og for det meste også meget liderlige kvinde, og lige nu ophidsede det hende voldsomt at sidde der på bagsædet og afsløre Louises bryster overfor sin mand og privatchaufføren - hun måtte simpelthen med lidt brutalitet bare hive Louises Bh ned, så begge bryster sprang frem fra deres indespærring.

"AP" greb straks om kloderne, som om han troede, at de nu blev serveret netop for ham, og da han fornemmede de næsten læderagtige stive vorter, fik han samtidig et signal om, at også Louise var helt oppe på mærkerne.

Lidt efter svingede den sorte Mercedes op ad en indkørsel til herskabsvillaen, garageporten åbnede sig automatisk og lukkede igen, da bilen var vel inde. Så var det ellers bare ud, Louise med hænderne i håndjern på ryggen og begge patter frit fremme.

Privatchauffører gav et par hjælpende hænder for at få Louise ud, og han undlod da heller ikke at tage fat i de nøgne bryster som en slags hjælpeforanstaltning.

Der var direkte adgang til direktørparrets villa fra garagen, og herskabets stuepige tog hjerteligt imod indenfor. Hendes bryster var nu heller ikke særlig skjulte - hendes stuepigeuniform sørgede simpelthen for at brysterne var synlige så meget, at også en del af det brune vorteområde kunne lidt mere end bare anes, og hun skulle næppe bøje sig meget for over, før også vorterne ville være sluppet ud.

Det var kvinden i den løshængende hvide kittel, altså husets frue, der førte Louise ind i villaen, og da hun kom forbi stuepigen, fik Louise et puf i ryggen og en klar besked om at rette sig op, så patterne kunne strutte. Louise efterkom omgående befalingen – og woou for et syn.

Fruen havde nemlig benyttet lejligheden til med et voldsomt ryk at hive Bh'en helt ned til navlen, så Louises bryster nu var til fri beskuelse, og hold da kæft, hvor vorterne strittede liderligt.

- Så er der nyt legetøj til os, fastslog fruen og med et greb i Louises arme, drejede hun den halvnøgne "fange" om mod stuepigen, der straks greb fat i Louises vorter og trak dem lange.

For Louise var det der skete lige nu en ydmygelse af de helt store. Nok havde hun hørt om, hvad der foregik i den ejendommelige virksomhed, men at hun på denne måde helt og aldeles forsvarsløs skulle lade først privatchaufføren og nu stuepigen både se og begramse hendes vildt opgejlede bryster, det var bare så vildt. Det gjorde hende på én gang både frygtelig flov og voldsom ophidset, og hun blev endnu mere liderlig ved tanken om, at det måske også kunne ende med, at hendes savlende kusse skulle vises frem for helt fremmede mennesker.

- Vi lukker tøsen ind i celle nr. 3, oplyste fruen, der samtidig gav Louise et dask i røven og kommanderede hende videre frem.

- -

Ovenstående novelle er ønsket af en af s læsere - "Fje", som i min Gæstebog på har spurgt, om der ikke er sket noget før l. del af "Afstraffelse på japansk", og det er der naturligvis. Det kan du så læse om i denne novelle - og i endnu en, der snarest følger.

Fortsættes HER